Margrethe melder S ind på midten
20-10-2008 10:21:49
Kære alle radikale,
Først og fremmest vil jeg sige tak for et kommunikationsmæssigt og politisk meget godt og sikkert indlæg fra Vestager igår i DR og idag i Go' Morgen Danmark. Det er godt at se, at folketingsgruppen og Vestager ikke bare melder noget ud omkring strategi og Simon Emils afgang. Det virker som om, at man har sat sig ned og tænkt sig om og ladet det hele falde lidt ned, før man melder ud. Det er fornuftigt, for derved drager vi ikke forhastede konklusioner.
For det andet synes jeg, at der siden valget har været behov for at slå fast en gang for alle, hvad vi vil strategisk. Vi kan sige S, vi kan sige R enegang, og vi kan sige VKR - altså en såkaldt Ny Alliance. I Radikal Ungdom - vi taler her unge og helt nye medlemmer - er korttidshukommelsen lav, og her var der meget stor uklarhed om, hvor vi lå. Nogle mente SR, andre at vi stod alene, og andre igen at vi var på vej mod VK. Det går ikke. Vi Radikale har en klar politisk profil og den er blevet væk i det mudrede billede på det strategiske. Derudover har tvivlen været kilden til frustration, og det har betydet mangel på energi, mod og tro-på-det attitude. Derfor er det befriende med en klar medling fra Vestager. Her er jeg også begejsret for hendes energi og klar udstråling af tro-på-det. Det kan kun smitte af.
Og for det tredje er jeg enig i at vi skal pege på S. Det skal vi, fordi vi er mest enige med S. Jeg synes, at det er logisk. Der er selvfølgelig mange, der skriger rød blok og blokpolitik herinde. Men førte vi blokpolitik i 90'erne og 80'erne? Det er ikke blokpolitik eller uradikalt at sige, hvem vi foretrækker. Og jeg synes klart at Vestager fik markeret på en fornuftig måde, hvor vi ville trække S hen. Det er mod midten, og det er imod økonomisk ansvarlighed. Vi er i RU ikke glade for udsigten til, at SF kan komme med i regering. Men det sagde Vestager heller ikke, men hun sagde at alt er åbent. Det synes jeg også er fornuftigt, da vi ikke er et protestparti mod SF eller mod VK. Vi er radikale. Og nu har vi en mission: En ny regering med S, som søger midten, og som vi kan yde indflydelse på. Tak for det!
Andreas
Der er ingen kommentarer endnu.