Anna Ebbesen

Anna Ebbesen

Begejstret net-nørd

Antal relationer 76
Anbefalet af 11
Medlem

Rødt for Burma?

28-09-2007 13:41:23 - 7 kommentarer

Hvad synes du om fredagens aktion, hvor det via nettet og SMS gik verden rundt, at alle, der sympatiserede med de aktionerende burmesere, skulle tage rødt på? Plat eller en god måde at sprede et vigtigt budskab på?

 

 

Kommentarer
René Clausen Nielsen
Int.

René Clausen Nielsen , 3. verdenselskende sociolog, Rådgiver hos Advice Digital , 28-09-2007 15:12:51

Dybest set er det vel bare en nem og doven måde at signalere engagement på. Bare det at sende en sms videre med budskabet kan i sidste ende give videresenderen en falsk følelse af bedre karma.

Jeg har grønt på i dag. Jeg støtter munkene (yderst indirekte, bevares). Jeg havde fået sms'en. Jeg er dog overbevist om, at jeg stadig et mindst lige så godt menneske som de fem personer, der i aftes mellem 21 og 23:30 spammede min telefoniske indbakke og som i dag ganske givet heller ikke bærer rødt. Med mindre det lå øverst i tøjskabet, selvfølgelig.

Rødt tøj er ikke et protestværktøj, men en feel-good-faktor, som er ganske uklædelig i abstrakt betydning (jeg elsker rød). Og så giver det ualmindelig lidt mening i protesten mod et socialistisk styre. Dum idé. Dårlig form for støtte.

Anna Ebbesen
Medlem

Anna Ebbesen , Begejstret net-nørd , 28-09-2007 15:45:39

:) Enig i pointen - det er og bliver helt som i skolegården - Men hvis man tog et bagde på i stedet, var det så bedre? Er det fordi det har spredt sig, som det har, at du protesterer over metoden, eller er det fordi det er indforstået?
Og hvis det er "måden det gøres på" idag, er det så ikke bedre, end at ingen kender til Burma?

René Clausen Nielsen
Int.

René Clausen Nielsen , 3. verdenselskende sociolog, Rådgiver hos Advice Digital , 28-09-2007 16:22:18

Informationer er altid velkomne, men "støt xxx ved at bære yyy" oplyser ikke folk om uhyrlighederne. En badge (ok, mine formuleringsevner fordrer måske nærmere en hel t-shirt), der siger "For menneskerettigheder, mod Burmas militærjunta" eller lignende er til at forstå. Og kan sætte overvejelser i gang. Det kan farven på en t-shirt ikke.

Men lad os da endelig slå fast, at enhver handling er bedre end ingen handling. Forfladigelse af aktionsformer er dog meget ærgerlig - især i en så groteskt afskyelig situation som den i Burma.

Måden det har spredt sig på, er helt fin, hvis der var handling tilknyttet. Jeg er stor fan af en omfavnelse af nye medier til den slags også, men så kunne man have stoppet et link ind, som folk kunne informeres på. Eller en kort fortælling om, hvad der rent faktisk foregår. Jeg fik fem udgaver af samme sms: "In support of our incredibly brave friends in Burma: May all people around the world wear a red shirt on Friday, September 28."

Det fortæller INTET. Rød t-shirt. Folk i Burma. Støtter jeg den socialistiske militærjunta så? Eller munkene. De studerende? Eller har der været en naturkatastrofe? At tage som udgangspunkt, at alle er informerede om et oprør i en forholdsvis ukendt Sydøstasiatisk stat, er nok at overdrive. Mine forældre ville ikke have et clue, og det er netop dem, der potentielt kan aktiveres via den slags kampagneformer (dvs. via push-kampagner). Vi er mange der nok selv skal opsøge info.

Laura Friberg
Medlem

Laura Friberg , Folketingskandidat i København , 28-09-2007 16:29:46

Uha, jeg er ikke 100 % enig i kynismen her. Selvfølgelig er der altid nogen, som kun mener og gør noget fordi det giver en varm følelse i maven. Men mange er også oprigtigt frustrerede, og leder efter måder at få afløb for frustrationen og vise verden, at forholdene i Burma faktisk er noget der ligger dem på sinde.

Og de behæver ikke kun at ville vise verden, at det ligger dem på sinde, fordi de så selv får det så godt. Nej, målet kan også være at påvirke både de demokratisk valgte ledere i den vestlige verden (ved at signalere at Burma er en sag de bør fokusere på nu) eller yde støtte til de mange munke og civile protestanter (ved de vestlige massemedier kan rapportere om stor folkelig opbakning). Det røde tøj er en måde at gøre frustrationen og protesten både synlig og nem.

Jeg tvivler på at der er den store effekt. Og jeg er enig i at der nok er flere som "gerne vil gøre noget godt" end der er personer som har tænkt det hele igennem - og som måske endda er parat til at genoverveje et politisk ståsted udfra holdninger og handlinger overfor Burma lige nu. Og måske er Burma-sagen også "for nem" fordi hele vesten er enige om hvad vi mener.

Men så lad os kræve at TV2 holder op med at snakke om Myanmar - og at Berlingske holder op med at skrive om Yangon. Det er diktaturets navne for landet og hovedstaden. Her er det muligt at få en protest, som har kant i den hjemlige andedam. Og her er det måske endda også muligt at sende endnu et signal til dem, som er på gaden i Rangoon netop nu. Et signal om at de ikke er alene og om at vi bakker op - og mener det!

Endelig: At mennesker faktisk får det godt af at hjælpe og støtte andre mennesker synes jeg er fantastisk. Der er ingen grund til kynisk at lattterliggøre det. Til gengæld er der al grund til at opfordre hinanden til at vi ikke bare går efter det "hurtige fix" og de tomme "godsheds-kalorier". Og det kan man bl.a. gøre ved at stemme et parti, som tager FN, menneskerettigheder og forholdene for forfulgte folkeslag alvorligt.

I mellemtiden må man så godt more sig med en rød mental M&M - og få både varme følelser og et hurtigt fix. For hvis vi forbeholder retten til at meene det gode til asketiske overskudsmennesker som har kræfter til at være heellige ud til fingerspidserne, så er det alt for hårdt at være politisk engageret.

I øvrigt er den røde farve da ganske velvalgt, for det er jo ikke den socialistiske røde farve, men farven på de buddhistiske munkes beklædning.

Og nej. Jeg har ikke rødt på. Dvs. jeg har røde sko på - men det er fordi jeg kan lide dem. Ikke fordi jeg tænkte på Burma. Og at jeg ikke går med rødt betyder ikke at jeg ikke støtter munkene og de andre prostanter i Burma. Tværtimod. Jeg kompensere ved at stemme radikalt.

René Clausen Nielsen
Int.

René Clausen Nielsen , 3. verdenselskende sociolog, Rådgiver hos Advice Digital , 28-09-2007 16:58:09

Vi er jo for så vidt enige.

1.
Målet med kampagnen er at støtte et undertrykt folkefærd. Det gør man ikke ved at bære rødt eller ved at sende en sms om at man skal bære rødt, som jeg stadig er sikker på, at flertallet blot har gjort. Det er ikke en kynisk afstandstagen til kampagner, men til ikke handle. Det er sådan ca. det samme, du siger. Synliggørelsen er til at overse, når der ikke er ret mange, der følger opfordringen, selv om ALLE i Vesten er helt og holdent på munkenes side. Jeg tror ikke, at munkene vinder meget ved at en ekstra procent af Danmarks befolkning har rødt tøj på i dag.

2.
TV2 skal sige Burma osv. Selvfølgelig. De SKAL sætte sig ind i en sag som denne og tage stilling og handle derefter. At få TV2 til at ændre kurs ville være handling og ville være et langt større signal. Og så må de meget gerne forklare deres seere om forskellen, når de korrekser sig selv.

3.
Igen er vi enige. Det er intet mindre end fantastisk, at vi får det godt af at hjælpe. Men det gør det også så meget desto mere ærgerligt, hvis vi luller folk i søvn til historien om, at de har gjort noget godt for Burmeserne ved at have en rød t-shirt på.

4.
Den røde farve kan være nok så velvagt. Hvis du ikke kommunikerer ud, hvorfor den røde farve er god og hvad konflikten handler om, så giver det stadig ingen mening for de mennesker, der har modtaget den omtalte sms.

Anna Ebbesen
Medlem

Anna Ebbesen , Begejstret net-nørd , 28-09-2007 20:10:13

1) Munkene vinder, hvis øget vestligt opmærksomhed fører til reel politisk og økonomisk pres, og dermed - forhåbentligvis - ændring. se fx: http://politiken.dk/udland/article386796.ece
Det er da unægteligt fedt, hvis det kan øge opmærksomheden. Der ser jo ud til at være stor forbindelse ml. antal af kameraer i et katastrofeområde og given hjælp til selv samme.

2) Burma/Myanmar minder om Kosovo/Kosova alt afhængig af hvilken side man er på... Den gang var det kontroversielt, og man kan håbe på, at medierne vil kortlægge hvorfor de siger det de gør = yderligere debat.

3) At gøre noget for sjov skyld, skader ikke, hvis det er for et godt formøl. Hvis man kan få folk til at handle ud fra omtanke er det jo fedt. Jeg vil pt ikke dømme ud fra motiver, men handling.
Og selvfølgelig: at ændre verden er bedre, end at tage en t-shirt på, men hvis en t-shirt-påtagning kunne barefå en person til at tænke det mere, ville det jo være ren gevinst.

4) helt enig. Har dog oplevet dagen igennem, at det har været et taleemne, så dem, der ikke kendte til "aktionen" spurgte og fik svar - og dermed kom diskussionen omkring Burma alligevel på bordet, også selvom der intet udenrigspolitisk var under opsejling.

Helt enig i, at vi aldrig må forgøgle os selv til at tro, at et lys i vinduet eller en t-shirt kan ændre noget, men hvis det kan være med at til at skabe debat og dermed samtale, så er det vel vejen til noget bedre?

René Clausen Nielsen
Int.

René Clausen Nielsen , 3. verdenselskende sociolog, Rådgiver hos Advice Digital , 01-10-2007 13:17:26

En aktion, hvor folk har rødt tøj på, er superfedt. Eksponering er nu engang hvad denne slags kampagner handler om, og den fås bedst, hvis mange kampagnedeltagere mødes.

I dag har jeg fået følgende sms: "Burma/Myanmar: Stop volden og de vilkårlige anholdelser i Burma! Sms AKTION til 1231. Info: www.amnesty.dk/lifeline. Her kan du også få en ven med til aktionen".

Det giver meget mere mening - på blot 10 sekunder kan jeg sende en sms og rent faktisk være med til at spamme styret i Burman i stedet for at spamme mine venner. Desuden netop et link til flere informationer, som jeg tidligere efterlyste. Jeg tror den slags er langt mere effektivt i Danmark. I nærområdet kan det sagtens være, at rød-trøje-aktionen kan være langt mere effektiv som pres på Burmas styre.

Du skal være logget ind for at anbefale. Log ind
Du skal være logget ind for at oprette relationer. Log ind
Du skal være logget ind for at skrive beskeder. Log ind
Om indlægget

Anna har tagget med:

test , livecast

Der er ingen personer på denne liste endnu.