Et plejehjem er et hjem for ældre mennesker - så hvorfor har man ikke kæledyr på alle plejehjem, hvorfor hjælper de ældre ikke til med at lave mad, og hvorfor kan man ikke vælge at komme på et plejehjem, hvor man dyrker en særlig interesse, som man måske ikke har haft tid til at dyrke, da man havde et hektisk arbejdsliv?
Hvordan sikrer vi, at der er økonomi og hænder nok til at håndtere den udfordring, der består i, at store årgange trækker sig tilbage, mens små årgange kommer ud på arbejdsmarkedet? Og hvordan gør vi op med begrebet "ældrebyrde", og udnytter de for samfundet meget vigtige ressourcer, som ældre mennesker besidder, så som tid og livserfaring? Hvordan får vi vendt fokus fra "afvikling" til "udvikling"?
Dette er blot nogle af de spørgsmål, jeg godt kunne tænke mig, at vi i Radikale Venstre kunne komme med svarene på.
Selv om jeg endnu ikke har den helt store erfaring med ældrepolitik, kunne jeg godt tænke mig at forny vores politik på området. Da jeg for nylig var inviteret til et møde i Danske Ældreråd, benyttede jeg derfor lejligheden til at gøre mig nogle tanker om, hvad det er, jeg gerne vil på ældreområdet. Nedenfor følger mine foreløbige ideer, som jeg meget gerne vil høre jeres kommentarer til; konstruktive indspark, kreative ideer, ris eller ros. Emnet skal drøftes på det kommende møde i partiets social- og sundhedsudvalg, hvor vi vil arbejde videre med de gode forslag, der måtte komme her på radikale.net.
En aktiv og meningsfuld alderdom
- livet slutter ikke efter arbejdslivet
Indledning
Livet efter arbejdslivet er blevet længere. I denne del af livet, som ofte varer mere end 20 år, oplever mange mennesker mindre funktionsnedsættelser, men også tid, lyst og energi til at bidrage til samfundet på en ny måde. Samtidig ved vi, at mange danskere i den erhvervsaktive alder har for lidt tid og oplever, at de har svært ved at få arbejdsliv og privatliv til at hænge sammen. Dette åbenlyse paradoks kalder på både holdningsændringer i forhold til alderdommen og på nye kreative politiske løsninger.
Radikale Venstre vil sikre, at vi får bragt ældre borgeres ressourcer i spil til gavn for den enkelte såvel som for samfundet. Samtidig vil vi med nye initiativer sikre, at der hele tiden er fokus på, hvordan ældre borgere kan bevare et godt fysisk og psykisk helbred så længe som overhovedet muligt. Vi vil gøre op med forestillingen om, at ældre borgere blot er en byrde. Det handler om at se mulighederne frem for begrænsningerne.
Radikale Venstre ønsker, at danskerne skal kunne se frem til deres alderdom. Ældre mennesker skal ikke blot parkeres i en ældrebolig eller på et plejehjem. Den livslange læring slutter ikke, når man fylder 65. Udviklingen skal fortsætte hele livet igennem.
Udfordringer
• Vi skal ikke kun leve længere, men også bedre
• Den livslange læring slutter ikke, når man bliver pensioneret
• I de kommende år vil flere ældre skulle forsørges (manglende ressourcer)
• Flere ældre, der skal plejes (manglende hænder)
• Manglende hænder og tid til omsorg i den offentlige sektor
Forslag
1. Bring nye ressourcer i spil
Ældre mennesker besidder en meget vigtig ressource i nutidens samfund. Tid! Efter endt arbejdsliv har mange mennesker derfor stadig meget at bidrage med både i form af tid og værdifulde erfaringer. Alligevel virker det, som om vi har glemt, hvordan disse ressourcer bringes i spil. Det vil vi lave om på med en række nye initiativer. Ud over at bringe flere ressourcer i spil, vil initiativerne reducere antallet af ældre, der lever i ensomhed og isolation
1.1 Mentorordninger
Vi vil støtte etableringen af frivillige mentorordninger. Efter et langt arbejdsliv besidder ældre mennesker erfaringer, som yngre mennesker, der netop er trådt ind på arbejdsmarkedet, vil kunne drage fordel af. Mentorordningerne skal fungere vha. frivillig arbejdskraft. Det vil dog være nødvendigt, at mentoren coaches professionelt forud for forløbet. For at skabe grundlag for en succesfuld ordning foreslår vi desuden, at kendskabet til ordningen sikres gennem en landsdækkende kampagne, der både henvender sig til potentielle mentorer, og til yngre mennesker, der netop er trådt ind på arbejdsmarkedet. Kendskabet til ordningen kan også udbredes gennem kontakt til interesseorganisationer på ældreområdet.
1.2 Reservebedsteforældre
Børn såvel som forældre og ældre kan have glæde af ordninger, der skaber kontakt mellem børnefamilier og personer, der har lyst og tid til at agere reservebedsteforældre. Den ældre kan således udgøre en stabil voksenkontakt for barnet, samt skabe tryghed ved at være en person, der har tid til barnet, og som barnet altid kan komme til. For forældrene kan kontakten skabe et tiltrængt pusterum i hverdagen, ligesom de får mulighed for at udveksle erfaringer med en person, der måske selv har erfaring med børn.
Den ældre får muligheden for at følge barnets opvækst og knytte tætte bånd til en familie, der har behov for støtte. Radikale Venstre vil udbrede og udbygge den eksisterende ordning i børns voksenvenner. Samtidig mener vi, at ordningen har et stort potentiale i forhold til socialt truede familier. Ved at gøre en særlig indsats for at skabe kontakt mellem reservebedsteforældre og socialt udsatte børn vil vi være med til at give børnene en mere tryg start på livet og dermed forhåbentlig kunne bryde den negative sociale arv.
1.3 Frivilligt foreningsarbejde
Foreninger og frivillige organisationer lider ofte under, at mange gerne vil være frivillige men ikke har den fornødne tid. Imidlertid er tid en ressource som de, der har forladt arbejdsmarkedet, har mere af. Derfor er det oplagt direkte at inddrage ældre mennesker i det frivillige arbejde. Hvis vi i højere grad formår at motivere dem til at deltage i det frivillige arbejde, vil de kunne udgøre en kæmpe ressource ikke mindst i det frivillige sociale arbejde. Derfor foreslår vi, at der etableres en pulje til forsøgsordninger, som sigter på at inddrage personer, der har forladt arbejdsmarkedet, i foreningsarbejde og andre frivillige aktiviteter. Eksempelvis kunne man gøre, som man gør i Lyngby, hvor frivilligcenteret hver 3. måned inviterer til åbent hus en lørdag formiddag, hvor de byder på kaffe og et rundstykke. Her får de hvervet en del frivillige, særligt folk, der lige er gået på efterløn eller pension. Derudover har frivilligcenteret en jobbørs i den lokale avis, hvor man både kan ønske og tilbyde frivilligt arbejde, og de besætter mange jobs ad den vej.
1.4 En ekstra hånd i børnehaven eller skolen
Et andet sted, hvor ældre mennesker kunne gøre stor nytte, er i institutioner, herunder i børnehaver og på folkeskoler. Jeg har hørt om et projekt, hvor bedstemødre læste juleeventyr i børnehaver i december måned, En anden mulighed var, at en gruppe ældre mennesker indgik som en del af et projektforløb, i bestemte fag, eller som et par ekstra hænder en dag om ugen. Der er tale om ekstra hænder, og det er ikke hensigten med forslaget, at det skal påvirke normeringen.
2. Forebyggelse er vejen til en aktiv alderdom
Med en stærk forebyggende indsats kan man vedligeholde og måske ligefrem styrke ressourcerne hos ældre mennesker, og derved forebygge funktionsnedsættelser. En lang række tiltag kan medvirke i forebyggende øjemed:
- Vi foreslår, at der oprettes såkaldte profilplejehjem. På samme måde, som man vælger en linje på en højskole, kunne man så vælge et plejehjem, hvor man kunne fordybe sig i kunst, litteratur, musik, sport eller noget helt andet. Måske en skør ide. Ikke desto mindre var det sådan noget, der kunne gøre, at jeg selv i højere grad ville se frem til min alderdom.
- Ældre på plejehjem og i plejeboliger skal kunne deltage i det daglige husarbejde som fx madlavning. Man bliver mødt med, at ældre på plejehjem ikke kan hjælpe – det er ikke nødvendigvis rigtigt ifølge Danske Ældreråd.
- Alle ældre skal have mulighed for at have dyr. Også ældre, der bor på plejehjem.
- Motion som en del af hverdagen for alle de ældre, der ønsker det. Der skal være mulighed for at bruge tiden aktivt i samvær med andre. Det kunne være ved at gå til dans eller måske stavgang.
- Det lokale ældrecenter skal være omdrejningspunkt for aktiviteten. Dette vil også komme plejehjemsbeboere til glæde, idet de vil opleve at få selskab af andre og formentlig mere rørige ældre mennesker.
- Ældre, som har svært ved det danske sprog, bør have en omsorgsperson, der kan den ældres sprog. Dette kan være en frivillig, men det skal være en ret at have adgang til.
- De forebyggende hjemmebesøg skal opretholdes. Kommunerne skal dog have frihed til i højere grad at kunne målrette disse besøg, hvis de ønsker det. Fx kunne det være relevant at tilbyde et ekstra besøg til en ældre person, der netop har mistet sin ægtefælle eller er blevet udskrevet fra hospitalet.
- Det personale, der foretager de forebyggende hjemmebesøg, skal være godt nok klædt på til, at de kan spotte ældre mennesker, der fx lider af depression.
3. Et værdigt farvel
I den sidste tid før livets afslutning vil mange have så alvorlige funktionsnedsættelser, at de bliver afhængige af andres hjælp. Alle skal have mulighed for at sige farvel til livet med værdighed. Derfor skal omsorgen for uhelbredeligt syge og døende forbedres og prioriteres langt højere end i dag. Vi ved, at ældre har meget forskellige ønsker til, hvordan den sidste tid skal tilbringes, og vi vil derfor arbejde for, at tilbudene tilpasses den enkeltes ønsker. Der er mange, der ønsker at tilbringe den sidste tid på hospice, men der er desværre alt for få hospice-pladser. Vi foreslår, at der etableres hospiceafdelinger rundt om i landet. Det kan gøres på flere måder, dels i forbindelse med plejehjem, dels som afdelinger på de større sygehuse.
For de, der ønsker at dø hjemme, skal der også være mulighed for det. Derfor vil vi udbygge systemet med palliative/lindrende teams. Det er tværfaglige teams, der bl.a. består af læger, sygeplejersker, psykologer og fysioterapeuter. Teamet yder omsorg for den døende og de pårørende i hjemmet, og hjælper med at skabe ro og smertelindring i den sidste tid.
4. Store årgange går på pension
Vi står over for, at en række større generationer går på pension. Samtidig er det små årgange, der skal forsørge disse. Derfor er vi nødt til at se på, hvordan vi får økonomien til at hænge sammen. I dag kan ældre mennesker få både praktisk og personlig hjælp af kommunen. Vi foreslår, at der indføres brugerbetaling på den praktiske hjælp for de rigeste pensionister.