Radikale bliver kritiseret for at være for akademiske og for ambitiøse. Ikke kun af medierne og vælgerne, men også af os selv. Vi konstaterer gang på gang, at vi komplicerer tingene - at vi "taler hen over hovederne på vælgerne". Men måske hæmmer det i virkeligheden vores parti, at vi fokuserer så meget på at af-akademisere os selv?
Min oplevelse er, at vi kæmper så meget for at bryde med vores caffé latte-image, at vi faktisk har mistet en del af vores caffé latte vælgere i valgkampen.
Måske skal vi bare acceptere, at akademikere er overrepræsenterede i vores parti, og at debatten derfor en gang i mellem bliver derefter. Jeg ser hellere at radikale fremstår som dem, "der er så kloge, at de kan undvære hovedet" end som dem, der flytter debatten, holdningerne og retorikken i den retning, som vælgervindene blæser i en valgkamp.
Ja, vi er voldsomt ambitiøse - så lad os bruge al vores energi på at vise vælgerne, at radikale er dem med de bæredygtige idéer, dem der kommer med de mest gennemtænkte reformer og mest velkvalificerede bud på fremtiden.
Jeg er med på, at vi skal være gode til at kommunikere i øjenhøjde - bevares, det bør være enhver folkevalgt politikkers pligt. Men jeg tror ikke vi behøver at være så bange for at være radi-cool, når nu det oprigtigt talt er det vi er.
Jeg aner en tendens til, at man får credit i dansk politik, hvis man ikke er taktisk. Pia henviste gang på gang i valgkampen til, at det var vælgeren der alene kunne bestemme fremtiden. Og tænk på, hvor mange kegler Birthe Rønn og Bertel i disse dage trækker på ikke at ville have en spindoktor. Det virker oprigtigt og ærligt.
Så lad os sænke paraderne og vise befolkningen hvem vi egentligt er... kloge-Aager eller ej:-)