Annette Rolsting

Annette Rolsting

Med ønsket om en stærkere sundheds- og erhvervspolitisk dagsorden

Antal relationer 15
Anbefalet af 5
Medlem

Grøn trafik i København?

27-05-2008 11:04:27 - 9 kommentarer

 

Er det bare mig, eller er der også andre der undrer sig over, at miljørigtige lastbiler nu tvinges ud af København til fordel for flere og mindre miljørigtige lastbiler?

 

Hvor er logikken i det?

 

Og hvorfor vil vi straffe vognmænd der følger politikernes anvisningerne for derefter at erfare, at politikerne kun er imod store lastbiler - miljørigtige eller ej?

 

Er det bedre med mange små lastbiler, der kan blokere København centrum?

 

København er jo et af de steder, hvor der gerne må være meget store indkøbscentre mv., som igen kræver mange leverancer af varer.

Kommentarer
Morten Jensen
Medlem

Morten Jensen , Morten Jensen - Formand Tårnby kredsen , 27-05-2008 13:23:08

Jeg syntes heller ikke det virker som det mest gennemtænkte forslag.

Vi kan nok alle blive enige om, at alle de biler (og lastbiler), der alen bruger byen som transit, skal sendes ud af byen. Til det formål skal der ske en hurtig afklaring af forbindelsen mellem Amager motorvejen og Helsingør motorvejen. Altså havnetunnelen eller hvilken løsning det nu bliver.

Det kan ikke være en fordel for København, at der pludselig bliver stoppet til med en masse varevogne og små lastbiler. Det vil blot øge diesel osen og trafikpropperne.


Anders Thorseth
Medlem

Anders Thorseth , Ph.D. Studerende - Viden er Magt, men magt er ikke viden. , 27-05-2008 18:41:41

Hvilket forslag henviser i til? Det står ikke rigtig klart. Store lastbiler er ikke mere miljøvenlige, deres motorer er overhovedet ikke bygget til bykørsel og rent trafikalt er de et marerit i Københavns smalle gader. En stor lastbil slider op mod 10.000 gange mere på vejen end en personbil - kraftigst ved acceleration og bremsning. Jeg er ikke miljø flipper, men spørger blot mig selv om det er hensigtsmæssigt at have 20-30 tons lastbiler til at drøne rundt på veje der er bygget til hestevogne.


Jørgen Lehmann
Medlem

Jørgen Lehmann , Bestyrelsesmedlem i København, Østerbro. , 27-05-2008 19:47:26

 

Tja...Her på Østerbro i København har vi store problemer med støj og Miljøproblemer, ikke mindst i forbindelse med den famøse omlægning af Ring 2, den nye omfartsvej fra Nordhavnen til Lyngbyvejen.

 

Så jeg bringer et artikel med tilladelse, hvor denne interessegruppe kæmper med klør:

 

LASTBILER, DIN MENING.
Det må konkluderes, at området Ydre 0sterbro på strækningen Strandvænget, Strandvejen og Tuborgvej ikke kan pålægges mere støjende og luftforurenede lastbiltrafik. Tanker om den tunge trafik
"
Borgerrepræsentationen skal sikre overholdelse afEU's miljøregler.
Under overskriften »Lastbil-forbud respekteres ikke« skriver
avisen den 27.' februar 2008, at de seneste trafiktællinger
viser, at der kører mellem 700 og 800 lastbiler i døgnet på Strandøre, hvor der ikke må køre lastbiler. De skal køre via Strandvænget og Strandvejen. Men lidt matematik viser, at
det slet ikke kan være rigtigt. Det er en falsk påstand. Hvis der kører 700 lastbiler svarer det til en lastbil hvert 2,057 minut. Ved 800 hvert 1,800 minut. Vejlængden mellem Strandpromenaden
til Strandvejen er 785 meter. Ifølge Vejdirektoratet fylder en lastbil ca. 21 meter på vejen. Der kan på strækningen være 37 lastbiler.
Det tager ca. 1 minut at køre strækningen igennem med 45
til 50 kro/t Svanemøllegruppen har ved en visuel observation den 27. februar 2008 på i alt 4 timer og 15 minutter - der fordelte sig
over et tidsrum fra kl. 10.30 til 24.00 - ikke observeret en
eneste lastbil over 3,5 tons på strækningen. En kvalitets beregning
vil på det grundlag give en sandsynlighed på mindre end 3 lastbiler i døgnet. Så der er langt til de 700 til 800. Der kører en del busser på strækningen - men det er tilladt. Skiltningen godkendt af
politiet, som pr. brev har meddelt Svanemøllegruppen, at alt
er i orden og færdselsloven overholdt. Men der er til gengæld vanvittigt mange tunge lastbiler på strækningen Strandvænget
ca. 2.250 og Strandvejen ca. 3.000 lastbiler pr. hverdagsdøgn.
Her betyder de mange lastbiler, at rigtigt mange borgere
generes af den ornlagte lastbiltrafik - da der bor 30 gange så mange borgere på den strækning. Den debat er desværre slut - men Svanemøllegruppen kan være stærkt bekymret for, hvor de
mange andre lastbiler tænkes at skulle finde vej fremover,
hvis de ikke længere må køre videre fra Nordhavn og gennem
den indre by - således som avisen skriver under overskriften »Den tunge trafik skal væk«. Hertil kommer, at pr. 1. september
2008 indføres miljøzoner i Københavns Kommune.
Derfor er der fra havnen lavet en korridor fra Strandvænget,
Strandvejen og Tuborgvej. Denne korridor skal tage alle
lastbiler, som ikke opfylder rniljøkravene til dieselfiltre
m.m. for at køre i miljøzoner da mange af lastbilerne kommer
fra øst Europa, er det nogle osebomber, som virkelig udlader partikler - det kan enhver observere, når de kommer osende op af Strandvænget og svinger ind på Strandvejen. Her kan man tydeligt se de blå sorte skyer fra udstødningen. Vi ved fra »Faglig rapport DMU nr. 620, 2007 vurdering af anvendelse ad SCR-katalysatorer «, at Strandvejen ikke opfylder EU's miljø direktiv omkring luftforurening og støj sammen med 138 andre veje i
Københavns Kommune - og der er ingen udsigt til at grænseværdierne overholdes i 2010 som foreskrives af ED.
Ved yderligere at lægget mere forurenende og støjende
trafik på Strandvænget og Strandvejen er vi langt over de
sundhedsmæssige grænseværdier for beboelse som for længst er overskredet. Det må konkluderes, at området Ydre Østerbro på
strækningen Strandvænget, Strandvejen og Tuborgvej
ikke kan pålægges mere støjende og luftforurenede lastbiltrafik.
De grænseværdier som findes i dag og i 2010 bliver/kan
ikke overholdes omkring støj og luftforurening. Grænseværdierne
er overtrådt i en sådan grad at det er sundhedsskadeligt,
at bo tæt på disse trafikårer - især for børn og beboere med sukkersyge eller hjertekar sygdomme. Derfor har Borgerrepræsentationen en forpligtelse til at sikre, at der ikke kommer mere trafik i vort område - inden den bare administrativt er omlagt. Det kan ikke være meningen at området Strandvænget/
Strandvejen skal være en trafikkloak for alle omlægninger
af miljøbelastende trafik.
FLEMING KJER,
SVANEMØllEGRUPPEN

Og som I sikkert har læst har et lastbilfirma omstillet 60 nye lastbiler med miljøfilter for 60 mill. kroner og så må de ikke køre i København og betjene erhvervsvirksomhederne, hvilket er sket for nyligt. Jo, det er da fint med miljøzoner, men det har vel ingen betydning om lastbiler vejer 12 - 18 - 25 ton i denne sammenhæng. Derfor er det trafiksikkerheden og ombygning af trafiksikker kryds der skal satset på og ikke bare en eller flere ensidige forbudzoner i København. Det er fint vi kan og har tilladelse til indretning af Miljøzoner i København, men forbud, omlægning af trafik, spærring af veje, trafikkorridorer for tung trafik gennem boligområder som her på Østerbro er ikke en løsning, man på sigt kan leve med miljø - og sundhedsmæssigt.

 

Men jeg skal da vende tilbage til hele problematikken i efteråret om trafikomlægningen, en anlæggelse af " Nordhavnsvejen", udbygningen af Nordhavnen. Men indtil der forligger vvm - redegørelser kan jeg ikke specifikt kommenterer dette punkt nu, men den løsning Borgerrepræsentationen har valgt er ikke det mest optimale. Københavns Kommune agere som om de aldrig har hørt om EU og EF-domstolen virke på miljø - og Sundhedsområdet. Støjgrænserne, forurensgrænser er noget der bliver skrevet i kommune og miljøplaner.......Men at forholde sig til det i praktiske beslutninger...der er langt hertil.

 


Jørgen Lehmann
Medlem

Jørgen Lehmann , Bestyrelsesmedlem i København, Østerbro. , 27-05-2008 21:09:09

Måske kan denne artikel åbne lidt for de støj - og miljøproblemer vi slås med i Københavns Kommune.

 

""STØJ OG MØG, Bydelens skraldespand. Det gamle mundheld ALLE GODE GANGE TRE er forbeboerne på det Ydre Østerbro i
sandhed forvandlet og forvansket til ALLE DÅRLIGE GANGE
TRE.
Der er åbenbart bogstavelig talt ingen grænser for de støjog
møg plager, som østerbroborgerne skal terrorisers
med.
For få år siden (2005) formåede de københavnske lokalpolitikere
at omdirigere AL tung lastvognstrafik fra Københavns Indre og fra havnen til udelukkende at køre ad ruten Strandvænget /Strandvejen i stedet for som tidligere, hvor trafikken blev fordelt mere jævnt ved også at køre ad bl.a. Strandøre. Der blev dengang taget mere hensyn til de 38 beboere på Strandøre end de 2.000 ved Strandvænget/Strandvejen.Men
kommunen argumenterede kynisk, at flertallet ikke
-havd::-en ret til, at der blev taget hensyn, og at den markante
forskel i beboerkvoter på vejene ingen rolle spillede. Det medførte, at beboerne ved Strandvænget/Strandvejen nu belastes med ca. 8.000 køretøjer i døgnet, heraf ca. 24%tung trafik.
Ved indføring af miljøzoner ( august 2008) i Københavns
Kommune - er der vedtaget en korridor for lastbiler fra ,
havnen af Strandvænget / Strandvejen / Tuborgvej for de lastbiler som ikke opfylde kravene med diesel:filter. Desuden er samme rute udlagt som tvangsrute for lastbiler med farlig gods (kemikalier,
benzin, gas, sprængstoffer m.m.) Som om den fatale og menneskefjendske trafikomlægning ikke var nok: Helt uden
politisk behandling og debat, men alene med et pennestrøg
fra embedsmænd blev en af de få alternative østerbro-vejruter
for tung trafik gennem tunnelen ved Vordingborggade
sidste år juli 2007) tillige lukket for tung trafik. Nu var beslutningstagernes argument pludselig det absolut stik
modsatte af det argument, som blev brugt ved den tidligere
trafikomlægning: Kvarteret ved bl.a. Vordingborggade
skulle skånes, fordi der boede flere mennesker der, end ved
Strandvænget/Strandvejen. Ergo lukkede man for tung
trafik og smed yderligere ca. 1.000 lastbiler i hovederne på
borgerne ved Strandvænget/Strandvejen, så døgnkapaciteten kom op på i alt 9.000 køretøjer heraf ca. 3.000 lastbiler
Men nej-da, dermed slutter vanviddet ikke. Beboerne i området på det Ydre østerbro skal fortsat være hele bydelens skraldespand for støj og møg.
Nu vil politikerne og embedsmændene minsandten tillige
lukke Folke Bernadottes Alle for tung trafik. Og - surprise
- gæt hvilken vej man i stedet vil lede de ca. 2.000 lastbiler
over 12 tons, der benytter Folke Bernadottes Alle? Rigtigt gættet: Endnu engang skal hørmen af stinkende og forurenende lastbiler
sendes i hovedet på beboerne ved Strandvænget/Strandvejen, så
døgndosen af biler og lastvogne fremover bliver på ca. 10.000 heraf ca. 5.000 lastbiler. Både støj og møg fra trafikken er en grov overskridelse af de maximale grænseværdier, som var forudset i den oprindelige VVM-redegørelse for området, inden Strandøre i
, 2005 blev spærret af for tung trafik. Ydre 0sterbro og specielt
området ved Danmarks største lystbådehavn, Svanemøllehavnen,
Strandvænget og Strandvejen er blevet en losseplads for al den tunge trafik, som politikerne ikke i tide har sørget for at sende under jorden. Der er end ikke lagt op til bare en antydning af en solidarisk bydelsløsning omkring de igangværende støj og møg problemer for området, og i kommunens FORSLAG 1 til
en Nordhavnsvej er der på. grotesk vis lige netop ved området
Strandvænget/Strandvejen som det stort set eneste sted slet ikke kalkuleret med en forsvarlig tunnelløsning men i stedet stærkt forurenende trafik OVER jorden. Plagerne sendes altså fortsat
i en gavmild strøm ud over beboerne på det Ydre østerbro,
og den eneste redningsplanke for borgerne midt i støj- og
møghelvede er at besindige politikere i 11.time får gennemført
forslaget om en fuldt boret tunnel under det Ydre østerbro, så borgernes sundhed og sikkerhed i trafikmæssig sammenhæng en gang for alle sikres i årtier ud i fremtiden via en visionær 100 %tunnelløsning.

Den Radikale Gruppe i Borgerrepræsentationen sammen med S og SF er jo stærkt medvirkende til disse løsninger. Så vi i RV skal da ikke brøste sig på miljø - og sundhedsområdet i Københavns Kommune.


Anders Thorseth
Medlem

Anders Thorseth , Ph.D. Studerende - Viden er Magt, men magt er ikke viden. , 27-05-2008 21:12:30

@Jørgen

 

Det har stor betydning hvor stor lastbilen er, både for støj, udledninger og trafiksikkerhed. En 25 tons lastbil vil for eksempel også have en dobbelt så lang bremselængde som en på 12 tons. Når den skal op i fart skal den bruge 4 gange så meget brændstof og når den bremser vil det tilsvarende larme 4 gange så meget.


Jørgen Lehmann
Medlem

Jørgen Lehmann , Bestyrelsesmedlem i København, Østerbro. , 27-05-2008 21:28:32

 

@ Anders...

 

Helt enig..Men vi har mange " uløste og uoverskuelige" problemer ved Nordhavnsvejen og dens udformning, over jorden eller under jorden, bevillinger, halve løsninger. Hvilket også vil ses ved udbygningen af Nordhavnen. Det ses allerede nu! Og for ikke at glemme Metroen på Amager. Kors hvor er det let for de københavnske politikere, at gå ud at sige, at den burde være nedgravet, efter den er anlagt over jorden gennem store villakvarterer. Her var der også mange der kæmpede!!


Klaus Bondam
Medlem

Klaus Bondam , Radikal teknik- & miljøborgmester i Danmarks hovedstad , 28-05-2008 16:02:53

Det vigtigste for mig er at sikre en miljøvenlig og trafiksikker by for københavnerne. Vi kan ikke acceptere, at folk dør for tidligt pga. luftforurening. Vi kan ikke være med til, at børn og voksne vælger cyklen fra, fordi det er utrygt eller ligefrem usikkert. Derfor skal vi i dag på Teknik- og Miljøudvalgsmødet tage stilling til om, der skal indføres en zone rundt om indre by, som skal forhindre lastbiler over 18 ton i at køre i byen - en såkaldt tung trafikzone.

 

Rigtig mange bliver berørt af de frygtelige højresvingsuheld med lastbiler, vi har været vidne til det seneste halve år i København. Vi vil gerne have endnu flere op på cyklen, men store lastbiler, der buldrer gennem byen, skaber utryghed og får bestemt ikke flere til at vælge cyklen. 1/3 del af de tunge lastbiler der dagligt kører gennem byen ad voldgaderne især Nørrevoldgade har intet ærinde i byen - de bruger bare København til gennemfart. Det er bestemt ikke rimeligt!

Det er vigtigt, at vi politikere forsøger at tilgodese så mange forskellige behov som muligt, og derfor vil jeg opfordre alle, der har indvendinger mod en tung trafikzone til at indgive deres høringssvar - og omvendt håber jeg også at høre fra dem, der synes, det er på tide at gøre noget. Det er vigtigt at vende så mange sten som muligt i sagen og få belyst, hvad er det for ruter, vognmændene mener, ikke kan gennemføres og hvor tit de kører i zonen? Hvad er det for konkrete udfordringer, de mener, de står overfor?

Jeg er fuldt ud klar over, at der i disse år stilles store og stigende krav til de københavnske vognmænd. Jeg synes, vi har haft et fint samarbejde, og det håber, jeg vil fortsætte. Vognmændene mærker det fokus, der er kommet i København siden 2006 på miljøområdet og på borgernes sikkerhed og tryghed.

Alle skal spille med, hvis det virkelig skal lykkes os at skabe en tryg og miljøvenlig by, hvor der er en fornuftig balance i storbylivet.


Lars Vestergaard
Medlem

Lars Vestergaard , , 05-06-2008 18:08:00

En stor omgang

Partikelfiltre er godt!
Store lastbiler i byerne er ikke godt, da de er farlige for cyklister.
Et krav om partikelfiltre på lastbilerne og et forsøg på at begrænse deres antal i byen er ikke modsætninger. De 2 ønsker supplerer hinanden.

En motorvejsforbindelse mellem Helsingør-motorvejen og Amager Motorvejen, Øresundsbron og Køge bugt motorvejen er en god sag, og vor ven Klaus Bondam vil gerne bygge den! Hvis nogen lige vil finde de 30-40 milliarder kroner forbindelsen anslås at koste.

Store lastbiler kan relativt let forbydes i den indre by, hvorimod omlægning af alle gadekryds tager lang tid og koster ufatteligt mange penge, derfor er omlægning af lastbilernes ruter en rimelig let løsning ind til videre.
Men som anført, hvis nogen lige kan finde de 30-40 milliarder til en østlig omfartsvej, så vil Rådhuset tage venligt imod!

Jeg har ikke fulgt planerne for Nordhavnen og forbindelsen mellem Kalkbrænderihavnsgade og Lyngbyvej nøjere, men forbindelsen kommer og den og andre infrastrukturinvesteringer i København, skal finansieres med indtægterne fra salg af Arealudviklingsselskabets byggejord i Ørestad og Nordhavnen samt fremtidige ejendomsskatter fra disse arealer.

Finansieringen er et hovedproblem i mange sammenhænge.
København har sænket kommuneskatten, så den nu er den 10. laveste i Danmark.
Københavns rentebærende milliardgæld er under afvikling.
Der skal graves Metro City-ring og anlægges forbindelse mellem Lyngbyvej og Nordhavnen, og senere en tunnel under havneløbet, netop for at forbinde Lyngbyvej med motorvejene til Sverige og Køge, og det skal betales med indtægterne ved salg af Ørestaden og Nordhavnen til de højest mulige priser, og dermed til den tættest mulige bebyggelsesgrad!
Ønsket om højhuse kommer her fra.
Bygherrerne betaler for etagearealet og ikke grundarealet!

Når vi ser hvordan bebyggelserne på Dampfærgevej, Gasværkshavnen, Havnestaden og Ørestaden ved Fields er gået galt med alt for tæt og alt for høj bebyggelse, med udtalte skygger, blæst og kulde må man frygte det værste.

I de seneste 5 år har store dele af det danske samfund bygget og forbrugt i sus og dus, for lånte penge optaget i boblens høje ejendomsvurderinger.
Nu kommer prisfaldende på de mange overflødige boliger, mens renterne begynder at stige, og så kalkulerer Rådhuset med at man kan blive ved med at sælge arealer til skyhøje priser for at finansiere veje og Metro, samtidig med at Ritt Bjerregaard, ganske hyklerisk taler om at bygge billigboliger!
Staten og Københavns kommune har en klar interesse i at holde grundpriserne oppe på det højest mulige af hensyn til finansieringen af alle anlægsinvesteringerne oven for.
Så kan man ikke samtidig stille næsten gratis jord til rådighed for overflødige ”Billigboliger”. Hvis Ritt Bjerregaard ville klappe hesten så kommer de billige boliger af sig selv når boligpriserne falder i de kommende år.


Lars Vestergaard
Medlem

Lars Vestergaard , , 05-06-2008 22:09:44

afslutningen

En ting er at man ikke på en og samme tid kan holde prisen på byggeret oppe af hensyn til aftalerne mellem stat og kommune om finansiering af infrastrukturen, og samtidig sælge jord til lavpris til billigboliger; men når Carlsberg og Grønttorvet i Valby samtidig skal bebygges af de private ejere, så kan det blive svært at sælge arealerne i Ørestaden og Nordhavnen.

Dermed opstår spørgsmålet om det er realistisk at regne med at finansiere de større infrastruktur investeringer ved grundsalg, eller om de nuværende og kommende skatteydere burde bidrage, evt. ved at kombinere forøgede skatter med gældsætning.
Det er ikke politisk korrekt i disse tider, men hvorfor skal Københavns Metro og motorveje betales af de kommende beboere i Ørestaden og Nordhavnen?

Hele konstruktionen med finansiering via grundsalg frister til at sætte bebyggelsesprocenterne urimeligt højt i forhold til det fysiske klima vi har i Danmark, med lav solhøjde og lange skygger og fremherskende køligt vejr.
Kombinationen af dansk klima og højt byggeri vil formentlig betyde at vi skal se frem til flere bydele, hvor ingen ønsker at opholde sig udendørs, pga. blæst, skygge og kulde.
Hvis de nye bydele skal blive attraktive at opholde sig i, skal bygningshøjderne holdes nede, og så skal pengene til infrastrukturen findes hos alle hovedstadens skatteydere, som trods alt bliver brugerne, og ikke de få, der bygger i Nordhavnen og Ørestaden.


Du skal være logget ind for at anbefale. Log ind
Du skal være logget ind for at oprette relationer. Log ind
Du skal være logget ind for at skrive beskeder. Log ind
Om indlægget
Lars Vestergaard
Medlem
Lars Vestergaard
Søren Ellebæk Laursen
Medlem
Søren Ellebæk Laursen Bæredygtig fremtid - handler det stadig om?!