Annette Rolsting

Annette Rolsting

Med ønsket om en stærkere sundheds- og erhvervspolitisk dagsorden

Antal relationer 16
Anbefalet af 5
Medlem

Borgernes frie adgang til information

03-08-2008 19:51:23 - 2 kommentarer

 

De seneste domme fra EF-domstolen på udlændingeområdet har som forventet ført til en debat omkring dansk udlændingepolitik og medlemskab af EU.

Imidlertid har de afsagte domme ikke ført til en debat omkring demokrati, forvaltningsret og borgernes frie adgang til information. Og det til trods for, at integrationsministeren har udtalt, at hun dels lægger op til at borgerne skal vejledes mindre om deres rettigheder, dels at Integrationsministeriet ikke har ansvar for at oplyse danske borgere om deres rettigheder og pligter i forhold til EU-retten.

Derfor er VKO-s reaktion på de aktuelle EF-domme også et udtalt tegn på dobbeltmoral og manglende respekt for danske borgere. For det er jo netop VKO, der, sammen med oppositionen, har talt om demokrati og ytringsfrihed de sidste mange år, bl.a. i forbindelse med Muhammedtegningerne.

Endnu en gang må vi som danskere erkende, at den nuværende regering og Dansk Folkeparti har et problem med retsstaten, EU’s uddannelses- og kommunikationspolitik, FN's menneskerettighedskonvention og generelle demokratiske principper, herunder borgernes frie ret til at indhente, modtage og distribuere information.

 

Kommentarer
Anders Thorseth
Medlem

Anders Thorseth , Ph.D. Studerende - Viden er Magt, men magt er ikke viden. , 03-08-2008 21:06:23

For mig at se er denne sag et af sygdomstegnene ved en overpolitiseret statsadministration. Embedsmændene føler ikke længere loven men regeringen, der burde være strengere sanktioner over for embedsmænd der følger lovstridige dekreter.

Flemming     Nakinge Nielsen
Medlem

Flemming Nakinge Nielsen , folkeskolen, ingen uddannelse, sømand, skærsliber, bums, pensionist, i den rækkefølge. tænk hvis der blev krig og ingen mødte op? , 04-08-2008 09:03:05

Tja. vi skal vel derhen hvor de skal fyres, hvis de bryder loven.

En mulighed er at der de kan gå til ombudsmanden og ombudsmanden skal have ret til at nægte at oplyse navn.


Du skal være logget ind for at anbefale. Log ind
Du skal være logget ind for at oprette relationer. Log ind
Du skal være logget ind for at skrive beskeder. Log ind
Anders Thorseth
Medlem
Anders Thorseth Ph.D. Studerende - Viden er Magt, men magt er ikke viden.
Søren Kjær Vestergaard
Int.
Søren Kjær Vestergaard