Arne Ziegler

Arne Ziegler

bestyrelsesmedlem i Furesø radikale

Antal relationer 8
Anbefalet af 0
Medlem

Vælg letbaner i stedet for udvidelse af metroen i København

11-09-2008 09:37:31 - 3 kommentarer

I 1989 valgte valgte man i Strasbourg, at standse arbejdet med metroen for i stedet at påbegynde planlægningen af en letbane. Målet var:

- at reducere biltrafiken i byen

-at forøge den kollektive trafiks andel fra 11% til 25%

Allerede i 2004 var man nået til 24%, hvilket er rygtedes i hele verden og hver uge besøges byen af 3-4 delegationer, der vil besigtige byens letbaner.

Ser man på www.letbaner.dk ligger der forslag til letbanenet i Storkøbenhavn hvor man virkelig får gjort en forskel m.h.t. miljø, trafik mv. Det er f.eks. et letbanenet med 6 linier på 97 km til en pris på 16,2 mia. Metrocityringen i det indre af København dækker 15 km. til en pris på 15-25 mia.

Hvor ville det være ønskeligt, hvis vi Radikale gik ind og støttede dette forslag, der virkelig kunne gøre en forskel.

Til alle I radikale. Prøv selv at se på hjemmesiden. Så vil I få en øjenåbner.

 

 

 

 

Kommentarer
Regin Rysz-Vogensen
Medlem

Regin Rysz-Vogensen , stud.polit., kasserer i Sundby-Islands Brygge. Penge er ikke alt - medmindre man ikke har nogen... , 11-09-2008 18:05:28

Jeg er fuldt ud tilhænger af at man undersøger muligheden af at anvende letbaner i København, det forekommer i hvert fald pånær den fysiske binding til et skinnenet stort set kun at have fordele ved sammenligning med busdrift.

Men når det er sagt synes jeg at man bør tænke på at København er en storby. En af de mindre, ja. Men en storby. Og med ret store afstande.

 

Så letbaner, ja. Men det bør ikke udelukke flere metrolinier (eller evt. mere S-bane). Det er ikke et enten-eller.

 

Og med henvisning til trafikplanen på letbaner.dk er den iøvrigt fordrejet på et punkt.

 

Ved etablering af trafiksystemer måler man ikke på størrelsen af administrative enheder, som der gøres der, hvor Københavns kommune i sammenligningen i størrelser med andre byer er angivet som målestok (dvs. ca. 500.000) - men indbyggertallet i selve storbyområdet, hvilket vel for Storkøbenhavn er ca. 1,4 mio (den foreslåede letbane løber faktisk også på Frederiksberg og i flere omegnskommuner).

Stort set hele Wien ligger fx i det samme administrative distrikt og er derfor kun lidt større end Storkøbenhavn.

Så København burde ligge længere oppe på listen - og er i klassen for et metro/u-bahn/subway system - og trods mange julelys i øjnene kan letabner næppe løse alle Københavns trafikale problemer, de er klart mere effektive end busser - men over lange afstande taber de til metro/S-tog. Og hvis vi tænker fx 30 år frem i tiden, kan der sagtens skulle være flere lange linier.

 

Om Ringmetroen så er det helt rigtige projekt - det er en anden sag, ligesom det som sagt absolut ikke udelukker letbaner.

 

Det er faktisk et ret spændende projekt - men er der rent faktisk plads både til letbane og almindelig trafik i Københavns almindelige gadenet?

Hvis ja, kunne tanken om at konvertere 2A eller 5A til letbane være interessant

 


Mikkel Sarbo
Medlem

Mikkel Sarbo , Fmd. Uddannelsesudvalget, iværksætter og Chief Executive Uncle i Tante T , 12-09-2008 00:10:30

Kære Arne

 

Det giver rigtig god mening, at drøfte, hvorledes vi på visionær vis og med rettidig omhu kan imødegå fremtidens trafikudfordringer, men jeg tror, vi kan gøre det mere målrettet, hvis vi accepterer politiske beslutninger, som er taget, og i øvrigt er i fuld gang med at blive implementeret. Metrocityringen bliver bygget, så lad os i stedet koncentrere kræfterne i forhold til hvad der skal være det næste store infrastrukturprojekt i hovedstaden:-)

 

 

 

 


Jan  Brøns
Medlem

Jan Brøns , Formand i Ballerup DRV , 14-09-2008 18:46:02

 Privat letbane i hovedstaden

Borgmestrene i de københavnske omegnskommuner drømmer om en letbane, der skal forbinde Lyngby med Ishøj. Dansk Folkeparti foreslår, at banen bliver drevet som et offentligt-privat partnerskab

Af Mads Mostrup Jensen (moj@kl.dk)

Dansk Folkeparti støtter planerne om en letbane mellem de københavnske forstæder. Det skal dog ikke være staten eller kommunerne alene, der finansierer det omfattende trafikprojekt. Partiets trafikordfører Kim Christiansen foreslår, at letbanen bygges i fællesskab mellem det offentlige og en privat samarbejdspartner.

- En af fordelene ved offentlig-private partnerskaber er, at det i langt højere grad er i den private parts interesse at udføre et projekt, der er optimalt i forhold til driften. Det vil med andre ord sige, at udgifterne til den løbende drift og vedligeholdelse bliver de mindst mulige, siger Kim Christiansen.

Står det til DF, skal letbanen både bygges, vedligeholdes og finansieres af et privat firma, hvorefter staten så skal betale tilbage over en 30-årig periode.

- De fleste større offentlige anlægsprojekter er, som det vil være de fleste bekendt, plaget af både forsinkelser og budgetoverskridelser. Det vil vi kunne undgå ved at bruge OPP-metoden. Jeg kan ikke få øje på andet end fordele, lyder det fra Kim Christiansen.

Borgmestre fra 11 københavnske omegnskommuner udtalte i sidste uge, at de er parat til at skyde penge i byggeriet af en letbane.

Dette stod i nyheder fra Danske Kommuner, og dette giver ene noget at tænke over.

Det forslag indbyder til et samarbejde med DF, som vi før har kunnet lave trafikpolitik med.

Omegnskommunerne kan nu løfte den trafik opgave de har over for borgerne .

 

 


Du skal være logget ind for at anbefale. Log ind
Du skal være logget ind for at oprette relationer. Log ind
Du skal være logget ind for at skrive beskeder. Log ind
Om indlægget
Regin Rysz-Vogensen
Medlem
Regin Rysz-Vogensen stud.polit., kasserer i Sundby-Islands Brygge. Penge er ikke alt - medmindre man ikke har nogen...
Jan  Brøns
Medlem
Jan Brøns Formand i Ballerup DRV