Grundlovstale

17-06-2008 13:42:59

Det er Grundlovsdag i dag. Hvad er det vi fejrer? En lov – et sæt spilleregler, som vi er enige om, er gældende. Morten Kjærum udtaler i dag, at vi trænger til en ny. Det samme gør Roger Buch, samfundsforsker og andre med dem. Niels Helveg Petersen og mange andre radikale med ham har sagt det i mange år. Han har taget skridtet videre og udarbejdet et forslag til ny Grundlov - i 2003.
Den første Grundlov er fra 1849, revideret i 1866, i 1915 og senest i 1953. Der har været opdateringer ca. hvert 50. år – og der er et stort behov for opdateringer i vor tid.
Vi har nogle områder, som betyder meget, som ikke er omtalt og dermed ikke taget højde for i den nuværende udgave.
For det første - Menneskerettighederne, som vi jo både omtaler og holder i hævd, er ikke noget tema. Menneskerettigheder beskrives i internationale konventioner og aftaler, såsom FN og EU, og derigennem har vi aftalesæt/spillerregler, men ingen sanktionsmuligheder.
Et andet område, der trænger til at blive gennemarbejdet, er kirkepolitikken. I den gamle Grundlov står i § 66 ”Kirkens forfatning ordnes ved lov” – og dermed er det overladt til os at få udarbejdet en redegørelse over forholdet mellem stat og kirke. Og finde ud af hvad vi vil, og hvordan vi vil forholde os med rammerne for dette forhold. Vi har gode bud i Radikale Venstre på en kirkeforfatningslov.
For det tredje har vi mange danskere boende i udlandet, der betaler skat til Danmark, men alligevel ikke har stemmeret.
Der er mange gode grunde til at få en ny Grundlov udarbejdet.

EU
EU hører ikke hjemme i en grundlov, men i den daglige debat. EU er et internationalt samarbejde, og det giver den nuværende Grundlov rum for. I det år, vi går ind i, indtil det næste gang er 5. juni, vil vi måske skulle stemme om nogle af forbeholdene. Vi har kronen og ikke euroen – vi har forsvarsforbeholdet og vi har RIA-forbeholdene – RIA for Retlige og Indre Anliggender.
Jeg ser meget, der taler for, at vi skal have euroen i Danmark. Og jeg ser mange ulemper, hvis vi fremdeles ikke har den.
Med hensyn til de andre forbehold, vil regeringen nok ikke sætte integration og flygtninge til afstemning. Regeringen fører en politik på dette område, der er væsentlig strammere end i de øvrige EU-lande.
Et eksempel: EU har etableret en fælles flygtningefond, der sikrer, at alle bidrager økonomisk til de EU-lande, der modtager flest flygtninge. Således at det ikke er noget enkelt land, der belastes af en flygtningestrøm. Det står vi udenfor.

Folketinget stemte for, at Lissabon-traktaten skal ratificeres, og der ligger et arbejde foran os for at få EU sat på den daglige dagsorden.
I dag – den 17. juni 2008 - ved vi, at Irland stemte nej. Enhver folkeafstemning har det med at komme til at handle om alt muligt andet, end det tema, der er udskrevet valg på. Vi mangler endnu at få irernes egen vurdering af, hvad det var/er, de ikke ville samarbejde med os andre om. Og hvorfor. Det afventer vi –

Jeg er ganske overbevist om, at det vil gavne os med et fuldt medlemskab af EU. I øjeblikket har vi de samme pligter som resten af fællesskabet, men der er en række områder, vi ingen indflydelse har på.
Hovedargumenter for det fulde medlemskab af EU er:
- Danmark er en del af en globaliseret verden, hvor landene er afhængige af hinanden og hvor stærke løsninger træffes i fællesskab
- Danmark mister indflydelse ved ikke at være fuldt og helt medlem af EU
- Lissabon-traktaten gør EU mere demokratisk, og gør det lettere at træffe fælles beslutninger
- Danmark sidder ikke med ved bordet, når vigtige beslutninger træffes

Bomben i Islamabad
Det er ulykkeligt og forfærdeligt, at det var muligt for den selvmordsbomber at komme så tæt på ambassaden og udløse bomben, så flere mennesker døde. DF var med det samme ude og sige, at Danmark nu har samme internationale status som Israel og USA, og vi derfor må til at beskytte vore ambassader med vore egne specielt uddannede tropper. Og så er det jeg må sige, det er et forkert billede af virkeligheden, de tegner. Det er helt overdrevet at slutte at nogle få sindssyge, fanatiske menneskers handling betyder, at Danmark er truet. Selvmordsbomben var en enkelt mands handling, ja, men det er en gruppes arbejde, der gjorde, at det var muligt. Jeg er ikke blind for, at der er grupper i verden, der ønsker os det skidt. Der er grupper i verden, der ønsker de vestlige lande ad H- til og de gør, hvad de kan for at hjælpe os derhen. I dette tilfælde er det Al-Qaida, der har påtaget sig ansvaret for attentatet.
Men det ændrer altså ikke ved det faktum, at vi er et lille land, som har tradition for at være konfliktløsende rundt omkring i verden. Vi må holde fast ved, at vi ikke er et hadeobjekt for ret mange. Derfor skal vor forebyggelse ikke være krudt og kugler. Vor primære indsats skal ligge i det civile samfund. Vi skal udbygge det civile samarbejde – f.eks. ”Det arabiske Initiativ” – som DF i dagens anledning har foreslået skal nedlægges og pengene bruges til finansiering af deres forslag om flere krudt og kugler. Jeg mener, det er at grave grøfterne dybere.
Vi bliver udråbt til at gå terroristernes ærinde, og at vi er naive. Nej, det er vi ikke – vi arbejder aktivt for fred, og vi arbejder for forståelse mellem mennesker – vi arbejder realpolitisk – ikke med ”dem og os” som overskrift, men med ”vi skal være her alle sammen” som overskrift og udfordring.

Afsluttende bemærkninger – idet jeg har udeladt andre temaer, jeg berørte (de er belyst på min hjemmeside ved andre lejligheder) så som de stigende fødevarepriser, veterinærforhandlingerne, landets finansielle situation og det skrigende behov for reformer på snart sagt alle områder -

Jeg ser Grundloven som det sæt spilleregler, der ligger til grund for vor måde at omgås i samfundet. De fundamentale spilleregler. Alt lovstof er spilleregler, som vi bliver enige om, skal være gældende. Baggrunden for at kunne lave love, der kommer til at fungere i det virkelige liv, er en debat mellem så mange som muligt. Det, er det, vi gør i dag her – og det er det, vi gør i løbet af året.
Der er god grund til at fejre, at vi har en Grundlov her i landet, og den har vist sig at kunne danne grundlag for en fordragelig udvikling igennem 150 år. Hvert 50. år har der været revisioner af Grundloven. Den sidste revision var 1953, så det er dags igen. Det har da også været radikal politik gennem den sidste årrække, at vi skal have den Grundlov opdateret – vi må vente med at gennemføre vore gode forslag til vi igen har magt som vi har agt. Fortsat god Grundlovsdag.