Grundlovstalen er lagt ud lidt forsinket på grund af en meget stor travlhed, men ordene gælder, som de er sagt den dag, stadig væk i dag.
Tale til Grundlovsfesten 2009 – Kolding kl. 14 – Haderslev kl. 16
For nogle uger siden, deltog jeg i nogle af de festligheder, der var i anledning af den tyske Grundlovs 60 års fødselsdag. I dag fejrer vi den danske Grundlovs fødselsdag – 160 år. Vi har haft vor Grundlov 100 år længere end vore naboer mod syd. Man kan knapt nok sige, at 160 år er et jubilæum, men da vi heldigvis fejrer Grundlovens fødselsdag hvert år, så er det festdag i dag.
Da dagens fødselar blev 150 år i 1999 udtalte den daværende Statsminister, Poul Nyrup Rasmussen ”Danmarks Riges Grundlov er ikke alene en samling af paragraffer. Det er en fortælling om, hvem vi er, og hvordan vi vil leve i vort land”. Dronningen udtalte ved samme lejlighed om Grundloven, at den værner om: ”Folkestyrets idé og troen på den personlige frihed og det enkelte menneskers værd ” – samt at Grundloven stadig er ”det levende og livskraftige grundlag for fællesskabet i Danmark”.
Anne Knudsen skrev i en jubilæumsleder i Weekendavisen om 150 års jubilaren, og lagde en linie, en måde at se på Grundloven på, der er nok så aktuel ind i dagens debat. Hun mente, at grundloven ikke længere blot blev/bliver anset som en selvfølgelig baggrund for udfoldelsen af samfundslivet, men den var/er ”blevet et arvestykke på linie med Kronborg og Jelling-stenen. Klenodier, man ikke kan drømme om at lave om på. Monumenter over den Danske Kultur og som sådanne hellige, ukrænkelige og uforanderlige”. En sådan dyrkelse af, hvad hun kaldte den ”kulturelle grundlov”, så hun som udtryk for en opblomstring i interessen for danskhed som etnisk og kulturel identitet, for optagethed af rødder og historie. Det er imidlertid ikke et særlig dansk fænomen, men et alment europæisk.
Hun advarer: ”Når visse magthavere forsøger sig med ”kulturelle” argumenter mod demokrati i netop deres land, kan man roligt være mistænksom. For deres retsløse undersåtter deler sjældent deres synspunkt, og de, der er blevet dræbt eller fængslet i strid med menneskerettighederne, havde tit et andet syn på kulturen. Den anden side af den sandhed er, at vor Grundlov ikke er et stykke dansk kultur. Den er et stykke demokrati, og dét er noget andet. Menneskerettigheder har ingen nationalitet. Derfor kan vi ikke bare glæde os over, at vore forfædre for nu 150 år (i dag 160) siden importerede tanken om en grundlov. Vi kan også glæde os over, at den siden har vist sig at kunne eksporteres.”
Nu er det ikke hver dag, jeg er enig med Anne Knudsen og Weekendavisens synspunkter, men jeg har da citeret hende her i dag, fordi jeg mener, hun har en pointe med det, hun her siger. Grundloven er et sæt demokratiske spilleregler og må ikke tages til indtægt som et stykke kultur alene.
Der er intet galt i rødder og historie – tværtimod – men det er galt at se på rødder og historie som noget, der ikke må forandre sig – et statisk udtryk for den ægte danskhed. Så går vi galt i byen. Vi bygger på vore rødder og vor historie, vi træder på deres skuldre, der var før os. Vi går i deres fodspor, som byggede landet før os. Det er vigtigt, vi kender til det, de gjorde, kender til deres overvejelser, muligheder, vilkår. Vi må kende vore rødder og historie, men de gamle var ikke alene. De var også en del af en større verden – Europa, Norden.
Grundloven dengang kom ikke ud af ingenting, sådan som vi ofte har fået det overleveret. Jeg lærte i min barndom, at Grundloven blev givet os af en mild konge, der ikke kunne lide blodsudgydelser. Det må man sige, er en sandhed med modifikationer. Grundloven var en dansk udløber af de franske frihedstanker, som bredte sig i Europa fra 1780’erne og frem. Frihed, lighed og broderskab. Oplysningstidens frihedsidealer, som gennem tiden har udmøntet sig til vore dages menneskerettigheder. Frihedsrettighederne, som vi nyder dem i dag – frihed til at tro, tænke og handle frit under ansvar, som vi vil.
Frihedsrettigheder er gennem historien kun blevet erobret. Ingen har givet slip på en magt, som han besad, frivilligt. Den konge, Frederik den 7., der gav os grundloven, indså vel, at han var trængt af et rigt borgerskab til at gøre det.
Den første Grundlov i 1849 er baseret på det, der dengang var aldeles nytænkning – en tredeling af magten. Det princip er fastholdt gennem de tre efterfølgende grundlove – 1866, 1915 og 1953. Den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt. Jeg ser tegn på, at den tredeling er ved at gå op i limningen i vor tid. Med betydelig turbo under denne regering.
Politikere fra, ofte fra DF, er gang på gang ude at kritisere domstolsafgørelser for ikke at være hårde nok i strafudmålingen. Vi ser også en tendens til, at både politiets anklagere og forsvarerne kommenterer en retssag undervejs i forløbet. Det kan påvirke vidner, domsmænd, nævninge og den politiske stemning. En retssag bør naturligvis ene og alene afgøres i retssalen ud fra de oplysninger, der fremkommer i retssalen. Jeg lukker ikke øjnene for de problemer, vi har med kriminelle. Jeg efterlyser en bedre balance mellem de tre ”magter” i håndteringen af de kriminelle.
Det eneste bud regeringen og DF har på de voldelige konflikter, vi ser i tiden, er højere straffe og mere overvågning.
Og det giver ikke borgerne en øget retssikkerhed. Det er tænkt som at skulle give øget tryghed – men undersøgelser viser, at det heller ikke er tilfældet. Aldrig har så mange borgere som nu, givet udtryk for at være så utrygge.
Vi har i de sidste 8 år udviklet en form for mangel på retssikkerhed, som er dybt problematisk. Denne regering og dens støtteparti har lagt hovedvægten i lovgivningen på retsområdet, så det er staten, der beskyttes og sekundært borgeren. I de senere år har den retspolitiske debat i meget høj grad været koncentreret om, hvorledes man sikrer staten (og dens borgere) mod terrorisme og anden alvorlig kriminalitet som menneskehandel, alvorlig narkokriminalitet, etc.
Advokatrådet har udgivet et Retssikkerheds Program 2009 – for ikke lang tid siden. Der er vist ingen her, der vil anklage Danmarks Advokatråd for at være ”røde lejesvende” – mon???
Advokatrådet udtrykker en høj grad af bekymring med retssikkerheden, som den har udviklet sig under denne regering og dens støtteparti i dette program og i opfølgende indlæg. Det har taget initiativ til at etablere ”Center for Lov og Ret” med et bredt udvalg af de toneangivende aktører på retsområdet med det formål at fremme debatten om retssikkerhed. De sætter fokus på
- forbrugernes retssikkerhed, ikke mindst i disse krisetider med forslag om, at forbrugerne bør sikres reel oplysning om, hvornår de modtager uafhængig rådgivning i finansielle sager. RV opfordrer regeringen til at nedsætte et udvalg til at se på, hvorledes man bedst sikrer forbrugeren en uafhængig og uvildig rådgivning.
- Journalisternes uddannelse og manglerne ved den – bl.a. at journalister ikke altid er klædt på til at kunne dække fagligt komplicerede sager
- Domstolenes IT er ikke på højde med hvad der er gængs – det bør opdateres
- Lovgivningen halter – eks. det sker for ofte, at der er problemer med kvaliteten af de fremsatte lovforslag. Det skader borgerens retssikkerhed. Der er flere og flere eksempler på, at love er uklare og går imod grundlæggende retsprincipper (hvem sagde tunesersagen?)
- Oplysninger holdes skjult for advokater af og til – eks. Når en borger er under anklage, har forsvareren i sagen adgang til det relevante materiale i sagen. For hvis man ikke kender det grundlag, anklagerne bygger på – hvordan skal man så forsvare sig? Alligevel har advokater i visse sager siden 2001 fået beskåret adgangen til det materiale, som politiet har.
- M.m. der er dybt kritisable forhold i tiden – RV havde det som tema på vort Nytårsstævne i år – retssikkerheden under lup –
Grundlovsbrud burde være noget ganske opsigtsvækkende, da det er en alvorlig sag – og var det også indtil for nylig. Her i det tidligere forår, proklamerende skatteministeren ud i pressen, at virksomheder ville få muligheden for at få udsættelse af deres moms. Der var lidt mere i det, som jeg ikke husker, men det er heller ikke det vigtigste. Det vigtige i dette forløb, var, at skatteministeren havde fået besked fra rigets fremste jurister, dem i Justitsministeriet, at han ikke havde lov til at administrere en lov, der ikke var vedtaget. Det var et lovforslag, som først skulle vedtages i Folketinget, som love jo skal. Hvortil ministeren svarede, at det blev det jo, da regering og DF har flertallet. NHP fik rejst sagen – det er grundlovsbrud at håndhæve en lov, der ikke er vedtaget – også selv om regeringen vidste, at den ville få et flertal for det fremsatte forslag. Skatteministeren fik en næse – og blev derefter forfremmet af sit parti til næstformand!
Det er utrolige tider, vi lever i – en magtarrogance, der er til at få øje på.
Men kort og godt: Borgerens retssikkerhed er i klemme imellem hensynet til at undgå terroranslag, hensynet til at undgå den grove kriminalitet og så hensynet til det frie liv i et frit samfundssystem.
Vi er som borgere kommet i klemme mellem de modsatrettede hensyn, staten må tage. Det ene hensyn er at forebygge kriminalitet og det andet er hensynet til at sikre det civile samfund fri bevægelighed uden overvågning – frihed for Loke og Thor – lighed for loven. Det må vi kræve og forvente. Det frie samfunds frie liv er ikke, hvad det har været. Balancen er kippet over, så staten tager mere hensyn til statens sikkerhed end til individets. Det frie samfunds fri liv, hvor medborgerne har tiltro til hinanden, og hvor politiet tager sig af at være udøvende, og hvor politikerne lader domstolene i fred til at være dømmende – det samfund vil vi have tilbage – det er det gode samfund, hvor det gode liv kan udfolde sig.
De seneste uger har vi haft valgkamp til EU parlamentsvalget, der er på søndag. Det er nok ingen hemmelighed i dette forum, jeg vil derfor også give det et par ord med på vejen.
Vi har som EU borgere en del rettigheder, som denne regering ikke har talt så højt om. På sundhedsområdet, på det indre markeds frie bevægeligheds-området, på o.s.v. – jeg har et lille rettighedspas med mig her – det er fra vor egen kampagne – men derfor er det jo ikke sikkert, at alle i forsamlingen har fået sådan et --
Grundlovens stilling i EU? Jeg mener, vi har vor Grundlov som det sæt spilleregler, der gælder for os her. Det er et sæt grundlæggende spilleregler, som vi er enige om at rette os efter her i landet. EU har sin egen forfatning. Vi ser gerne, at den fornyes ved at Lissabon-traktaten vedtages - det gør den nok --- men det ændrer ikke ved, at det har været radikal politik igennem rigtig mange år, at få en ny dansk Grundlov. Det er det stadig væk. Det er der mange gode grunde til. De udgaver, vi har, er udgivet/udarbejdede med ca. 50 års. Interval. Den sidste udgave er fra 1953. Der står intet om begrebet Menneskerettigheder, sproget i dem er gammeldags og svært at forstå for menigmand eks. ”Kongen giver – o.s.v.” , der mangler stadig en opfølgende lov vedr. § 66 – at kirkens anliggender ordnes ved lov – vi har en debat og analyse af kirkens forhold til gode. RV var medfremsætter af et beslutningsforslag her i foråret, der lægger op til at få en kommission nedsat. En kommission, der får til opgave at analysere forholdet mellem stat og kirke. Regeringen og DF vendte tommelfingeren nedad – selv om de nok sagde, at indholdet var sympatisk.
Grundloven har et forældet sprog m.m. – den bør opdateres.
Den tidligere statsminister udsatte en grundlovsændring på ubestemt tid, da han satte ligestillingsspøgsmålet i Kongehuset til afstemning på søndag. Det er da fuldt lovligt, men noget fifleri alligevel. Det er ikke seriøst at tage én enkelt paragraf ud til folkeafstemning, når det er hele loven, der trænger. Det er da at gøre grin med folk. Det ser også ud som om mange opfatter det sådan. Jeg må spørge igen og igen – hvorfor er regeringen og DF så bange for at tage en debat og efterfølgende få opdateret vor Grundlov? Hvorfor denne modstand? Hvad får de ud af det?
Mit svar må være, at de anser vor Grundlov for at være en antikvitet, der skal værnes og ikke ændres. En kulturel sag, der ikke skal leve i tiden. I modsætning til mig og RV, der mener, at det er nødvendigt at få et sæt spilleregler, et redskab, der sikrer menneskers retssikkerhed i den tid, vi lever i - i dag. En ny Grundlov, der kan give os en bedre politisk ramme at leve under med de betingelser, der er vore i 2009.
Godt Grundlovsmøde – god dag--
Den 5. juni 2009
Bente Dahl
RV