Birgit  Bak

Birgit Bak

Kontorassistent, HF-studerende, Økologisk Landmand deltid

Antal relationer 1
Anbefalet af 1
Interesseret

Først og fremmest er jeg demokrat til fingerspidserne. Jeg holder meget af vores gode gamle grundlov, omend den måske kunne trænge til et par justeringer her og der. Jeg er bekymret for den grumsede suppe, der engang afspejlede det aller mest grundlæggende nemlig magtens tredeling. Hvilket også gør mig ovenud bekymret for vores retssamfund. Jeg mener, vores samfundsudvikling er på vej i en uheldig retning, hvor personlig integritet er afløst af rendyrket egoisme. Jeg synes, der bliver diskuteret alt for mange enkeltsager frem for fremtidssikret politik. Jeg er dybt bekymret over, hvor lidt mange danskere værdsætter vores demokratiske værdier, og hvor gerne de lader deres grundlovssikrede rettigheder kue "bare " for at kunne føle tryghed. Tryghed er ikke noget politikere kan skabe. Det er noget et aktivt samfund af engagerede borgere tilsammen er en forsikring for.

Jeg er endda meget bekymret for både vores miljø, biodiversiteten, den globale opvarmning og vores fødevaresikkerhed. Når vi taler fødevaresikkerhed, mener jeg ikke så meget sagerne om råddent kød, men mere alle de mange tilsætningsstoffer, sprøjtemiddelrester og genmodificerede organismer, man næsten ikke kan undgå i almindelige dagligvarer. Man taler om "grænseværdier" i stedet for at tale om "0-værdier".

Nu skal det hele jo ikke være "surt". Så når jeg holder fri fra mine politiske tanker, som jeg bruger meget energi på, ynder jeg at beskæftige mig med vores landbrug, hvor vi har heste, kvæg, ænder og ikke mindst grise af racen sortbroget dansk landracesvin, som er en gammel udryddelsestruet kulturrace. Endvidere nyder jeg det rige fugleliv og de mange vilde planter, som med årene er dukket op omkring os, fordi vi dyrker vores marker økologisk.

Når jeg, gi´r den gas, spiller jeg revy og synger meget gerne og meget højt. :-)   Til næste år har jeg overvejet, om jeg også skal tage mig et motorcykelkørekort, som flere af mine veninder allerede har gjort. Men foreløbig nøjes jeg med at sidde bag på min mand, hvilket jeg også nyder meget.

Det vidste du ikke om mig:

Hmmm.... jeg synes selv, jeg er meget åben også "åbenmundet", så derfor er jeg nok ikke særlig til hemmeligheder. Jo PS, jeg har faktisk været opstillet til Amtsrådsvalget i nittenhundredeoghvidkål for S. Var dengang aktiv DSUér.
Karina Schmidt
Int.
Karina Schmidt
Du skal være logget ind for at anbefale. Log ind
Du skal være logget ind for at oprette relationer. Log ind
Du skal være logget ind for at skrive beskeder. Log ind

Side 1 af 4

Vissengrønt landbrug og forarmet natur....:( Hvorfor skal økologi fortsat fastholdes som en niche; og hvorfor skriver man ikke direkte, at man vil øge produktionen af svin, for at skabe alt andet end CO2-neutral biogas? Kort men indigneret...
(17 kommentarer, Publiceret i emnet Miljø, 3Anbefaling'er)

Uvildig forskning??? I går kunne man læse på Ingenørens hjemmeside, at forskere ærligt udtaler, at de lader sig påvirke af kundernes meninger og ønsker, når de skal udtale...
(5 kommentarer, Publiceret i emnet Forskning, 1Anbefaling)

Politikere og biologisk mangfoldighed, økologi og udryddelsestruede husdyr Det kan undre, at de personer, der interesserer sig for, at landbruget skal udvikle sig i en anden retning end industriproduktion, og som samtidig er medlemmer af Folketinget, ikke reagerer på min...
(1 kommentar, Publiceret i emnet Fødevarer, 1Anbefaling)


Der er ingen badges på denne liste endnu.

Ikke medlem af nogle grupper.