Camilla Gade

Camilla Gade

Folketingskandidat, Østjylland

Antal relationer 18
Anbefalet af 0
Medlem

Giv din børnecheck til Mødrehjælpen!

31-03-2008 12:32:49 - 3 kommentarer

Alle børnefamilier i Danmark modtager d. 20 april en ny børnecheck. Dette gælder uanset forældrenes indkomst eller antal af børn. Det er dét man kalder en universal ydelse. Men spørgsmålet er, om det virkelig er den bedste måde at bruge pengene på?? 

 

Jeg synes det er værd at diskutere, om ikke børnechecken skal gøres indkomstafhængig, så den kun går til de familier der har allermest brug for dette tilskud til børnetøj, barnevogne, gummistøvler, varme sokker,  sportsforeningskontingenter mv. Mange familier ER dybt afhængige af denne offentlige støtte, og som jeg ser det, er børnechecken med til at udrydde nogle af de sociale uligheder som i høj grad går ud over børnene. Men ved at fokusere børnechecken mod de familier, der har allermest brug for den, kunne der måske blive råd til at sætte betalingen for børnepasning ned, reducere antallet af lukkedage i daginstitutionerne, forøge tilskuddet til enlige forsørgere eller oprette flere plejefamilie-pladser til udsatte børn. Disse forslag vil komme både den alm. danske familie til gode, men også forbedre forholdene for de mange familier, der kæmper en brav kamp for at få økonomien og hverdagen til at fungere. Mens vi venter på at folketingspolitikerne tør tage en ordentlig velfærds-diskussion - istedet for den light-udgave regeringen har præsenteret - må vi børnefamilier selv sende et kraftigt signal: Kan jeres familie undvære børnechecken- eller evt. en del af den? Så donér i stedet pengene til Mødrehjælpen d.20.april! Så er du sikker på, at den kommer børnefamilier til gode som VIRKELIG har brug for hjælpen.

Kommentarer
Bjørn Pedersen
Int.

Bjørn Pedersen , udmeldt , 31-03-2008 16:12:42

Meget interessant forslag, om end det jo ikke kun er enlige mødre der kan have brug for pengene. Både enlige fædre og familier hvor den ene eller begge af parterne af medicinske grunde er sat udenfor arbejdsmarkedet burde kunne få brug for en ekstra hjælpende hånd ift. dem der får en børnecheck uden at have brug for den. Men tanken er god nok, og at gøre børnechecken indkomstafhængig synes jeg lyder som en rigtig god og mere ansvarlig idé.


Arne Rohde
Medlem

Arne Rohde , , 31-03-2008 19:50:24

Forslaget virker sympatisk, og i tråd med det vi normalt står for, nemlig giv kun støtte og hjælp til der der trænger, så skulle der også blive råd til lidt mere til de enkelte. Børnechekken er et levn, fra den tid hvor man fjernede skattefradraget, som blev givet efter hvor mange børn man havde. Så fandt nogle velmende folketingsmedlemmer (flest kvindlige) på, at da mange mænd drak ugelønnen op, så var det bedre at udbetale et beløb til mødrene, så de kunne sørge for at der var lidt til tøj og sko til børnene. Nu er tiden jo nok løbet lidt fra den der med de fordrukne fædre, og børne i bare tæer. Men jeg synes vi skulle gøre det samme med ældrecheken. Giv folkepansionisterne et anstændigt forsørgelsesgrundlag, og stop almissserne. Ikke alle over 65 år jo fattige gamle mennesker.


Camilla Gade
Medlem

Camilla Gade , Folketingskandidat, Østjylland , 03-04-2008 12:29:20

Hej! Jeg er glad for den umiddelbare støtte til forslaget. Det kan godt være svært at "sælge" til visse vælgere, da det jo gør op med lidt af ideen bag den universelle velfærdsordning. Men jeg synes ærligt talt at mange af de forslag der kommer op i Folketinget er "for tøssede". Da regeringen endelig havde fået blæst en "krise bevidsthed" op i befolkningen- at der ER brug for reformer- så forspilder de chancen for at tage et ordentligt opgør, og gennemfører istedet en halvhjertet reform med "behovet for et tværpolitisk forlig" som undskyldning. Det er under al kritik og heldigvis kommer meget af den kritik fra De Radikale. Radikal Ungdom har tidligere kørt en kampagne hvor de kaldte Fogh &Co. for kyllinger. Jeg kunne ikke være mere enig..

 

Mht. ældrechecken har du helt ret: i bund og grund er ældrechecken politisk "varm luft" for den kommer ikke de ældre til gode som rent faktisk har brug for den. Det er en tom charmeoffensiv fra DF. Pengene burde gå til kommunerne og som en FAST bevilling - for de midlertidige pengesummer regeringen febrilsk kaster efter ældreområdet hjælper ikke: man kan jo ikke bygge nye plejecentre og betale for deres drift eller ansatte flere medarbejdere for en enkeltbevilling..

 

Heldigvis synes velfærdsdebatten ikke at være helt forsvundet, så måske er der håb endnu!


Du skal være logget ind for at anbefale. Log ind
Du skal være logget ind for at oprette relationer. Log ind
Du skal være logget ind for at skrive beskeder. Log ind
Om indlægget
Bjørn Pedersen
Int.
Bjørn Pedersen udmeldt