Carsten Hallqvist Jensen

Carsten Hallqvist Jensen

Rettigheder har den, der tør forsvare dem.

Antal relationer 42
Anbefalet af 8
Medlem

Fattig i Danmark - Strid mellem justitsministeret, Skatteministeriet og kommunerne

10-03-2010 17:11:12 - 4 kommentarer

Handler kommunerne i strid med justitsministerets, Skatteministerets opfattelse samt i strid med menneskerettighederne når de opgør rådighedsbeløb for borgere.

 

Kommunerne i Danmark har vidt forskellig opfattelse / vurdering af hvad mennesker har behov for i rådighedsbeløb jvf. Politikken analyse.

 

Rådighedsbeløb pr. måned for En enlig over 25 år:


Ålborg : 4073 kr
Greve : 2300 kr.

Gennemsnit, Danmark : 3094 kr.

 

I skifteretten bruges begrebet et tarveligt og beskedent hjem ved vurderingen af restanter.  Som rådighedsbeløb sættes et beløb på Kr. 5.380 for en person.

 

jvf. justitsministeriets GÆLDSBEKENDTGØRELSE af 19. december 2008 § 11 :

 

§ 11. Rådighedsbeløbet udgør 5.380 kr. (5.170 kr. i 2009, 5.000 kr. i 2008, 4.840 i 2007 og 4.710 kr. i 2006)  om måneden. Har skyldneren en ægtefælle, forhøjes rådighedsbeløbet med 3.740 (3.600 kr i 2009, 3.480 kr. i 2008, 3.370 kr. i 2007 og 3.280 kr. i 2006)


Kan man ikke tage udgangspunkt i regerings / justitsministeriets vejledning ved udmåling af rådighedsbeløb for mennesker og dermed opfylde menneskerettighederne artikel 25:


1. Enhver har ret til en sådan levefod, som er tilstrækkelig til hans og hans families sundhed og velvære, herunder til føde, klæder, bolig og lægehjælp og de nødvendige sociale goder og ret til tryghed i tilfælde af arbejdsløshed, sygdom, uarbejdsdygtighed, enkestand, alderdom eller andet tab af fortjenstmulighed under omstændigheder, der ikke er selvforskyldt.
2. Mødre og børn har krav på særlig omsorg og hjælp. Alle børn skal, hvad enten de er født i eller udenfor ægteskab, have den samme sociale beskyttelse.

 

Skat sætter også et rådighedsbeløb på 5.380 kr jvf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 42.

 

Efter § 13, stk. 2, nr. 7, skal også fradrages et rådighedsbeløb.

Rådighedsbeløbet udgør ifølge inddrivelsesbekendtgørelsens § 21 og SKM2009.754.SKAT 5.380 kr. om måneden. Har skyldneren en ægtefælle - hvorved sidestilles en samlevende, jf. § 24 - forhøjes rådighedsbeløbet med 3.740 kr.

 

Så kommunerne i Danmark er i strid med Justitsministriet, Skattevæsnet og menneskerettighederne.

Er det ikke på tide at få det forhold bragt iorden.

Kommentarer
Flemming     Nakinge Nielsen
Medlem

Flemming Nakinge Nielsen , folkeskolen, ingen uddannelse, sømand, skærsliber, pensionist, i den rækkefølge. Hvem kan føre solen bag lyset? , 10-03-2010 17:46:05

Bankerne har også et rådighedsbeløb, uanset om der kan stilles sikkerhed. Det er en syg debat regeringen her benægter med at fattigdom ikke har noget med penge at gøre, det er ligesom underforstået at det er folks egen skyld eller de må have andre problemer.

Jeg har delt tråden med min Facebook profil


Johnny Claes Starfield
Medlem

Johnny Claes Starfield , cand.jur. , 10-03-2010 22:20:54

Nørdet emne.

 

De to beløbsstørrelser skal dog rimeligvis ikke sammenlignes.

 

Beløbsstørrelse 1: Justitsministeriets og SKATs trangsbeneficium
For at sikre at en gældstynget skyldner har en interesse i at tjene penge, og at vedkommende dermed får mulighed for at afdrage på sin gæld (foruden at opretholde livet naturligvis), lader SKAT og fogedretten skyldneren beholde et beløb til sig selv.


En skyldner der selv tjener sine penge har dog almindeligvis udgifter til f.eks. transport til arbejdet og til passende arbejdstøj. Sådanne udgifter skal skyldneren rimeligvis kompenseres for.
 

Alt i alt er størrelsen af det beløb som en skyldner kan beholde til sig selv derfor noget større end kommunernes vejledende fattigdomsgrænser, de såkaldte vejledende rådighedsbeløb.

 

Beløbsstørrelse 2: Kommunernes vejledende rådighedsbeløb
Dem, som på grund af dårlig økonomi, kan søge om trangstillæg eller enkeltydelse er altid (?) på en eller anden form for overførselsindkomst.


Størrelsen af en overførselsindkomst er bestemt af lovgiver og kommunen må som udgangspunkt derfor ikke udbetale mere. I særlige tilfælde, hvor overførselsindkomstmodtageren uforskyldt har et meget lavt rådighedsbeløb efter udbetalingen af overførselsindkomsten, kan der dog undtagelsesvist udbetales trangstillæg eller enkeltydelse hvis rådighedsbeløbet efter udbetalingen af overførelsesindkomsten konkret vurderes ikke at give ansøgeren et minimum af levestandard.

 
Til forskel fra beløbsstørrelse 1, der typisk selv tjener deres penge, søger overførselsindkomstmodtagen altså en offentlig myndighed om flere penge end loven umiddelbart giver dem ret til. Vedkommende har typisk ikke (?) arbejdsrelaterede særlige udgifter.


Carsten Hallqvist Jensen
Medlem

Carsten Hallqvist Jensen , Rettigheder har den, der tør forsvare dem. , 10-03-2010 23:07:25

@ Johnny

Som angivet i gældssaneringsbekendtgørelsen ved opgørelse af nettokomsten

§4 - stk 4 litra 3 tages der højde for transportudgifter inden fradrag af rådighedsbeløbet angivet i § 11 på 5.380 kr.

 

§4 - stk 4 litra 3 :

3) rimelige udgifter ved erhvervelsen af indkomsten, herunder udgifter ud over 660 kr. (2009: 630 kr., 2008: 610 kr., 2007: 590 kr., 2006: 550 kr.) pr. måned til offentlig transport eller under særlige omstændigheder forventede og forudsete udgifter til løbende drift og vedligeholdelse af motorkøretøj,

 

Transportomkostniger til og fra arbejde skal ikke afholdes af rådighedsbeløbet på 5.380 kr.

Arbejdsbeklædning, sikkerhedsko mv., såfremt det er påkrævet er typisk noget arbejdsgivere stiller til rådighed i henhold til overenskomster.

 

Rådighedshedbeløbet som skat og skifteret freder til restanter, er et beløb mennekser skal bruge til oprettelse af livet i Danmark - når der er taget højde for diverse forskellige forhold i bolig, pension, børnebidrag mm.

Samme behov har mennesker der er uden indtægt og uden arbejdsmarkedstilknytning, der er under kontanthjælp. grundet forskellige forhold som sygdom, sociale begivenheder, mm.

 

Kommunernes vejledende fattigdomsgrænser, de såkaldte vejledende rådighedsbeløb er således til dækning af samme type behov ved mennekser i forskellige situationer.

 


Johnny Claes Starfield
Medlem

Johnny Claes Starfield , cand.jur. , 11-03-2010 07:29:56

Med hensyn til transportomkostningerne - ok, Carsten, det er meget fint, men det ændrer bare ikke konklusionen afgørende.

 

Hensynet til at en skyldner selv skal have interesse i at tjene penge og afdrage på sin gæld står simpelthen i vejen for at lovharmonisere de to beløbsstørrelser.

 

Trangsbeneficiet i retsplejeloven (for skyldnere) er udtrykkeligt formuleret meget mere generøst end diverse trangstillæg og enkeltydelses bestemmelser og den sidste del af dit indlæg har du simpelthen ikke ret i.


Du skal være logget ind for at anbefale. Log ind
Du skal være logget ind for at oprette relationer. Log ind
Du skal være logget ind for at skrive beskeder. Log ind
Om indlægget

Der er ingen personer på denne liste endnu.