Annette Rolsting , Med ønsket om en stærkere sundheds- og erhvervspolitisk dagsorden , 02-10-2007 09:41:34

Det er en kompliceret sag den her. Jeg har det fint med fri konkurrence, men så skal det ske på lige betingelser. Jeg forstår f.eks. ikke, hvorfor der ikke er større lønkonkurrence i det offentlige, lige som jeg heller ikke forstår at læger bliver belønnet efter hvor mange patienter de tilser, ikke hvor meget de bidrager til at forbedre sundstilstanden blandt deres patienter.

Steen Friberg , læge , 02-10-2007 20:34:34

Det er et spændende felt, fordi alt er i bevægelse netop nu. På vej væk fra det solidariske og på vej over mod det individuelle. I overenstemmelse med tidsånden. Derfor er og anerkendes sundhedsforsikringerne som et gode for den som har arbejde, men de hører op når man forlader arbejdsmarkedet. Og det er kendt at de arbejdsdygtige er mindre syge end de arbejdsledige. Man har altså sundhedsforsikringen, når man mindst har brug for den - "alt andet lige". Kun et fåtal af sundhedsforsikringer er privatfinacierede.
Den der er sundhedsforsikret ser ikke grundlag for at bidrage til skatten - man er jo sikret i forvejen. Derfor vil sundhedsforsikringerne lægge pres på skattebetalingsviljen.
Hellere forsikring end skat.
Er denne udvikling sund for samfundet, eller skaber den en ny ulighed. Jeg frygter et det fører til sundhedsulighed . Og sundhed som begreb er ikke bare et individuelt ærinde, det er i høj grad et fælles anliggende.
Derfor skal det private holdes i ave, og det offentlige støttes.

Søren Klebak , Speciallæge i samfundsmedicin, lægelig konsulent i Sundhedsstyrelsen , 04-10-2007 15:10:40

Det er ikke til at vide, om regeringen bevidst eller ubevidst fører en højliberal politik på dette område. Men konsekvensen er den samme. Der er sket og vil i endnu højere grad ske en privatisering af den sygehusbaserede undersøgelse og behandling.

Regeringen har inden for kort tid fået gennemført
- en kommunalreform med dannelse af fem regioner
- gjort kræft til en akut behandlingskrævende sygdom
- nedsat ventitidsgarantien på alle andre sygdomme til en måned.

Regionsdannelsen har medført at regionerne er i fuld gang med omfattende omstruktureringer af sygehussektoren. I hovedsagen er det fornuftigt f.eks. at sammenlægge specialer til større enheder, men omstruktureringen medfører uro og usikkerhed for både læger og plejepersonale med hensyn til deres afdelingers overlevelse og fremtidige arbejdsvilkår. Hvad er mere nærliggende end at se sig om efter en anden arbejdsplads? Her tilbyder privathosptalerne langt højere løn og velstrukturede arbejdsbetingelser. Ergo foregår der en vandring af personale fra den offentlige til den private sektor. Den offentlige sektor får det vanskeligere med at klare sine sædvanlige forpligtigelser og endnu sværere ved at opfylde de nye forpligtigelser.

Kræft er nu blevet en akut behandlingskrævende sygdom. Indtil videre er det uklart, hvad der egentlig forstås herved, men under alle omstændigheder er en accelleret behandling af kræftsygdomme en god politiske beslutning. Men alle udmeldinger går på, at det ikke kan gennemføres uden at andre sygdomsområder bliver nedprioriteret og uden øget brug af den private sektor.

På samme tidspunkt indføres en behandlingsgaranti for alle andre sygdomme. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre selv om også privathospitalerne åbner for alle sluser. Det er heller ikke logisk. For nogle sygdomme vil en kortere behandlingsgaranti være på sin plads, men for mange andre ikke. Frustrationerne vil blomstre hos læger, plejepersonale og patienter. Hvor går man så hen? Til privathospitalerne. eller som personale benytter man simpelthen lejligheden til at forlade sundhedsvæsenet som arbejdsplads. Den offentlige sektor vil drænes yderligere. Den onde cirkel får fart på.

Efter min mening bør RV arbejde for at nuancere ventetidsgarantien og i øvrigt arbejde for afskaffelse af skattefradrag for behandlingsforsikring til virksomheders medarbejdere.

Mr Smith , , 05-10-2007 15:33:02

Den brede folkelige debat om udviklingen af fremtidens sundhedsvæsenet i Danmark, er aldrig blevet taget.

Så jeg siger:

"Egen valgaften til Regionsrådene, tak! "

Vi har en sundhedsdebat der i disse år strander i enkeltsagslogikker på forsiderne, eller dybt tekniske diskussioner blandt sektorens administratorer.

Et "sundhedsvalg" er et "velfærdsvalg", og det interesserer mange nok til, at sikre valgdeltagelsen, tror jeg.

Mr Smith , , 05-10-2007 15:44:02

Jeg glemte helt at linke til mit indlæg fra tidligere, vedr. regionsrådsvalg.

Here goes:

http://www.radikale.net/thomas-skellund/indlaeg/2007/09/18/egen-valgaften-til-regionsraadene-tak

Michael Bjørnbak Martensen , Journalist - fotograf - økonom - kræftpatient - redaktør , 29-10-2007 04:48:10

Privatisering er vejen frem - uanset om man kan lide tanken eller ej. Det viser den udvikling, der har været igang i USA i de sidste 40-50 år og som er velkendt i en lang række europæiske lande - og altså nu også Danmark.

Et kig på folkeskoleområdet viser det selvsamme - hvor andelen af skolebørn i privatskoler har været stigende gennem mange år. En udvikling, der har fået ny næring med mange varslede skolelukninger - og om få år vil få mere luft i sejlene med særlige tilbud som f.eks. sprog, kultur, sport, osv.

Derfor er udviklingen såmænd ikke så overraskende på sygehusområdet.

Og på sin vis er det helt forståeligt, fordi lighed for sundhedsydelserne er illusorisk , hvor det er en kendsgerning, at sygehusene ikke er lige gode - hvorfor fru Jensen i Ålborg på nogle områder får en dårlige behandling end navnesøsteren i København.

Det er f.eks. tilfældet med hoved halskræft (der nu akutbehandles i hele Danmark), hvor Rigshospitalet tilbyder patienterne den særligt skånsomme behandling IMRT, der også giver bedre overlevelse.

Og ser vi så på kvaliteten ud over vore grænser, er der altså sygehuse, der tilbyder IMRT med større erfaring og bedre materiel - og snart også behandlingsformer af bedre kvalitet.

Som udgangspunkt mener jeg det er utroligt flot af regeringen at fremme sundheden med garantier, miseren er at kvalitets-udviklingen bliver ramt.

F.eks. har man i flere år set på kombinationsbehandlinger med stråler og kemoterapi på hoved halskræftområdet, der kræver ganske meget samarbejde af to lægefagspecialer og utroligt meget ift et gnidningsløst patientforløb.

Den udvikling er stoppet - desværre.

Men omvendt må vi så takke for den hurtigere behandling, og dernæst se på alternativer, når den ekstra kvalitet er nødvendig.

Den ekstra kvalitet på privathospitaler i Danmark tilbydes ikke, hvor man så skal kigge udenlands - hvilket det offentlige tilbud ikke giver mulighed for. Vil patienten have det bedste, skal man selv betale eller være dækket af en sundhedsordning.

Jeg tror, at danskerne i stigende grad vil søge til Holland, Paris og Rom for at få de allerbedste behandlinger på en lang række behandlingsområder - på selvsamme måde som amerikanske skuespillere har haft tradition for at tage til Paris, inderne til London, etc. (Og Kina viser sig også at have tilbud af høj kvalitet på en række områder)

Tja, og hvorfor ikke?

Vi lever jo i en international verden, hvor vi rask væk sætter os i flyveren for at få et par dages sol på maven. Deltage i en kongres. Eller besøge gamle venner.

Og vi betaler med et betalingskort, der suser lige ubesværet igennem systemerne i hvad enten byen hedder Sdr. Omme eller Rom.

Man kan så se på ulemperne som f.eks. den sociale ulighed, lige adgang til sundhedsydelserne (som man påstår eksisterer), udviklingen, etc. - hvilket jeg også mener man skal.

Men at se på disse ting som udfordringer, der skal løses så godt som muligt, sammen med alt det andet.

Og dermed mener jeg, at en diskussion offentlig/privat ja eller nej - er udsigtsløs. Vi skal derimod navigere med mange muligheder , hvorfor jeg gerne ser flere fagfolk på banen som f.eks. Søren Klebak ovenfor.

Søren Klebak , Speciallæge i samfundsmedicin, lægelig konsulent i Sundhedsstyrelsen , 29-10-2007 11:35:17

Kære Michael

Når du du henviser til USA som eksempel på privatiseringens velsignelser, så vil jeg blot nævne to forhold.

Det ene er, at et sådant sundhedsvæsen er ekstremt dyrt. USA' er formentlig det dyreste i den vestlige verden. Og man får ikke mere sundhed for pengene end i Vesteuropa.

Samtidig er der store befolkningsgrupper som på grund af deres manglende økonomiske formåen enten slet ikke har adgang til sundhedsydelser eller er henvist til sekundatilbud på de behandlingsinstitutioner, der modtager patienter på det offentliges regning.

Michael Bjørnbak Martensen , Journalist - fotograf - økonom - kræftpatient - redaktør , 29-10-2007 13:40:22

Kære Søren Klebak, jeg har ikke at have slået til lyd for at vi skal efterligne USA. Min pointe var alene, at det er en udvikling, der på vej - uanset om vi kan lide det eller ej.

Jeg er orienteret om, at scannere til kræftdiagnosticering indkøbes i USA og står ubrugte hen i voldsom grad, plus mange flere eksempler - der alt andet lige er dyrt og uhensigtsmæssigt.

Et plus i USA (selvom det er dyrt) er udviklingen af personalized medicin, der givet også vil komme mere og mere frem herhjemme. Det er til gavn for konkrete målgrupper - og jeg mener det er et udtryk for en minimaltanke, når vi ikke har et tilskudssystem, der gode produkter til særlige sygdomme/patienter. (Ja, tænk sig: den billigste gigtmedicin er i blisterpakninger, som gigtpatienter har svært ved at åbne pga deres lidelse - og det er den alene, der er tilskud til.)

Og her ærgrer det mig jo, at vi bliver spist mere og mere af med et sundhedstilbud (suppe, steg og is) i Danmark, der ikke sigter mod kvalitet i højere grad end tilfældet er.

Om den sociale slagside i USA, er det faktisk noget der tages mere alvorligt nu end nogensinde tidligere. De opdelte statistikker i USA (white/black) taler deres tydelige sprog om udfordringerne og der er faktisk fokus, projekter og mange positive initiativer i gang for at rette op på misforholdet.

Hvis din kommentar går på en bekymring for at det også vil se sådan ud i Danmark om nogle år, tror jeg helt sikkert du har ret - omend det ikke kan ses som (white/black), men mere på uddannelse, social status, etc.

Jeg er journalist og er bekymret for en sådan udvikling - mest fordi demokratiet kommer i fare, når spændet rig/fattig, sund/syg, etc. bliver for voldsomt.

Annette Rolsting , Med ønsket om en stærkere sundheds- og erhvervspolitisk dagsorden , 19-12-2007 12:31:16

Og så har EU fået kolde fødder, når det gælder behandling af EU-borgere i udlandet: http://politiken.dk/politik/article448335.ece