Miljø politik for husmænd!

21-04-2008 22:16:17 - 4 kommentarer

Klimaændringer, co2 balance, økologi, biodynamisk, fødevaremangel, permakultur, ordene er mange, hvad skal vi bruge det til? Er det ikke bare nostalgi, teknologi forskrækkelse, naturromantik?
Forleden hørte jeg Poul Frich , der er dansk medlem af FNs klimapanel, en absolut sober embedsmand, fortælle om isen der forsvinder på Grønland, gletcherne overalt i verden, hvoraf der er forsvundet 2 m. i tykkelsen i gennemsnit, havvandet der i gennemsnit er steget 15 cm på verdensplan. Drivhusgasserne der er på det højeste niveau i 650.000 år. Al snak om solpletter blev manet fuldstændigt i jorden. En anden deltager henviste til de sidste målinger og prognoser fra NASA, der fastslår at prognoserne for klimaforandringerne accelerer, på en sådan måde at konsekvenserne er helt uoverskuelige, hvis man ser lidt længere frem end de 30 år, vi kigger på nu.. For endegyldigt at gøre noget ved dette, så vi sikrer at kloden er beboelig også for vore oldebørn, ja så skal vi ned på at forbruge 1 ton co2 pr år og plante 10.000 træer pr. menneske i verden i vores levetid. Vi kan passende begynde der, hvor vi forventer oversvømmelser!! Vi udleder i Europa omkring 30 tons co2 pr. person pr. år. I USA er det 40 tons og i Bangladesh er det 0,8 tons. Skræmmekampagne? Var det velfærd, der var temaet ved sidste valgkamp?
Den største udfordring, mener jeg, er for demokratiet. Hvis vi tror, at reguleringer, afgifter, stramninger og styring af borgerne kan løse disse problemer, så tager vi fejl. Dertil er vanskelighederne for store. Vi skal tage udfordringen op, og lede vores land ind i forandringsprocesser, som måske også er en enestående mulighed for at skabe noget nyt.
Vi må begynde at forstå at naturen skal være vores ven, ikke vores fjende. Derfor skal vi forske og undersøge, hvordan vi kan hjælpe naturen på dens egne præmisser og også tage skridtet til at forstå os selv i den sammenhæng. Moderniteten, som den kommer til udtryk i velfærdssamfundet er ikke en lykke, set i det perspektiv. Mange bliver psykisk syge af pres og frustration. Det verdensomspændende projekt COST 866, der handler om relationer imellem mennesker og natur og de helbredende muligheder der ligger i dette handler om det. Men også permakultur, økosamfundsbevægelsen og det biodynamiske landbrug handler om sammenhængen imellem natur og kultur. Det værste der kan ske, når klimændringerne for alvor slår igennem er, hvis politikere og vælgere går i panik og bliver taget på sengen. Derfor skal vi allerede nu sørge for at tænke os om og handle positivt i forhold til vore egne valg, forsøge at ændre livsstil og se på hvilke muligheder, det kan give os.
Jeg vil blot her nævne et enkelt eksempel fra min egen virkelighed. Da jeg bor, hvor jeg arbejder, havde jeg behov for et sted at holde fri. Jeg købte en sommerhusgrund for omkring 6 år siden. Jeg satte mig for at huset skulle bruge så lidt energi som muligt, det måtte ikke koste alverden og naturen skulle have fred omkring huset. Jeg fandt en god grund v. Kalundborg og byggede Solhuset. Det er et meget enkelt bjælkehus, på ca. 50m2. Solceller leverer 12 volt strøm til lys, radio og køleskab(sommer) om vinteren bruger jeg kølekælder. Et masseovnskomfur danner rammen om det kulinariske. I det er der en kobberspiral der leverer varme til varmtvandsbeholderen, der også varmes op af solen, når den skinner. Solvarmen er et lille selvcirkulerende anlæg, så om vinteren kører det selv, når jeg har gang i ovnen. For komforten og livsglæden er der en lille brændefyret sauna, som vi har meget glæde af. Grunden er efterhånden vokset til med træer, hvoraf jeg kun har plantet en ganske lille del. Resten er kommet af sig selv. Jeg undlader at slå græsset, for der kommer et hav af spændende planter op, helt af sig selv. Huset er fantastisk at opholde sig i, masser af lys og luft, ingen dampspærrer, isoleret med hør og træ, altid rart dejligt. Det var ikke svært. Jeg er ikke specielt nørdet. Men det var en stor tilfredsstillelse. Jeg vil anvende og overføre erfaringerne når jeg skal bygge mit helårshus, det er helt sikkert. Jeg bruger kun omkring 2-3 m2 brænde pr.år. Jeg tror faktisk at tilvæksten af træ på grunden næsten kan opveje dette forbrug. Er jeg naiv, når jeg tror noget sådant er vejen frem? Måske er det helt forkert overhovedet at have et sommerhus. Men jeg tror vi hver især må gøre op med os selv, hvad vi kan gøre. Måske er det et stort offer at skære ned på kødforbruget, men vores sundhed vil det være godt for. Eller de 2 årlige udlandsrejser skal måske skæres ned til en? Måske skal vi kun rejse ud hvert andet år? Det kan også være vi slutter os sammen med andre som gerne vil have et godt og levende landbrug og hjælper en landmand i gang. Måske i nærheden af hvor vi bor, så vi kan følge gårdens liv, sammen med vores børn. Vi kan hjælpe til med vores hænder, så vi forstår og mærker hvordan afgrøderne bliver til føde og vi vil mærke hvordan det virker godt på vores livskvalitet, stress og meget andet. Mulighederne er talrige. Vi skal som politikere have modet til at skabe rammerne og fremme mulighederne. En af dem kunne være at gøre det lettere for sammenslutninger, fonde eller lign at købe og dyrke jord. Kun fantasien sætter grænser, men den skal netop blomstre –lige nu.