Hans Peter Lorenzen , biolog, , 03-09-2008 00:00:22

Det er lidt sært, at 'føderalist' er blevet til et skældsord i EU-skeptikernes vokabularium. Karakteristikken bliver ofte ledsaget af spørgsmålet, om man virkelig går ind for Europas Forenede Stater (USE), uden at spørgeren synes at overveje: Forenede om hvad?

Jeg tror derfor ikke, vi kommer langt med at advokere for 'føderalisme', selvom ordet faktisk meget præcist dækker, hvad mange af os ser som målet for den proces, der begyndte med Maastricht- og snublede med Lissabontraktaten.

Vi kan da også udmærket nøjes med at forklare, at vi er bekymrede over det demokratiske underskud og derfor vil give parlamentet stadig større magtbeføjelser, at vi vil reducere Kommissionen til en normal embedsmandsinstitution uden lovgivende magt, og at vi vil sikre nationalstaternes interesser i ministerrådet, der primært skal tage sig af traktatspørgsmål - som fx hvordan nærhedsprincippet udmøntes på forskellige politikområder - men også være en appelinstans for mindretal i parlamentet. Hvis den beskrivelse svarer til en føderal løsning, så fint med mig.

Det store problem er måske, at med så mange medlemslande kan konvojen kun bevæge sig fremad i snegletempo, og vi risikerer, at mindre grupper skiller sig ud og sejler i forvejen. Måske gør det ikke så meget, hvis det kan lokke de agterudsejlede til at sætte farten op, men det vil gøre navigationen temmelig indviklet, hvis man begynder at sejle i hver sin retning.

HP

Tomas Bech Madsen , Radikal med liv og sjæl - og medlem af Hovedbestyrelsen og Forretningsudvalget , 03-09-2008 01:10:59

Cathie, føderalismen er ikke nem at sælge til flertallet af vælgere herhjemme. Slet ikke efter Venstres generelle EU-omsving siden Uffe. Men det skal ikke få os til at gå i ét med taptet. Det bedste, vi kan gøre som et meget EU-positivt parti, er at være helt ærlige over for vælgerne.

Problemet er ikke, at der er for meget EU. Problemet er, at det er for meget forkert EU. Altså det EU, som præges at vetoret og nationalegoisme. Vi skal have et meget mere føderalt system, hvor beslutningerne træffes af demokratiske organer på de relevante niveauer.

Det betyder i den bechmadsenske ordbog: Mere magt til det lokale niveau (i Danmark kommunalbestyrelser og reformerede regionsråd) og til det overnationale niveau (Europa-Parlamentet) - og mindre magt til regeringerne og parlamentsflertallene. Der skal være langt mere ligevægt mellem de tre niveauer. I borgernes interesse.

Lave Broch , cand.scient.pol. , 03-09-2008 10:19:56

Føderalisme er klart bedre end det EU som er udvikling i dag. Men jeg tror mere på at skabe et konføderalt samarbejde. Tror dog at tilhængerne af begge disse modeller kunne blive enige om flere  udfordringer.

En af de største udfordringer er at vi ikke har en folkelig debat over grænserne. Den kommer ikke af sig selv. Og at give mere magt til et centralt EU uden en folkelig opinion er demokratisk set farligt og vi kan ende med en politisk afmagt i befolkningerne.

Det faldende stemmetal ved EP-valg samtidigt som EP får mere magt viser dette problem. Derfor vil jeg foreslå at vi får en diskussion om hvordan vi kan skabe en aktiv folkelig opinion i grænseoverskridende spørgsmål. Jeg tror at udgangspunktet må være at der er så få barrierer som muligt. Det betyder bl.a. at vi kan kommunikere på eget sprog og at alle vores nationale parlamenter er omdrejningspunkter for forhandlinger over grænserne. 

Der er ingen tvivl om at vi har brug for europæsik og globalt samarbejde men udfordringen ligger i at bevare indflydelse for den enkelte og dermed folkestyret.

Tomas Bech Madsen , Radikal med liv og sjæl - og medlem af Hovedbestyrelsen og Forretningsudvalget , 03-09-2008 10:58:07

Det er en rigtig god melding, Lave! Hvis vi på tværs af de traditionelle ja/nej-skel på fordomsfri vis kan diskutere hvordan vi kan skabe en aktiv folkelig opinion også på europæisk plan, så har vi gang i noget godt.

Bemærk også, at jeg ikke udlægger 'føderalisme', som at al magt skal til Bruxelles. Nej, beslutninger skal tages på de demokratiske niveauer, hvor det er mest hensigtsmæssigt (lokalt, regionalt, nationalt, europæisk) - og så kan vi jo naturligvis være enige eller uenige om hvad der hører hjemme hvor.

Som jeg ser det, er der med VKO-flertallets mega-centralistiske og meget lidt europæiske linie sket en beklagelig koncentration af magt på det nationale niveau. Vi har behov for at puste liv og indflydelse i både kommunalbestyrelser og regionsråd OG i Europa-Parlamentet.

Hans Peter Lorenzen , biolog, , 03-09-2008 11:39:32

@ Lave:

Spørgsmålet for mig er ikke, hvorvidt EU skal have mere eller mindre magt, men hvordan magtfordelingen skal være på konkrete politikområder. Svaret på det spørgsmål kommer vi ikke nærmere ved en generel for/imod diskussion om EU.

En folkelig debat over grænserne kommer ikke af sig selv, som du skriver. Men ville den ikke komme, hvis der var et veldefineret politisk landskab at debattere i, og hvis der fandtes et europæisk debatforum som radikale.net? Demokratiets forudsætning er jo, at vælgerne først skal opdage betydningen af den forsamling, der er på valg.

Det forudsætter så, at forsamlingen rent faktisk har en betydning. Det får EU-parlamentet kun via traktatændringer, der altid vil være kludetæpper af smukke og grimme lapper. Hvis man vil støtte processen med et føderalt samarbejde, må man deltage i forligsmageriet.

HP

Lave Broch , cand.scient.pol. , 03-09-2008 14:18:28

Helt enig med Tomas Bech Madsen at en sådan diskussion om en aktiv folkelig opinion også på europæisk plan - og gerne globalt - vil være frugtbar.  Måske en af de største udfordringer vi står overfor i en globaliseret verden.

Det er en diskussion som kan samle os radikale og jeg tror også at der er mange andre ting, der forener når man ser på EU-konstruktionen. Jeg mener f.eks. at vi radikale på tværs af holdning til EU i øvrigt burde være enige om problemerne ved  EU's toldunion, EU-kommissionens monopol på at stille lovforslag og at politikker er skrevet ind i en traktat f.eks. støtten til atomkraft.

Jeg vil dog understrege overfor Hans Peter Lorenzen at jeg IKKE har skrevet at en folkelig debat over grænserne kommer af sig selv.  Du har nok læst hvad jeg skrev lidt for hurtigt...

Og nej at bare flytte magt til EU-parlamentet og så håbe på at opinionen kommer bagefter er ikke en model som jeg tror på. Det viser erfaringen. EU-parlamentet har faktisk magt i dag og det førte ikke til mere folkelig interesse eller højere stemmetal.

Der skal gøres en aktiv indsats for at fremme debat og dialog. For uden en aktiv folkelig opinion er der intet demokrati.

Hans Peter Lorenzen , biolog, , 03-09-2008 14:29:48

Øh, jamen det var faktisk også det, jeg ville skrive. Men jeg ser, at det kunne misforstås. Rettelse:

"Som su skriver, kommer folkelig debat over grænserne ikke af sig selv." OK?

Jeg mener jo altså, at vi først må give befolkningerne et overblik over parlamentets struktur: Hvem holder med hvem? Hvordan slås grupperne med hinanden? Hvordan "passer" min kandidat ind i gruppestrukturen? Hvordan ser almindelige sydeuropæiske vælgere på EU's forskellige støtteordninger, indvandring, relationer til omverdenen etc.? Det kræver aktiv journalistik. Derefter tror jeg, der er basis for en mellemstatslig debat.

Men Ellers ser det jo ud til, at vi er meget enige. Blot vil jeg gerne have din beskrivelse af, hvordan en konføderation fungerer fx i forhold til at løse grænseoverskridende miljøproblemer, forbrugerbeskyttelse, indre marked, arbejdskraftens fri bevægelighed etc.

HP

Arne Rud , Lærer fra Aarhus Seminarium. , 03-09-2008 15:00:27

@EU. Jeg synes, at de multinationale selskaber i EU skal betale skat, så jernbanerne bliver elektrificerede og godset komme på skinner og pendlerne med tog, så luften i Østeuropa bliver frisk som i Irland.

Flemming Nakinge Nielsen , folkeskolen, ingen uddannelse, sømand, skærsliber, bums, pensionist, i den rækkefølge. tænk hvis der blev krig og ingen mødte op? , 03-09-2008 18:42:00

Jeg er ikke så meget inde i den overordnede detaljer i EU sammensætning og hvordan en debat skal struktureres!

Jeg vil dog gøre opmærksom på DF skrækkampagne der har det mål at skabe så meget modstand mod EU som muligt op til EU valget. jeg vil bede jer være opmærksom på den side af flygtninge problemerne som EU lovgivningen giver.

Det vil som et forslag fra mig, nok være ekstra vigtig at få nogle positive historier klar, som svar på DF anti EU kampagne. Det kan kun gå for langsomt da DF allerede har startet deres valg kampagne

Cathie Jean Crosby Hansen , Cand.scient.pol. , 04-09-2008 10:18:07

Du godeste – der kommer hurtigt gang i debatten herinde :-)

@ Tomas og Hans Peter: Jeg tror desværre også, at føderalismen er svær (måske nærmest umulig) at sælge herhjemme, men jeg har svært ved at se, hvordan vi ellers kan mindske det demokratiske underskud i EU. Umiddelbart mener jeg også, spørgsmålet i højere grad drejer sig om, hvordan magten skal fordeles på de konkrete politikområder, snarere end om at give EU-institutionerne mere magt. For mig giver det nu ikke helt mening, at regeringerne og parlamentsflertallene skal have mindre magt, når den magt de har på nuværende tidspunkt er ineffektiv over for grænseoverskridende problemer. Miljøproblemer er et klassisk eksempel, hvor en indsats i et enkelt land i sig selv ikke nytter specielt meget. Men det indre marked skaber i sig selv grænseoverskridende problemer, som kræver et effektivt EU-samarbejde. Så hvis vi virkelig vil den fri bevægelighed og ikke ønsker ren laissez-faire liberalisme eller skjult protektionisme kræver det også et effektivt politisk samarbejde. Fx på beskæftigelsesområdet – eller som vi har set på det sidste – på sundhedsområdet og i spørgsmål om familliesammenføringer. Min pointe er netop, at demokrati også handler om at levere varen. Der skal selvfølgelig også være en folkelig debat på tværs af grænserne, som nok har lange udsigter. Men uanset det, så er ineffektivt demokrati heller ikke demokratisk. Det er i højere grad den diskussion, jeg synes, vi trænger til at tage.

(@ Lave: Netop derfor har jeg svært ved at se, hvordan et konføderalt/mellemstatsligt/vetoretsbaseret samarbejde effektivt kan løse grænseoverskridende problemer og dermed være demokratisk. Tag nu familiesammenføringsdommen (hvad er det nu den hedder?) som et eksempel. Problemet opstår som et resultat af det indre marked, hvor EU-lovgivningen ikke har været tilstrækkelig præcis. Reaktionen herhjemme har desværre været karakteriseret af holdninger for mindre EU, selvom det lige så godt kunne have givet anledning til at effektivisere beslutningsprocedurerne for de lovgivende EU-institutioner. Hvis EU’s lovgivende instanser får bedre mulighed for at vedtage mere præcis lovgivning (uden for mange nationale hensyn) vil der være mindre fortolkningsrum for Domstolen. Eller overfortolker jeg nu :-)?

Hans Peter Lorenzen , biolog, , 04-09-2008 13:50:46

@ Cathie Jean:

Nu mente jeg jo ikke, at modellen som sådan er vanskeligere at sælge end enhver anden, men selve betegnelsen føderation kunne vise sig at virke negativt. Vi er helt enige om, at et føderativt samarbejde med en styrket demokratisk dimension gennem EU-parlamentet er eneste vej frem, hvis målsætningen stadig er at håndtere de grænseoverskridende opgaver, vi i dag forbinder med EU-samarbejdet.

Laves model, konføderationen, kan efter min ukvalificerede mening kun løse de opgaver, som det eksisterende diplomati i forvejen håndterer. Det ville give de store lande fuld handlefrihed på bekostning af de små, som vi kender det fra før EU og det indre marked. Det er for mig ganske surrealistisk at høre, hvordan talspersoner for et lille lands interesser til stadighed trækker de nationalegoistiske argumenter frem, når de fremlægger visioner for Europas udvikling. Vetoret og størst mulig national selvbestemmelse er entydigt i stormagternes interesse, mens størst mulig magt til en overnational instans netop beskytter mindretallene (relativt) og reducerer de store landes indflydelse.

I min optik er EU's udvikling i disse år skizofren. På den ene side agerer de overstatslige institutioner, kommissionen og EF-domstolen, stadigt mere beslutningsdygtigt (= magtfuldt), hvilket peger mod en føderal model, og på den anden side øges antallet af medlemslande så hurtigt, at traktatgrundlaget bliver stadigt løsere. Det peger så mere mod en konføderal model. Hvordan nærmer vi os en konsensus mellem medlemslandene om målet, hvis regeringernes vælgerbaggrund også er splittede?

For mig at se er der kun én vej. Massivt mere debat og information om EU og diverse holdninger, visioner, frygtscenarier osv. Massivt fokus på at give EU en demokratisk basis. Større frihed for regeringerne til at forny traktatgrundlaget uden at skulle igennem 26 folkeafstemninger, men inden for nogle generelle konstitutionelle rammer, som evt. kan fastlægges i nationale lovgivninger.

HP

Cathie Jean Crosby Hansen , Cand.scient.pol. , 06-09-2008 15:24:40

@ Hans Peter:

Vi er vist enige mht. betegnelsen føderation.

Jeg forstår ikke helt, hvorfor vetoret entydigt skulle være i stormagternes interesse. Hvis små lande også har vetoret (et land én stemme) er det jo også i små landes (nationalegoistiske) interesse. Det skaber bare ikke et effektivt samarbejde, og effektive samarbejdsstrukturer harmonerer slet ikke med nationalegoistiske argumenter.

Vi er også enige mht., at EU’s udvikling er skizofren, og at det er svært at blive enige om målet, når regeringernes vælgerbaggrund er splittede. Og ja (selvom jeg vist kom til at give udtryk for hellere at ville diskutere demokratimodeller end blive desillusioneret over problemerne med at skabe en EU-folkelig debat), så har du jo ret i, at vi i praksis ikke kommer nogen vegne – i hverken føderal eller konføderal retning – uden massiv debat. Er det politikerne, der primært har ansvaret for at få den debat igang?

Hans Peter Lorenzen , biolog, , 06-09-2008 15:34:24

@ Cathie Jean:

Da stormagterne har mest indflydelse at miste ved afskaffelse af vetoretten, må den være i stormagternes interesse. Et øget brug af veto ville medføre, at det forpligtende samarbejde suspenderes, hvilket ville stille de store lande frit til at pleje særinteresser ud fra en magtposition. Den mulighed har de små lande ikke.

Politikerne gør virkelig, hvad de kan for at få gang i debatten. Men som Johannes og Sofie så rigtigt understreger, så vil politiske kandidater til et valg ikke være de idéelle til at fremme en fri debat. De er altid under mistanke for at tænke i vælgertilslutning. Derfor må vi andre punke pressen så godt vi kan.