Christian Andersen

Christian Andersen

Lods

Antal relationer 0
Anbefalet af 0
Medlem

DF overgår sig selv i usympatiske statements

06-02-2012 12:51:49 - 3 kommentarer

 At DF ikke er begejstrede for invandrer er de fleste nok klar over.

At Martin Henriksen nu foreslår at bruge den ekstreme kulde over Europa og Danmark hvor hjemløse søger mod nødherberger til at "trawle" illegale indvandrer ind, for at smide dem ud af landet ,er et så ekstremt usympatisk standpunkt, at man vist skal være på "høge"fløjen i DF for at kunne tilslutte sig det.

 M. Henriksen vil nu jagte de Allersvageste, allermest udsatte og samfundets absolutte bund på en baggrund hvor de risikerer at dø af kulde. Egoismen og selvtilfredsheden når nye højder. 

Kommentarer
Ole Brandt
Medlem

Ole Brandt , CAND. POLIT. , 06-02-2012 14:57:58

@Christian

 

Det er denne DR nyhed du tænker på: "DF - Illegale hjemløse skal hjem nu".

 

"Hos Dansk Folkeparti kræver man dog, at politiet kommer op i højere gear og får gjort noget ved de illegale hjemløse, som man mener skal sendes hjem omgående.

- I en akutsituation kan man selvsagt og helt ekstraordinært sikre midler til såkaldte nødherberger. Men jeg forlanger på vegne af alle lovlydige borgere, at politiet dagligt opsøger samtlige steder, som huser illegale udlændinge, siger Martin Henriksen (DF) til DR Nyheder."
 

 

Nu er der ikke noget nyt i det Martin Henriksen her siger. I slutningen af november 2011 var Martin Henriksen utilfreds med at Københavns politi har fredet en sundhedsklinik for illegale indvandrere jf. "Politiet freder omstridt klinik".

 

Kan DF overgå sig selv i usympatiske statements? Det må blive svært. 

 

Man regner med at der er ca. 500 udenlandske hjemløse i landet. De kommer fra østeuropæiske lande og har på grund af deres manglende danske statsborgerskab ikke ret til at overnatte på etablerede herberger. Derfor søger de mod de to nødherberger, der er oprettet til at huse dem: Nattely i Bavnehøj Kirke på Vesterbro og Den Kolde Næse på Amager.

 

SFI definerer en person som hjemløs, hvis hun/han befinder sig i en af disse otte situationer:
 

  • Personen mangler tag over hovedet den kommende nat. Herunderregnes personer, som sover på gaden, i en trappeopgang, i et skur e.l.
  • Personen overnatter på natvarmestue/værested med nødovernatning.
  • Personen overnatter på et akut/midlertidigt botilbud, som fx herberger og forsorgshjem.
  • Personen opholder sig på hotel, vandrehjem eller lignende på grund af hjemløshed.
  • Personen bor midlertidigt og uden kontrakt hos venner/bekendte eller familie.
  • Personen bor i midlertidig udslusningsbolig eller lignende uden permanent kontrakt.
  • Personen er under kriminalforsorgen, skal løslades inden for 1 måned, og der er ikke iværksat en boligløsning forud for løsladelsen.
  • Personen er indlagt på hospital eller opholder sig på et behandlingssted og planlægges udskrevet inden for 1 måned, og der er ikke iværksat en boligløsning forud for udskrivningen.

 

jf. Hjemløshed i Danmark 2009 en national kortlægning.

 

"Rapporten fremlægger resultaterne af en national kortlægning af hjemløshed i Danmark og giver et ajourført billede af omfanget og karakteren af hjemløsheden og de sociale foranstaltninger for hjemløse. Rapporten er en opfølgning på en tilsvarende kortlægning fra 2007. Både i 2007 og i 2009 blev der i kortlægningsugen
(uge 6) registreret ca. 5.000 hjemløse. Halvdelen af de hjemløse befinder sig i hovedstadsområdet, og hovedparten af dem er yngre eller midaldrende mænd. En fjerdedel er mellem 18 og 29 år. Kun et fåtal har tilknytning til arbejdsmarkedet. Hjemløsheden er i høj grad koncentreret blandt særligt udsatte grupper, da mange af de hjemløse er psykisk syge og misbrugere af narkotika, hash eller alkohol. En stor del af de hjemløse angiver disse forhold som væsentlige årsager til hjemløsheden. Alligevel er det kun omkring halvdelen af de hjemløse, der modtager behandling for deres misbrug og psykiske problemer. Kun en tredjedel er skrevet op til en bolig eller et botilbud, og hver fjerde har været hjemløs i mere end to år."

 

og

 

"Særligt på natvarmestuer opholder der sig en betydelig gruppe
med anden etnisk baggrund end dansk. 17 pct. af dem, der har overnattet på en natvarmestue, kommer fra de øvrige EU-lande, og yderligere 8 pct. kommer fra de øvrige nordiske lande. Af dem, som kommer fra EU, fremgår det, at det særligt drejer sig om personer fra Rumænien og Polen."
[side 77 - 78, tabel 8.1]

 

Vi danskere har en adfærd der går på at vi elsker at fryse andre ude fra fællesskabet hvis de bare afviger en smule fra "normen" og allerede fra 0. klasse udøver vi denne specielle adfærd med stor elegance. At Martin Henriksen vil fryse hjemløse ud af Danmark er han ikke ene om at ville.

 

 

 


Andreas Kjeldsen
Medlem

Andreas Kjeldsen , Stud.mag.art historie, KU , 06-02-2012 17:41:19

@Ole:

 

Man regner med at der er ca. 500 udenlandske hjemløse i landet. De kommer fra østeuropæiske lande og har på grund af deres manglende danske statsborgerskab ikke ret til at overnatte på etablerede herberger.

 

Nu kommer jeg jo så til at tænke på, om det mon er i overenstemmelse med EU's regler om ret til fri bevægelighed? Man må jo som udgangspunkt ikke diskriminere mellem egne statsborgere og andre EU-borgere. Kunne være interessant at undersøge.


Per Harry Hansen
Medlem

Per Harry Hansen , pens. almenlæge , 06-02-2012 21:58:29

DF er sat uden for indflydelse som vel er. I ytringsfrihedens hellige navn skal vi end ikke tænke på at sætte en stopper for deres ildelygtende ytringer.


Du skal være logget ind for at anbefale. Log ind
Du skal være logget ind for at oprette relationer. Log ind
Du skal være logget ind for at skrive beskeder. Log ind
Om indlægget
Mads Nyholm
Int.
Mads Nyholm
Zeb Meier Watz
Medlem
Zeb Meier Watz Filosof. Regionsformand for DRV i region Syddanmark
Per Harry Hansen
Medlem
Per Harry Hansen pens. almenlæge