Arne Rud , Lærer fra Aarhus Seminarium. , 11-08-2008 20:10:14

@Chr. H. Donatzky. Unge mellem 13. og 17. år klarer nemt jobbet som avisbud og søger efterfølgende gerne et andet job efter skoletid og så ligger lærepladsen lige om hjørnet. En ungdomsskole, der bygger på jobbet som avisbud, er det bedste aktiv for en avis for her oplæres de kommende læsere.

Merete Riisager , Folketingskandidat i Svendborg-Langeland og Odense Syd , 12-08-2008 09:10:47

@ Christian

Hvis erhvervspraktikken skal overleve, bør den omtænkes. Den er opstået i en anden tid og giver ikke meget mening for børn i dag. Der er ganske enkelt alt for langt mellem de kompetencer, man besidder i 9. klasse, og det arbejde de fleste kommer til at udføre, når de er færdige.

I stedet kunne man lave temaer om arbejdsliv, hvor man besøgte arbejdspladser, lavede interviews, aviser osv.

At sidde som 14-årig på et kontor i en kommune giver ganske enkelt ikke meget mening.

Personligt gik jeg på en skole, hvor der var praktik de sidste år: Jeg har været i praktik som gartner, som dekoratør og  som hjemmehjælper. Alt sammen fint at opleve, men det havde ikke en dyt at gøre med de kompetencer, jeg senere arbejdede hen imod. Det er skismaet: De jobs, hvor en 9.-klasse elev kan udføre noget arbejde er meget begrænsede og giver ikke noget egentligt indblik i hvilke muligheder der er, derude. Og antallet af unge, der går direkte fra 9. klasse og ud i et job er meget mindre end det var dengang man opfandt erhvervspraktikken.

I stedet bør man arbejde på bedre links til arbejdslivet på ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser.

Niels Jørgen Hviid , økonom, tidl. kredsformand.,tidl.byrådsmedlem , 12-08-2008 09:36:50

 Som Merete så rigtigt anfører, er erhvervapraktikken fra en helt anden tid, hvor eleverne kom direkte fra folkeskolen og ud i erhvervslivet. Tiderne har ændret sig, så problemet for en elev i dag i 9.klasse ikke er hvilket job og uddannelse han skal have på længere sigt, men elevens kortsigtede problem er: Hvilken ungdomsuddannelse skal jeg vælge: en gymnasial uddannelse eller erhvervsuddannelse og i givet fald hvilken, idet der jo findes flere af slagsen indenfor begge kategorier. Dette understøtter jo Bertel Haarders ønske om at styrke brobygning på bekostning af erhvervspraktikken

Christian Holm Donatzky , Folketingskandidat i Københavns Storkreds , 12-08-2008 11:03:27

Merete> Jeg er meget enig med dig i, at man kunne få mere ud af praktikken. Eksempelvis hvis man i forbindelse med praktikken evt. linkede det job, man prøvede, til den uddannelse jobbet kræver.

Personligt var jeg i praktik i DR og Politiken - det gav mig et ret godt indblik i arbejdet som journalist. At jeg ikke blev journalist i sidste ende, er jo ikke ensbetydende med, at det var en fiasko.

Vi er vist alle enige om, at det store mål er at få flere til at tage en uddannelse. Men på hvilken baggrund skal valget af uddannelsesretning tages?

Her mener jeg faktisk, at erhvervspraktikken er en af de eneste måder, hvor man kan få et indtryk af, hvad en uddannelse kan lede frem til. Så man ikke bare vælger sine forældres karrierevej.