Carsten Hallqvist Jensen , Rettigheder har kun den, der tør forsvare dem. , 09-10-2008 22:58:38

Pakken sigter mod at skabe/genskabe tillid i pengesektoren for at pengestrømme kan flytte sig i erhvervslivet/private personer/til og fra udlandet. Så at banker får et ansvar for risikoen i markedet er vel kun rimeligt i forhold til deres adfærd.

Hvordan problemet skal løses fremadrettet?

Finansmarkedet Løsningsmodeller:

Lav en karenstid for aktiekøb: dvs at aktier man køber må ikke sælges indenfor 5 dage.

Forbyd shortselling
Short selling kan kort karakteriseres som spekulation i kursfald. Man låner en aktie, sælger den i markedet og spekulerer i, at den falder. Et underligt markedet /forretningsform

Derfor kan massiv spekulation i short selling have en selvforstærkende effekt på markedet og er af flere blevet anklaget for stærk medvirken til bankernes forværrede situation på aktiemarkederne.

Rente-Max : Diskonto + 6%
som banker kan operere indenfor sikring mod ublu ågerrente og udnyttelse af svage/presset låntager.

Genindfør en Giro-bank til at sikre basale bankforretninger og sikre alle borgere nem-konto, betalingskort, og pengeoverførsler

Afgift/moms (tobin-skat) på valutahandler til udlandet – kun en belastning ved mange overførsler. Ingen betydning ved få transaktioner. - svarer til kurtage ved handel med værdipapirer.

Karsten Kristoffersen , Cand. polit., formand for Det Radikale Venstre på Frederiksberg , 09-10-2008 23:03:17

@Christian

Jeg er ikke enig.

Hvis denne plan i det hele taget kommer nogen til gavn, så vil det være de små banker og deres kunder. Ikke de store banker. Og formentlig heller ikke de store bankers kunder. Det er de store banker, der kommer til at betale denne ordning uden at kunne få gavn af den.

Hvis en af de rigtigt store danske banker går konkurs - og finanskrisen er nu vitterligt kommet så vidt, at dette skrækscenarium ikke længere kan udelukkes - er dette tiltag alt for lille til at kunne gøre nogen forskel.

Det er formentligt rigtig, at mange mindre børsnoterede banker må lade livet og i givet fald blive overtaget af et større pengeinstitut. Men det er kun til gavn for samfundet. Det er simpelthen ikke længere en god idé, at så små pengeinstitutter er børsnoterede. Dertil er bankvæsen simpelthen blevet for avanceret i vore dage.

Ønsker man at være kunde i et lille pengeinstitut, vil jeg opfordre til, at man f. eks. bliver kunde i en sparekasse. Og vel at mærke en ægte sparekasse, hvor man kan indskyde risikovillig garant-kapital.

Jeg vil for en god ordens skyld gerne understrege, at jeg trods alt synes, at det er klogt, at man vedtager denne ordning.

Christian Kjølhede , Europaparlamentetskandidat, Medlem af Radikal Ungdoms Hovedbestyrelse , 10-10-2008 10:06:50

Det skal selvfølgelig understreges, at jeg ikke nødvendigvi er imod bankredningsplanen, men nok nærmere opfordrer til at vurdere de negative sider ved planen og hører efter folks holdning til, at de solide banker skal stå til regnskab for "problembankerne".

Men som nævnt er dette heller ikke alene en tilstræklig løsning og jeg vil derfor gerne se mere Radikalt initiativ; især overfor erhverslivet og konsekvenserne herfor. Jeg er også åben for, at redningsplanen kunne forbedres, så de sunde banker ikke rammes.

Regin Rysz-Vogensen , stud.polit., kasserer i Sundby-Islands Brygge. Penge er ikke alt - medmindre man ikke har nogen... , 10-10-2008 15:39:53

Der er nogle uklare pointer i dette:

Først: Hvad er en 'sund bank'

Dernæst: Hvordan finder vi ud af hvilke der er hvilke?
 

Hvad vi har nu er en banksektor der ikke har det ret godt - i et finansielt system der er aldeles dødssygt.

At prøve at danne sig en mening om hvilke banker der fremadrettet er sunde er for nærværende meget svært, ingen ved hvilke betingelser den finansielle sektor skal fungere på fremover - og dermed heller ikke hvad der kræves af den enkelte bank.

Men hvis denne redningsplan er, hvad der kræves af den finansielle sektor i sin helhed for at kunne klare sig, så er det vel kun fair at alle, der gør brug af sikkerhedslinen, bidrager?

Det kan betragtes som en omkostning ved at deltage i markedet - da det ellers ikke er sikkert der overhovedet ville eksistere et marked.

Hvilket fører os til punkt to - der foretages implicit en opdeling i sunde banker og de der ikke er sunde.

Men ingen ved hvilke der er hvilke. Dem der er gået ned indtil nu har alle påstået de var bundsolide til det sidste (det gælder tilsvarende i udlandet) - så hvordan kan man undgå at ramme dem, når de ikke kan identificeres?

Karsten Kristoffersen , Cand. polit., formand for Det Radikale Venstre på Frederiksberg , 10-10-2008 16:11:10

@Regin

Ad punkt 1: enig

Ad punkt 2: det har du efterhånden nok ret i. Jeg har indtil nu ment, at de ikke-børsnoterede pengeinstitutter fortsat var relativt sunde. Men efterhånden ved man ikke, hvad man skal tro? 

Karsten Kristoffersen , Cand. polit., formand for Det Radikale Venstre på Frederiksberg , 10-10-2008 16:13:28

@Regin

Et sundt pengeinstitut må vel være et pengeinstitut, hvis aktivside er rask og non-toxic.

Eller?

Regin Rysz-Vogensen , stud.polit., kasserer i Sundby-Islands Brygge. Penge er ikke alt - medmindre man ikke har nogen... , 10-10-2008 19:59:06

@Karsten

Ja - det er det vel principielt, jeg skal ikke påstå jeg er ekspert, men igen synes der at være to vinkler:

1. Pengeinstituttet har for stor en udlånsprocent - og rammes hårdt af rentestigninger, da de må finansiere den vha. fremmedkapital

2. Pengeinstituttet har lån med en udpræget risikoprofil. Fx ud i ejendomssektoren eller spekulation i aktier eller valuta mv.

Det første er let at kontrollere, det står i regnskabet.

Det andet beror desværre som sagerne står på en kombination af sund fornuft, insiderviden om bestemte kunder samt bankens egen risikovurdering - så længe der ikke er en objektiv vurdering udefra (hvilket ikke er tilfældet)

Og jeg giver dig ret i at det nok mest er de mellemstore banker der er kategori 2'ere. Næppe mindre spare- og andelskasser.

Kategori 1' ere er lidt mere uvist - men det kan dels undersøges og dels er forretningerne nok oftest sunde nok blot lånekapitalen kan fremskaffes (hvilket er et problem nu)

Men igen - som du antyder: verden er af lave. Så meget som tingene ændrer sig nu og med eventuelle uventede konsekvenser af diverse lovændringer og lignende - ja så kan det egentlig godt tænkes at et hvilket som helst pengeinstitut, stort som småt, med en udlånsprofil der virkede fuldkommen sund pludselig sidder med den forkerte kombination af lån, ikke blot i forhold til markedet, men også i forhold til konkurrenterne.

For jeg regner det ikke for usandsynligt at reglerne på lånemarkederne ændres grundlæggende de næste par år - til hvad, det ved vi ikke.

Og det gør bankerne heller ikke, så de køber katten i sækken - præcis som du og jeg.

Derfor kan alle banker igen rammes, om ikke andet af et ændret marked - og der er det så også vigtigt at ordningen er der til at dække.

Det er mit bedste bud, tror jeg...

Karsten Kristoffersen , Cand. polit., formand for Det Radikale Venstre på Frederiksberg , 11-10-2008 12:25:17

@Regin

Ad 1) Det har du ret i. Og det fik vi bekræftet så sent som i går (klik venligst på nedenstående link):

https://newsclient.omxgroup.com/cdsPublic/viewDisclosure.action?disclosureId=293066&messageId=345686

Du har dog ikke helt ret i, at det kan aflæses i regnskaberne. For nok er der redegjort for aktiver og forpligtelser i bankens balance. Men i den verserende krise, har pointen jo været, at de pågældende banker ikke har kunnet få deres lån fornyet. Det kunne de derimod godt for 2 år siden. Og det er ikke sikkert, at balancen så meget anderledes ud dengang.

Ad 2) Det er vel det, der svarer til "toxic assets". Eller?

Hans Peter Lorenzen , biolog, , 11-10-2008 12:36:38

Handler det ikke nok så meget om at forebygge den forværring af krisen, der kunne opstå hvis kunderne giver sig til at hive deres indeståender ud af alle mulige pengeinstitutter pga. rygter og forlydender? En "solidarisk" hjælpepakke kunne dæmpe panikken til gavn for alle, uanset hvem der bærer det største ansvar for krisen.

Karsten Kristoffersen , Cand. polit., formand for Det Radikale Venstre på Frederiksberg , 11-10-2008 12:45:28

@Hans Peter

Jo, det er helt klart også et vigtigt aspekt.

Jørgen Lehmann , Bestyrelsesmedlem i København, Østerbro. , 11-10-2008 14:45:11

@ Carsten.

Jeg er meget enig i dine betragtninger. F.eks. Tobin-skatten, hvis man blot tog 1 promille i skat af verdens omsætning af værdipapirer ville det svare til Danmarks bruttonationalprodukt over et år.

Disse penge kunne f.eks. bruges til garantifonde for banker og andre finansielle institutioner, således at disse kriser vi ser nu ikke går ud over samfundsøkonomien generelt. Måske kan det i EU anvendes med stor virkning?

Regin Rysz-Vogensen , stud.polit., kasserer i Sundby-Islands Brygge. Penge er ikke alt - medmindre man ikke har nogen... , 11-10-2008 16:17:48

@ Karsten

ad 1. Ja, du har ret i din pointe. Vi kan læse tallene, og for mange pengeinstitutter har det nok været mere eller mindre det samme for to år siden (uden at jeg har undersøgt det).

Fra en økonomisk synsvinkel er problemet vel nærmest, at hvad der står i regnskaberne er (forudsat de er sandfærdige, ref Roskilde Bank) objektivt i sig selv som simple tal, men hvad det reelt implicerer i den struktur de er en del af, navnlig den finansielle sektor - det er hver mands vurdering, hvor økonomers vurdering nok er mere kvalificeret typisk, men stadig kun en vurdering, og dermed subjektiv.

Det lød vist lidt rodet, men jeg tror egentlig vi er enige :-)

Man kan vel sige at der er tale om et paradigme-skifte, hvis man skulle anvende en ikke-økonomisk synsvinkel, fra at folk 'troede' det var sikre tal og papirer - til at de ikke gør det, med den forudseelige konsekvens for vurderingen af deres værdi og den deraf følgende volatilitetsgrad.

ad 2. Ja. Jeg ville blot præcisere, da det er ret let at misforstå hinanden på den slags - også for at skelne mellem banker der har dårlige lån og de der blot har for mange og derfor fattes likviditet. :-)

Regin Rysz-Vogensen , stud.polit., kasserer i Sundby-Islands Brygge. Penge er ikke alt - medmindre man ikke har nogen... , 11-10-2008 16:36:50

@Jørgen

Jeg er lidt forvirret.

En Tobin-skat er en skat på valutahandel, oprindeligt foreslået som et svar på situationen efter Bretton Woods samarbejdets sammenbrud.

Men du taler om en skat på værdipapirhandel, som - som Carsten også skriver - er kurtage.

Desuden er der et incitament-mæssigt problem med at etablere garanti-systemer.

En bank der har problemer - og reelt risikerer at egenkapitalen er tabt - kunne potentielt skabe en ekstra gevinst ved teknisk at forværre sin situation gennem transaktioner til samarbejdspartnere - og dermed åbne garantifonden.

Det ville faktisk give en ekstra profit - uden beregning. (dette er selvfølgelig dybt ulovligt, men Roskilde afskrækkedes ikke deraf, tænk på aktiehandlen på 100 mio med Kenneth Schwartz, som de selv lånte ham pengene til).

Problemet med moral hazard er iøvrigt velkendt fra rejsebranchen, hvor man også har garantiordninger.

I Danmark er der en nu en vis bremse mod dette, da bankerne selv bidrager til den nys oprettede fond, hvorfor de nok holder øje med hinanden - men hvis den baseres på en afgift på handel med valuta eller værdipapirer er det ikke penge, der går direkte ud af den enkelte banks regnskab - og dermed heller ikke en omkostning for sektoren, for så vidt vi ser bort fra det makro-økonomiske perspektiv.

Arne Rud , Lærer fra Aarhus Seminarium. , 11-10-2008 16:46:31

@Radikale. I et oplysningsforbund er der kurser i husholdning, værkstedslære, bankbetjening, ejendomshandel og handel med aktier.

Regin Rysz-Vogensen , stud.polit., kasserer i Sundby-Islands Brygge. Penge er ikke alt - medmindre man ikke har nogen... , 11-10-2008 18:42:26

Men egentlig - for mere konkret at vende tilbage til Christians oprindelige tanke, hvordan man på den mest retfærdige måde får skabt en løsning på dette - der underforstået er stabil, lad mig da selv komme med et par kommentarer:

En del af krisen skyldes dårlige lån. Det har altså ikke det store med handlen med valuta og værdipapirer at gøre. Det første er ren spekulation, det sidste er det også udpræget på kort sigts basis.

For Danmarks vedkommende er der for fx Roskilde Bank og Bonusbanken (samt andre der ikke er gået konkurs (endnu) herunder Amagerbanken og Max Bank) tale om arrangementer med spekulanter, flere der var deltagere i 'det store ejensomsspil'.

Dette var baseret på værdier der udover den basale værdi af de inskudte ejendomme var 100% fikitve og kun blev drevet op af interne handler.

Her kan princippet i Tobin-skatten komme os til hjælp, omend let revideret.

Læg en skat på kapitalgevinsten ved et salg - som var selve forudsætningen for 'ejendomsspillet', da det trods dens fiktive status var den der blev belånt.

Hvis man fx skal betale fx 20% af en fiktiv (og i sidste instans næppe realiserbar) kapitalgevinst i kontanter eller via et indefroset pantebrev, mister den nok noget af interessen.

Dermed forsvinder låneinteressen også og således også bankernes mulighed for at kunne præstere 'kortsigtsprofit'.

En del af bankernes rekordoverskud er kommet fra høje renter på disse lån.

Desuden - en anden årsag er at der er ført ekspansiv finanspolitik i årevis via bl.a. skattestop (af vismændene opgjort til en effekt på 0,5% så vidt jeg husker) og via kreative låneordninger, der har øget folks likviditet og dermed forbrugsmuligheder - på kort sigt.

Dvs. at der har været et overudbud af penge ift. varer, dette er ganske sund politik i modgangstider - men IKKE når man har stort set fuld beskæftigelse.

Så har bankerne faktisk så mange penge, at de dårligt ved hvad de skal gøre af dem, for omsættes i øget vækst kan de ikke længere vi er i en lavkonjunktur, men med høj beskælftigelse)

Dermed med en lav rente er fristelsen til at låne billigt til højrisikable projekter som førnævnt stor.

Så dette er også at friste unødigt.

Desuden skal man måske kigge på den traditionelle måde at genforsikre risici på - teoretisk set kan en bank faktisk være ligeglad med sine risici, når først de er genforsikrede.

Dette øger likviditeten og sikkerheden, når den finansielle sektor optræder ansvarligt.

Men den tror jeg ikke på. Slet ikke nu.

Og endelig - så er verdensøkonomien afhængig af amerikanerne, så vi kan ikke ignorere hvad de måtte finde på, uanset om vi kan lide det eller ej.

Desværre.

Der er mange andre vinkler på dette, men et angreb på handlen med værdipapirer løser ikke problemet, markedet synes faktisk her at fungere som det skal, det retter ind efter det bluff, der er præsteret med en grad af hysteri, der næppe kan siges at være uventet eller uforklarlig taget det i betragtning, at ingen aner hvad den reelle værdi af bankerne er.