Invitation til Radikal Ungdoms Landsmøde den 24.-26. oktober 2008
10-09-2008 14:33:39
Gå ikke glip af den vigtigste begivenhed i foreningsåret! Landsmødet er en helt fantastisk weekend fyldt med ungradikal debat, masser af fest, les lanciers og ej at forglemme den legendariske lokalpatriotiske fodboldturnering.
Alle medlemmer af Radikal Ungdom er inviteret til landsmødet!
Landsmødet afholdes fra d. 24.-26. oktober 2008 på Tranbjerg Skole i Århus, Jylland. Vi håber, at mange ungradikale fra hele landet har lyst til at gøre dette års landsmøde til det største og bedste i Radikal Ungdoms historie.
Deadline til landsmødemappen er den 1. oktober 2008 kl. 23:00, for følgende: Beretninger, kandidatur, interne og eksterne resolutioner, ændringsforslag til arbejds-, holdnings-, og principprogrammet samt vedtægterne.
Deadline til landsmødemappen den 3. oktober 2008 kl. 23.00 gælder for følgende: Ændringsforslag til vedtægterne og principprogrammet.
Landsmødemappen vil løbende blive lagt op på hjemmesiden. Mappen bliver udsendt til alle tilmeldte en uge inden landsmødet. Der vil blive udleveret et landsmødemappetillæg på selve landsmødet med for sent indkomne kandidaturer, beretninger, resolutioner og diverse ændringsforslag.
Deadline for at få det sidste bidrag med i tillægget til landsmødemappe, der udleveres på selve landsmødet er d. 20. oktober 2008
Vi glæder os til at se jer!
Anne Elizabeth Kamstrup og Klaus Bach, Landsmødeansvarlige
Tilmeld dig her: http://www.radikalungdom.dk/flx/webshop/?catId=146
Der er ingen kommentarer endnu.