Robin de Nijs , alethiolog & sekretær religionskritisk netværk (Lejre) , 20-07-2008 18:22:52

Så længe det er muligt at fremstille kernevåben, så bliver de fremstillet. At tro på at man kan begrænse det er yderst naivt. Hvis det kan lade gøre, så man må frem med pengepungen. Direkte til de onde regeringer, eller køber teknologien, så de onde lander ikke kan få fat i dem, men så byder det bare mere og mere... Det frie marked kan jo ikke begrænses...

Den mest effektive og realistiske vej er nok, at sørge for at man selv har kernevåben og opfordre til næstekærlighed mellem alle mennesker, evt. aftvinge næstekærlig opførsel ved at bruge sin magt som land med atomvåben.

Israel skal behandles som alle andre lande, især fordi landet har en del fundamentalisiske religøse galninger og et posttraumatisk stress syndrom fra anden verdenskrig, som gør dem utilregnelige. Det kun pga vores dårlige samvittighef ifm anden verdenskrig, at de (i praksis) har fået lov til så meget uden de store konsekvenser.

Jeg kan ikke lide kærnemælk, så jeg håber, at du ikke sender en kærnebombe til mig. :)

Martin Gregersen , Cand. polit , 20-07-2008 22:37:44

Israels særstatus ift. især USA skyldes primært at det er en væsentlig magtfaktor i mellemøsten USA kan regne med. USA har selvfølgelig ingen skyldfølelse ift. Israel. Og der er en kæmpe forskel på om Iran eller Israel har kernevåben. Iran har igennem mange år ladet ekspertise, våben, etc. flyde til nabolande som Syrien, oprørere i Irak osv. Så jeg er langt mere tryg ved at Israel har kernevåben end Iran. Men når det er skrevet, er det selvfølgelig bedst, hvis ingen af de (eller andre) lande havde dem. Og derfor ville det være formålstjeneligt at man lagde pres på Israel til at lade våbeninspektører undersøge om der findes kernevåben i Israel. Husk at Israel ikke officielt har indrømmet dette...

Carsten Hallqvist Jensen , Rettigheder har kun den, der tør forsvare dem. , 21-07-2008 00:09:10

Der er vist ingen der er tvivl om at ISRAEL har kernevåben.

Og udbredelsen af kernevåben skal hindres. Men det er lidt naivt at tro at dem som vi betragter som ustabile nationer, vil gå med til at indstille deres kernevåben, når "vi" USA og EU, ikke selv vil opgive brugen og udvikling af Kernevåben, og det samme gælder for Kina og Rusland.

Vejen frem i stedet for trusler og beskyldninger må være et tættere samarbejde på kulturelle og forretningsmæssige områder.

Diplomatiet må arbejde.

Men så længe der er folk, der er truet på deres eksistens, er det vanskeligt at få åbnet op for en politisk og fredelig løsning uden et våbenkapløb.

Robin de Nijs , alethiolog & sekretær religionskritisk netværk (Lejre) , 21-07-2008 00:53:39

@Martin, måske et dumt spørgsmål, men hvad er den der kæmpeforskel om Iran eller Israel have kernevåben?

Du har ret i, at USA nok ikke har den kæmpe skyldfølelse som europæere har ift jøderne, men de har til gengæld en stor jødisk lobby.

@Alle, undskyld fejlene i min sidste indlæg. Det gik lidt (for) stærkt...

@Carsten, udbredelsen af kernevåben skal hindres... Hvordan har du forstillet dig det? Ja, vi kan prøve at bremse udviklingen, men stopper den, nej. Man kan ikke stoppe våbenkapløbet, man skal bare vinde eller føre i kapløbet, så man kan kontrollere udviklingen.

Jeg kan virkelig ikke se hvorfor USA godt må have kernevåben og Iran ikke må det. (Begge lande ledes af nogle sindsyge, har stor mangel på demokrati osv. Og det lyder lidt mærkeligt, at i et land hvor man anerkender menneskers ret til at bære våben (uden at jeg tager stilling til det her)  man ikke anerkender landenes ret til at have våben.)

Vi må arbejde for en fredelig løsning kombineret med det uundgåelige våbenkapløb.

Martin Gregersen , Cand. polit , 21-07-2008 10:57:38

@Robin. Jeg har meget større tiltro til at Israel holder styr på hvor viden om og produktionene af a-våben ryger hen i verden. Jo der var en israelsk spion, der solgte viden til Nordkorea, men han blev jo også retsforfulgt. Jeg tror desværre ikke Iran vil have samme stramme kontrol ift. Syrien, oprørere i Irak, etc.

Så personligt er jeg mere tryg ved at Israel har a-våben end at Iran har dem - hvis man ikke kan undgå det helt...

Og nej Carsten, jeg er heller ikke i tvivl om eksistensen af a-våben i Israel, men ville blot påpege at de ikke officielt har indrømmet det...

Rune Heiberg Hansen , Folketingskandidat i Hovedstaden , 21-07-2008 13:02:08

Ikke-spredning virker

En af vor tids største udenrigs- og sikkerhedspolitiske sejre er arbejdet mod spredning af a-våben.

I 50'erne og 60''erne var det nærmest naturgivent, at antallet af atommagter ville stige markant over få år. grundantagelsen var, at alle der ville have bomben også fik den, og at alle der kunne bygge bomben også ville gøre det. Virkeligheden viste sig at være en anden.

Der er i dag 7 officielle atommagter, USA, Rusland, Kina, UK, Frankrig, Indien og Pakistan. Hertil kommer Israel . Nordkorea ser ud til at være ved at afmontere deres program, der formentlig rummede en lille håndfuld a-våben. Hertil kommer Iran, der måske, måske ikke, er ved at udvikle et nukleart våbenprogram. Dette antal har været forholdsvist konstant i årevis, og er langt lavere end forventet for 40 år siden.

Succeshistorierne er mangfoldige. I 90'erne slukkede Irak for sit a-våben program, i kølvandet på Irak-krigen i 2003 gjorde Libyen og Syrien det samme. Går vi længere tilbage i historien, har lande som Egypten, Sydafrika og vores eget nabo-land Sverige været i gang med nukleare udviklingsprogrammer, som internationalt pres har bragt til ende. Kazaksthan og Ukraine afsagde sig hver de a-våben, der var placeret dér efter USSR's kollaps.

Med et veludbygget internationalt system af traktater og organisationer, og med meget aktiv udenrigspolitik fra særligt de fem 'gamle' atommagter, har verdenssamfundet formået at holde lande fra at gå 'atom-vejen'. Det er en succes, der er værd at huske på. Og en historie, hvor Nordkorea ser ud til at indføje sig med et nyt positivt kapitel

Kapitlet om Iran er fortsat vidt åbent, og i horisonten lurer andre. Kun et engageret verdenssamfund, med de fem gamle i spidsen, kan holde spredningen i ave.

Christopher Morgenstierne , Underviser i dansk sprog og kultur, Historiker , 21-07-2008 13:50:09

Jeg er enig med Rune i hans sobre redegørelse om at ikke-spredningsaftalen har været en succes, og mener som Martin, at tanken om kernevåben hos Iran er væsentlig mindre behagelig end tanken om kernevåben hos Israel.

Min pointe var bare, at folk som tænker det modsatte om Israel og Iran vil være svære at få til at indgå en aftale.

Folk fra Mellemøsten kan simpelthen ikke forstå, at det moralske vesten har dobbelte standarder, når det gælder Israel. Det går faktisk også igen hos Rune, når han skriver om de fem gamle atommagter, og "hertil kommer Israel". Som om det ikke er noget særligt.

Og de tænker på, hvordan Israel uden egentlige folkeretlige konsekvenser har kunnet erobre land, bygget apartheid-mur (hvor det var mest fordelagtigt), chikanerer og diskriminerer efter religiøs overbevisning, har ladet fascistiske militser myrde i flygtningelejre og ladet deres sikkerhedstjeneste myrde og bortføre folk rundt om i verden.

Rune Heiberg Hansen , Folketingskandidat i Hovedstaden , 21-07-2008 13:53:06

Israel og Iran

Israel har formentlig mellem 100 og 200 nukleare sprænghoveder, og fremføringsmidlerne til at nå alle dele af Mellemøsten med disse.

Iran har ikke endnu nukleare våben, men det iranske nukleare udviklingsprogram kan udvikles i en militær retning. Tidsrammen for en iransk bombe kendes ikke.

Set ud fra et realistisk udgangspunkt er den primære forskel på et nukleart Israel og nukleart Iran, at Israel tæt allieret med USA, og dermed indbundet i den nuværende verdensorden, hvilket vil sige status quo orienteret og med afgørende indflydelse fra Washington. Omvendt er Iran i betydeligt mindre omfang indbundet af samme institutioner og med marginal kontrol fra verdens stormagter. Samtidig er spredningspotentialt ved et nukleart Iran stor, hvhor spredningen fra Israel er marginal eller ikke-eksisterende. At Irans retorik er revisionistisk og til tider revolutionær gør ikke forskellen mindre.

De israelske atomvåben hører til den etablerede mellemøstlige magtbalance, hvorimod et nukleart bevæbnet Iran vil forrykke balancen markant i regionen, med uoverskuelige konsekvenser. Således vil en iransk bombe udfordre både Egyptens og Saudi-Arabiens positioner. Begge lande er potentielle atommagter. Endvidere består der en risiko for, at iransk atomteknologi kan spredes til ikke-statslige aktører. Endelig vil en iransk bombe for alvor reducere den amerikanske indflydelse i regionen. Med Bush i spidsen kan det lyde besnærende, men på sigt har vi absolut ingen interesse i et Mellemøsten uden USA massivt til stede. EU hverken kan eller vil overtage rollen, og regionens betydning for verden generelt og Europa specifikt er for stor til, at vi kan 'overlade' Mellemøsten til sig selv.

Og hvad gør vi så? For det første indser vi, at Iran er en rationel aktør, der køligt vurderer sine interesser og muligheder, og handler derefter. Den officielle iranske retorik bør vi søge sætte os ud over. For det andet må vi konstatere, at det er Iran selv, der bestemmer, om der kommer en iransk bombe eller ej. Vi kan ikke afgøre dette for iranerne med hverken sanktioner eller militært angreb. På baggrund af disse antagelser er løsningen fortsatte forhandlinger og forsat pres for at forhindre, at det nukleare program gøres militært.

Det langsigtede mål må være at inkludere Iran i verdenssamfundet, primært gennem medlemskab af WTO. Samtidigt hermed må målet være at skabe en ramme for regional dialog og sikkerhed - en art 'OSCE for Mellemøsten'. Med reel inklusion i verdensøkonomien følger en iransk interesse i fredelig konfliktløsning. Med et OSCE for Mellemøsten kan landenes sikkerhed øges gennem tillidsskabende tiltag som transparens og gennem gensidige sikkerhedsgarantier.

Endelig må det stå fuldstændigt klart, at eventuelle iranske a-våben skal forblive iranske. NATO bør således gøre det fuldstændigt klart, at overdragelse til 2. part vil blive opfattet som krigshandling.

At Israel har atomvåben må vi anse som ufravigeligt i al overskuelig fremtid. Vi kan principielt mene, at alle atomvåben skal fjernes, men det ændrer intet ved den israelske politik.

Jeppe Trolle , Folketingskandidat, Sjælland for Køge/Lejre kredsen , 21-07-2008 15:33:51

Ikke-spredningsaftalen har faktisk fungeret  ganske fremragende i mange år. Ikke fordi de lande der havde bomben var specialt demokratiske eller stabile, men fordi Alle atommagter inkl. Sovjetunionen kunne se det smarte i at så få lande som muligt havde bomben. Israel (og Kina)  var i mange år den  den eneste undtagelse herfra. Det var faktisk Frankrig og ikke USA, der lod Israel få bomben - Den amerikanske præsident var imod. At USA så i mange år har holdt hånden over Israel, ligsom over Taiwan og en række andre stater, kan man så være forarget over, men det er ikke USA der har givet Israel bomben. Israel var i øvrigt ved at forære den til apartheid-regimet i sydafrika, så at de ikke gebærder sig som Paksitan, Nordkorea og Iran, skyldes nok primært at de ikke har tætte allierede der ikke allerede har den.

Til gengæld er det den nuværende amerikanske præsident, der har undergravet traktaten, så det nu bobler frem med atommagter i hele verden. For det første ved at sanktionere at Indien fik den, hvilket nu har ført til at Først Pakistan, og derefter formentlig Iran har følt sig presset til også at få den af hensyn til magtbalancen med naboerne.

Samtidig har hans "ondskabens akse" med mislykket hårdt mod hårdt strategi overfor Nordkorea, og direkte agression overfor Irak, samt agressiv retorik overfor Iran og Syrien. Vist mindre magter, at de ikke kan regne med atommagten USA til at holde hånden over dem, medmindre de som Kina og Nordkorea har en atombombe at afskrække amerikanerne med.

Vi ligger således som Bush, Blair og Fogh har redt, og det bliver særdeles vanskeligt at revidere ikke-spredningstraktaten, så den fortsat kan have en effekt overfor endnu  mindre lande. Spørgsmålet er f.eks. hvor længe Japan vil fortsætte med at være afhængig af USA's beskyttelse i en verden hvor USA er på vej ned og Kina på vej op. Her I Europa er der heldigvis ikke andre end UK og Frankrig, der har fundet det nødvendigt at have bomben, selvom mange har teknologien- Det kan vi formentlig takke NATO og måske også EU for.

Teknologien er temmelig simpel. Til gengæld er det muligt at begrænse (og holde kontrol med) udbredelsen af beriget uran og plutonium. Det er derfor ikke  utopisk  med den fremtidig inddæmning, dog med korrektion for antallet af tilladte atommagter. En forudsætning herfor er dog at de nuværende atommagter bakker op - Hvilket George Bush så desværre ikke gjorde. Dette kan så føjes til listen over de mange katastrofer den mand har afstedkommet for verden - desværre sekunderet af vores egen Anders Fogh. Demokratiets lod er desværre, at også tå´ber kan få magten, og at de katastrofale konsekvenser først ses mange år efter.