Karsten Kristoffersen , Cand. polit., formand for Det Radikale Venstre på Frederiksberg , 27-06-2008 23:19:03

Fint indlæg.

Jeg har umiddelbart to kommentarer:

1) I din overskrift skriver, at vi mangler et liberalt parti. Længere nede i indlægget spørger du hvorfor Det Radikale Venstre ikke griber chancen og prøver at få dannet en ny linje med liberalistiske tanker? For mig er det at være liberal og det at være liberalist bestemt ikke det samme.

2) Lige meget hvad, så er der (slet) ikke VKR-flertal. Og derfor finder Anders Fogh os inderligt ligegyldige. Desuden kan han ikke fordrage os.

Søren Harbo , Politifuldmægtig og formand for DRV Vesterbro/Valby og Kgs. Enghave , 27-06-2008 23:23:02

Rasmus S. Larsen , Odense Radikale Venstre , 28-06-2008 00:00:06

Holdningsmæssigt fejler det Radikale Venstre ikke noget – det er strategien der halter.

Et egentligt regeringssamarbejde med VK er urealistisk – hvis det altså er et sådant, Daniel foreslår… De politiske holdninger er alt for forskellige til, at en VKR-regering kan blive et stabilt samarbejde på denne side af Anders Fogh.

Derimod er der et tomrum i midten af dansk politik, som ingen af partierne udfylder. VK-regeringen kan praktisk taget ikke væltes – men VKO-flertallet og Dansk Folkepartis betydning kan reduceres kraftigt, hvis et fjerde parti går til valg på at modarbejde DF, men på forhånd garanterer, at VK-regeringen skal fortsætte efter næste valg. Kun det vil kunne sikre, at de nødvendige VK-vælgere skifter parti og gør det fjerde parti til tungen på vægtskålen. Et andet nødvendigt krav er, at partiet skal håndtere valgkampen professionelt. Dvs. sådan som Ny Alliance ikke gjorde i 2007.

Jeg ville finde det ideelt, hvis det Radikale Venstre løftede denne opgave. Dels er partiet langt mere velorganiseret og har et langt større antal politisk erfarne medlemmer at trække på, end Ny Alliance eller noget andet nystartet midterparti ville kunne mønstre. Dels vil en VK-strategi have langt større chancer for at bære frugt end den nuværende strategi, hvor det Radikale Venstre støtter et ret usandsynligt socialdemokratisk regeringsalternativ. Oven i købet uden at forholde sig til, hvordan de forskellige oppositionspartiers forskellige strategier og holdninger skal afpasses med hinanden, hvis de nuværende VK-vælgere skal overtales til at skifte blok.

Men den radikale folketingsgruppe har jo allerede taget entydigt parti for Socialdemokraterne, og for øjeblikket er der ikke meget, der tyder på, at den udskifter strategien.

Et andet problem er den store andel af radikale medlemmer, der under ingen omstændigheder kan støtte andre regeringer end en socialdemokratisk, netop pga. den store politiske afstand mellem RV og VK. Disse medlemmer ville protestere voldsomt, true med udmeldinger og ihærdigt modarbejde folketingsgruppen, hvis den skulle finde på at gå til valg på ikke at vælte Fogh. Det tragikomiske er, at deres modstand mod en radikalt støttet VK-regering ikke flytter stemmer fra regering til opposition, men kun bidrager til at cementere VKO-flertallet i den ene valgperiode efter den anden.

Daniel Sichlau , er tættere og tættere på at blive medlem af Radikale Venstre , 28-06-2008 04:12:02

# Karsten Kristoffersen

Du har meget ret i de punkter du fremlægger og jeg undskylder mange gange hvis jeg har skrevet for utydeligt og usammenhængende, jeg mener bare at det er på tide at sørge for at regeringen finder et andet alternativ end DF.

# Søren Harbo

Jeg mener bare at Radikale V. ikke har nogen gennemslagskraft - der skal mere power til .. Så Socialdemokratiet opdager hvor godt et parti det egentlig er de kan lege med

Tomas Bech Madsen , Radikal med liv og sjæl - og medlem af Hovedbestyrelsen og Forretningsudvalget , 28-06-2008 07:45:51

Den strategi, vi skal følge som politisk parti, er fortsat den som vores folketingsgruppe udmeldte ved gruppeformandsskiftet den 15. juni 2007:

Det Radikale Venstre vil arbejde for en regering, der er forankret i midten, og som er uafhængig af Dansk Folkeparti.
En regering der vil

* tage hånd om miljø, klima og økologi

* gennemføre reformer, der bygger på tillid til offentligt ansatte og giver bedre velfærd

* skabe en anstændig udlændingepolitik

Vi opfordrer derfor Venstre, Konservative og Ny Alliance til at gøre sig uafhængige af Dansk Folkeparti og gentager vores opfordring til Socialdemokraterne om en åben drøftelse af mulighederne for en ny politik, der er forankret på midten.

Vi kan samarbejde med alle, der deler vores ønsker om reformer og en ny politik. Derfor giver det ikke mening at pege nu. Vi vil pege på den forhandlingsleder, som arbejder for en regering, der er forankret på midten – gerne inden et valg.

Vi opfordrer regeringen til at droppe blokpolitikken og straks indlede et bredt samarbejde om miljø, skat, velfærd og asyl.

Det der - måske - gik lidt galt i ugerne op til valget i november var, at vi var for ukritiske over for SF's økonomiske overbudspolitik og at vi var lidt for kategoriske i valget af Socialdemokraterne som partner og i udelukkelsen af et regeringssamarbejde med Venstre og Konservative. Det skal dog siges at vi under alle omstændigheder  ville have tabt et antal mandater, men at vi røg helt ned på 9 mandater var overraskende og skuffende. 

Vi skal meget klare i mælet om vore holdninger og samtidig pragmatiske rent parlamentarisk. Altså: leve op til 15. juni-erklæringen.

Rasmus S. Larsen , Odense Radikale Venstre , 28-06-2008 10:53:43

Når det gælder politiske mærkesager, er 15. juni-erklæringen kort og klar. Men den nævnte pragmatisme giver ikke megen mening, medmindre det Radikale Venstre for det første er blevet tungen på vægtskålen og for det andet har fået mindst lige så mange mandater som Dansk Folkeparti. Hvor realistisk er det?

Formuleringen om, at det ”ikke giver mening at pege nu” virker mest som første led i et gradvist tilbagetog fra Den Anden Vej, hvor RV – i hvert fald på papiret – stillede krav til S for at pege på en socialdemokratisk regering. Hvis erklæringen havde talt direkte om at vælte Anders Fogh og få en socialdemokratisk regering i stedet, ville det virke som en undsigelse af den afgående partileder.

Ifølge erklæringen kan det Radikale Venstre kun støtte en regering, der er uafhængig af Dansk Folkeparti – det lyder godt, men får det ”pragmatiske” til at virke hult. Reelt bliver strategien at støtte en socialdemokratisk regering, men samtidig være åbne for at pege på en VK-regering under omstændigheder, der er så urealistiske, at det Radikale Venstre alligevel ikke kan tænkes at pege på en VK-regering i praksis.

Igen: Hvor realistisk er det, at VKR eller for den sags skyld VKR + Ny Alliance skulle kunne opnå et flertal på egen hånd?

Rasmus S. Larsen , Odense Radikale Venstre , 28-06-2008 11:00:57

Apropos valgnederlaget. For mig at se er den vigtigste årsag til det store mandattab denne:

2006-7 var præget af striden mellem Naser Khader og Marianne Jelved. Medierne blev ved med at latterliggøre Jelved pga. hendes midlertidige krav om en statsministerpost, selv længe efter at dette krav var opgivet. Til det sidste var der uklarhed om, hvorvidt Den Anden Vej var et vælgerbedrag, da RV hævdede at stille krav til S, men uden at det var klart, om partiet egentlig havde noget at have disse krav i. Havde det Radikale Venstre noget andet valg end at støtte en socialdemokratisk regering uden betingelser, når det kom til stykket?

Al det postyr tærede kraftigt på partiets tidligere status som troværdigt og trendy oppositionsparti, mens Villy Søvndal og SF samtidig kunne tilbyde et alternativ uden indre splid og forvirring om kursen. Før valgkampen gjorde også Ny Alliance indhug i de radikale stemmer, men det fortog sig hurtigt.

Meningsmålingernes udvikling i første del af valgkampen tyder på, at postyret kostede de første 5-6 mandater.

Så var der de radikale vælgeres skuffelse over, at den højtravende retorik om ”hjerteblod” og siden ”ultimative/uomgængelige krav” på især flygtninge/indvandrerområdet viste sig at være spil for galleriet, da partiledelsen indgik en ufordelagtig studehandel med Socialdemokraterne undervejs i valgkampen.

Jeg gætter på, at det kostede 2-3 mandater ekstra.

Derimod tvivler jeg på, at udelukkelsen af VK førte til noget mandattab. Hvorfor skulle en vælger med sympati for VK stemme radikalt, hvis partiet var kommet med uklare udmeldinger i stedet for at pege entydigt på Helle Thorning-Schmidt? VK-vælgere, der ville noget andet, havde i forvejen Ny Alliance at stemme på. Og et af deres problemer var, at NA skabte uklarhed om, hvorvidt partiet ville pege på VK – hvilket skræmte vælgere tilbage i VK-folden.

Tilsyneladende tør VK-vælgere ikke stemme på et parti, hvis der er bare den mindste risiko for, at de dermed støtter en socialdemokratisk regering.

Flemming Nakinge Nielsen , folkeskolen, ingen uddannelse, sømand, skærsliber, bums, pensionist, i den rækkefølge. tænk hvis der blev krig og ingen mødte op? , 28-06-2008 11:20:35

I de sidste 26 år har venstre været i regering de i de 18, Radikale i ca. 10 Socialdemokraterne i ca. 8 år. Skattetrykket er kun faldet i den periode hvor SR havde magten.
Alligevel tror befolkningen det modsatte,
Vores problem er at vi er mestre i at tale akademisk sort til befolkningen. Vores politik fejler ikke noget, men det er lykkedes VKO at gøre os til de skyldige for de store flygtningestrømme, der kom op gennem 80 - 90erne. Det på trods af at vi bare administrerede en lovgivning vedtaget af Schlüter regeringen i 83.
Vi skal tage fat i eget barm, kommunikere vores politik ud i et forståeligt sprog. Så selv Ekstrabladet kan gengive, skrive om vores forslag,

Vi vil en regering hen over midten af dansk politik, den der vil give os det peger vi på som statsminister, uanset om det er venstre eller socialdemokraterne der vil det. Vil de begge så peger vi på det parti med flest mandater.
Væk fra den flirt med SF, de kan aksepterer det eller lade være, det er deres problem, en ny blok politik er nok bedre som udgangspunkt men vil alligevel kun repræsenter ca. 50 % af vælgerne.

Flemming Nakinge Nielsen , folkeskolen, ingen uddannelse, sømand, skærsliber, bums, pensionist, i den rækkefølge. tænk hvis der blev krig og ingen mødte op? , 28-06-2008 12:19:55

Ps. Radikal eller farvelfærd?

Tomas Bech Madsen , Radikal med liv og sjæl - og medlem af Hovedbestyrelsen og Forretningsudvalget , 28-06-2008 16:16:04

Rasmus skriver: Tilsyneladende tør VK-vælgere ikke stemme på et parti, hvis der er bare den mindste risiko for, at de dermed støtter en socialdemokratisk regering. Det er nok rigtigt, og det samme gælder S-vælgerne. Vi skal derfor have fat i de mennesker, som opfatter sig som midtervælgere og ikke entydigt vil knyttes til en af de af EL, SF, S, V, K, O og medierne så ønskede blokke. Vi skal ikke være en del af en blok. Vi skal forankret i klare holdninger formidle brede løsninger. Radiclassic ;-)

Rasmus S. Larsen , Odense Radikale Venstre , 30-06-2008 16:09:44

@Tomas
Jeg tænkte her på flertallet af den type VK-vælgere, som RV er i stand til at appellere til. De bryder sig ikke om Socialdemokraterne og tør derfor ikke stemme radikalt. Det er lige omvendt med flertallet af de VK-vælgere, som Socialdemokraterne prøver at appellere til. De bryder sig ikke om RV og tør derfor ikke stemme socialdemokratisk.

Et par opfølgende spørgsmål:

1) Du skriver, at det Radikale Venstre skal undgå at vælge side på forhånd, samtidig med at partiet skal følge kursen fra 15. juni-erklæringen 2007. Men var den kurs ikke identisk med en de facto-støtte til Helle Thorning-Schmidt?

Den var pakket pænt ind i formuleringer om, at RV ikke ville udelukke støtte til en VK-regering, men gjorde samtidig en sådan støtte betinget af en komplet urealistisk mandatfordeling.

”Forankret i midten” + ”uafhængig af Dansk Folkeparti”
=>
Ny Alliance + Radikale Venstre skal tilsammen have mindst lige så mange mandater som Dansk Folkeparti, hvis der skal dannes en VK-regering kun med støtte fra midterpartierne og ikke DF.


2) Du anbefaler, at det Radikale Venstre appellerer til de midtervælgere, der hverken kræver en socialdemokratisk eller VK-regering til gengæld for deres støtte. Men stemmer dette lille mindretal ikke allerede radikalt?

Rasmus S. Larsen , Odense Radikale Venstre , 30-06-2008 18:43:42

Jeg har netop genlæst meningsmålingerne fra sidste år, og trækker derfor min kritik af mandatfordelingen som ”komplet urealistisk” tilbage. Faktisk havde både RV og NA hver ca. 6,5 % af stemmerne i indledningen af valgkampen 2007, mens DF havde mellem 12 og 13 %. Så hvis Alliancen ellers havde ført en professionel valgkamp, kunne VK-regeringen godt have mistet sit flertal med Dansk Folkeparti alene, og derpå stået i den situation, at den kunne vælge at danne flertal med enten NA + DF eller NA + RV.

At Anders Fogh nok ubetinget ville foretrække og vælge kombinationen NA + DF, gør dog, at jeg stadig betragter den radikale 15. juni-erklæring som en de facto-støtte til Socialdemokraterne. Og det ville den i endnu højere grad være i dag, hvor der ikke er nogen udsigt til, at NA + RV tilsammen kan matche Dansk Folkepartis mandattal – eller at Ny Alliance overlever næste folketingsvalg, for den sags skyld.

Tomas Bech Madsen , Radikal med liv og sjæl - og medlem af Hovedbestyrelsen og Forretningsudvalget , 30-06-2008 20:06:59

Jeg skal prøve at besvare Rasmus' spørgsmål. Det første lød 'var 15. juni-erklæringen ikke en de facto-støtte til Socialdemokraterne?' Tja, først og fremmest var det en erklæring om at de ultimative kravs tid var forbi. Klare holdninger, javel, men samtidig med pragmatisk parlamentarisk tilgang. På dét tidspunkt var det ikke udelukket at et VK+NA+R-flertal kunne blive resultatet af næste valg, og hvad ville gruppen så have gjort? Jeg tror, at man realistisk ville have prøvet at få noget ud af det. SR syntes bare som den mest realistiske regeringskonstellation med radikal deltagelse.

Det andet spørgsmål - 'har DRV ikke allerede de midtsøgende borgerlige vælgere uden socialistiskforskrækkelse?' - ja, her tror jeg vi har et vælgerpotentiale. For der er nemlig rigtig mange vælgere, der er ret løse i kødet rent ideologisk. Der er måske en midtergruppe på 15-20 % for hvem det i sidste ende ikke er så djævelsk vigtigt om statsministeren er fra V eller S. Husk at virkelig mange vælgere først har valgt i de allersidste dage op til et valg.

Det her er jo ikke eksakt videnskab, men jeg er ikke så bekymret evig fortabelse, dersom vi ikke stålsat vælger side. Nej, lad os gøre det vi er bedst til: Være et holdningsbaseret, forhandlingsvilligt socialliberalt, radikalt midterparti.

Rasmus S. Larsen , Odense Radikale Venstre , 30-06-2008 21:37:38

Til svar 1) Ja, det er en god beskrivelse. For bare ét år siden var der faktisk en chance for at få et flertal af VK + NA + RV. Så kan vi selvfølgelig diskutere, hvorfor Vestager & Østergaard i stedet gik over til et parløb med Socialdemokraterne, allerede inden Ny Alliances nedtur satte ind. Men det giver egentlig god mening, set i lyset af, at Anders Fogh vel næppe ville have valgt at basere sin VK-regering på både NA og RV, når mandatsammensætningen ikke pressede ham til det. Og det gjorde den aldrig, selv ikke da Alliancen og det Radikale Venstre tilsammen stod stærkest i forhold til Dansk Folkeparti.

Til svar 2) ”Stem radikalt – hvis du vil have spænding til det sidste om, hvem der danner regering!”

Hvis den nævnte løse midtergruppe udgjorde et brugbart vælgergrundlag for det Radikale Venstre, skulle man tro, at partiet for længst havde fået 15-20 % af stemmerne. Så mon ikke midtergruppen stemmer lidt tilfældigt på de mest kendte partier, altså V og S, og ikke rigtigt ser nogen grund til at overveje at stemme på småpartier?

Der ser til gengæld ud til at være en flygtig gruppe af oppositionsvælgere, der svarer til ca. 10 mandater, og som rykker rundt mellem S, SF og RV, alt efter hvilket oppositionsparti, der for øjeblikket virker mest troværdigt eller trendy. Problemet med dem er bare, at de ikke rokker VKO-flertallet.

Der er også tegn på, at der indenfor VK findes tilsvarende trækfugle, men med mere lim på fødderne. De er tilsyneladende parate til at forlade VK til fordel for en modvægt til Dansk Folkeparti, men kun hvis de samtidig får en garanti for, at deres VK-regering fortsætter uanset.

Sidevalg eller ej: Uden klare strategier er vores problem ikke evig fortabelse, men et evigt VKO-flertal :-)

Nina Henriksen , Humaniorastuderende , 01-07-2008 14:43:15

Hej Daniel. Det ville da være dejligt hvis VK fandt et andet støttepati, som var mere humanistisk, men kan du ikke huske hvordan Fogh advarede mod at stemme på S, fordi de ville smarbejde med R og det ville føre til "slap udlændingepolitik".  Der er vist ingen åbning hos Fogh mht.  et samarbejde.

Desuden læste jeg i Berlingske forleden dag, at R placerer sig til venstre for SF. Altså mellem SF og Ehl. Alstå mere liberale end EHL og mere humanistiske end SF......( glad smiley)

Annette Rolsting , Med ønsket om en stærkere sundheds- og erhvervspolitisk dagsorden , 01-07-2008 18:18:20

Vi er det eneste danske parti baseret på humanistiske værdier og en ansvarlig økonomisk politik.