Elisabeth Geday

Elisabeth Geday

Tidligere MF for Radikale Venstre

Antal relationer 16
Anbefalet af 7
Medlem

FN´s generalforsamling

24-09-2007 21:09:45

Det er kaotisk.

Det er larmende.

Det er FN´s generalforsamling.

Jeg har fået den fornøjelse at være RV´s repræsentant (og repræsentant for det danske folkestyre) til FN´s 62. generalforsamling. Efter fire velordnede dage med møder i Washington DC, var mandag første dag "i ilden" i New York. 

 

Og hvilken modsætning til DC.  Hvor DC er grøn,velordnet med store åbne arealer og relativt fredelig (centrum altså ;-)) - er NY et larmende inferno af stål, astfalt, mursten og biler. Og så er her politi på hvert gadehjørne - ikke en politimand, men otte eller ti styks ad gangen. Området omkring FN´s hovedkvarter er helt spærret af. Her kom jeg kun ind, fordi jeg har det forjættede adgangskort som delegeret.  Lige uden for det afspærrede område står tusindvis af højlydte jøder og protesterer mod den iranske præsident, Ahmadinejads, deltagelse i generalforsamlingen. Det er ikke just fredelige ord den lille herre får med på vejen. Det mest sigende er nok "The Evil has Landed" hen over portrættet af præsidenten. Så er det sat på plads - enten er man ond eller også er man god. Velkommen til USA.

Et par pudsige observationer:

- På hvert gadehjørne er butikker, hvor man kan få sine negle ordnet - det må vel være lige så vigtigt i NY,  som at købe en liter mælk....

- Elevatorer har ikke nødvendigvis pile, der vise,r om de skal op eller ned - næ... man forventes at vide, at hvis elevatorknappen lyser rød, så går den ned. Hvid - så går den op!

Og så et par råd, hvis du nogensinde selv skulle blive delegeret til FN:

- Sørg for guds skyld at have det rigtige farve adgangskort med. Jeg ankom til bygningen med et gult kort, som kun gav mig adgang til plenarsalen, fordi jeg fik en stor sort mand med en flot uniform og masser af guldsnore i tale.

I virkeligheden skulle mit kort have været orange... for det gule kunne kun bruges mellem 17.30 og 19.00. Og da jeg efter en times tid gik ud af salen igen - kunne jeg ikke komme ind igen og min ven fra før, havde fået sin chef på nakken, så der var definitivt lukket for mig....

 

Nå, men de flinke diplomater på den danske repræsentation bedyrer, at alt bliver bedre i onsdag, når først Bush,  Ahmadinejad, Schwarzenegger, Lula og hvad de ellers hedder, har afleveret deres indlæg til generalforsamlingens åbning. Så bliver NY´s gader nok også mere fremkommelige og newyorkerne holder op med at råbe "Move to Mexico" til os med FN-adgangskortene, fordi de er så trætte af al den ballade FN´s arrangementer laver i deres by.

Kommentarer
Der er ingen kommentarer endnu.
Du skal være logget ind for at anbefale. Log ind
Du skal være logget ind for at oprette relationer. Log ind
Du skal være logget ind for at skrive beskeder. Log ind
Om indlægget

Elisabeth har tagget med:

fn´s , generalforsamling , new , york
Bo Juni
Int.
Bo Juni Direktør i Advice Digital