Hvad har en Arla-mælkebil med FN i Dafur at gøre?

02-10-2007 22:27:41

En FN soldat i Dafur skal bruge ca. 15 liter vand om dagen til drikke, vask, tøjvask osv. Der kan være ca. 30.000 liter i en almindelig Arla-tankvogn. Derfor må der hver dag køres 10-12 tankvogne med vand flere tusinde kilometer gennem Sudans ørken til FN´s lejre, som efter planerne skal rumme 26.000 fredsbevarende tropper. Det var svaret på mit spørgsmål.
Men ikke nok med, at der hver dag skal bringes vand ind. Der skal også bringes brændstof, mad, ammunition og andre forsyninger ind. For der er ingenting i Dafur i forvejen – kun ørken.
Forsyningskolonnerne skal også beskyttes mod de samme styrker, som gør livet til et helvede for de mange hundrede tusindvis af flygtninge i Dafur.

Det er en kæmpeopgave, FN har påtaget sig i Dafur. Det er den hidtil største fredsbevarende styrke og føjer sig til listen over de 17 øvrige fredsbevarende aktioner, som FN har igang over alt på kloden fra Haiti til Liberia og Østtimor.

En stor del af min tid her i New York under FN´s generalforsamling går med at få briefinger om FN´s arbejde – herunder de fredsbevarende aktioner.
Det er i høj grad med til at øge forståelsen for kompleksiteten i arbejdet, som FN (heldigvis) har påtaget sig. Én ting er at skabe forudsætningerne for en fredsaftale. Det er i sig selv en opgave af enorme dimensioner. Noget andet er rent faktisk at indsætte FN-tropper, der kan sikre at fredsaftalen bliver overholdt.

Her fra hovedkvarteret i New York skal styrken sammensættes og der skal laves aftaler med regeringer og private virksomheder om leverancer af vand, brændstof, lejre osv. Samtidig skal det politiske niveau holdes til ilden. Det gælder i Sudan, hvor den sudanesiske regering ynder at ændre visum- eller toldregler med jævne mellemrum for at gøre det så besværligt som muligt for FN.
Men det gælder også i de lande, der skal yde bidrag til FN-styrken. Tidligere bidrog de enkelte lande med det, der passede dem bedst. Havde et land en deling soldater eller en tankvogn til overs, så kom det af sted. Nu sender FN deciderede ønskesedler ud til de enkelte landes regeringer for at få en styrke, der passer til forholdene såvel de politiske som de geografiske.

I Dafurs tilfælde skal tropperne ifølge fredsaftalen overvejende være afrikanske, og det er stadig ikke helt klart, hvad eksempelvis Danmark vil blive bedt om at bidrage med. Muligvis ”løftekapacitet” i form vores Herkules fly, muligvis støtte til de svenske og norske ingeniørtroppe, der skal bistå med etablere lejre til FN-styrkerne.

Når man sidder hjemme på Christiansborg kan det ofte være svært at forstå, hvorfor FN ikke handler hurtigere eller mere effektivt. Efter at have været og besøge FN her i NY er det sværere at forstå, hvordan det lykkedes at få tingene gennemført, så godt og så hurtigt, som det trods alt sker.