"Hvad laver du her?", spurgte flere af mine medforældre mig i dag, da jeg fulgte min datter til svømning. "Det her har du da ikke tid til...."
Det er en almindelige opfattelse - har jeg senest i dag konstateret - at folketingsmedlemmer/kandidater fra første til sidste uge af valgkampen nødvendigvis må løbe rundt mellem hinanden, vildt råbende valgslogans, mens løbesedlerne daler fra himlen som oprop og valgplakaterne hamres op på alt der står stille, lodret og lige.
Sådan er det nogle gange, men ingen af hos kan holde dampen oppe på den måde i samfulde 20 dage.
Så i denne sag som i så mange andre gælder det om at holde hovedet koldt. Bruge tiden der, hvor den gør den største forskel. Nogle gange er det foran det lokale indkøbscenter med pjecer og svedige håndtryk. Andre gange er det foran computeren travlt tastende dagens tekst. Men ofte er det altså også på bænken i svømmehallen, mens poden bader ivrigt vinkende til mor eller på langs i sofaen med ti minutters krimilæsning og en god øl.
Der, hvor jeg er opstillet i Nordsjælland, er regel nr. 1, at vi skal have det sjovt i hele valgkampen og huske at være gode ved hinanden undervejs. Den står på morgenbrød, når plakaterne klistres, varm kaffe til det ophængende folk, afslutningsmiddag uanset resultatet og gensidig forståelse, hvis noget glipper trods de gode viljer.
I morgen eftermiddag skal jeg stå foran Hørsholm Midtpunkt med løbesedler og det gode budskab. Men de næste to fredage har jeg sagt fra - for Fogh har i sin visdom lagt valgkampen oven i mine to døtres fødselsdage og børnefødselsdage kommer altså før vælgermøder.