Med håb om at udspillet må indgå i partiets overvejelser i forbindelse med det kommende forsvarsforlig.
Radikal Ungdoms udspil til et nyt Forsvar
Indledning
Ved indtrædelsen i det nye årtusinde påbegyndte vores nabo mod syd en fundamental reform af deres forsvar. Baggrunden for denne reform var en erkendelse af, at Tyskland ikke længere var truet af nogen konventionel fjende. Opbyggelsen af den Europæiske Union og den stigende gensidige afhængighed landene imellem har gjort, at Vesteuropa de sidste tres år har været skånet for interne stormagtskrige. Historisk set er det en unik situation.
Ligesom deres tyske kollegaer bør de danske politikere erkende, at Danmark, som Tyskland, ikke længere er truet af nogen konventionel fjende. Det ændrede danske trusselsbillede har ikke blot skabt et frirum, men det har fundamentalt ændret vilkårene for sikkerhedspolitikken og dermed for Forsvarets opgaver. Hvor Forsvaret tidligere levede op til sit navn og havde som fremmeste opgave at forsvare Danmarks grænser, er den primære funktion i dag en helt anden: deltagelse i internationale missioner. Danmark vælger nu i høj grad selv sine kampe.
Denne mulighed for at føre en langt mere aktiv udenrigspolitik har betydet, at Danmark i de senere år har haft et større militært engagement på den internationale scene. Forsvaret er dog på mange måder stadig bundet op af forældede forordninger, tænkemåder og arbejdsopgaver. Radikal Ungdom ønsker at nytænke Forsvaret og derved frigøre ressourcer til det nye årtusindes geopolitiske udfordringer.
Det bør stå klart for enhver, at en mulig russisk landgang i Køge Bugt ikke længere er sandsynlig, at terrorister ikke kan bekæmpes med tanks, og at en befolknings tillid ikke kan vindes uden at militære kampe efterfølges af en genopbygningsindsats
Med ovenstående in mente mener Radikal Ungdom, at Forsvaret må tænkes helt ud af boksen og ind i en ny tid med nye udfordringer. Vores konkrete udspil kan du læse mere om på de følgende sider.
En ny måde at tænke politik og Forsvar
En national sikkerhedsstrategi
Forudsætningen for at bruge Forsvaret i internationale opgaver er, at politikerne har en ide om målsætningerne. Forløbet op til vedtagelsen af Danmarks deltagelse i Irak-krigen i 2002 viste imidlertid, at der ikke altid er konsensus om de sikkerhedspolitiske prioriteter i Folketinget. Pludselig gik Danmark fra at køre på et stærkt FN-spor til entusiastisk at deltage i en koalition af villige omkring USA. Det samme kan siges om de vidt forskellige opfattelser af formålet med Danmarks engagement i Afghanistan, der findes hos partierne bag forliget. Politiske holdningsforskelle er også i sikkerhedspolitikken en naturlig del af demokratiets orden, men det betyder også, at Danmarks deltagelse i internationale operationer er udtryk for egentlige politiske valg. Det fordrer en åben debat om de sikkerhedspolitiske udfordringer, Danmark står over for samt de menneskelige, materielle og økonomiske omkostninger, et internationalt engagement har. Derfor mener Radikal Ungdom, at:
- Der skal tilknyttes et sikkerhedspolitisk sekretariat til Folketinget, som kan levere input til folketingsmedlemmer og dermed styrke den parlamentariske debat om sikkerhedspolitikken
- Folketinget skal udarbejde en sikkerhedsstrategi, der kan bruges som afsæt til løbende diskussion og revidering af retningen i den danske sikkerhedspolitik
- Diskussionen af denne sikkerhedsstrategi skal finde sted i Folketinget årligt.
Demokratisk kontrol
I et demokratisk samfund er det afgørende, at de valgte politikere kan kontrollere Forsvaret. Flere episoder i de seneste år, hvor Forsvarets ledelse har forholdt ministeren oplysninger eller handlet i direkte modstrid med danske politiske interesser, viser dog, at dette ikke altid er tilfældet. Desuden viser de seneste års debat om anskaffelsen af jagerfly, at Forsvarets ønsker om nye redskaber kan stå i vejen for en saglig debat om hvad sådanne redskaber skal anvendes til. For at sikre øget demokratisk og politisk kontrol med Forsvaret mener Radikal Ungdom, at:
- Forsvarskommandoen skal lægges sammen med Forsvarsministeriet
- Der ved alle større materielle anskaffelser i Forsvaret skal nedsættes et uvildigt og uafhængigt udvalg bestående af eksperter, der skal granske og give en vurdering af de forskellige indkøbsmuligheder
Et nyt Forsvar
Et professionelt Forsvar
I nyere tid har værnepligten været en integreret del af Forsvaret af to årsager. For det første var det indtil den Kolde Krigs afslutning nødvendigt at kunne mobilisere et stort antal våbenføre mænd til at modstå en udefrakommende invasion. For det andet ansås værnepligten for at være et en demokratisk borgers pligt. Ligeledes har Hjemmeværnet efter 2. Verdenskrig givet den almindelige danskers mulighed for at yde en indsats til nationens forsvar. Adskillige forsvarsforlig har dog efterhånden efterladt værnepligten i en så afpillet form, at det er en hån imod de dele af en årgang, der ikke undslipper tvangsudskrivningen. Hjemmeværnet er i modsætning til værnepligten baseret på frivillighed, men det koster alligevel de danske skatteydere op mod 500 mio. kr. om året. Fælles for begge institutioner er, at de reelt ikke kan indpasses som brugbare militære redskaber i den nuværende sikkerhedspolitiske situation. Derfor mener Radikal Ungdom, at:
- Værnepligten skal afskaffes
- Der skal oprettes et professionelt forsvar som er rettet mod løsningen af internationale opgaver i samarbejde med vores allierede
- Hjemmeværnet skal afvæbnes og omdannes til et civilt beredskab, der kan assistere det almindelige beredskab i katastrofesituationer og ved større begivenheder
- Der i en overgangsperiode skal oprettes en ordning, der giver særligt egnede hjemmeværnsfolk mulighed for at blive optaget i det professionelle Forsvar på fleksible vilkår
Et attraktivt Forsvar
Et professionelt Forsvar rettet mod internationale opgaver skal være attraktivt for de unge. Afskaffelsen af værnepligten vil medføre, at potentielle soldater ikke længere kan sluses direkte fra grundforløbet og ind på faste kontrakter, og faktorer som løn og uddannelse gør samtidig, at tilskyndelsen til at søge ind til Forsvaret kan blive mindre, hvis ikke Forsvaret matcher de forhold, det omkringliggende samfund og det private erhvervsliv kan tilbyde. Desuden har udsendelsen til konfliktzoner og den geografiske placering af Forsvarets enheder stor betydning for nuværende soldaters og specialisters ønske om at blive i eller forlade Forsvaret. Disse problemstillinger skal løses, hvis det skal være muligt at opretholde en stærk og vedvarende international udsendelse af danske soldater. Derfor mener Radikal Ungdom, at:
- De nuværende 4 år for førstegangskontrakter skal opretholdes, men suppleres med fleksible kontrakter af kortere varighed for at fastholde nuværende soldater samt at tiltrække nye soldater og specialister
- Lønnen i Forsvaret skal kunne konkurrere med tilsvarende stillinger i det private erhvervsliv, og der skal ydes tillæg for deltagelse i internationale operationer
- Personer med en civil uddannelse skal kunne tage en kortere militær suppleringsuddannelse for derefter at kunne indgå i militære funktioner i Forsvaret
- Det skal være et grundprincip for enhver uddannelse i militæret, at den skal give merit for et tilsvarende niveau i det civile uddannelsessystem
- Fælles geografiske udgangspunkter for de danske enheder skal tilstræbes, således at man undgår at flytte rundt på ansatte og deres familier
- Hviletiden mellem udsendelser skal opretholdes og for særligt farlige missioner skal den forlænges
Et specialiseret Forsvar
Da det i kraft af de ændrede sikkerhedspolitiske vilkår ikke længere er nødvendigt for Danmark at have et territorialforsvar, giver det ikke mening, at Forsvaret skal bruge ressourcer på at kunne opretholde en tilstedeværelse både til lands, til vands og i luften. Det tætte militære samarbejde i NATO muliggør en specialisering, hvor hvert medlemsland varetager en del af den militære helhed. En sådan specialisering kan desuden øge kvaliteten af de enkelte dele. Derfor mener Radikal Ungdom, at:
- Den danske regering skal arbejde for en omfattende national specialisering indenfor rammerne af NATO og selv være foregangsland i denne udvikling
- Luftvåbnet skal integreres i Hæren og Søværnet
- Indkøbene af nye jagerfly som erstatning for F16-flyene skal sløjfes
- Samarbejdet om luft- og søtransportkapacitet med Tyskland skal udvides
Et internationalt Forsvar
Danmarks speciale skal overordnet set være at deltage i internationale konfliktforebyggende, fredsskabende og fredsbevarende missioner. Men løsningen af den slags opgaver forudsætter, at vi bevarer et beredskab, der kan opretholde Danmarks deltagelse i internationale missioner over længere tid og samtidig, så vidt muligt, støtte op om nye operationer. Idet disse operationer ofte vil komme til at foregå i områder langt fra Danmark med store geografiske afstande og ufremkommeligt terræn, stiller det store krav til det danske Forsvar. Derfor mener Radikal Ungdom, at:
- Forsvaret skal opbygge kapacitet til at have 2000 mand i beredskab af gangen, således at der hurtigt kan opstilles og udsendes styrker til nye operationer
- Fleksibilitet og mobilitet skal være nøgleordene for fremtidens Forsvar
- Hærens fordeling af lettere materiel skal øges i forhold til tunge kampvogne og artilleri
- Antallet af helikoptere skal øges
- Søværnet skal tilføres endnu et Standard-Flex-skib
- Danmarks halvårlige bidrag til NATO’s Response Force skal øges, således at flere danske enheder løbende inddrages og trænes
- At Danmarks bidrag til og værtsskab for SHIRBRIG (FN’s reaktionsbrigade) skal opretholdes, og at den danske regering skal arbejde for brug af brigaden i verdens brændpunkter
Et konstruktivt Forsvar
De konflikter, som det danske Forsvar skal bidrage til at løse, vil tit være præget af helt anderledes sprog, kultur og normer, fattigdom og manglende udvikling samt militante grupperinger blandt de lokale. Kampen om hjerter og sind er nødvendig, hvis den danske tilstedeværelse, som fx i Afghanistan, skal være en succes. Derfor mener Radikal Ungdom, at:
- Samarbejdet mellem Forsvarsakademiet og de humanistiske og samfundsfaglige afdelinger på de danske universiteter skal øges for at sikre opbygningen af sproglig og kulturel viden i Forsvaret
- Udsendte i Forsvaret skal have en grundig indførsel i sprog og praktisk kulturforståelse inden afrejsen
- At den civile-militære indsats for genopbygning i konfliktzoner skal opprioriteres gennem afsættelsen af øgede ressourcer til og opbygningen af flere militære genopbygningsenheder (CIMIC-enheder)
- At der som supplement til CIMIC-enhederne skal oprettes et civilt element, der kan rykke ind sammen med fortropperne og levere konkrete forandringer fra første færd i en given konflikt
Et europæisk Forsvar
Det danske forsvarsforbehold betyder, at Danmark står uden for et samarbejdsområde, der ellers er i overensstemmelse med de danske traditioner for internationalt engagement og konfliktløsning. Da en folkeafstemning om forsvarsforbeholdene har lange udsigter, ser det ikke ud til at Danmarks mulighed for at deltage i en fælles sikkerhedspolitik i EU (FUSP) ændrer sig foreløbig. Alligevel mener Radikal Ungdom, at:
- Der skal oprettes en fælles europæisk indsatsstyrke med fredsbevarende og fredsskabende fokus. Styrken skal ikke være en angrebsstyrke
- Den europæiske indsatsstyrke skal være en stående styrke, og de enkelte landes bidrag til den fælleseuropæiske indsatsstyrke skal afhænge af landets størrelse
- Den europæiske indsatsstyrke skal realiseres ved hjælp af en fælles kommandostruktur, fælles materielindkøb, fælles træning og en forøgelse af det europæiske forsvarsbudget
- En fælleskommando på det operative niveau er nødvendig for koordineringen, men den skal stadig være underlagt en politisk overbygning
Det er for Radikal Ungdom vigtigt, at FUSP-samarbejdet bliver et supplement til NATO, således at man i Europa ikke ender med to konkurrerende militære strukturer.