Politikerlede

01-02-2008 16:00:55 - 4 kommentarer

Jeg må simpelthen krybe til korset og sige at jeg ikke aner hvad der rør sig i den politiske verden for tiden.

Grunden er ganske enkelt at jeg ikke kan holde politikere ud. Jeg er det man på godt gammelt mediedansk kalder politikerled.

For et par år siden tog man emnet politikerlede op. Og konklusionen var vist nok noget med at hvis folk var politikerlede var det deres egen skyld. De kunne jo bare melde sig ind i et politisk parti. Partierne var jo affolket og det største problem for demokratiet var naturligvis at ingen gad høre på tomme paroler i en kold idrætshal.
For det er jo lige præcis det der definerer et levende demokrati. Nemlig at vi vælger nogle mennesker til at læse højt fra partibogen som de har gjort det de sidste 100 år.

Nå, jamen det gjorde jeg så. Jeg meldte mig ind i det parti der gjorde mindst ondt. Er min politikerlede så blevet mindre? Ja det er den faktisk, for der skete det vidunderlige at mit TV gik i stykker så jeg slap for at høre på dem.

Og så er jeg tilbage ved starten af mit indlæg jeg aner ikke hvad der rør sig i politik, og det er jeg nok blevet et mere velfungerende menneske af.


Men det er jo lidt af en strudsereaktion. Stikke hovedet i busken for at forsøge at redde sin egen røv.


Dengang debatten om politikerlede kørte var reaktionen at sende sorteper videre. "Det er jo vælgernes egen skyld." sagde man. Og det var egentlig meget sigende. For er det i grunden ikke det politik handler om? At give nogle andre skylden? Det er regeringens skyld. Det er den forrige regerings skyld. Det er kommunernes skyld. Det er statens skyld.
"Det er altsammen min skuld"
Nå ja kan vi ikke blive enige om andet kan vi da altid blive enige om at give Indvandrere/flygtninge/2-sprogede/multikulturelle skylden. De er jo indbegrebet af "de andre".

Nå ja, jeg bør måske ikke tale for højt om det med at give sorteper videre og stikke hovedet i busken. Så lad os da tale om noget andet. Det er jo altid effektivt at skifte emne når man ikke vil stå ved sine udtalelser.


Dengang mit TV stadig virkede fulgte jeg nogle gange med i hvad der skete i folketingssalen. Jeg følte måske lidt det var min pligt som samfundsborger, til tider var der også ting oppe at vende som vakte min interesse. For det er jo lige præcis der i folketingssalen - live - at det højtbesungne demokrati udfolder sig. For her står der en håndfuld politiske ordførere og holder taler for hinanden. Og nå joe, en gang imellem fanger kameraet en ukendt politiker som sidder iblandt en masse tomme stole, og som rent faktisk ikke skal på talerstolen. Jeg ved ikke hvem de er, jeg har aldrig hørt om dem. Jeg kan kun gisne om hvorfor de sidder der. Måske trænger de til at få varmen, måske er det deres opgave at trykke på alle knapperne, eller måske er det sådan nogle gammeldags mennesker som har den holdning at de bør forsøge at varetage den opgave de er valgt til og som de får løn får. Måske, man ved det ikke.


Nåe jo men nu har vi det her radikale.net. Det er sådan noget hypermoderne web 2.0 værk hvor man kan debattere, lufte de store holdninger, alle kan være med og vi har små fine portrætter, forhåbentlig på en god hår-dag.
Dejligt. Og så kan vi stille det store universelle spørgsmål som vi altid har drømt om at offentliggøre. "Hvad er meningen med livet, universet og alt det der." eller måske bare "Hvordan sikrer vi at der ikke falder potteplanter ned i hovedet på folk." Begge vigtige emner.

Men med al sarkasme sat til side, så bliver der bragt meget vigtige emner på bane, som bliver seriøst debatteret. Det er skam dejligt at se. Internettet er en herlig opfindelse, når det bliver brugt ordentligt. Det ærger mig bare lidt at jeg stadig skal betale DR for at bruge det. Mit TV er jo gået i stykker. - Undskyld det var et sidespring.

Og så fangede jeg lige et indlæg af Carsten Hallqvist Jensen
http://www.radikale.net/carsten-hallqvist-jensen/indlaeg/2008/02/01/definer-en-fattigdomsgraense


Rigtig godt skrevet, og et meget vigtigt emne, som altid har ligget mig på sinde.
Jeg studsede dog lige over denne linie:
"6% af københavnere er fattige og lever et begrænset og kummerligt liv."

6%? Den får du røffel af din medierådgiver for at skrive, der er da ingen som bekymrer sig om 6%. Hvis du havde skrevet "mange", eller helt havde udeladt den linie med alt for meget ærlig fakta i kunne du måske have solgt dit budskab.

Og det får mig til at tænke på en bestemt folketingsdebat hvor der blev argumenteret at den pågældende beslutning havde voldsom negativ indvirkning på en bestemt gruppe mennesker. Det blev naturligvis helt korrekt affejet med begrundelsen, "Nåe ja, men det er jo så få"
Det var forøvrigt en radikal politiker.

Det er klart, når det er få er det ikke vigtigt, for det har nærmest ingen betydning for vores stemmer.


Næe politikerlede det må være noget medierne har opfundet. Og det kan da ihvertfald ikke være politikernes skyld.