Indlæg af Bente Dahl - radikale.net

Landbrugsloven bliver ændret ved regeringsskifte

Fri, 05 Mar 2010 10:02:31 GMT

Denne fælles PR blev sendt ud i går, torsdag, fordi vi havde landbrugsloven til 2. behandling i salen.

Oppositionen lover ændringer af VKO’s landbrugslov efter næste valg

Folketinget behandler i dag regeringens forslag til en ændring i landbrugsloven, der vil medføre den mest omfattende ændring i landbrugets vilkår siden Stavnsbåndets ophævelse. At ophæve bopælspligten og invitere til fri kapitaltilførsel udefra vil betyde enorme ændringer for alle i landområderne. Konsekvenserne er uklare og ikke tilstrækkelig belyste, og derfor lover oppositionen ændringer i loven, hvis regeringsmagten skifter ved det kommende valg.

En samlet opposition vil ved et regeringsskifte øjeblikkeligt gøre to ting ved VKO’s landbrugslov: For det første nedsættes en kommission, der skal undersøge landbrugets vilkår og løsningsmodeller, og så skal landbrugsloven ændres på baggrund af undersøgelsesresultatet.

”Den nye landbrugslov er uhyre omfattende, men dens konsekvenser er helt ubelyste. Vi så gerne, at mangfoldigheden i yderområderne blev styrket, men loven vil formentlig betyde en større koncentration af landbrugsjorden på meget få hænder. Regeringen har taget skyklapper på og har besluttet sig for at tildele landbruget historiens største lottogevinst uden at undersøge, hvad der skal til for at få landbruget ud af krisen,” siger Radikale Venstres fødevareordfører Bente Dahl, der kritiserer regeringen for ikke engang at have skabt klarhed over lovens konsekvenser i forbindelse med den høring, som oppositionen fik trumfet igennem.

Også Socialdemokraternes Bjarne Laustsen kritiserer de utydelige følger af loven.

”Som det er nu, bliver loven desværre hastet igennem uden tilstrækkelige undersøgelser af dens følger. Den er uigennemtænkt og uklar, og derfor har vi fra første færd foreslået en kommissionsundersøgelse, der skal afdække lovens betydning for landbruget og for landområderne. En sådan undersøgelse ville regeringen ikke gå med til, men jeg kan love, at den vil blive iværksat, så snart regeringsmagten skifter hænder,” siger Socialdemokraternes Bjarne Laustsen.

Enhedslistens Per Clausen efterlyser nye toner i dansk landbrugspolitik.

”VKO satser ensidigt på større industrilandbrug, som vil give mere forurening. Det forudsætter massive investeringer, som vil gøre landmanden til driftsleder under fx kapitalfonde. I stedet burde vi satse på en omlægning af dansk landbrug til økologi, så vi kan få en drift, der både miljømæssigt og økonomisk er bæredygtig,” siger Per Clausen, som støttes af SF’s Kristen Touborg, der gerne så tiltag målrettet mod den unge generation af landmænd:

”Regeringens landbrugslov betyder, at vi har set de sidste unglandmænd, som er selvstændige erhvervsdrivende, fordi bopælspligten ophæves, og fordi der åbnes op for, at kapitalfonde og pengestærke enkeltpersoner kan opkøbe dansk landbrug. Landbrugsloven hjælper først og fremmest den ældre generation af landmænd, heraf en stor del af dem, som har handlet økonomisk helt uansvarligt. Vi så langt hellere en lov, som hjælper de nye generationer til at få fod under eget bord,” siger Kristen Touborg.

Yderligere kommentarer:

Bente Dahl, 3337 4719

Bjarne Laustsen, 3337 4041

Per Clausen, 3337 5008

Kristen Touborg, 3337 4409

--------------------------------------------------------------------------------

Den anderledes kulturarv

Fri, 26 Feb 2010 11:03:37 GMT

Lidt i ubemærkethed trådte UNESCO’s konvention om immateriel kulturarv i kraft den 1. februar 2010. Danmark ratificerede den – endelig.
Konventionen, som er fra 2003, har til formål at beskytte den kulturarv, som overvejende er folketraditions-, ritual- og overleveringsbåret.

Hvad er så denne form for kulturarv?

Eskimoers, indianeres og andre oprindelige folks kultur og måder at leve på er eksempler. De små, gamle håndværksfag er et eksempel. Vi taler om urmager, violinbygger, stukkatør, hjulmager, sølvsmed, konservator, stråtækker, væver og mange, mange flere. Overleveringen af viden, som er sket fra den ene generation til den næste, skal sikres fremover.

Det er umuligt for mange at få dels en kvalificerende uddannelse dels at kunne ernære sig ved at udføre håndværk, hvis vi udelukkende ser det som et nationalstats anliggende.
Det er derfor nærliggende at se på Norden med et befolkningsunderlag på ca. 25. mio. som grundlag for uddannelse og ernæring.
Det har vi besluttet at gøre i Nordisk Råd. Koordinere viden om uddannelser, der er i de nordiske lande, samt lade pengene følge de unge mennesker, der vil følge uddannelsestilbuddene. Ud over det, skal det være muligt for den, der mangler en håndværker med en bestemt kunnen, at finde frem til ham/hende på en hjemmeside, som bliver opdateret løbende.
Med UNESCO’s konvention i hånden er det en ret, at håndværkene skal blive ved med at være tilgængelige. Så jeg opfordrer regeringen til at få etableret den hjemmeside, som er besluttet, så håndværkerne kan komme i gang med at udøve erhvervet i hele Norden og næste generation kan få den viden, der er tilgængelig lige nu. Det haster. Den viden bliver ikke ved med at være her.

Kødklister

Tue, 09 Feb 2010 17:27:46 GMT

Madsminke er ikke et nyt fænomen. Det bliver det ikke mere acceptabelt af. Vi ser farvestoffer tilsat madvarer for at give produkterne et ”pift”, som råvarerne i sig selv åbenbart ikke er i stand til at give for at præsentere en ordentlig vare.

Det sidste skud på stammen af madsminke er et enzym ved navn Thrombin. Det har den evne, at det kan klistre mindre kødstykker sammen, så det ligner et større stykke kød. Det er ikke sundhedsskadeligt.
Men som forbruger må vi kræve, at vi kan se, hvad det er, vi køber. Vi vil kunne se, hvad det er, vi sætter tænderne i.
Vi ved, at når vi sætter tænderne i en pølse, så består den af mindre stykker kød, vand, salt, m.m. Diskussionen om det indhold har vi taget for år tilbage. Vi kan se, hvad der er i pølsen. På en restaurant ved vi, indtil videre, at vi får det stykke kød, vi har bestilt.

Vi må forlange, at fødevareministeren tager diskussionen med de andre EU lande om det anstændige i, at omdanne et fødevareprodukt fra små stykker kød til et stort stykke, uden det kan ses på det store stykke at det består af små.
Kampen mod kødklister står i EU. Der er 26 lande mere, som alle har forbrugere, der sikkert også synes, at det virker ulækkert med det her kødklister.
Nødløsningen, mens den kamp i EU står på, er, at mærke varen, så forbrugerne kan undgå kødklister.

Hvad vil der blive af landbrugsjorden fremover?

Fri, 22 Jan 2010 09:50:35 GMT

Fødevareminister Eva Kjær Hansen har fremsat en lov, der vil vende helt op og ned på landbruget, som vi kender det i dag. Hun begrunder den med egne ord - citat: ”- at skabe et mere vækstorienteret og konkurrencedygtigt landbrugserhverv. ”

For at få det, skal vi have indført en ny ordning på landet. Med lovens egne ord: ”Vi skal have ophævet reglerne om husdyrhold og arealkrav, vi skal have ophævet arealgrænserne for erhvervelse og forpagtning, vi skal have ændret reglerne om bopælspligt og lempet reglerne om personers og selskabers erhvervelse, herunder ophævelse af reglerne om fortrinsstilling.”
Det betyder, at bopælspligten på landbrugsejendomme ophæves, samt at der kan tilføres kapital i rå mængder. Også fra kapitalfonde, hvis der er nogen af dem, der vil investere i det forgældede danske landbrug.

Der er et gammelt mundheld, der siger, at den, der betaler musikken, også bestemmer, hvad der skal spilles.
Så hvem mon det er, der kommer til at bestemme på landet i fremtiden?
Hvem bestemmer hvilke afgrøder, der skal dyrkes, hvem bestemmer hvilken form for naturpleje, der skal være på landbrugsjorden? Ejerne måske?

I Radikale Venstre er vi bekymrede for den lov, og de følger den vil have for landområderne, hvis den bliver vedtaget, som den er fremsat.

Vi har derfor foreslået, at fødevareudvalget (FLF) arrangerer en offentlig høring, der skal belyse de konsekvenser, L 39, som loven hedder, vil få for landområderne, hvis den bliver vedtaget, som den er fremsat.
Høringen vil finde sted i nærmeste fremtid.

Minimalstaten

Wed, 09 Dec 2009 19:59:48 GMT

Minimalstaten er indført. Den stat, som blander sig minimalt, og som lader markedskræfterne regere. Regeringen har, trods den hele tiden siger det modsatte, arbejdet sig derhen, hvor det offentlige velfærdssystem er sat under pres, fordi velfærdssystemet bliver underlagt krav om at være konkurrencedygtige. Regeringen siger, at konkurrencen vil gøre, at opgaverne bliver løst bedst og billigst.

For at konkurrere må opgaverne kunne sammenlignes. Derfor skal alle medarbejdere i det offentlige udfylde alverdens blanketter og skriftlig dokumentere, at de virkelig har løst den pågældende opgave efter forskrifterne.
Radikale Venstre mener, at markedskræfterne alene kan ikke løse alle samfundets velfærdsopgaver. Den frie konkurrence slår ikke til ved løsningen af opgaver som pleje og omsorg. Det skaber tvært imod stort bureaukrati og en mistillid, fordi det også skal kontrolleres, at arbejdet er blevet udført.

I Radikale Venstre ønsker vi tilliden genindført. Tilliden til, at mennesker løser opgaver efter bedste evne på bedste vis. Kun på den måde vil ressourcerne række længere.

Hormonforstyrrende stoffer

Thu, 03 Dec 2009 16:11:02 GMT

I øjeblikket behandler Folketinget en række beslutningsforslag, hvor oppositionen kræver forbud mod en række skadelige hormonforstyrrende stoffer. Først på året vedtog folketingets flertal, at et af de hormonforstyrrende stoffer bisphenol-A skal forbydes i sutteflasker. Her i december er vi gået skridtet videre og foreslår det stof forbudt i det hele taget. Fødevareministeren siger nu nej til at udføre folketingets beslutning fra foråret. Jeg må undre mig: ”Hvordan kan ministeren dog se på, at småbørn stadig kan udsættes for hormonforstyrrende stoffer, som undersøgelse på undersøgelse har godtgjort, har mange skadevirkninger. For at nævne et par af disse: De kan sandsynligvis forårsage kræft, kan være ADHD-årsag og de anses for at medvirke til, at mænd får en dårlig sædkvalitet.
Det er mærkeligt, at ministeren bekymrer sig så lidt om befolkningens sundhed.”

Klimaet set i dialogens lys

Tue, 01 Dec 2009 08:18:54 GMT

Modsætninger mødes og klimadebat opstår. Kan muslimer og kristne finde et fælles grundlag i skyggen af klimadebattens problemer og kan de finde ud af at samarbejde om en løsning?

Ja, det kan lade sig gøre - 15 danske og 25 ægyptiske muslimer og kristne kastede sig den første uge i november ud i en interreligiøs dialogkonference med klimaet som tema. Konferencen blev afholdt i Ægypten som den fjerde af sin slags. To organisationer står bag dialogen, Danmission fra Danmark og fra Ægypten CEOSS (Coptic Evangelical Organization For Social Services) Konferencerne finansieres af DANIDA. CEOSS er en af de største og mest forgrenede og velorganiserede NGO’er i Ægypten, mens Danmission er en organisation under folkekirken.

Deltagergruppen i disse dialogmøder er altid ligeligt sammensat af medlemmer af det muslimske mindretal og det kristne flertal i Danmark, samt det kristne mindretal og det muslimske flertal i Ægypten. Deltagerne er forsøgt sammensat repræsentativt fra alle dele af samfundet, og oplægsholderne er eksperter inden for deres felter. På denne måde er der altid både det aktuelle tema og en mindretalsproblematik til debat.

På den aktuelle klimakonference i november kredsede diskussionen sig om de to religioners og de to landes holdninger til klimaændringerne og deres ideer til løsningsmodeller. Er der virkelig forskel på en muslimsk og en kristen tilgang til løsningsmodeller for klimaændringerne, og er der forskel på en ægyptisk og en dansk tilgang til løsningsvinkler på klimaproblemerne?

Svarene er henholdsvis nej og ja. Konferencen konkluderede, at analyser, visioner og forslag til en bæredygtig vej frem, samt måden at takle problemer her og nu, IKKE har nogen religiøs slagside. Debatten afspejlede enigheden om, at alle, uanset tilhørsforhold, selv bærer ansvaret for at ændre adfærd og gennemføre politikker, der kan mindske CO2 udledningen.

Der er til gengæld stor forskel på måden at anskue problemerne på med ægyptiske og danske øjne. Ægypterne tog i høj grad afsæt i de lokale problemer. De var nu også nemme for os danskere at få øje på. Vi må forudse, at når havene stiger en meter, så vil hele Nildeltaet blive oversvømmet. Ægyptens kornkammer forsvinder, mindst 14 mio. mennesker bliver hjemløse. Allerede nu kan vi konstatere, at stranden ved Alexandria er blevet smallere. Vi vil se utrolige bevægelser af klimaflygtninge i en ikke særlig fjern fremtid, hvis ikke vi hjælpes ad med at komme tingene i forkøbet.

I Danmark har vi kræfter til at se på både den lokale og den globale vinkel. Vi forbereder os på værtskabet på COP15; den største internationale konference i Danmarks historie. Der er både lokale og globale vinkler i den forberedelse.
I Radikale Venstre mener vi, at klimaændringerne er menneskeskabte. Vi læner os gerne op ad FN’s klimapanel, som har analyseret sig frem til den konklusion med en overvældende majoritet af verdens eksperter på området.

Noget som er menneskeskabt, kan mennesker også ændre. Derfor skal vi sætte mange politiske tiltag i værk for at få styr på de store miljømæssige udfordringer.

Klimaændringer har indflydelse på alle menneskers hverdag. Klimaet ændrer sig. Der er uenighed om grunden til det, men ingen benægter, at de er her. Med klimaændringerne kommer andre store udfordringer, som skal takles, så som forsyningssikkerhed, fødevaresituationen, vandmangel nogle steder og for meget vand andre steder, højere frekvens af ekstremt vejrlig etc.

Der er grund til at beskæftige sig med klimaspørgsmål i alle sammenhænge, i det politiske liv, i den frivillige foreningsverden, i kunsten – lokalt, nationalt, internationalt og globalt.

Den afholdte konference viste vilje til fælles indsats, den viste vilje til samarbejde både på tværs af geografiske grænser og på tværs af religioner.
Samarbejde og dialog er vejen frem. Konferencen viste en fælles ansvarsfølelse for vor fælles klode. Det er vejen frem. Samarbejde om udfordringerne. Bidrage med den ekspertise, som vi har hver især.

Dialog, er den samtale, som finder sted, fordi vi ønsker at møde hinanden og gerne vil lære af hinanden. Vi vil gerne blive klogere på os selv, den anden og livet. Dialogerne kan gøre os klogere, fordi den fører til nye indsigter og forståelser. Forskelligheder mellem mennesker betragtes snarere som interessante end fremmede, snarere som ressourcer end som hindringer.

Derfor er det vigtigt at vedligeholde dialogen, også i den aktuelle klimadebat.

Af
Safia Aoude
cand. jur og redaktør af Grøn Guide til Islam
og
Bente Dahl
MF Radikale Venstre
Kirke – og Mindretalsordfører

Indlægget har været bragt i en avis den 29. november

Hvem skal nu betale? Hvem har råd til mere?

Wed, 25 Nov 2009 08:18:12 GMT

Når jeg spørger rundt omkring, er der enighed om, at der bør tilføres flere penge til de ældre. Flere penge til børn og unge. Skoler bør renoveres. Undervisningen forbedres med flere timer. Handicappede bør have bedre vilkår. Kloakker bør sættes i stand til at imødegå klimaændringernes regnskyl. Det mener vi også i Radikale Venstre.

Kommunerne forvalter velfærdsydelserne. Der skal altså penge til. Men regeringen og støttepartiet har ikke bare dekreteret skattestop, vi har også fået skattelettelser. De penge, der er givet i lettelser, kommer ikke ud i det fælles velfærdsomløb. Radikale Venstre mener bestemt ikke, vi skal have højere skatter, men vi skal have en omlægning af skatterne, så vi også fremover kan betale for den velfærd, vi alle sammen gerne vil have.

Et lærende samarbejde – EU og Norden

Fri, 13 Nov 2009 10:58:26 GMT

Vi kan noget i Norden, som er meget værd. Vi har stærke idealer om ligeværd og sociale systemer, der ikke drives af ulighedens motor. Vi har gode velfærdsmodeller og uddannelsessystemer. Vi har kort afstand til magthavere og åbne politiske beslutningspro-cesser. Det er igen blevet slået fast i debatoplægget ”Norden som global vinderregion – På sporet af den nordiske konkurren-cemodel”, som blev udgivet i 2005 af Nordisk Ministerråd.

I 2010 overtager Danmark formandskabet for det nordiske sam-arbejde i Nordisk Ministerråd. Det bør vi bruge aktivt til at styrke samarbejdet mellem Norden og EU.

Det nordiske samarbejde er bygget op som et folkeligt projekt og det er stadig samarbejdets kerne. Nordisk Råd (NR) blev dannet med befolkningernes aktive samarbejde som grundlag, og Mini-sterrådet som en regeringslignende overbygning på det parla-mentariske samarbejde, der foregår i Nordisk Råd.

Den folkelige opbakning er stadig legitimeringen for det nordiske samarbejde. Samarbejdet er et frivilligt samarbejde, hvor det, der vedtages i Nordisk Råd, efterfølgende skal bringes til politisk handling i de hjemlige parlamenter. Samarbejdet er ikke vendt mod andre og har aldrig været protektionistisk. Derimod er det nordiske samarbejde ligeværdigt – trods forskellene mellem de nordiske lande.

Parallelt med dannelsen af det nordiske samarbejde, begyndte det europæiske samarbejde. EU blev som EF’s kul- og stålunion knæsat som reaktion for fred og mod krigens rædsler. NATO blev funderet i samme periode ligesom Europarådet. Europarådet har siden oprettelsen i 1949 arbejdet for at fremme demokrati, rets-stat og respekt for menneskerettigheder.

Målet med det europæiske samarbejde var at sikre økonomisk og politisk stabilitet ved at etablere et fælles marked og dermed fremme økonomisk vækst og øge levestandarden. Mange mål er nået de sidste 50 år.
Der er stadig mange og store udfordringer for Europa. Men i dag har vi rammerne til at tackle problemerne og finde fælles løsnin-ger, fordi vi har et forpligtende samarbejde.

Norden i EU
Der er oplagte krydsfelter mellem de to områder. Og der er op-lagte samarbejdsområder.

Regionalt samarbejde opstår i EU. For eksempel EU’s nye strate-gi vedr. Østersøområdet. Østersøstrategien er EU's første regio-nale strategi. Samarbejde om Østersøen og det Arktiske Område er oplagte emner.

Fremtidige samarbejdsfelter
De nordiske Udenrigsministre er lige blevet enige om, at øge samarbejdet på følgende vigtige områder:
• Øget samarbejde mellem udenrigstjenesterne
• Samarbejde om luftovervågning af Islands luftrum
• Gensidig krisehjælp
• Nordisk platform for samarbejde inden for FN’s rammer om militære og civile områder
• Fælles nordisk søredningstjeneste i Nordatlanten
• Fælles nordisk overvågningssamarbejde i Østersøen, Nordsø-en og Skagerak.

I Radikale Venstre mener vi, at det er rigtig gode aftaler, men det er kun en begyndelse. Vi ser meget gerne en række yderlige-re tiltag. Eks.
• Nordisk Råds rolle som repræsentant for det nordiske regio-nale, parlamentariske samarbejde i EU fremmes.
• Se på etablering af faste kontaktnetværk mellem Nordisk Råds partigrupper og udvalg og de tilsvarende i EU.
• Oprette udvalg, der har til opgave at koordinere med EU-dagsordenen i Nordisk Råd, så samarbejde sikres og overlap undgås.
• Øge mængden af informationsmateriale på engelsk, uden at slække på kravene om kommunikation på de nordiske sprog, så interessen for Nordisk Råd kan vokse med tilgængelighe-den på EU-niveau.
• Åbne et Nordisk Råds kontor i Bruxelles – svarende til med-lemslandenes parlamenters repræsentationer.
• At NGO’ere som eks. Foreningerne Norden m.fl. sikres en me-re central rolle i samarbejdet.
• Andet end projekter skal kunne støttes. Vedvarende initiativer skal kunne oppebære støtte lige så længe de basale værdier fremmes
• At folkeoplysningens rolle, som den er kommet til udtryk i det nordiske igennem 150 år, udbredes til EU.

Der må sættes yderligere handling bagved alle gode ord og holdninger. En revitaliseret og politisk dynamisk udgave af Nor-disk Råd og EU ligger lige for med et øget samarbejde mellem de to parter. Befolkningerne behøver begge institutioner. Der er brug for både Nordisk Råd og EU som operationelle redskaber, der giver os muligheder for at finde løsninger på de grænseover-skridende udfordringer, vi står overfor. Både i Norden og i Euro-pa.

Vadehavet

Mon, 09 Nov 2009 09:43:16 GMT

Vadehavet og marsken skal være Nationalpark.
Vadehavet blev udpeget som nationalpark i 2008, fordi ikke mindst Radikale Venstre kæmpede for at få den beslutning igennem. Selve oprettelsen starter i 2010.
Når vi ser, hvordan vore nabolande håndterer deres nationalparker, så er der noget at glæde sig til. I Tyskland og Holland, lige syd for vor grænse, blomstrer mangfoldigheden i nationalparkerne der. Der er plads til alle. Både turister, små erhverv, landbrug, jægere, fiskere og dem, der bare bor i området. I Radikale Venstre glæder vi os til at opleve den mangfoldighed komme til udtryk i vort eget Vadehavsområde. Vi vil arbejde for, at det skal være godt for alle at bo og være i Tønder kommune – også i Vadehavsområdet.

Dette er et debatindlæg af spidskandidat Morten Gliemann og Bente Dahl bragt i den lokale valgkamp