Indlæg - klima - radikale.net

Om buslæskure.

Mon, 26 Jul 2010 06:07:04 GMT

Moderne busstoppesteder med flere buslinjer har brug for offentlige toiletter, især for ældre med inkontinens; bag læskuret har cyklister brug for et cykelskur; på læskurets sider kan et digitalur vise klokken og tidspunktet for næste busafgang, det gør det nemt for fodgængere og cyklister. En busplan med tidspunkter for de lokale busafgange kan opsættes på opslagstavlen i de enkelte opgange i boligområdet; lokale TV. stationer er også gode til at vise vejen for de enkelte busruter.

Jorden rundt er der brug for velegnede buslæskure; dem kan vi producere her til lands; som projektarbejde kan de studerende på De tekniske Skoler udarbejde forskellige forsøgsmodeller.

Det er positivt for de kollektive trafikmidler, når medarbejderne og deres familier selv er daglige brugere, så er parkeringsforhold for cykler ved bus,- rutebil- og jernebanestationer altid i orden.

Danmark skal være verdens førende klimanation

Tue, 04 May 2010 09:46:04 GMT

Vi vil tage ansvar for fremtidens klima. Derfor fremlægger vi sammen med S, SF og EL nu en plan for et Danmark uden kul, olie og gas: KlimaDanmark 2050 - en energivision.

Hvis vi skal undgå kritiske temperaturstigninger på over 2 graders celsius, er der brug for en ambitiøs omstilling af vores energiforbrug. Omstillingen vil samtidig sikre Danmark en stærk erhvervsmæssig placering, når det gælder fremtidens klimateknologier, og dermed sikre øget beskæftigelse og konkurrencedygtighed.

Vores målsætning er at gøre Danmarks energiforsyning helt fri for fossile brændsler inden 2050. El- og varmesektoren gøres uafhængig af kul, olie og gas allerede i 2035, mens vi forventer, at det vil tage op mod 15 år mere for transportsektoren.

Det er et politisk ansvar at sætte mål, og vi har i fællesskab ansvar for at nå dem, bedst og billigst. Jeg glæder mig til at lave de konkrete planer sammen med virksomheder, organisationer, foreninger og borgere - både for at stoppe spild af energi, udvikle teknologien, skabe nye job og bidrage til et bedre klima.

Klimaets fremtid - store muligheder for dansk vedvarende energi

Fri, 16 Apr 2010 07:20:58 GMT

Når mange politikere foretrækker at tale om meget langtsigtede mål, uden at gøre noget ved de mere aktuelle problemer og fastsætte mål, som de kan måles på, mens de er politikere (og er i live), kommer jeg i tanke om, hvad den store nationaløkonom John Maynard Keynes sagde til politikere og klassiske økonomer, når de talte om, at der ikke var nogen grund til at gøre noget med det samme, fordi markedet automatisk clearer, og finder sin egen ligevægt på langt sigt. Han sagde ofte: "In the long run, we are all dead !"

Men heldigvis gør flere og flere virksomheder noget ved miljøet. Udviklingen af bæredygtig produktion og miljø- og klima-rigtige produkter har stået på i lang tid. Det er blevet integreret med en ressource- og omkostningsbevidst økonomistyring, samt en markedsføring der imødekommer forbrugernes krav til miljø- og klimavenlige produkter.

Det vigtigste er tre punkter, som politikerne i høj grad også burde koncentrere sig om med det samme: energibesparelser, energieffektivitet og transportsektoren.

Der er brug for flere klimarelaterede investeringer. Det kræver nye lån, og det kunne fremmes blandt andet ved at oprette en statslig fond, der kunne yde disse lån på basis af klimaorienterede kreditvurderinger, lang tilbagebetalingstid og lav rente.

Kvotesystemet bliver bedre efter 2013. Der er blevet lukket nogle huller. Men kvoteprisen er for lav. Man kunne fastsætte en bund, og (ligesom nogle centralbanker holder en fast valutakurs [ved at intervenere i markedet og indimellem at trække på valutareserverne]), kunne man stabilisere kvoteprisen.

Danmark er en bæredygtig succeshistorie. Vi har formået igennem 35 år at have et uændret energiforbrug, selvom bruttonationalproduktet er blevet fordoblet. I udlandet er energiforbruget derimod i samme periode blevet fordoblet. Andre lande kunne således allerede nu kopiere eller købe vores know how og energiteknologi, og dermed løse mange af deres aktuelle problemer. Vores eksportpotentiale er altså globalt og dermed enormt alene ud fra vores nuværende kendte viden og teknologi, og der er store muligheder for, at det bliver endnu større fremover.

Vindkraft bliver fortsat i fremtiden helt afgørende. Lærekurven for vindmøller er helt efter lærebogen: Omkostningerne pr. produceret energienhed er kraftigt faldende (fra 1985-2009). Der bliver fortsat tale om større og smartere møller længere væk. Én ny vindmølle som sættes op genererer 80% eksportindtægter af investeringsudgiften. EU har sat nogle meget ambitiøse mål for Danmark, nemlig 50% vindenergi i 2020.

Solceller bliver billigere og billigere og lettere og letter for private husholdninger at sætte op. Der er fortsat behov for og store danske muligheder for at raffinere teknologien.

Biomasse er en begrænset ressource, men der vil - i hvert fald til en start for en (overgangs)periode - være store muligheder; bl.a. for brændstof til biler i form af andengenerationsbioethanol (hvor Novozymes er meget langt fremme på verdensplan).

Affald bør betragtes som en ressource. Vi danskere producerer enorme mængder af affald - mere pr. indbygger end de lande vi plejer at sammenligne os med. Det skal sorteres og bruges i større omfang end nu.

Der er mange andre vedvarende energi potentialer: vandbølge, brint, osv., osv. Men der er ingen tvivl om, at vind fortsat vil være ret dominerende herhjemme, og globalt vil vinde meget mere frem.

Dertil kommer en lang række andre tiltag: billigere og bedre kollektiv trafik, klimaeffekt graduerede afgifter, osv., osv.

Beskæftigelses- og investeringseffekterne er umiddelbart nationaløkonomisk positive. Vedvarende energijobs vil netto (efter fratræk for nedlagte jobs indenfor de fossile brændstoffer) kunne generere 30-40.000 nye jobs alene som følge af den indenlandske efterspørgsel, og nogle taler om helt op til ialt 200.000 jobs, hvis eksportpotentialet udnyttes fuldt ud. Men der bliver som bekendt (allerede fra 2015) mangel på (kvalificeret) arbejdskraft fremover (og betalingsbalancen vil (i starten) blive belastet af investeringerne alt andet lige). Det kan betyde, at vi bliver afhængige af at skaffe arbejdskraft fra udlandet, f.eks. ingeniører fra Indien (samt også af denne grund gennemføre en efterlønsreform).

I 2050 skal Danmark være selvforsynende med vedvarende energi, som 100% bør dække vores energibehov. Forinden i 2035 skal vi med hensyn til el og varme være uafhængige af fossile brændstoffer.

Der skal satses på: nul energispild, grønt energiforbrug og grøn energiteknologi i Danmark også til eksport.

Ovennævnte er inspireret af konferencen 15/4 2010: "Klimadebat: hvordan skal Danmark blive 100% forsynet med vedvarende energi ?", hvor bl.a. Margrethe Vestager og Martin Lidegaard deltog.

Kapløb om udviklingen af fremtidens klimavenlige teknologier

Tue, 02 Feb 2010 09:05:01 GMT

På det netop afholdte møde i World Economic Forum i Davos blev der talt meget om at fremtidens vækst ligger i udviklingen af fremtidens klimavenlige teknologier og der vil være stor konkurrence mellem landene om at være først med de teknologier der kan løse problemerne med klimaforandringer. Det er positivt at også verdens vigtigste erhvervsledere og politikere på trods af det skuffende resultat på COP15 i København fastholder klima-dagsordenen.

Derfor er det også beskæmmende, når man kan læse at regeringen vil forringe ejere af solcellers mulighed for at tjene penge på den overskudsstrøm de producerer i sommermånederne. Man har også kunne læse at vi i Danmark er ved at miste den førerposition vi tidligere har haft på vindmølleområdet.

Jeg savner en klar udmelding fra regeringen om at vi skal satse benhårdt på at bevare vores førerposition inden for klimavenlige teknologier. Måske det var på tide at hive Radikales klimaudspil frem igen og fortælle at vi har løsningen?

Læren af COP15

Wed, 13 Jan 2010 22:30:07 GMT

Jeg har før skrevet lidt om CO2 skat som alternativt til en samlet FN aftale om CO2 udledning. Det prøvede jeg så at samle til mit første kronikforslag nogensinde, der desværre blev afvist. Jeg vælger at tro Politiken på at årsagen alene var kronik-kø og ikke kvaliteten

Så kan jeg jo sprede den på anden vis:

Kort fortalt er det en analyse af COP15 og mulighederne for et samarbejde om nedsættelse af CO2 udslip i lyset af de interesser der kom frem under COP15.

Lidt længere fortalt:

COP15 var præget af mange dagsordener, herunder

-et frontalt møde imellem den liberale og realistiske skole indenfor international politik.
-et møde imellem social hensyn (til klimaramte lande) og social retfærdighed (for lande der nu - måske - ikke får lov til at bruge CO2 udledning til at fremme deres økonomiske udvikling)
-Et møde imellem forskellige økonomiske interesser.

En klimaaftale bliver nødt til at adressere disse dagsordener for at blive til noget. En måde er at lave et samarbejde om CO2 skat på det energiindhold, der er lagt i en vare ved produktionen og gøre det på en måde, så der bliver attraktivt for især fattige ulande og nødvendigt for store spillere som Kina og Indien at gå med.

bit.ly/4WD76S

Spørgsmål og kommentar til Radikal Klimaplan

Tue, 05 Jan 2010 22:54:08 GMT

Til at starte med vil jeg sige at jeg længe har haft en "sund" skepsis overfor CO2 debatten. Efter at have læst Ole Humlums bog, Det ustyrlige klima, og kigget lidt rundt på nettet, er min skepsis vokset til fortvivlelse over det politiske systems ukritiske holdning til FNs klimaorgan, IPCC.

Jeg er på ingen måde ekspert eller specielt bevandret i klima, men sætter blot spørgsmål ved nogle ting hos dem jeg vælger at repræsentere mig på den politiske scene.

Undertegnedes indspark til debatten/kommentarer er markeret med (fed og kursiv, og er desuden i parantes)

-----------------------

Uddrag fra "Radikal Klimaplan"

Side 2

Baggrund

... Klimapanelets (IPCC) konklusioner er:

- Koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren er steget voldsomt de sidste haltreds år - og især de sidste ti år. Koncentrationen af CO2 og metan overskrider nu langt det naturlige interval de sidste 650.000 år

- I takt med den stigende drivhusgasoncentration har vi oplevet en global opvarmning. Sidste gang vi oplede en tilsvarende opvarmning var for 125.000 år siden, hvor opvarmningen førte til stigninger i havene på 4-6 meter.

- Stigningen i koncentrationen af drivhusgasser er menneskeskabt.

Temperaturen er allerede steget. To graders stigning synes uafvendelig (over hvor lang en periode?)

.. Alle nyere undersøgelser (udover IPCC's, hvilke?) viser, at det går foruroligende hurtigt. Isen på Nordpolen er skrumpet 40-45% (i forhold til hvornår? hvilke data er disse tal baseret på? Iflg NSIDC er den arktiske is mindsket med 3,3% pr årti siden 1978, hvor man begyndte at registrere mængden af is vha satellit)

Side 3

Radikale Venstre vil, at Danmark skal tage dette alvorligt. FN's klimarapporter er skræmmende læsning, og konklusionen er entydig. Det er nu, der skal handles. Om ti år er det for sent. (Det er helt tydeligt, at RV lægger al sin lid til IPCC's forudsigelser og konklusioner)

... Det fossil-frie samfund vil tværtimod blive et bedre samfund med mindre forurening, bedre sunhedstilstand, mindre spild af tid i køer på vejene og mere tid til hinanden. Det kan oven i købet blive en god forretning for Danmark, fordi alle lande før eller siden skal samme vej, og vi kan komme først med teknologien. (Er det i virkeligheden her hunder ligger begravet? er tidens "klimapop" bare meget passende for den danske exports fremtid?)

Side 5

... Det er vigtigt at vurdere, hvor gode disse investeringer vil være. Vil det koste, eller vil vi tjene på det? Spørgsmålet kan ikke besvares på forhånd, fordi svaret afænger af priserne på de fossile brændsler. Hvis olien bliver ved med at koste 70-80 dollar/tønde eller mere, kan Radikal Klimaplan vise sig at være århundredets bedste investering. Falder energipriserne igen, vil omkostningerne til klimaplanen vokse. Vi tror mest på det første. Efterspørgslen fra lande som Kina og Indien vil fortsætte med at stige, og allerede i dag har olieprodutionen svært ved at følge med. (En svær analyse, vi ikke er i stand til at modellere ... derimod tøver RV og det ganske politiske landskab ikke med at tro på analyser af minst lige så kompleks karakter, når IPCC med videnskabeligt uafprøvede hypoteser (menneskeskabt CO2's indflydelse på klimaet) kommer med prognoser om fremtidens klima udvikling)

Men Klimaplanen skal også ses som erhverspolitik. (Jeg vælger jeg at tro, at Radikal Klimaplan primært er det. Erhvervspolitik)

Side 6

... Derfor foreslår RV, at de ekstraordinære indtægter fra Nordsøen fra og med 2008 samles i en klimafond (i tilfælde af, at CO2 hypotesen ikke holder, og vi - mennesket - ikke har så stor en indflydelse på det globale klima, ville det måske være smart at kalde denne fond for noget andet), der skal financiere ekstraregningen, når eller hvis den måtte komme.

-----------------------

Jeg er meget nysgerrig over at høre hvordan andre Radikale har det med Radikal Klimaplan.

Det er blevet billigere at forurene - hvad gør vi ved det ?

Fri, 25 Dec 2009 12:15:39 GMT

Spørgsmålet er om vi overhovedet kan gøre noget ved det ? Det er jo et resultat af, at prisen i EU for at forurene er styrtdykket efter topmødet til 13 euro pr. ton CO2.

Eksperter vurderer at prisen skal ligge oppe på over 25 euro/ton, for at det kan betale sig at investere i ny grøn teknologi. Prisen skal således helst stige næsten 100% (>92,3 % helt præcist). En fordobling af prisen er næppe realistisk.

Politisk må vi placere ansvaret, som jeg tidligere har skrevet, på en række parter. Udenrigspolitisk særligt Kina. Indenrigspolitisk vores regering.

Men hvad gør vi for at komme videre ?

ingenting og overlader det til markedet
arbejder for at få sat prisen op qua en beslutning i EU
forbereder os til næste topmøde, og håber på at problemerne bliver løst der
sørger for støtte til investeringer i Danmark, således at investeringer i grøn energiforsyning fremmes

Jeg er ikke helt afklaret omkring, hvad den rigtige vej er at gå. Det afhænger af, hvor stort et problem man vurderer det til at være.

Punkt 1 er en laissez faire passiv indstilling, som jeg synes er ret problematisk som social-liberal, men hvis man er mere liberal, end vi er, altså er Venstremand, er det nok fristende blot at overlade det til markedet, og derfor er der en risiko for at vores regering intet foretager sig.

Punkt 2 er en ambitiøs vej at gå, og den forudsætter, at vores MF-ere arbejder på at påvirke regering og Folketing, således at man kan gå videre til EU med et forslag.

Punkt 3 er en noget afventende holdning, der nok er meget realistisk. Den kræver at man er godt forberedt til næste gang.

Punkt 4 er en umiddelbar god mulighed, hvis statsfinanserne kan bære det.

Jeg siger ikke, at man ikke kan kombinere (men punkt 1 kan logisk set ikke kombineres med de andre punkter).

En kombination af 2, 3 og 4 er nok det bedste (uden at jeg tør skrive noget om vægtningen). Det er en tre-strenget strategi, der i givet fald vil nytte. Bortset fra at man efterhånden kan blive bekymret for, hvor meget statskassen kan bære på sigt. Godt nok har staten sat gang i økonomien med vækstpakker, men hvis der kommer en til, så er det altafgørende, at den er målrettet vedvarende energi, ellers er vækst ikke til at forene med et bedre klima & miljø. Det opfatter jeg som radikal politik i disse år.

GRØN VÆKST ER VEJEN FREM

VEDVARENDE ENERGI TIL ALLE HJEM

Klimaet har ikke brug for konsensus

Wed, 23 Dec 2009 13:34:42 GMT

COP15 er slut, og alt fra NGO´er til journalister går med nedbøjede hoveder derfra. Men måske var en fælles aftale mellem næsten 160 regeringsledere slet ikke realistisk. Var der blevet lavet en fælles aftale med bindende mål, havde næste skridt været at opbygge en kontrolinstans i FN, der skulle monitorere landenes mål. En sådan organisation ville være blevet meget stor, meget bureaukratisk og uhyggeligt dyr. Og med stor sandsynlighed ikke særlig motiverende. Mange af de 160 lande, kunne således have påbegyndt en løbebane i, hvordan man kunne undgå at leve op til målene. Og hvad skulle FN´s sanktioner være? Scenariet er langt fra smukt. Men COP15 har ikke været forgæves. Klimaet er i den grad blevet sat på dagsordenen, og nødvendigheden for at reducere CO2 er en stor del af de medvirkende lande enige om. Men skråen skal vendes, så udviklingen kan gå i den rigtige retning til klimaets fordel. Først og fremmest bør der være større fokus på, at klimaet behøver en reduktion af CO2 og ikke konsensus i verden. Bare Kina og USA udgør samlet ca 40% af den CO2, der udledes i verden, mens ca 8% af al CO2 stammer fra afskovning i Indonesien. Vi kan reducere rigtig mange procent ved at tage de rigtige lande i ed. Mange af de statsledere, der holdt brændende taler ved COP15, repræsenterer en forsvindende lille del af problemet, og selvom COP15 var et farverigt show af fascinerende mangfoldighed, er der måske mere brug for en seriøs rundbordssamtale mellem verdens største klimasyndere. De lande, der som Kina ikke vil lade sig kontrollere, kan ikke tvinges af en FN-kontrolinstans. Men måske kan mål, der sættes af landene selv, vise sig at være en bedre aftale for klimaet – og det er det, der er betyder noget for klodens fremtid.

Et enkelt overset faktum i debatten om klimafiaskoen

Mon, 21 Dec 2009 12:22:18 GMT

Det var først og fremmest USA og Kina som stødte sammen i forhandlingerne, så lad os ganske kort se på hvad de tilbød - hvor meget CO2 de planlagde at udlede i 2020 (som de begge satte som mål).

Kina har som mål at reducere CO2-udslippet pr. BNP-enhed med 40-45% ift. 2005. Da de regner med at deres BNP i 2020 er steget med samme 40-45%, er målet altså at udslippet i 2020 er det samme som i 2005. USA har et, endnu ikke vedtaget, mål om at sænke udslippet i 2020 med 17% ift. 2005.

Et hurtigt og groft regnestykke giver dermed følgende planlagte årlige udslip pr. indbygger i hhv. Kina og USA:

Ca. 5 tons CO2 pr. kineser

Ca. 15 tons CO2 pr. amerikaner

Diskussionen efter sammenbruddet på topmødet har dog ikke taget udgangspunkt i dette faktum, men snarere i hvor meget kontrol der skulle være med reduktionerne. Pudsigt nok er ordet "industrispionage" slet ikke blevet nævnt i den sammenhæng, men det er en lidt anden historie.

Menneskeheden burde stå sammen mod klimatruslen

Mon, 21 Dec 2009 10:07:02 GMT

Forleden havde eventyrfilmen Avatar præmiere. Ikke blot er det en utrolig flot film, den rummer også nogle grundlæggende aspekter, som vi burde tage ved lære af.
I Avatar kæmper eventyrfolkene mod en ydre fjende, menneskene, der truer deres samfund på dets eksistensgrundlag. Først i filmen er interne stridigheder i klanen ved at komme i vejen for en fælles kamp, men disse overvindes hurtigt. På samme måde finder klanen sammen med andre klaner, som den tidligere har bekriget, i kampen mod den fælles ydre fjende. Hver især har de en interesse i at sikre samfundets fortsatte beståen, og alle bidrager de på hver deres måde til at nå det fælles mål.
Tænk hvis alle verdens lande på samme måde kunne forenes i kampen mod klimaforandringerne. Hvis interne stridigheder og magtspil mellem de store nationer ikke skulle stå i vejen for en ambitiøs og bindende klimaaftale. Menneskeheden er truet på dens eksistensgrundlag. Det er på høje tid, at vi står sammen i en højere sags tjeneste.