Indlæg - hvad laver de egentlig de mf'ere? - radikale.net

Radikal optimisme

Wed, 30 Sep 2009 08:30:23 GMT

Se MetroXpress i dag. Der er grund til optimisme. De har overskriften: "Den radikale selvtillid vokser". De fremhæver vores krav om reformer - særligt når det gælder efterløn og klima. Godt set !

Margrethe III fremhæver, at vi ikke har råd til efterlønnen som samfund. Hun henviser til vismændene, hvad angår, at der er brug for yderligere 10 milliarder kroner på vækstpakker. Retrospektivt understreger hun, at en stor sejr for radikal politik var, da hun var undervisningsminister, blev det gennemført, at flere kunne tage en ungdomsuddannelse. Desuden var vores parti med til at gennemføre, at handicappede fik hævet deres SU.

Glædelig nyhed

Tue, 29 Apr 2008 16:39:29 GMT

Radikale.net er nu blevet udvidet med en super sej funktion, der gør denne gruppe overflødig [og sparer mig for pænt meget tid hver dag :-)].

Det betyder at interesserede nu ikke skal kigge her, men istedet skal kigge her: http://www.radikale.net/om/politik/

Det er desuden muligt at tilmelde sig RSS - hvis du ikke har i forvejen, kan jeg anbefale Attensa, som ryger ind i din mailboks. Det er nemt og skulle du have et problem undervejs, så bare ring eller skriv :-)

Linda

linda@ka-net.dk

31 14 33 77

Forslag til folketingsbeslutning om tillæg til unge under 25 år med psykiske lidelser, der modtager starthjælp

Fri, 25 Apr 2008 11:03:55 GMT

B 132 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning om tillæg til unge under 25 år med psykiske lidelser, der modtager starthjælp.

Fremsat den 25. april 2008 af Morten Østergaard (RV), Thomas Adelskov (S), Thomas Jensen (S), Bjarne Laustsen (S), Lone Møller (S), Lone Dybkjær (RV), Marianne Jelved (RV) og Margrethe Vestager (RV)

Forslag til folketingsbeslutning om tillæg til unge under 25 år med psykiske lidelser, der modtager starthjælp

Folketinget pålægger regeringen senest den 1. januar 2009 at fremsætte forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, således at unge under 25 år med psykiske lidelser, der modtager starthjælp, tildeles et tillæg, der sidestiller disse med unge under 25 år med psykiske lidelser, der modtager kontanthjælp, jf. lovforslag nr. L 91 fra folketingsåret 2006-07.

Bemærkninger til forslaget

Med lovforslag nr. L 91 fra folketingsåret 2006-07, som var en udmøntning af beslutningsforslag nr. B 116 fra folketingsåret 2005-06, vedtog Folketinget at tildele unge under 25 år med psykiske lidelser et særligt tillæg af hensyn til de unges muligheder for at modtage behandling og for at forebygge en negativ udvikling af de unges lidelser. Forslagsstillerne ønsker med dette forslag at sikre, at unge under 25 år med psykiske lidelser, der modtager starthjælp, tildeles samme tillæg, således at denne gruppe ikke diskrimineres. Denne gruppe var nemlig ikke omfattet af regeringens lovforslag nr. L 91, og en række eksperter, herunder Institut for Menneskerettigheder, har efterfølgende karakteriseret den nuværende ordning som diskriminerende og i strid med internationale regler og konventioner.

Skriftlig fremsættelse

Morten Østergaard (RV):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om tillæg til unge under 25 år med psykiske lidelser, der modtager starthjælp.

(Beslutningsforslag nr. B 132).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

(http://www.folketinget.dk/doc.aspx?/Samling/20072/beslutningsforslag/B132/index.htm)

Morten Østergaard vedr. udsendelser til Grækenland

Tue, 22 Apr 2008 14:26:40 GMT

Spm. Nr. S 1305
Til integrationsministeren (Birthe Rønn Hornbech (V)) . ( 21/4 08 ) af: Morten Østergaard (RV)

Spørgsmål
Hvilken dokumentation ud over UNHCR's rapport er det, som ministeren i modsætning til andre europæiske lande finder nødvendig for at kunne forholde sig til, om udsendelser til Grækenland bør sættes i bero?

(http://www.folketinget.dk/doc.aspx?/Samling/20072/spoergsmaal/S1305/index.htm)

Spm. Nr. S 1304
Til integrationsministeren (Birthe Rønn Hornbech (V)) . ( 21/4 08 ) af: Morten Østergaard (RV)

Spørgsmål
Vil ministeren tage ansvaret for, at evt. asylansøgere, som returneres til Grækenland efter Dublinkonventionen, behandles efter gældende konventioner og internationale standarder, eller vil ministeren, som andre lande har gjort det, følge UNHCR's anbefaling og sætte udsendelser til Grækenland i bero?

(http://www.folketinget.dk/doc.aspx?/Samling/20072/spoergsmaal/S1304/index.htm)

§20-spørgsmål vedr. Anstalten ved Herstedvester

Tue, 22 Apr 2008 14:24:17 GMT

Spm. Nr. S 1285
Til justitsministeren (Lene Espersen (KF)) . ( 21/4 08 ) af: Simon Emil Ammitzbøll (RV)

Spørgsmål
Hvilke tiltag har ministeren tænkt sig at foretage på baggrund af kammeradvokatens undersøgelse vedrørende Anstalten ved Herstedvester?

(http://www.folketinget.dk/doc.aspx?/Samling/20072/spoergsmaal/S1285/index.htm)

Johs. Poulsen spørger om beskyttelse i DK

Sun, 13 Apr 2008 17:36:30 GMT

Spm. Nr. S 1184

Til integrationsministeren (Birthe Rønn Hornbech (V)) . ( 9/4 08 ) af: Johs. Poulsen (RV)

Spørgsmål

Hvorledes stemmer ministerens retsopfattelse overens med at personer, som er udsat for personlige overgreb og forfølgelse fra familiemedlemmer og venner, f.eks. ved trusler om tvangsægteskab eller æresdrab, ikke er sikret samme grad af beskyttelse i Danmark som personer der er udsat for overgreb og forfølgelse fra politi, militær eller andre statslige myndigheder?

(fra http://www.folketinget.dk/doc.aspx?/Samling/20072/spoergsmaal/S1184/index.htm)

Spm. Nr. S 1185
Til integrationsministeren (Birthe Rønn Hornbech (V)) . ( 9/4 08 ) af: Johs. Poulsen (RV)

Spørgsmål
Er det ministerens holdning at en person, som kan dokumentere, at hun i hjemlandet vil lide stor risiko for overgreb og forfølgelse, og hvor truslen er dokumenteret, bør have beskyttelse i Danmark, uanset om truslerne er af privatretlig karakter eller helt formelt omfattet af den danske tolkning af flygtningekonventionen?

(fra: http://www.folketinget.dk/doc.aspx?/Samling/20072/spoergsmaal/S1185/index.htm)

Love Card

Thu, 10 Apr 2008 17:09:42 GMT

Fra: http://www.folketinget.dk/doc.aspx?/Samling/20072/beslutningsforslag/B108/index.htm

B 108 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning om et "love card".

Fremsat den 10. april 2008 af Morten Østergaard (RV), Simon Emil Ammitzbøll (RV), Marianne Jelved (RV) og Margrethe Vestager (RV)

Forslag til folketingsbeslutning om et »love card«

Folketinget pålægger regeringen snarest muligt at fremsætte de nødvendige lovforslag og foretage andre fornødne administrative ændringer, der tillader danskere at tage ophold i Danmark med en udenlandsk kæreste i en afgrænset periode på 1 år.

Bemærkninger til forslaget

Beslutningsforslaget er en revideret genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 127 fra folketingsåret 2002-03 (se Folketingstidende 2003-04, forhandlingerne side 8548 og tillæg A side 6322).

I en tid hvor stadig flere danskere arbejder og uddanner sig i udlandet, er det naturligt, at flere og flere forelsker sig i en udlænding.

De danske regler for familiesammenføring er strammet så meget, at det har fået alvorlige konsekvenser for borgere, der er blevet forelsket i en udlænding.

F.eks. nægtes danske studerende efter et studieophold i udlandet ret til videreføre deres forhold til en udenlandsk kæreste i Danmark, såfremt bare en af de to endnu ikke er fyldt 24 år.

Danske statsborgere kan derfor blive tvunget til at gifte sig, før de ønsker det, for i det mindste at kunne udnytte deres rettigheder som vandrende arbejdstagere i et andet EU-land. De danske regler medfører også, at par tvinges til at gifte sig, hvis de ikke kan dokumentere, at partnerne har boet sammen i 1½-2 år på den samme adresse. Det kan tvinge danskere til at blive i udlandet i længere tid, end de ønsker.

For homoseksuelle par kan der være særlige problemstillinger. Nogle homoseksuelle par har ikke mulighed for at dokumentere et samliv i den udenlandske parts hjemland, da et homoseksuelt samliv i hjemlandet ikke er tilladt. I disse tilfælde forværres problemerne, når visumadgangen til Danmark er stærkt begrænset og det dermed reelt bliver umuligt at opnå et samliv noget sted.

For alle gælder det, at det er blevet så godt som umuligt at afprøve et forhold i en periode uden at forpligte sig indgående på et længerevarende forhold. Således forudsætter ægtefællesammenføring, at parret enten er gift eller har boet sammen i en længere periode.

Et etårigt »love card« vil betyde, at parret ikke længere vil være tvunget til kortvarige besøg på turistvisum uden mulighed for reel afprøvning af forholdet inden eventuelt giftermål.

Et »love card« skal være tidsbegrænset til 1 år og skal ikke kunne forlænges. Hvis den udenlandske statsborger ønsker at fortsætte sit ophold i Danmark, må et nyt opholdsgrundlag enten være baseret på arbejdstilladelse, studieophold eller familiesammenføring.

Det Radikale Venstre foreslår, at et »love card« udformes efter nedenstående model:

- Begge parter skal være over 18 år.
- Et »love card« skal være tidsbegrænset til 1 år, og der skal ikke kunne skiftes til et andet »love card« i perioden.
- Et ophold på »love card« skal tælle med i beregningen af, hvornår der kan gives permanent opholdstilladelse og statsborgerskab.
- Den herboende skal kun kunne fungere som reference for et »love card« med 3 års mellemrum.
- Den herboende må ikke være dømt for vold mod en ægtefælle eller samlever i 10 år før ansøgningstidspunktet.
- Udlændingen har ikke ret til offentlig forsørgelse.
- Udlændingen har ret til arbejdstilladelse.
- Udlændingen skal have en gyldig sygeforsikring (typisk almindelig rejseforsikring).
- Udlændingen skal indrejse med gyldig returbillet eller alternativt deponere et beløb svarende til prisen på en hjemrejsebillet.
- Parterne skal ved ansøgning om »love card« erklære, at de er i et kæresteforhold, at den herboendes folkeregisteradresse er fælles bopæl, og at de er indforståede med, at den udenlandske kæreste ikke har krav på offentlige ydelser.
Skriftlig fremsættelse

Morten Østergaard (RV):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om et »love card«.

(Beslutningsforslag nr. B 108).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

om overdragelse af ansvaret for den grundlæggende civilregistrering til en offentlig myndighed

Thu, 10 Apr 2008 17:05:42 GMT

Fra: http://www.folketinget.dk/doc.aspx?/Samling/20072/beslutningsforslag/B107/index.htm

B 107 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning om overdragelse af ansvaret for den grundlæggende civilregistrering til en offentlig myndighed.

Fremsat den 10. april 2008 af Bente Dahl (RV), Simon Emil Ammitzbøll (RV), Niels Helveg Petersen (RV) og Margrethe Vestager (RV)

Forslag til folketingsbeslutning om overdragelse af ansvaret for den grundlæggende civilregistrering til en offentlig myndighed

Folketinget opfordrer regeringen til snarest muligt og senest i folketingsåret 2008-09 at fremsætte de nødvendige lovforslag med henblik på at flytte ansvaret for civilregistreringen fra folkekirken til en offentlig instans, f.eks. kommunerne.

Bemærkninger til forslaget

Den historiske baggrund for den nuværende situation

Forslaget er en genfremsættelse af beslutningsforslag B 126 fra folketingsåret 2005-06. (Folketingstidende 2005-06, forhandlingerne side 6722 og tillæg A side 7719) og B 123 fra folketingsåret 2006-07.

Den grundlæggende civilregistrering i Danmark sker ved anmeldelse til folkekirkens ministerialbøger, dog med undtagelse af Sønderjylland, hvor civilregistreringen foretages i kommunalt regi.

Af historiske årsager har det i Danmark været trossamfundenes opgave at varetage civilregistreringen. Indtil 1968 havde alle de anerkendte trossamfunds ministerialbøger borgerlig retsvirkning på lige fod med folkekirkens. Da folkekirken således allerede bogførte langt størstedelen af den danske befolkning, blev det af praktiske hensyn ved indførelse af CPR-registeret bestemt, at folkekirkens register skulle danne grundlag for CPR-registeret, og ved lov nr. 225 af 31. maj 1968 blev det bestemt, at alle fødsler og dødsfald, der finder sted i Danmark, skal anmeldes til folkekirkens ministerialbøger.

I foråret 2005 behandlede og vedtog Folketinget en ny navnelov (lov nr. 524 af 24. juni 2005), som medførte, at samtlige danskere uanset trosforhold skal registrere navneændringer i folkekirken og ikke som hidtil kan registrere disse hos statsamtet. Dermed har folkekirken fået overdraget yderligere ansvar i forbindelse med civilregistreringen - til trods for protesterne fra medlemmer af de religiøse mindretal.

I Norge sker den grundlæggende civilregistrering til folkeregistret og i Sverige til Riksskatteverket, jf. kirkeministerens besvarelse af 2. juni 2005 af spørgsmål nr. S 1717 fra folketingsåret 2004-05, 2. samling.

Principielle overvejelser

Årsagerne til at lade folkekirken forestå civilregistreringen har primært været af praktisk karakter. Argumentet for, at folkekirkens ansvar for civilregistrering ikke skulle være krænkende for religiøse mindretal, har tilsvarende primært været, at selve civilregistreringen udelukkende er et offentligretligt anliggende, og at der derfor hverken er tale om nogen bekendende eller forkyndende handling. Argumenterne har således lydt, at besøget hos folkekirken - eller selve registreringen, for man kan også sende papirerne og dermed undgå et besøg på det lokale sognekontor - ikke kunne opfattes som krænkende for ikkefolkekirkemedlemmer. Det er imidlertid efter forslagsstillernes opfattelse ikke op til flertallet at bestemme, hvad et mindretal skal opfatte som diskriminerende.
Mange ikkefolkekirkemedlemmer føler sig krænkede ved at skulle registreres hos et for dem fremmed trossamfund. Flere ægtepar fra baptistkirken har gjort sig skyldige i civil ulydighed ved at nægte at registrere deres nyfødte børn hos folkekirken. En række frikirker har givet udtryk for et ønske om, at ansvaret for civilregistreringen fjernes fra folkekirken.

Den rådgivende komité under Europarådet har gentagne gange, senest den 11. maj 2005, givet udtryk for, at civilregistreringen inden for den eksisterende folkekirkeordning er i strid med Europarådets rammekonvention om beskyttelse af nationale mindretal, og har anbefalet Danmark at gennemføre ændringer, således at ingen personer, som ikke er medlemmer af den danske folkekirke, er tvunget til at lade sig registrere med folkekirken som myndighed.

Kirkeminister Bertel Haarder besluttede den 4. maj 2005 at oprette en central postboks, hvortil ikke-folkekirkemedlemmer kan sende papirer angående registrering af fødsler. Selve registreringen vil dog forsat blive foretaget i folkekirkens ministerialbøger. På denne baggrund fandt kirkeministeren, jf. ministerens besvarelse af 24. maj 2005 af spørgsmål nr. S 1498 fra folketingsåret 2004-05, 2. samling, at »der samlet set udvises ganske stor imødekommenhed over for de få nybagte forældre, som af den ene eller anden grund har givet udtryk for at have et problem med at møde op hos - eller skrive direkte til - ministerialbogsføreren i moderens bopælssogn«. Eftersom der ikke er givet nogen mulighed for at blive civilregistreret på en måde, som overhovedet ikke inddrager de folkekirkelige ministerialbøger, finder forslagsstillerne, at dette svar fra ministeren er ude af trit med det legitime ønske, som flere religiøse mindretal har fremført. Den centrale postboks er en administrativ komplikation, som ikke løser det grundlæggende principielle problem.

I Sønderjylland ligger ansvaret for civilregistrering i kommunerne. Sønderjylland er dermed det eneste sted, hvor den danske stat har været og er parat til at udvise fuld forståelse for et mindretals følelser. Hvis ansvaret for civilregistreringen blev flyttet fra folkekirken til kommunerne i hele landet, ville det altså betyde en juridisk, administrativ og principiel ligestilling ikke kun mellem personer fra forskellige trossamfund (inklusive de personer, som står helt uden for et trossamfund), men også mellem Sønderjylland og resten af Danmark.

Det krænker ikke folkekirken at overdrage ansvaret for civilregistreringen til en offentlig myndighed. Der er tale om en rent civilretlig opgave. Flere folkekirkepræster og menighedsrådsformænd har givet udtryk for, at civilregistreringen er en byrde (se f.eks. Kristeligt Dagblad den 2. maj 2005, artikel af Anders Nørgaard, og Kristeligt Dagblad den 5. april 2005, artikel af Bent Dahl Jensen), og samtidig har flere af landets biskopper givet udtryk for, at de er villige til at lade kommunale kontorer tage sig af civilregistreringen.

Praktiske konsekvenser af at fjerne den civile grundregistrering fra folkekirken

Beslutningsforslaget tager ikke endegyldigt stilling til, hvilken myndighed der skal overtage den grundlæggende civilregistrering, men forslagsstillerne finder, at det vil være naturligt at samle opgaverne hos kommunerne.

Forslaget vil betyde en administrativ og juridisk forenkling af ansvaret for den grundlæggende civilregistrering. I dag tildeles nyfødte et cpr-nr. på hospitalet (eller af jordemoderen) straks efter fødslen, og kommunerne registrerer udlændinge, som tager længerevarende eller permanent ophold i Danmark.

Den nye navnelov har pålagt folkekirken nye byrdefulde opgaver i forbindelse med navneændringer. F.eks. forsvandt kommunernes adgang til at registrere navneforandring i forbindelse med borgerlig vielse. Flere stifter gjorde i høringssvarene rede for, at liberaliseringen af navneloven medførte en væsentligt øget arbejdsbyrde for ministerialbogsføreren. Dette understreger urimeligheden i, at en civilretlig opgave overlades til folkekirken.

Forslaget opfordrer til, at der indføres de samme regler, som er gældende i Sønderjylland vedrørende den civile registrering, i hele landet.

Skriftlig fremsættelse

Bente Dahl (RV):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om overdragelse af ansvaret for den grundlæggende civilregistrering til en offentlig myndighed.

(Beslutningsforslag nr. B 107).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Morten Østergaard stiller udvalgsprøgsmål vedr. udflytningsordning

Tue, 08 Apr 2008 13:05:56 GMT

Morten Østergaard har stillet 5 udvalgspørgsmål (se vedhæftede for al information) – her sætter jeg lige spørgsmålene ind:

1. Hvilke konkrete kriterier ligger til grund for udvælgelsen af de 29 familier, der har fået tilbud om at benytte udflytningsordningen?

2. Kan Røde Kors løbende visitere yderligere familier til udflytningsordningen?

3. Hvad lå til grund for den oprindelige vurdering af 50 familier og 170 personer, som kunne gøre brug af udflytningsordningen, således som fremgår af aftaler og skal dette opfattes som et loft?

4. Når regeringen tilsyneladende mener, at det kan gavne nogle familier at bo udenfor centrene af hensyn til børnene, hvorfor er der så en tre års grænse for tilbud om udflytning?

5. Vil ministeren bede Røde Kors om at undersøge, hvor mange af de familier, der har boet i centrene mere end 12 måneder, som ville flytte ud, hvis de fik tilbuddet?

18 irakiske kvoteflygtninge

Wed, 02 Apr 2008 06:34:22 GMT

Spm. Nr. S 735
Til integrationsministeren (Birthe Rønn Hornbech (V)) . ( 22/2 08 ) af: Morten Østergaard (RV)

Spørgsmål:
Hvad er årsagen til, at Danmark siden 2003 kun har modtaget 18 irakiske kvoteflygtninge, og vil ministeren gøre en aktiv indsats for, at flere af de tusindvis af irakere, som FN har indstillet til genbosætning, kommer til at indgå i den danske kvote?

(http://ft.dk/doc.aspx?/samling/20072/MENU/00000002.htm)