Indlæg - social liberale økonomer - radikale.net

FAKTA: Så meget tynges økonomien af efterlønnen

Mon, 19 Apr 2010 19:50:36 GMT

Siden den radikale lancering af ideen om gradvis afvikling af efterlønnen, har mediebilledet været fyldt med fup og fakta om denne ordning. Flere politikere har gemt sig bag tekniske argumenter. Som bl.a. at en afvikling jo ikke kan betale sig. Det er nu at statskassen mangler penge, og reformer af efterlønnen virker først på længere sigt, har det være sagt. Bl.a. af finansministeren.

Men det er forkert. Der er klingende mønt i statskassen fra det øjeblik man vedtager en gradvis og skånsom afvikling af ordningen.

Da finansministeren ikke selv har været ivrig efter at få lavet beregninger, der viser fakta, har Radikale Venstre gjort det.

Margrethe har i dag i Berlingske fremlagt beregninger, der viser at i 2015 bidrager afviklingen med mere end 10 mia. kr. årligt og i 2020 med over 27 mia. kr. årligt. Det er endda nettotal, hvor der er korrigeret for alle tænkelige følgeomkostninger, som det bliver for kompliceret at redegøre for her.

Bottom line er blot, at værdien af udgifterne til efterlønsydelsen og af de mistede skatteindtægter er enorme i de kommende år. Efterlønnen koster statskassen 27 mia. kr. i et år, hvor det offentlige underskud er prognosticeret til mere end 50 mia. kr.

Beregningerne er foretaget af DREAM-gruppen, der er en uafhængig regneenhed under Finansministeriet.

Man kan mene om efterlønnen hvad man vil. Man skal blot være parat til at se ordningens reelle omkostninger i øjnene.

Se også "En økonomisk genopbygningsplan: Sådan fyldes hullet i statskassen i 2015"

FINANSKRISER KAN FORUDSES - læs økonomiske prognoser

Thu, 08 Apr 2010 08:13:51 GMT

Finanskrisen med efterfølgende økonomisk og beskæftigelseskrise brød ud, da Lehmann Brothers på Wall Street kollapsede den 15. sept. 2008. Verden stod overfor det største dyk i aktiekurser, ejendomspriser m.m. siden 1929. Det blev forudset.

Jeg skrev en kronik i Politiken 14 dage før kollapset. Den blev trykt samme dag, som det skete. Titlen er "Økonomi og præsidentvalg". Det er en massiv kritik af Bush-junior-regeringens økonomiske politik. Teksten handler om sammenbrud på baggrund af "syv dødsynder", der spreder sig fra USA til resten af verden: Den amerikanske statsgæld, udlandsgæld, dollarsvaghed, olieafhængighed, subprimelån (overbelåning af huse m.m.), ulandsfødevarekrise og nyprotektionisme.

Der har været optræk længe. 22.05.2002 skrev jeg en kronik i Erhvervsbladet: "US-Dollaren kæmper en dødskamp", og den 21.02.2003 en kronik i Kristeligt Dagblad: "Hvor stærk er USA?", m. fl. indlæg.

Problemerne hobede sig op, og i løbet af 2008 blev det alvor. Korthuset faldt sammen.Det er sjældent populært at komme med den slags advarsler.

Flere nationaløkonomer er forudseende:

- Roubini advarede i 2006 IMF om udvikling af en større økonomisk krise om et par år

- Becerra blev i 2008 kendt for udsagnet "nu slutter festen" - meget præcist

- Faber påpegede i 2007 gælds- og husprisboblen i USA

- Krugman advarede i 2005 mod, at USA akkumulerede ekstreme underskud. Men politikerne lyttede ikke.

Tit står man overfor opskruede forventninger om yderligere overophedning før en nedkøling.

Det nationaløkonomiske fag møder en gang imellem lidt kritik. Teoretiske økonomer udøver konstruktiv kritik af eget fag. Det skyldes, at der findes forskellige fagskoler*, at nogle forsker i fortiden (f.eks. Jesper Jespersen), og at nogle varetager specifikke fordelings- og ideologiske interesser (f.eks. CEPOS), samt at nogle er kyniske spekulanter (f.eks. bankøkonomerne).

Men forudset blev det. Det er et faktum. Flittige autodidakte kan - trods manglende eksaminer - indimellem også være med.

Det gælder om politisk, at man gennemskuer prognoserne, for de ligger der - gemt i omfattende tekster og tal-materiale.

Vores MF-ere og potentielle økonomiske ministre bør lytte til økonomer (og deres egen faglighed). Det øger chancerne for, at Danmark slipper igennem bølgegangene i økonomien, og at vores parti fastholder en høj troværdighed.

Finanskriser er forudsigelige, og vi kan lære af historien. Men hvor er den menneskelige hukommelse dog hos nogle kort og grådigheden vidtrækkende. Stater skal dæmme op for disse mekanismer, således at markedsmekanismerne ikke ender i den rene "junglelov".

*) med udgangspunkt i Quesnay, Adam Smith, David Ricardo, Malthus, Karl Marx, Marshall, Wallras, Pigou, Pareto, John Maynard Keynes, John Forbes Nash, Milton Friedman, m.fl.

OECD-rapport om Danmark

Thu, 11 Mar 2010 08:45:24 GMT

OECD i Paris har fremlagt endnu en af deres meget liberale markedsøkonomisk glade rapporter.

De anbefaler blandt andet, at man øger effektiviteten i den offentlige sektor, og at man giver førtidspensioniser "pisken over nakken". Som om vi ikke allerede var nogle, der kunne "piske" os selv til at lave et stykke kontruktivt arbejde hver dag.

Det bliver spændende at se, hvorledes regeringen reagerer på rapporten.

Fakta: Jo, der er forskel på reformer

Tue, 29 Sep 2009 22:11:55 GMT

SF har brugt det seneste døgn på en slingrende tur igennem reformlandskabet. Fra at være åben over for ændringer i efterlønnen blev det sidst på dagen - med Socialdemokratiets hjælp - til en garanti for, at man vil bevare efterlønsordningen. I tilbagetoget efterlod SF forslag som afbureaukratisering, mindre trængsel i trafikken og mindre sygefravær som bud på reformelementer.

Det har bl.a. her på radikale.net givet anledning tilovervejelser. Det lyder fornuftigt at frigive flere arbejdstimer ved at afbureukratisere, holde færre møder og hindre folk i at sidde fast i bilkøer på vej til arbejde. Men set fra en ren reform-økonomisk vinkel, kan det så betragtes som virkningsfulde reformer? Svaret er: Næ, ikke rigtigt.

Kravet om reformer til dansk økonomi handler grundlæggende om een ting: der mangler simpelthen penge i den statskasse, der finansierer velfærden. Ikke bare i 2010 hvor der er krise, men også i de efterfølgende mange, mange år. Det gennemsnitlige underskud vil være mindst 10 mia.kr. Og i mange perioder større. Så langt øjet rækker.

Der vil også mangle også arbejdskraft. En benhård virkelighed for skoler og sygehuse der allerede i dag har svært ved at besætte ledige stillinger.

Men velfærdskrisen løses ikke alene ved at arbejdsudbuddet øges. Reformer, der virker, skal gerne kaste kontante besparelser af sig. Folk uden for arbejdsmarkedet, der har mulighed for det, skal simpelthen i beskæftigelse.

En sygeplejerske, der sparer en time eller halvanden i trafikken på vej til arbejdet vil naturligvis potentielt øge sit arbejdsudbud, til glæde for arbejdsgiveren og for patienterne.

Men en sygeplejerske, som beslutter sig for ikke at gå på efterløn, vil ud over at tilbyde ekstra arbejdskraft også spare staten for udgift til efterløn og øge det offentlige skatteprovenu.

Der bruges 18 mia. kr. årligt på efterlønsordningen og den er derfor svær at komme uden om når der tales reformer. Den benyttes af personer med et helbred der ikke adskiller sig væsentligt fra den øvrige befolkning. Ældre i Danmark er lnagt mindre beskæftigede end ældre i andre vestlige lande. Det er derfor der sættes fokus på den af Arbejdsmarkedskommissionen og radikale folketingspolitikere i velfærdsdebatten.

Med udsigt til faretruende mangel på arbedjskraft og store offentlige underskud trænger prioriteringsdiskusisonen sig på. Og jo, der er forskel på hvordan reformforslagene virker.

Nationalbankens slappe pengepolitik

Thu, 24 Sep 2009 18:59:18 GMT

Det er simpelthen for dårligt, at nationalbanken igen har sat renten ned. De har glemt at se på de store valutareserver. Der er slet ikke grund til at følge ECB så tæt. Derfor er det en forkert beslutning, der er går udover den langtsigtede opsparing.

MEN på et tidspunkt vil det vende i henhold til mine 2010-11-prognoser.

Der mangler respekt for pengene !!!

Loft over bakdirektørers løn

Tue, 15 Sep 2009 11:56:19 GMT

I dag kan man læse i Washington Post, at flere og flere lande vil sætte et loft for hvor meget bankdirektører må tjene. Det vækker jo minder om Helle Thornings forslag i forbindelse med vedtagelse af bankpakkerne i foråret.

Jeg synes det er problematisk at politikerne vil lovgive om lønninger i det private, plejer det ikke at være forbeholdt arbejdsmarkedets parter?

Er et sådant krav ikke blot en undskyldning for at politikerne ikke reguleret den finansielle sektor tilstrækkeligt i deres iver for at fremme et internationalt kapitalmarked? Jeg mener hvis reguleringen havde været stærkere kunne nogle af de store bank-tab måske have været undgået.

Og så er bank-direktørerne jo valgt af en bestyrelse, der er sat til at varetage aktionærernes interesser, og hvis de er utilfredse med direktørernes ledelse, ja så må de jo skære i løn og bonus. Det kan ikke være en offentlig opgave.

Fakta: Ja, pengene fosser ud af statskassen i 2010 - men situationen er faktisk værre endnu

Tue, 25 Aug 2009 21:52:03 GMT

Regeringen havde gjort sig umage med at forstyrre folketingspartiernes modtagelse af finanslovsforslaget for næste år. Men afrevne sider i Folketingets udgaver af finanslovsforslaget kunne ikke skjule det faktum, at "pengene fosser ud af statskassen", som de fleste medier rapporterer. Et offentligt underskud på svimlende næsten 90 mia. kr. og udsigt til stadigt flere arbejdsløse.

Dette problem er alvorligt nok. Men ét er underskuddet næste år. Hvad værre er: der er ikke udsigt til at problemerne forsvinder, når krisen er ovre. Den økonomiske prognose - som også blev hemmeligholdt for Folketingets partier lige til det sidste - viser udsigt til en lang årrække med årlige underskud på statens husholdningsbudget. Fakta er, at med den nuværende økonomiske politik kan velfærdsopgaverne ikke finansieres. Hverken nu eller på længere sigt.

Det skyldes velkendte forhold, som intet har med den økonomiske krise at gøre: færre erhvervsaktive, flere ældre og faldende indtægter fra Nordsøolien. Selv når økonomien og niveauet for arbejdsløsheden er blevet "normal" igen, vil der derfor mangle mindst 8-9 mia. kr. i at skabe balance mellem offentlige udgifter og indtægter. I gennemsnit hvert år. Så langt øjet rækker. Og formentlig mere. Dertil skal lægges de langvarige omkostninger, som krisen kaster af sig, fordi renteudgifterne stiger og konkurrenceevnen forværres. Det regning er ikke endeligt gjort op endnu.

Men når nu disse forhold der påvirker økonomien negativt er så velkendte - hvorfor er der så ikke grebet ind? Det er et af de særdeles gode spørgsmål. Det helt store paradoks er, at regeringen i en og samme uge fremlægger et finanslovsudspil med langvarige millardunderskud, men samtidig forkaster Arbejdsmarkedskommissionens bud på reformer, der kan skaffe flere i arbejde og fylde en nødlidende statskasse op med ekstra indtægter.

Når regeringen afviser at lave reformer af økonomien, så begrænser den samtidig sit økonomiske råderum. Der er med andre ord ikke plads til nye initiativer. Derfor er dens melding om 10 mia. kr. til nye offentlige investeringer også et spin. De 9 mia. kr. er eksisterende aftaler med kommuner og regioner og gamle initiativer. Kun én mia. kr. til laboratorier og forskning er nye. Og det forslag er ironisk nok finansieret af reformerne i Velfærdsaftalen i 2006.

Hvis nu regeringen havde sørget for flere reformer i tide - ja så havde der formentlig også været råd til at finansiere flere investeringer og de vækstinitiativer, som bl.a. vismændene efterlyser som en vej ud af krisen.

I stedet har regeringen bragt sig i en situation hvor de økonomiske handlemuligheder er få. Men problemerne mange.

Danmarkshistorien største refinansieringsauktion

Mon, 08 Jun 2009 10:55:54 GMT

REALKREDITTEN er i gang med at sælge obligationer for 500 milliarder kroner.

Det er historisk stort.

DANMARKS NATIONALBANK har lagt en rente på 1,55 %.

Det er historisk lille (måske den laveste siden oprettelsen af DN i 1818 ?)

Disse to faktorer ligger op til slags pengepolitisk ekspansion, der vel nok i resten af året vil betyde en betydelig lempelse i den finansielle krises betydning for realøkonomien.

Pengepolitisk notat

Wed, 03 Jun 2009 12:50:14 GMT

Penge er:

a unit of account
a store of value
a medium of exchange

en regningsenhed
et værdiopbevaringsmiddel
et byttemiddel

Spørgsmålet er nu: skal vi have nogle nye penge eller ej ?

Økonomisk politik

Fri, 29 May 2009 05:40:28 GMT

Der er udsigt til, at den økonomiske vækst holder sig på et negativt stade i år og til næste år. Men derefter er det sandsynligt, at vi i 2011 igen får positiv vækst i Danmark.

Det kan konstateres, at regeringen og vismændene er ganske uenige om, hvordan huspriserne udvikler sig. Det Økonomiske Råd ser ret dystert på udviklingen. Samtidig har overvismand Peter Birch Sørensen givet udtryk for, at han håber sådan set, at regeringen får ret !

Det er som bekendt svært at spå - specielt om fremtiden. Men jeg ser meget gerne, at alle i partiet bidrager med bemærkninger til det her indlæg. Både med tal og verbale synspunkter.