Indlæg - radikale.net

Sæt tæring efter næring - pengekassen er tom

Wed, 17 Mar 2010 21:06:39 GMT

Vi ved alle, at riget fattes penge. Man kan annullere indkøb af kampfly (og købe helikoptere i stedet), indkomstgraduere folkepensionen mere (end den allerede er), lave radikale arbejdsmarkedsreformer, øge antallet af udliciteringer, reducere landbrugstøtten (hvilket bliver meget svært) og meget andet godt. MEN det sker ikke før efter et valg.

Det er efter næste FT-valg, at vi får de dramatiske ting at se. Det er der, at hvilken som helst regering er tvunget til at komme i arbejdstøjet og gennemføre reformer og besparelser.

Kommunerne kan se, at der er store økonomiske problemer. De lever med det i hverdagen. MEN skræmmekampagner er lette at lave, og de virker som en bremseklods for den nødvendige politik.

En omfordeling af samfundets goder er naturligvis ethvert social-liberalt partis opgave (blandt meget andet). Pensionister som helhed er IKKE blandt de svageste i samfundet. Faktisk bliver de fleste af dem rigere og rigere og lever længere og længere.

Henrik Sass Larsen (A) og Lars Løkke Rasmussen (V) er enige om efterlønnen, ligesom Anker Jørgensen (A) og Henning Christoffersen (V) var enige for 30 år siden, da ordningen blev indført. Det er interessant, at i 1990-erne kunne vi fra radikal side presse igennem, at der faktisk skete noget på efterlønsområdet.

Endda en radikal kulturminister kunne påpege, at ordningen er forkert, fordi den pressede folk for tidligt ud af arbejdsmarkedet, da der ofte var nogle arbejdsgivere, som følte, at de jo bare kunne - og i dag stadig kan - sige til lønmodtageren: "Jeg er ked af at fyre dig Egon, men du kan bare gå på efterløn. Tak for den tid du har været her".

"Enhver skal ikke være sin egen lykkes smed, men den der kan, skal have lov til at være det". Sådan sagde fhv. statsminister Hilmar Baunsgaard (B). Lad os holde fast i det fremadrettet, når der skal indgås aftaler i Folketingsalen.

Vi har midterbanen for os selv. Hverken A eller V skal have lov til at trampe på os. Vi er og bliver ret ustyrlige. Den dag vælgerne bliver overbevist om, at vi er de klogeste, og at det er godt at være klog, og at dem der er kloge, faktisk godt kan have ret, så kommer der til at ske noget, og vi kan stige fra en vælgertilslutning fra 5 til 10 %.

Lad os sammen kæmpe for, at vi når fordums højder og engang - ingen ved hvornår - når de 15 % (= 27 mandater). Men det skal ikke være en BCV-regering (også kaldet VKR- el. RVK-regering) som i 1968-71. Den må gerne sidde i næsten 4 år, men det skal være en AFB-regering (S-SF-R). Der er brug for nyt blod. Der er brug for friske kræfter, som bærer Danmark væk fra den katastrofekurs, som VKO har kørt med i næsten 10 år. Riget fattes penge, og humanismen har ringe kår.

Skål ;-) DETTE ER ALVORLIGT MENT, KÆRE VENNER

For en stærk radikal bevægelse i Hovedstaden

Wed, 17 Mar 2010 20:23:59 GMT

Jeg kandiderer til posten som formand for Hovedstadens radikale vælgerforening og vil her præsentere nogle af mine tanker! Jeres spørgsmål, forslag og betragtninger er meget velkomne!

Vi skal være det parti, som insisterer på den demokratiske inddragelse af borgerne. Det parti som engagerer dem, organiserer dem og giver dem værktøjer til at gøre en forskel. Sådan skal vi skabe en stærk radikal bevægelse.

Men alt holdbart politisk virke starter med en politisk vision og mennesker, som vil kæmpe for den. Hovedstadens radikale Vælgerforening er landets største radikale forening og har rødder længere tilbage end selve partiet. Hvad er mere oplagt, end at vi går forrest i kampen for en stærkere politisk profil og folkelig forankring af den?

Jeg stiller derfor op som både politisk og organisatorisk formand. Hvis hovedstaden vælger mig, skal vi til at mene noget mere og kæmpe for det - alt i mens vi bliver klogere og samler vælgere bag os!

Som formand vil jeg arbejde for:

Skarpeste bud på det, borgerne bekymrer sig mest om
Vi har base i en radikal ideologi, som generationerne før os har skabt og fornyet. Den viger vi ikke fra. Men samtidigt må vi som et levende parti til hver en tid kunne fremvise de mest gennemtænkte løsninger på de samfundsmæssige udfordringer, borgerne er mest optaget af.

Ægte inddragelse
Mens andre partier centraliserer, topstyrer og forsimpler, skal vi radikale gå en anden vej. Vi skal i handling vise, hvordan vi inddrager og giver ansvarsfulde borgere optimale betingelser for at gøre en forskel for samfundet. Vi tør gå nye veje – og vi tør tage debatter, som alle bliver klogere af.

Frisind, ligeværdighed og en ny radikal generation
Danmark har brug for modige politikere, som tænker på tværs, som tør prioritere, og som kæmper for frisind, ligeværdighed og det fælles bedste. Derfor er der brug for det Radikale Venstre – partiet, der som ingen andre evner at sætte sig ud over enkeltgruppers særinteresser og privilegier. Denne nye generation af radikale politikere skal vokse frem et sted fra – jeg synes det er oplagt, at de rejser sig i Hovedstaden.

I håb om dit input, så dette indlæg kan blive startskuddet til en online udvikling af grundlaget for mit formandskandidatur i Hovedstaden!

Er debatten slut, eller holder vi bare pause

Wed, 17 Mar 2010 17:02:14 GMT

Det var ikke meget debat regeringens 9ne lovindgreb på flygtninge og integrationsområdet, på lige så mange år, har skabt i den her omgang. jeg har ikke kunne finde nogle artikler på net aviserne i dag, det på trods af at integrations ministeren var i samråd i folketinget i dag, Hun leverede en gang udenoms og ikke svar på spørgsmål i 3 kvarter. Det har ikke givet nogle avisoverskrifter, i min optik betyder det, at flygtninge og indvandre ikke sælger aviser mere. Aviserne er fulde af økonomiske spørgsmål national bank direktøren der bliver modsagt at finansministeren.
Som jeg læser debatten i dag har DF mange store problemer med at få spalteplads, selv om Peter Skårup forsøger at kloge sig på økonomi, løkkes det efter min ringe mening ikke, selv jeg føler mig klog nok til, at høre ham famler sig gennem Journalistens spørgsmål.
Kan vi håbe på at det at flygtningespørgsmålet tilsyneladende ikke sælger Aviser også er udtryk for at befolkningen er blevet lidt mere lydhør for nuancerne?
Den debat er ikke ovre endnu da loven skal 1 - 2 - 3 behandles

Tunneløkonomi, elefanter og andre indtryk fra Mellemøsten

Wed, 17 Mar 2010 13:23:21 GMT

Udenrigspolitisk Nævn var i uge 10 på studietur til Damaskus, Beirut, Jerusalem, Ramallah og Hebron. Det var grænseoverskridende for mig at være der selv - i de byer som gang på gang har leveret største konflikthistorie i radio- og tv-avisen. Jeg synes, at jeg voksede op med borgerkrigen i Libanon.

Mens vi sad i lufthavnen i Amman i Jordan og ventede på vores fly til Tel Aviv, tonede den amerikanske udenrigsminister Joe Biden frem på tv. Det var en live transmission fra det pressemøde, hvor han offentliggjorde nyheden om, at nu begynder indirekte forhandlinger mellem israelere og palæstinensere om en fredsproces.

Den melding løftede humøret i delegationen. Vi havde netop forladt Damaskus og Libanon, og selvom der var anslag til positive udviklinger, stod fredsbarometeret alligevel lavt. Så udsigten til forhandlinger mellem israelere og palæstinensere, uanset at de skulle være indirekte, var en virkelig god og velkommen nyhed.

Da jeg et par timer senere tændte for CNN på hotelværelset i Jerusalem, var breaking news pludselig, at israelerne annoncerede 1600 nye bosættelser i Østjerusalem. Fredsbarometeret faldt omgående. Fra usikkert til elendige udsigter. Det kommer jeg tilbage til.

En af de ting, jeg med spænding havde ventet på, da vi landede i Tel Aviv, var at høre, om vi kunne få adgang til Gaza. Vi vidste godt hjemmefra, at det ville blive svært, men efter internationalt pres havde EU’s udenrigsminister Lady Ashton og FN’s generalsekretær Ban Ki Moon, fået adgang. Derfor var det danske udenrigsministerium blevet bedt om at se, hvad de kunne gøre. Vi ville gerne ved selvsyn opleve, både hvad situationen er i Gaza, og at se hvordan de danske bistandskroner bliver brugt. Vores anmodning blev mødt af et blankt nej.

Derfor kan jeg kun vurdere situationen i Gaza ud fra indtryk og samtaler med de mennesker, vi mødte i Jerusalem, men som har deres daglige gang i Gaza. I øvrigt fik vi aflyst et møde, fordi en enkelt slet ikke fik lov til at rejse ud af Gaza for at møde den lille danske delegation i Jerusalem. Tankevækkende.

På den positive side fik jeg at vide, at FN’s organisation, der hjælper palæstinensiske flygtninge, hvert år arrangerer sommerlege for børnene i Gaza. Sjov og ballade, hoppeborge og hullahop-ringe og andre sommerfornøjelser for børn. Sidste år deltog cirka 250.000 børn i arrangementerne. I samme periode kunne de arrangementer, som Hamas stabler på benene, kun tiltrække godt og vel en tyvendedel. Men det er svært for folk i Gaza at opbygge og leve almindelige liv, for ingenting kommer ind og ingenting kommer ud, der hvor Gaza grænser op til Israel.

Det har ført til et fænomen, som de kalder tunneløkonomi. Der er op til 1.000 tunneler fra Egypten og ind i Gaza. Efter sigende findes der sågar en i den zoologiske have i Gaza, som lige har fået nye løver ad den vej. Dem er de så glade for, at de nu også vil have en elefant (!) Tunneløkonomien må være ekstremt velorganiseret med import/eksport-papirer, toldere og alt, hvad der ellers hører til toldarbejde, og det betyder samtidig, at Hamas er særdeles økonomisk velfunderet.

Det forekommer mig paradoksalt at ville gøre livet så svært som overhovedet muligt for dem, der giver et tilbud til børnene i Gaza om et liv med uddannelse, demokrati osv, mens dem der står for det stik modsatte har en særdeles lukrativ vej til at finansiere deres forehavender gennem tunneløkonomien.

Vestbredden har været besat i 43 år. Når vi i den danske delegation kørte langs det, de kalder hegnet, men som rigtig mange steder er en fem-syv meter høj betonmur, blev den besættelse meget konkret. Det var den også, når vi kørte på de veje, der er forbeholdt israelere og andre med international baggrund, mens palæstinenserne er henvist til et parallelt vejsystem af en helt anden standard. Der er cirka 500 kilometer vej, der på den måde er forbeholdt israelere.

Jeg står 100 procent bag staten Israels ret til at eksistere og dens ret til selvforsvar. Der er ingen formildende omstændigheder, når det kommer til selvmordsbomber eller raketangreb på civile. Det, der er tankevækkende hos mig, er, at det altid er ekstremisterne, der får lov til at sætte dagsordenen. For uanset hvordan man vender og drejer det, er der ikke noget alternativ til fred. Status quo er ikke en mulighed. Og tanken om krig er helt åbenlyst forfærdelig.

Amerikanerne sagde klart fra, da de fordømte Israels planer om 1600 bosættelser i Østjerusalem. Israelerne har også efterfølgende beklaget, men spørgsmålet er, om de er klar til at skrinlægge alle planer om bosættelser for at få gang i en fredsproces. Der er blevet gjort alt det internationale forarbejde, der er brug for. FN-resolutioner, fredsprocesser, det arabiske fredsinitiativ, der anerkender staten Israel, og køreplaner for fred. Ja, der er endda en løsning: En to-stats løsning med en grænsedragning, der følger den grønne linje og passende bytteordninger i en række konkrete tilfælde.

Det er ikke min konflikt. Det er ikke vores. Men fred i Mellemøsten står for mig som noget af det største, der kan ske. Derfor skal vi sørge for, at parterne oplever et benhårdt pres for at løse konflikten. Pres fra både EU, som endda nu har sin egen udenrigsminister, så vi kan tale med én stemme, og fra USA. Hvis vi kan levere presset, så kan det være, at fredsbarometeret stiger, så vi kan begynde at håbe på varig fred.

Det håber jeg. For der er ikke noget alternativ.

Du kan se mine billeder fra rejsen her

Verdens dyreste folkeskole - cheap is beautiful.

Wed, 17 Mar 2010 10:16:17 GMT

Demagogi og publicitet.

"Vi har verdens dyreste folkeskole" er et udsagn, vi hører igen og igen. Det er blevet et af regeringens mest brugte argumenter, når den vil tilskynde danskerne til at forstå regeringens mange ønsker om at forarme og deregulere kommunernes drift af folkeskolen.

Verdens dyreste folkeskole - intet mindre. Udsagnet bliver oftest brugt negativt. Det burde være positivt, at vi ønsker at satse på en god uddannelse til alle. Heldigvis, er det svært at tage sådanne politiske udsagn alvorligt.

Politikere, der mangler indsigt, fantasi og kreativitet, og som ikke selv kan bidrage positivt i udviklingsdebatten om folkeskolen prøver at nedgøre den.

Der ligger en klar undertone af privatskoletænkning i mange af udsagnene.

For selvfølgelig har vi en af verdens dyreste folkeskoler, ligesom

det er en selvfølge, at vi har et af verdens dyreste sundhedssytemer,

og selvfølgelig har vi et af verdens bedste social- og arbejdsløshedssytemer,

- ellers var vi jo ikke landet med et af verdens mest udviklede velfærdssystemer.

Selvfølgelig kan alle vore systemer blive bedre og ikke nødvendigvis dyrere.

Vi har jo også et af verdens dyreste demokratier. Men vi ønsker at fortsætte med både at udvikle og at være nationaløkonomisk ansvarlige. Vi ønsker alle vore borgere med i den udvikling. Vi er hverken USA eller Uganda. Vi ønsker ikke, at fattigdom sætter grænser for muligheden til at få en uddannelse.

Vi må naturligvis værne om vores velfærd - desværre på bekostning af de aller, aller rigeste og godsejerne.

Regerings parolerne: "Lær at spare" - "lær af de billigste" - "cheap is beautiful" - "skru tiden tilbage". Regeringen opfordrer os igen og igen, samtidig med den beder os om at "svinge dankortet". Men nej, når det er lykkedes for os, at nå så gode velfærdsresultater, er det vigtigt, at vi fortsat er åbne for nytænkning, og samtidig forstår, at vi ikke alene skal lære af dem, som ligger bag os i velfærdsudviklingen, selvom regeringen måtte ønske det. Vi er endnu ikke en minimalstat.

Danmarks største succes som velfærdsnation består i, at tidligere regeringer har forstået ligeværdet, skolens betydning, og samtidig har kunnet holde fattigdommen i ave. De har forstået at ligestille befolkningsgrupperne ved netop at give lige muligheder til uddannelse. Folkeskolens rammer for at skabe gode muligheder er helt centrale. Uddannelse, uddannelse, udannelse.

Vi har verdens dyreste soldater, kampvognsfører og kamppiloter. Jeg hører sjældent, at det er et problem. Men det er næppe en god idé.

Vi fremavler verdens dyreste tomater, hvede, svin og kvæg.

Vi har verdens mest forgældede, mest støttede og mest forurenende landbrug.

Joe - der er meget, vi er gode til. Og vi har meget, vi kan blive bedre til. Derfor er uddannelse et helt centralt mål for vores kommende generationer.

Pas på vore folkeskoler - de er ikke en selvfølge.

Med venlig hilsen

Preben Mousten

Seneste Ledighedstal i Danmark

Wed, 17 Mar 2010 09:49:17 GMT

Ledighedstal 2010M01 iflg Danmarks statistik:

Bruttoledige 174 801

ledige dagpengemodtagere 120 079

Ledige kontanthjælpsmodtagere 17 760
Aktiverede dagpengeberettigede 22 011
Aktiverede kontanthjælpsmodtagere (arbejdsmarkedsparate) 14 950

EU taler for første gang med én tunge i udenrigspolitisk spørgsmål

Wed, 17 Mar 2010 08:50:44 GMT

Et element i Lissabon-traktaten var, at der skulle udpeges en fast formand for udenrigspolitisk anliggender, i daglig tale en EU-udenrigsminister, der skulle kunne repræsentere EU i udenrigspolitiske sager.

Valget af den første EU-udenrigsminister blev den temlig ukendte britte Catherine Ashton. Skeptikere har sået tvivl om hvorvidt det overhovedet ville være muligt for de 27 medlemslande at nå til enighed om en fælles holdning til udenrigspolitiske spørgsmål.

Igår kunne Catherine Ashton så for første gang komme med udtalelse på vegne af EU. Det drejer sig om Israels beslutning om at tillade opførelsen af 1600 boliger i Østjerusalem, der hovedsagelig er befolket af palæstinensere. Catherine Ashton kritiserede denne beslutning da den betyder at den i forvejen spinkle fredsproces bringes til ophør.

Jeg synes det er fantastisk at EU så kort tid efter at EU-udenrigsministeren er udnævnt kan udtale sig om et så vigtigt et emne som vi i Radikale Venstre vel kun kan støtte op om.

Om højskoler landet rundt.

Wed, 17 Mar 2010 08:15:51 GMT

Når Den østjyske Længdebane og jernbanen fra København til Esbjerg er elektrificeret, så kan Folketinget flytte til Fredericia og Danmarks Radio til Middelfart, der ligger tæt ved Jelling, der ligger midt i landet. Kolding får et hospital, der er fri for parkeringshuse og Esbjerg Højskole er en vicevært- og pedelhøjskole med en politihøjskole, hvor distriktsbetjente er studerende; de kan også være pedeller og viceværter.

Askov Højskole og Rødding Højskole udvikler man til kursuscentre for erhvervslivet i Det sydvestlige Danmark og søspejdere i Esbjerg får et skoleskib som ”Jensine af Haderslev”. JydskeVestkysten har naturligvis en medarbejder i Husum i turistsæsonen, der beskriver erhvervslivet og de blomstrende forhaver i Slesvig.

I må kigge Tirsdagsanalysen

Wed, 17 Mar 2010 07:11:44 GMT

Efter 28 minutter taler de om Radikal.

news.tv2.dk/video/index.php/group-22324035.html

Skal brugerbetaling indføres?

Om en pædagogisk brugsforening.

Wed, 17 Mar 2010 05:22:59 GMT

Jørgen Banke (1877-1953) var skolelærer i Esbjerg og indførte emneundervisning på Stormgade Skole; som bibliotekskonsulent grundlagde han skolebiblioteket og folkebiblioteket; han så Askov og Arnfred som et seminarium for lærere til højskoler, efterskoler og friskoler og tog hånd om Arne Sørensen som kommende højskoleleder på Esbjerg Højskole, men Arne Sørensen opdagede som Kresten Kold, at motivationen for at lære nyt mangler ved en undervisning hos tilhængere af en totalitær ideologi, så han oprettede Dansk Samling.

Skolebiblioteket som en pædagogisk brugsforening og folkeskolen som kulturskole for de folkelige foreninger endte på folkebiblioteket, hvor de frivillige foreninger aldrig kunne opstille deres foreningslitteratur og bogsamlinger; litteratursamlingen om fiskeri finder man på Fiskerimuseet i Esbjerg; emneundervisning endte som projektorienteret undervisning uden projekter på RUC.