Indlæg af Jesper Luthman - radikale.net

Arbejdet med frivillige er fantastisk, vanskeligt og en fin balance

Mon, 28 Feb 2011 09:48:23 GMT

Som ildsjæle i Manus valgkampagne er vi bundet sammen af det fælles mål om at få Manu i Folketinget med det bedst mulige resultat for Radikale Venstre. Men hvordan vi optimerer kampagnens effekt og sikrer, at alle frivillige har et tilhørsforhold til kampagnen, er en stor udfordring.

Vi arbejder derfor med en klar målsætning i kampagnearbejdet og i udarbejdelsenaf kampagnens strategi og aktiviteter. Der skal være nærhed, der skal være udfordringer og det skal være professionelt.

Vi efterlever nærhedsprincippet ved at tænke horisontalt ift. de frivillige. Der må aldrig være for stor afstand mellem en frivillig eller Manu. Manu er tilgængelig på telefon, og han prioriterer at være til næsten alle arrangementer, så den direkte kontakt skabes. Den er vigtig, så de frivillige og Manu kan udveksle ideer om politik eller udfordringer i kampagnearbejdet.

Vi lægger vægt på, at der er udfordringer, som passer til de frivilliges kompetencer. Det skal være sådan, at hvis man gerne vil arbejde i kampagnen, så skal ens kompetencer bruges i arbejdet. Vi prøver derfor hele tiden at møde folk og udfordre dem, når vi ses til arrangementer eller via vores online kommunikationsfora. Vi har forsøgt at have en organisation, der understøtter, at de frivillige finder den ’rigtige hylde’. Manu kan dog ikke være der altid, så derfor skal de frivillige have sat ansigter på andre i kampagnen – vores tovholdere, der på den måde bliver bindeleddet. Tovholderne er nemlig en del af kampagneledelsen, så de har indsigten i sammenhængen. På den måde kan man være med i en mindre gruppe og stadig opleve at være en del af en større sag.

Af konkrete eksempler på aktiviteter kan nævnes vores Tænketanksmøder, der giver os muligheden for at mødes og lave konkret politik målrettet medierne – alt fra små politiske ideer til dele af større politiske projekter. I Skriveværkstedet mødes vi og sætter politik på skrift og til de fælles Kampagnemøder får alle et indblik i den samlede kampagne og de andre frivilliges arbejde. Her får man også mulighed for at sætte ansigt på frivillige i andre grupper og også komme med nye ideer til kampagnen.

Vores tilgang til frivillige er både et udtryk for, hvad vi tror på, men også et forsøg på at være noget mere end ’blot’ en samling frivillige. Vi ønsker, at den enkelte oplever en professionel kampagne. Derfor skal måden, vi kommunikerer på, indholdet vi kommunikerer og den samlede kampagne udtrykke en seriøsitet og ansvarlighed. De frivillige lægger mange timer hos os – derfor skal vi også tage dem meget seriøst og anerkende indsatsen. Derfor har vi bl.a. fået udviklet en Frivilligportal, hvor de frivillige skriver en profil, der udover kontaktdata også indeholder en mulighed for den enkelte til at fortælle os sine interesser og mål med sin deltagelse. På den måde kan vi matche den enkeltes ønsker til de tilbud og muligheder, der er i kampagnen.

Det kan lyde som om, det hele bare kører. Men vi har lige så mange udfordringer som andre, der arbejder med frivillige. Kampagnen har nu kørt over lang tid og derfor har vi set, hvordan det går op og ned. Valgrygter og store politiske sager giver med det samme en øget interesse hos de frivillige. Pludselig dukker rigtig mange af de 180 i systemet op med en iver for at komme i gang – det skal vi kunne håndtere. Ferier og nedgangsperioder gør lige det modsatte – men vi har stadig opgaver, der skal løses. Derfor skal vi både kunne holde dampen oppe – og nede, hos de frivillige. Vi skal kunne dække alt fra de politisk interesserede, grafikerne og de hjemmesideinteresserede med holdninger til dem, der bare vil dele materiale ud eller hænge en plakat op.

Det er derfor en fin balance at arbejde med frivillige. Det kræver opmærksomhed og tålmodighed og et krav om at kunne se arbejdet på den lange bane – ikke bare ét valg eller en valgforberedelse. Det er et langt sejt træk – men det betaler sig i den sidst ende!

Det er ikke fordi, vi har fundet opskriften. Vi har et bud – og vi prøver os hele tiden frem. Men efterhånden synes vi, det hænger meget godt sammen.

Formål med Tænketanken

Wed, 28 Apr 2010 09:42:25 GMT

Er du kreativ, sulten og i formidabel radikal grundform, er du inviteret med. Der er brug for alle radikale (og gerne deres venner), der vil hjælpe med at markere Radikale Venstre i de kommende år. Der bliver hård kamp om stemmerne, men vi vil være klar!

Tænketanken mødes ca. hver 2. måned. Vi brainstormer, får ideer – og realiserer dem: Vi formulerer konkrete forslag til politiske udmeldinger, der hurtigt kan komme ud. Du ser effekten og konsekvensen af dine ideer!

Det er dine ideer, vi vil have. Dog vil der enkelte gange være en oplægsholder. Vi arbejder altid fokuseret med et emne. Vi prøver os frem, og sørger for at det er interessant og sjovt at være med.

Håber du er klar!

Kontakt Manu Sareen på mail manu@manu.dk, send en sms eller ring på mobil 22 64 16 05

Sundhedsministeren på afveje

Mon, 15 Feb 2010 08:11:25 GMT

Vigtig viden om danskernes sundhed går i dag tabt. Vi skal indsamle de gode erfaringer på tværs af kommunerne. Uden en fælles 'GPS' finder vi vej på ren mavefornemmelse. Kommunerne kører rundt i ukendt terræn uden hjælp til retningen.

Opgaven bør ligge på nationalt niveau, så alle kan bruge resultaterne. Men sundhedsministerminister Jakob Axel Nielsen vil ikke sætte penge af. Han siger blot, at det er kommunernes eget ansvar.

Tag ansvar Jakob - find retningen - til gavn for hele samfundet!

Vi valgte pesten

Thu, 19 Nov 2009 08:01:57 GMT

Bo Nissen Knudsen har skrevet et rigtig godt indlæg, som fortjener ros!

"Som så mange andre aktive radikale nok har oplevet det, er jeg i løbet af dagen blevet bestormet af venner og bekendte der har spurgt mig hvad i alverden vi har gang i. Selvfølgelig i anledning af konstitueringsaftalen med Dansk Folkeparti i København.

Nu har jeg fået en chance for at høre vores forhandleres egen udlægning af forløbet, og jeg synes jeg kan give et lidt mere kvalificeret svar.

Først og fremmest er en konstituering en teknisk aftale. Der ligger ikke noget politisk indhold i den, og vi bliver ikke mere enige eller uenige med DF af at have konstitueret os sammen med dem. I Folketinget forpligter man sig politisk til hinanden når man danner regering sammen - sådan fungerer en konstituering på rådhuset ikke. Når først man har konstitueret sig, starter man forfra på alle politiske slagsmål - og nåja, samarbejde om dét man kan blive enige om.

Vi gik til valg på at ville fastholde vores borgmesterpost og at gøre alt for at forhindre DF i at få en borgmesterpost - først og fremmest posten som integrationsborgmester. Det lykkedes, og det er egentlig et forbløffende godt resultat af vores forhandlere at opnå dét med bare fem mandater. Så vi har ret beset kunnet holde vores løfter, og det er der god grund til at være glad for - selvom vi absurd nok skulle have hjælp af Dansk Folkeparti selv til at holde løfterne. De fik nogle udvalgsposter som de alligevel ville have fået, og de fik en hel del 'pengeposter' - nogle af de 'ben' som fordeles til københavnske politikere ved hver konstituering og som partierne sjældent praler med at have skaffet sig. Heller ikke Radikale Venstre.

Imidlertid gik vi også til valg på at en stemme på Liberal Alliance var en stemme på Dansk Folkeparti. Venstre, Konservative og Liberal Alliance var nemlig i valgforbund - en anden teknisk konstruktion som ikke nødvendigvis indebærer at man er politisk enige. Jeg syntes og synes at det var rigtigt at sige det i valgkampen, men selvfølgelig kommer vi meget let til at fremstå som hyklere nu.

Den beslutning som vores forhandlere skulle tage efter en lang nats forhandlinger, var med andre ord om vi skulle maksimere vores praktiske politiske indflydelse, eller om vi skulle fremstå rene og troværdige udadtil, men uden at have reel indflydelse.

Jeg har fuld respekt for at vores forhandlere valgte at tage indflydelsen, mens jeg er knapt så sikker på at det er det rigtige valg på længere sigt. Som Manu Sareen i fuldt forståeligt raseri har påpeget, er troværdighed noget af det vigtigste at have som politisk parti, og vi kan have nok så meget ret i at tage alt det ansvar og den indflydelse vi kan komme i nærheden af, men det nytter ikke så meget når man skal holde et kvarters foredrag om Københavns styreform hver gang man skal forklare hvorfor vi "gik i kanen med Dansk Folkeparti". Det er sådan det bliver opfattet, og det er kun hardcore politiske nørder som kigger ind bag det billede som selvfølgelig bliver tegnet af os nu.

Hvilken lære man som parti alt i alt skal drage af konstitueringen, er jeg ikke sikker på, men én ting er jeg dog sikker på som politisk aktiv: Det må nu være fuldstændigt klart at Københavns håbløse styreform med udvalgsstyre og syv borgmestre er så gennemført tåbeligt at det ikke kan gå hurtigt nok med at få ændret det. Ikke alene betyder det et ekstremt ineffektivt bystyre, men de politiske spilleregler er så latterligt indviklede at det er umuligt bare at få konstitueret sig uden sådan et skybrud af lokumsaftaler, knive i ryggen og byzantinsk indviklede procedurer at borgerne ikke kan undgå at få massiv lede ved alle de politikere som deltager i spillet. Lige nu rammer det os selv hårdest, men vi er jo bestemt ikke de eneste.

Vi må have et enkelt og gennemskueligt system med flertalsstyre så hurtigt som muligt - det nuværende system ødelægger både vores by og vores demokrati."

Manglende boligstrategi i København

Mon, 16 Nov 2009 06:13:07 GMT

Prøv at forestil dig et København, hvor unge, der søger ind på en uddannelse, ikke behøver at være nervøse for, om de kan finde et sted at bo ved studiestart. Eller et København hvor unge under uddannelse, der vil flytte sammen og måske få børn, rent faktisk kan finde en ungdomslejlighed, de kan betale. Et København hvor unge ikke dumper eksamener, fordi de har travlt med at lede efter bolig. Eller et København hvor færdige kandidater ikke er nødt til at overveje job og bolig uden for byen eller vælge at gældsætte sig over begge ører for at få en hverdag til at hænge sammen. Sæt det så sammen med det faktum, at København vil vokse med 45.000 nye indbyggere frem mod 2020, hvor af mange vil være studerende. Så er det desværre en virkelighed, der også vil være fremover, hvis der ikke gøres noget.

Det kan dog lyde som en dårlig joke, når det påstås, at der er for få boliger i København. Nogen vil sikkert indvende, at der aldrig har været flere ledige, dvs. ubeboede, boliger i København end lige nu. Islands Brygge, Sluseholmen og Frederikskaj i Københavns Sydhavn er da også gode eksempler på områder, hvor adskillige boliger står tomme og venter på ejere og lejere. At der er for få boliger i København er derfor ikke et problem, der vedrører udbuddet af ledige boliger. Ledige lejligheder er der nemlig desværre nok af. Til gengæld er der et alt for lille udbud af tilgængelige lejligheder til de københavnske borgere og tilflyttere. Specielt en udsat gruppe af københavnere er de mange studerende, som bor i byen og de mange, der hvert år flytter til hovedstaden for at påbegynde deres studier.

Tidligere i år forestod den selvejende institution Danske elever og Studerendes Kollegieråd (DSK) en undersøgelse af 3.210 studerendes boligforhold i København og Århus. Undersøgelsen havde til formål at afklare, hvilke forventninger unge studerende har til de boliger, som de lever i. Undersøgelsen afdækkede de studerendes holdning til de forhold, som de lever under og de muligheder, de har til rådighed, når de flytter hjemmefra eller blot flytter fra en studiebolig til en anden.

Det fremgår klart af undersøgelsen, at de studerende oplever, at deres boligforhold spiller ind på, hvordan de klarer deres studier. Hvis de befinder sig i gode og tilfredsstillende rammer i hjemmet, resulterer det ofte i gode præstationer på studiet. Derimod kan en usikker boligsituation have en negativ indvirkning på deres resultater.

Af undersøgelsen kan der fremhæves en række fællesnævnere i de forhold, som studerende lægger vægt på, når de skal beskrive deres ønskestudiebolig. De to overordnede er pris og beliggenhed; at boligen ikke skal være for dyr at bo i, og at den skal have en central beliggenhed i byen. Dette er to meget selvfølgelige kriterier i den forstand, at de fleste københavnere drømmer om en billig og centralt beliggende bolig. Dog er det forståeligt, at studerende også er optagede af sådanne forhold i lyset af deres økonomiske formåen. Af undersøgelsen sluttes det nemlig, at en studerende på SU har et økonomisk rådighedsbeløb på 0kr til boligudgifter, hvis vedkommende ikke har et SU-lån. Modtager den studerende derimod SU med SU-lån, har vedkommende 2.461kr til huslejen. Så fremdeles fortsætter tabellen i rapporten, indtil den til sidst når en studerende på SU med SU-lån og 17 timers ugentligt studiearbejde til 112kr/timen. Denne studerende har et beløb på 6.949kr som grænse for sine økonomiske boligudgifter.

Dette hænger faretruende tæt sammen med rapportens andet udsagn om, at ønskestudieboligens centrale beliggenhed i byen er et andet forhold, der spiller en stor rolle for de studerende. Ligesom med økonomien er det indlysende, at studerende gerne vil bo i nærheden af andre unge og medstuderende og tæt på deres uddannelse, så man kan deltage i for eksempel læsegrupper. Ligesom de nemmere kan benytte sig af de kulturelle muligheder, der findes centralt i byen. Dette sidste punkt er især oplagt, når det drejer sig om tilflyttere, der eksempelvis skal bo i København for første gang og gerne vil lære byen at kende indefra. Da de nyere lejelejligheder med en central beliggenhed i København koster 5000 – 7000kr, skal de studerende altså arbejde hårdt ved siden af studierne for at få råd til en af de ledige boliger, der kan leve op til deres forventninger og skabe en god ramme om deres studier. Der synes at være et modstridigt forhold i den kendsgerning, at studerende skal arbejde ekstra hårdt ved siden af studierne for at få råd til en tilfredsstillende bolig med en positiv indvirkning på deres studiepræstationer! Nutidens København kan med al tydelighed ikke leve op til de studerendes forventninger.

Københavns Kommune skal ikke til at bygge en masse boliger selv. Det er der andre, der er meget bedre til. Københavns Kommune skal sikre, at visionen for fremtidens København lægges tydeligt frem. Der er i budget 2010 for København besluttet at bygge 850 boliger frem mod 2013. Af dem bliver 25% til ungdomsboliger. Det er en start, men når der siden 2005 kun opført 173 almene familieboliger og kun 12 billige boliger, så er vi desperat bagud. Kommunen har derudover igennem en årrække forsøgt at ommærke små familieboliger til ungdomsboliger, men her er kommunen og de almene boliger meget langt bagud planerne.

København har behov for en langsigtet boligstrategi. Vi er nødt til at have konkrete bud på, hvor vil have de 45.000 nye københavnere til at bo. Og det vel at mærke i en bolig, de kan betale.

København har i disse år vokseværk. Nye områder inddrages til beboelse. Ørestaden var for år siden ikke et sted, folk flyttede til frivilligt. Nu betales millioner af kroner for en bolig. Tusindvis af borgere bruger Field´s som handelssted og med metroen kan man komme til lufthavnen uden at skulle forberede en mindre rejse. Ørestaden viser desværre også, at lader man markedet afgøre alt, bliver der ikke bygget ret mange boliger, der er til at betale. Boliger der koster mellem 7-10000 kr. er ikke til studerende eller andre med lav indkomst. Fordelen ved at have unge og studerende i en bydel er, at de tiltrækker butikker, cafeer og lignende handelsliv, der giver liv i en bydel. Ørestaden er stadig lidt for ’tørlagt’ for netop disse tilbud.

Ser vi fremad har vi store muligheder ved Nordhavnen og Sydhavnen. Nordhavnen er allerede på tegnebrættet. Dog er man ved at gøre samme fejl, som man gjorde i Ørestaden. Man har en ide om, at boliger i 6000 kr-klassen er billige. Undersøgelsen fra DSK viser, at det er helt urealistisk at det kan betales. Derfor er vi nødt til at definere vores vision. Det bør være en vision, der sikrer blandede boliger i ejer-, andels- og almene boliger. Og det er boliger, der er til at betale for helt almindelige mennesker. Vi skal have et mangfoldigt København!

Manu Sareen: København skal have en erhvervsborgmester

Tue, 10 Nov 2009 06:26:37 GMT

Min gode ven Manu Sareen har skrevet et godt indlæg, som jeg synes, du skal læse!

"Fundamentet for at løfte kvaliteten på de offentlige ydelser og sikre københavnerne en hverdag, der er sundere, renere og gladere, er et velfungerende erhvervsliv, der skaber arbejdspladser til byens borgere. Derfor arbejder Radikale Venstre også for bedre vilkår for erhvervslivet.

Byens økonomiske fundament skal være fast og i vækst. Der skal midlertidigt mere til. Radikale venstre ønsker derfor, at Københavns kommune får en Erhvervsborgmester, der skal lægges ind under kultur- og fritidsborgmesterens område.

Københavns selvstændige erhvervsdrivende og ansatte i private virksomheder kender ikke kommunens rolle i forhold erhvervslivet. Det skaber frustrationer og skal tackles. Københavns Kommune skal være meget mere synlig som partner for erhvervslivet og meget mere aktiv i at opdyrke det erhvervsliv, vi gerne vil have i byen.

Erhvervslivet er en vigtig og helt uundværlig bidragsyder til vores by. Det er med til at skabe den by, vi bor i, og med til at profilere den. Hvis København skal være en attraktiv by at etablere og drive virksomhed i, så skal vilkårene være i orden.

Radikale Venstre har en række konkrete forslag:

Erhvervsborgmester i kommunen.
Københavns Erhvervscenter skal prioriteres og profileres og ligges ind under Erhvervsborgmesters område. Borgmesteren skal have en mere synlig og aktiv rolle i debatten om erhvervslivet i byen og iværksætter en meget mere synlig og udadvendt kommunikation.
Etablering af gældsrådgivning for alle gældsramte, herunder iværksættere. Personlig gæld er et stort tabuemne, og det har alvorlige personlige og sociale konsekvenser, men København skal værne bedre om sine iværksættere. I USA er iværksættermiljøet præget af, at iværksættere kan gå konkurs og starte op igen. Udover rådgivning og hjælp til budgetplanlægning m.v. til de mennesker som satser deres personlige økonomi på en idé, skal kommunen også kunne yde rådgivning, når det ender skidt. I dag er det for mange uoverkommeligt at skaffe sig hjælp og rådgivning for at komme ud af en gældssituation. Målet er, at det skal være nemt at få hjælp.
Dialogen mellem erhvervslivet og kommunen skal blive bedre. Problemstillinger som parkering, skiltning og reklame i det offentlige rum er områder, hvor vi skal finde løsninger, som bedre tilgodeser erhvervslivet uden at forringe miljøstandarden for borgerne. Målet er at høre erhvervslivet, når beslutninger træffes i de forskellige forvaltninger
Virksomhedernes kontakt med kommunen skal være mere effektiv og smidig. Både DI og IDA har op til kommunalvalget udarbejdet en række tiltag, som kan gøre livet lettere for erhvervslivet, f. eks. bedre overholdelse af betalingsfrister igennem bedre udnyttelse af elektronisk regnskabsstyring. Radikale Venstre er parat til at kigge på disse og andre forslag, der kommer fra erhvervslivet, og sætte dem på dagsordenen i Borgerrepræsentation efter valget.
Et af de erhvervsforslag, som vi gerne vil tage op, vedrører koordinering af erhvervsudviklingen mellem regioner og kommuner. Der skal etableres nogle formelle regionale og tværkommunale netværksorganisationer, der kan understøtte udviklingen af de rette erhvervsaktiviteter.

LOs klamme hånd allerede tydelig inden valget er overstået

Thu, 05 Nov 2009 07:52:18 GMT

Man kunne i går på berlingske.dk læse, at Venstre i København vil have udliciteret 40% af alle kommunale opgaver. Radikale er af princip enige i, at kan andre end kommunen lave opgaven billigere og med samme service, skal vi spare borgerne for penge. Det kan med tiden være med til at trimme kommunen, så vi kan sikre en høj service hele vejen rundt og med tiden også sætte skatten ned.

Frank Jensen kom til at udvise en moderat positiv holdning til forslaget. Det medføret med det samme en reaktion fra SF og Ø. Han blev kontant mindet om, at det jo var aftalt, at man ikke skal udlicitere. Det står jo i deres LO-aftale!

Hvis Frank eller andre københavnere troede, at det bare var en løs hensigtserklæring, så viser denne sag tydeligt, at den opfattes meget konkret. Hvis ellers gode ideer dømmes ude af LO, ja så støttes de ikke.

LOs klamme hånd viser sig som en kraftig knytnæve mod Franks valgkampagne. Mon han fortryder? Mon københavnerne husker det til 17.11? Jeg tror det!

Metrobyggeri: Reimar Bo blændet af tanken om at kunne fælde en minister

Tue, 03 Nov 2009 14:40:16 GMT

Søndag den 1.11.09 kunne man opleve en journalist, der fuldstændig havde mistet fokus på fakta og kun havde tankerne på de hede drømme om måske at kunne være med til at vælte en minister.

Sagen handlede om metrobyggeriet på Assistens Kirkegården. Et forløb som Reimer Bo, den pågældende journalist, smart havde fået modstandere af projektet til at fremlægge. Beskyldninger om løgn, svigt og lovbrud føj omkring i studiet. Reimer Bo viftede febrilsk med en stak papirer med gule lapper. Ja ja, det skulle jo se rigtigt ud.

Problemet er blot, at det ikke passer. Metrobyggeriet har haft utrolig opmærksomhed. Jeg har personligt læst både den meget lange VVM-redegørelse fra juni 2008 og deltaget i borgerhøringen i bydelen september 2008. Her var det klart, hvor stationen skulle ligge. At formanden for Folketingets Trafikudvalg ikke læser de tilsendte dokumenter skal jo ikke komme borgerne på Nørrebro til skade, der i den grad mangler en transportmulighed!

Jeg kan sagtens forstå, at følelserne hænger uden på tøjet, når det kommer til mindet om vores afdøde familiemedlemmer. Dog er det vigtigt igen at holde fakts fra følelser. Der er tale om 13 grave med gravfred eller fredede gravminder. Gravene er opgjort efter gældende juridisk praksis for, hvornår gravfreden ophæves. På kirkegården betyder det, at der således er tale om i alt 2 grave, hvor gravfreden endnu ikke er ophævet. De fredede gravminder er blevet taget ned og vil blive stillet op andre steder på kirkegården, og der er dermed to aktive grave i området. Den ene grav er blevet flyttet, mens den anden bliver bevaret under byggeriet.

Jeg synes ærlig talt ikke, de er særlig kønt, når en journalist af Reimer Bos klasse laver sådan en brøler. Han har en stor tillid blandt danskerne, så derfor skaber han også en masse uro, når han kører frem med sin propaganda.

Metro er godt for København. Den skulle være blevet bygget for mange år siden. Vi skal have folk hurtigere igennem byen, så der er et reelt alternativ til bilen. Med Metroen er København flyttet ind i en hel ny liga af storbyer, der har taget et kraftigt livtag på transport af tusindvis af mennesker - både ift arbejdslivet og dagligdagen.

Så Reimer Bo - det er en Om´er!

Er du ikke hjemme 17.11? Så skal du brevstemme!

Tue, 03 Nov 2009 06:02:19 GMT

Er du forhindret i at møde frem på afstemningsstedet på valgdagen, kan du stemme på ethvert folkeregister i landet - i København dog kun i Københavns Borgerservice.

Fra den 27. oktober 2009 kan du også brevstemme på en række biblioteker: Vanløse Bibliotek, Brønshøj Bibliotek, Bibliotekshuset Rodosvej, Vigerslev Bibliotek og Biblioteket Øbro Jagtvej.

Sidste frist for at afgive din brevstemme er lørdag den 14. november 2009

For at kunne brevstemme skal du vise legitimation, f.eks. kørekort, sundhedskort (tidl. sygesikringsbevis), pas eller bevis for personnummer. Tag dit valgkort med, hvis du har modtaget det.

Se mere her: http://www3.kk.dk/sitecore/content/Subsites
/valg/SubsiteFrontpage/Brevstemme.aspx

Flere faste løberuter i København

Mon, 02 Nov 2009 06:31:05 GMT

Jeg var i går ude sammen med løbeklubben Sparta til marathonopstart. 13 km i godt tempo igennem byen. Jeg løb også med sidste år og hver eneste søndag dukker over 1000 mennesker op, der løber fra 10 og op til næsten 30 km inden Copenhagen Marathon.

På mit hold var vi 139! Og det er både de trænede og utrænede! Det betyder, at Sparta formår at få rigtig mange mennesker ud og løbe. Os der dukker op, gør det jo bl.a. for at have nogen at mødes med, så man kommer afsted.

Men den vigtigste grund tror jeg er, at man har en fast rute at løbe efter. Man skal ikke tænke så meget - bare dukke op og løbe. Den Grønne Løberute i København (http://www.kk.dk/byensgronnepuls.aspx) er et godt eksempel på, hvordan det kan gøres. Men vi skal have flere ruter og over hele byen!

Så kan man løbe selv, sammen med vennerne eller tage løbebarnevognen med ud på et par km. og se byen - fx om søndagen, hvor den stadig er helt stille!