Indlæg af Margrethe Vestager - radikale.net

Venstres bondeanger

Fri, 27 Aug 2010 12:02:09 GMT

Regeringen fremlagde deres finanslovsforslag i tirsdags. Et perspektivløst, uansvarligt og utroværdigt udspil, der ikke løser nogle af Danmarks allerstørste fremtidige udfordringer.

Det vender jeg tilbage til, men lad mig starte et andet sted, nemlig for nogle uger siden. Her gjorde nogle fremtrædende Venstre-politikere status over indsatsen det seneste årti. Og den nøgterne realisme i vurderingen af regeringens indsats lod endelig til at have nået venstrefolkene selv.

Jens Rohde, der var en markant politisk ordfører og nuværende medlem af Europaparlamentet for Venstre, sagde blandt andet: "I dag ville jeg nok have kæmpet hårdere for, at en god økonomi ikke måtte bruges som sovepude i forhold til det, vi egentlig kom her for".

Også Christian Mejdahl, der er tidligere formand for Folketinget, har vurderet indsatsen: "Det er lidt svært at indrømme, at man har svigtet, men jeg erkender, at vi var nogen, som gik med lidt bange anelser, og som ikke råbte højt nok".

Han hæfter sig ved Fogh Rasmussens gentagne afvisning af økonomernes advarsler. Med rette.

Et opsving er soldet op, mens skattestoppet har kostet over 100.000.000.000 kr. Kontraktpolitikken satte en effektiv prop for al diskussion om langtrækkende reformer, og Danmark var ikke forberedt på finanskrise og desværre heller ikke til den truende velfærdskrise.

Det gør ondt i statskassen, når krisen kradser. Problemet er, at det kan komme til at gøre endnu mere ondt, fordi dårlig økonomi rammer de mennesker, der er mest udsatte og sårbare. Allerede nu har VKO bekendtgjort nedskæringer i kommunerne og beskæring af børnecheck, uddannelse og forskning. Altså det vi skal leve af i fremtiden.

Nationalbanken kan fortælle, at statens bruttogæld i juli rundede 700 milliarder kr. – det højeste niveau i fem år. Det er et resultat af krisen og viser, at Danmark nu både har problemer med gældsætning, uhyggelig lav produktivitet, svækket konkurrenceevne og uløste problemer med at finde mennesker nok til at forsørge de mange, der går på en velfortjent pension i de kommende år.

Med andre ord: Regeringen har soldet opsvinget op, og vi står med en elendig økonomi og udsigt til det værre.

Nu handler det om at tage politisk ansvar - Radikale Venstres varemærke. I sidste uge fremlagde vi vækstudspillet ”Vækst der virker”, for Danmark skal have en strategi for vækst og innovation. I næste uge fremlægger vi vores bud på en finanslov, og jeg vil allerede sige nu, at der kommer andre boller på suppen. Der skal tænkes langsigtet, så vi ikke efterlader en ubetalt regning i str. XXL til vores børn og børnebørn. Vi vil tage hånd om de udsatte grupper i samfundet, og vi vil sørge for, at udlændinge bliver behandlet værdigt i Danmark.

Vi vil skabe en stærk økonomi, så velfærden er finansieret. Vi har en realistisk plan for dansk økonomi, der anviser, hvordan økonomien genopbygges efter flere års økonomisk slendrian og fejlagtig krisehåndtering. Vi ønsker reformer, hvor vi blandt andet afvikler efterlønnen. Det giver plads i budgetterne, så vi kan investere i vækst, forskning og uddannelse. En investering i fremtiden.

Bondeanger er en træls følelse. Men det er ikke nok at sige undskyld, og så tro man kan fortsætte linjen. Der er brug for en ny regering, der vil føre en ansvarlig, reformorienteret økonomisk politik. Det er Radikale Venstre parate til. Tag ansvar!

Tag ansvar på Facebook
Du kan være med til at tage ansvar med en Facebook-bølge, hvor du i kampagneperioden med jævne mellemrum fornyer din Facebook-status med en af følgende statusser:

Vær med til at tage ansvar: http://tagansvar.radikale.dk
Vi lytter. Også til økonomer: http://tagansvar.radikale.dk
Vi stoler. Også på udlændinge: http://tagansvar.radikale.dk
Vi tror. Også på lærerne: http://tagansvar.radikale.dk
Vi samarbejder. Også i Europa: http://tagansvar.radikale.dk

Tale til Copenhagen Goodwill Ambassadors

Wed, 25 Aug 2010 09:27:32 GMT

I går aftes talte jeg ved gallamiddagen for Copenhagen Goodwill Ambassadors. Det er danskere, som lever i udlandet - f.eks. Sydafrika, Canada, Cannes, Lichtenstein, Brasilien, Israel, England - og som gør et stykke frivilligt arbejde for at fortælle om Danmark og om København. Det skal de have en varm tak for!

De er i Danmark til et program, der både giver dem mulighed for at fortælle om, hvordan vi ser ud set fra de lande, som de bor og arbejder i - og for at se på innovation og forskning, uddannelse og virksomheder i København.

Middagen blev holdt på Danmarks Tekniske Universitet.

Jeg har vedhæftet talen (der er på engelsk fordi der var ægtefæller og gæster, som taler engelsk).

Klar. Parat. Kampagnestart

Fri, 20 Aug 2010 13:02:53 GMT

Klar. Parat. Start. Den største kampagne i Radikale Venstres historie nogensinde uden for valgkamp er blevet skudt i gang i denne uge under sloganet "Tag ansvar".

Vores kampagne kommer til at strække sig over de kommende måneder, og er netop indledt med vores årlige sommergruppemøde, hvor alle radikale folketingsmedlemmer over tre dage kiggede hinanden i øjnene og forberedte den kommende politiske sæson.

Det er som sagt en landsdækkende kampagne, og rundt omkring i hele landet har du måske lagt mærke til plakater, der hænger på togstationer og på standere i bybilledet. Plakater i vores nye blå- og magenta-design. Vi vil i kampagneperioden også reklamere på landets største nyhedssites på nettet, og i september og oktober slutter vi af med en række gadeaktioner rundt om i landet, som jeg glæder mig til at deltage i.

I forbindelse med kampagnen har vi valgt fire mærkesager ud, der er helt centrale for Radikale Venstre: Vi vil tage ansvar og arbejde for mere Europa, en sund økonomi, en værdig behandling af udlændinge og uddannelse til hjerne og til hjerte.

Det skal danskerne have at vide.

Specielt økonomien har været diskuteret meget - af gode grunde. Det er dystre tider for den danske økonomi, og derfor har Radikale Venstre fremlagt en ambitiøs vækst og innovationsstrategi. En 'genopretning af regeringens genopretningsplan'.

Vækstudspillet indeholder Danmarks første egentlige innovationsstrategi. Vi vil etablere en national Innovationsenhed med en kapital på 2 mia. kr., der skal virkeliggøre, at offentlige instanser og private virksomheder går sammen i tætte udviklingspartnerskaber, samtidig med vi sørger for offentlige intelligente indkøb. For købekraften i det offentlige kan hjælpe virksomheder med at udvikle nye produkter.

Overskuddet fra bankpakke II skal bruges til risikovillig kapital til innovative virksomheder, samtidig med vi fjerner iværksætterskatten. Og så vil vi bruge en milliard kroner ekstra til folkeskolen, der blandt andet skal styrke lærernes faglighed.

Vi har løsningerne, for økonomi er Radikale Venstres hjemmebane.

For vi lytter. Også til økonomer.

I den kommende tid vil jeg komme nærmere ind på de andre udvalgte politiske områder i kampagnen. Der er nemlig rigtigt meget at diskutere. Du har også muligheden for at blande dig i debatten på Radikale.net og på vores Facebook-side, facebook.com/radikalevenstre. Her kan du stille spørgsmål eller skrive debatindlæg. Så vil vi svare, så hurtigt vi kan.

Efteråret bliver Radikalt. Det tør jeg godt love jer. Det bliver sjovt og fedt, og jeg håber, I vil tage godt i mod "Tag ansvar"-kampagnen.

Tag ansvar

Thu, 19 Aug 2010 09:24:23 GMT

Valgkampen er gået i gang, og vi har brug for al den hjælp, vi kan få. Jo flere vi er, desto større indflydelse har vi før, under og efter valget.

I mandags skød vi en landsdækkende kampagne i gang under overskriften ’Tag ansvar’. Det var indgangen til otte uger, hvor vi vil sætte økonomi, udlændingepolitik og uddannelse på dagsordenen. Og du kan hjælpe os. Allerede nu kan du på radikale.dk se og læse mere om, hvordan du kan tage ansvar og deltage i kampagnen.

Vi lytter. Også til økonomer.
Vi vil tage ansvar for økonomien. Derfor vil vi halvere statsgælden, sænke skatten på arbejde og øge den på forurening. Vi vil afvikle efterlønnen over 10 år og sikre en bedre hjælp til dem, der bliver arbejdsløse.

Vi stoler. Også på udlændinge.
Vi ønsker en værdig udlændingepolitik. Vi skal være bedre til at tiltrække og fastholde udenlandsk arbejdskraft, og vi vil kæmpe for danskeres ret til at bo i Danmark, også når de er gift med en udlænding, ligesom vi vil give asylansøgere og deres børn ret til en ordentlig bolig, uddannelse og mulighed for at arbejde.

Vi tror. Også på lærerne.
Vi har tillid til lærerne, som underviser vores børn. Vi vil sikre moderne rammer på alle vores skoler, og vi vil give lærerne mere tid til at undervise og sikre, at de løbende bliver efteruddannet.

Støt vores politik
Du kan være med til at gøre en forskel. Som noget nyt kan du på radikale.dk støtte vores valgfond med et fast månedligt beløb. Dine penge går ubeskåret til vores kampagner og valgkampen. Og selv mindre donationer gør en stor forskel. For 100 kroner kan vi dele 200 foldere ud, og for 250 kroner kan vi få vist en af vores annoncer 10.000 gange på politiken.dk

Gå ind på radikale.dk og støt vores valgfond.

Tak fordi du tager ansvar.

En ny efterskolen med en værdifuld historie i bagagen

Fri, 13 Aug 2010 22:10:13 GMT

Det er skolestart for mange, mange børn og unge i disse dage. Det er også skolestart for nye skoler. I dag har jeg talt ved indvielsen af Næsgaard Efterskole - sport, natur, kreativitet. Jeg har gengivet talen her nedenfor.

Indvielse af Næsgaard Efterskole fredag den 13. august 2010

Efterskole – værdifuld historie, værdibaseret fremtid

Af Margrethe Vestager,
gruppeformand, tidl. undervisningsminister, RV

”… der er ikke noget, vi ikke kan klare, når bare vi er sammen.” Det er skrevet uden udråbstegn efter, uden dramatik. Bare som en konklusion. Sådan er det. Hvad det er, der er sådan, skal jeg komme tilbage til.

Det er en særlig sammenkomst vi er til i dag. Vi indvier en skole, der har 3 x hi-storie med i bagagen – og en fremtid foran sig, man som bekendt ikke kan spå om.

Nørre Ørslev Ungdomsskole er nu historie. En god historie. En historie om nær-hed, tæthed, om at kunne tage af sted i en bus og et lærerkollegium, der kan holde møde ved et spisebord. Om som elev at fået afsæt her – både til videre uddannelse og til livet som sådan. Jeg skal i øvrigt hilse fra en gammel elev, som jeg mødte i går. Han havde et ønske for den nye skole: At engagementet i samfundet måtte flytte med!

Næsgaard Agerbrugsskole er også historie. Historien om hvordan kugler og krudt kan veksles til uddannelse og indsigt, når mennesker tænker langt nok. Der er sat mange, mange tanker i gang om landbrugets udvikling her – når værdigrundlaget for undervisningen var at de kommende jordbrugere skulle blive
- oplyste
- selvstændige
- virkelystne danske borgere, og
- give kundskaber, der kunne komme dem til nytte som dygtige landmænd.

Dertil hele ”skoleformens” historie: Den frie skole med livsoplysning som ideal.

Det er en stor og forpligtende historisk bagage – både at forvalte, bygge videre på og fortolke. Og så selvfølgelig smide det væk, som ikke længere holder.

De holdninger til at være efterskole, som ligger og rumler i den historiske bagage er helt tydelige i Næsgaard Efterskoles værdigrundlag. Det er heri Næsgaards fremtid formes:

Her er de store ord taget frem:
”… hovedsigte er livs-oplysning, folkelig oplysning og demokra-tisk dannelse - hvor undervisningen er af bred almen karakter - med henblik på elevernes hele menneskelige udvikling og mod-ning - samt deres almene opdragelse og uddannelse.”
Men det står der jo så mange steder. Der er kun en ting, der tæller: Hvordan orde-ne bliver til virkelighed i hverdagen.

Det er dagene, der tæller. Det er deres indhold, der gør forskellen.

Det er efterhånden mange år siden, at jeg selv gik på efterskole. Det var i begyn-delsen af 1980’erne. Det var på mange måder et andet Danmark end det land, som vi lever i nu:
- der var ingen mobiltelefoner
- der var ikke noget internet, ingen facebook, ingen twitter eller mobile kameraer
- Danmark var ikke i krig
- ingen havde tænkt på ordene ”samtale køkkener” eller ”wellness”.
Og så videre. Og så videre.

Og efterskolerne har også ændret sig meget. Der er kommet nye krav til ejerskab og økonomi, strengere tilsyn, mere fokus på uddannelse efter skolen. For blot at nævne nogle få ting (hvoraf jeg har medansvar for en del af det, der kom med Tvind – beklager ;-)

Men der er også noget, der ikke ændrer sig. Og det er det, der ændrer os, som mennesker.

Og det er her løfterne om fremtiden ligger:

Efterskolen er en kostskole. Elever og lærere bor sammen. Spiser morgenmad, frokost og aftensmad sammen. Gør rent på skolen sammen. Der er undervisning, lektielæsning, projekter, sport og fritid sammen. Kostskoleformen stiller helt an-dre krav til dig som menneske end det at gå i skole og så gå hjem. I bogstaveligste forstand lever man sammen.

Efterskolen er nye mennesker. Eleverne kommer fra forskellige dele af landet, har forskellig social baggrund, måske forskellig etnisk, religiøs og sproglig baggrund. Fællesskabet kommer af ønsket om at være fælles om at gå på efterskole. Det er utroligt, hvor mange konflikter, der kan forebygges og løses på det grundlag. Nogle gange ønsker jeg, at den samme velvilje var til stede i samfundet i øvrigt – at vi kom med hver vores personlighed og med viljen til at forebygge konflikter og finde løsninger, fordi vi vil være borgere i det samme samfund. Også i det lys er efterskolen en god menneskelig bagage til livet som borger i et demokratisk samfund.

Efterskolen er nye muligheder. For elever som måske har kedet sig i deres folke-skole. De elever, som ikke synes, at der sker noget og som måske er begyndt at lede efter noget andet. Det kan også være nye muligheder for elever, som ikke bliver respekteret, der hvor de går i skole. Eller en ny mulighed for elever, der el-lers har svært ved at komme hjemmefra. På efterskolen kan de gøre det i trygge rammer.

Mange hævder, at året på efterskolen var en gave. Jeg tror, at det er vigtigt, at hol-de fast i, at det ikke er skolen, der skaber det gode år. Det gør eleverne selv – sammen med de voksne. De kan gøre det, fordi de har valgt at gå på efterskole – og når skolen gør det klart for dem, at det valg forpligter.

Skolen har klart og nøgterne afklaret forventningerne. Der bliver måske mange dansetrin og slinger i valsen – men så skyldes det hverken smøger, hash, øl eller breezers. Det er ikke strenge regler. Det er klare regler for, hvad der ikke er i or-den.

Og så er der den klare forventning om at deltage. Selv faldt jeg helt og aldeles for morgensamling med radioavis – fordi skolen ikke skal blive en isoleret ø, der luk-ker verden ude.

Selvfølgelig forpligter det også at være efterskole. Det er et kæmpe privilegium at få lov til at præge og danne børnene i de år, hvor de for alvor formes.

For skolen er ikke kun elevernes fællesskab, eller fællesskabet mellem elever og medarbejdere. Det er også et arbejdsfællesskab mellem voksne. Voksne, som har forskellige opgaver, men som spiller en uundværlig rolle i hele efterskolens liv. Uanset om det er i køkkenet, som pedel, på kontoret eller som lærer og forstander – som forældre eller i bestyrelsen.

Det vokse fællesskab sætter tonen, det er herfra at eleverne mærker om værdi-grundlaget holder:
- den gensidige respekt for forskellighederne os i mellem
- tilliden
- arbejdsglæden
- samspillet mellem teori og praktik o.s.v.

Alt i alt er efterskolerne i dag en åben mulighed for mange, mange store børn. Mens de er af sted bliver de til unge. Ofte til unge voksne – fordi fællesskabet forpligter og fordi de griber muligheden. Så bliver det et godt år. Og et år at bygge videre på.

I dag er det fredag den 13. Men hvis noget er uhyggeligt er det ikke her – så er det de skyer, som truer i horisonten for efterskolerne som sådan. Jeg håber, at det lyk-kes at fastholde efterskolerne som et tilbud alle har råd til, hvis de vil.

Efterskolerne som sådan er en indlysende del af svaret på det spørgsmål, som mange stiller sig i disse tider:

Hvad skal Danmark leve af og hvordan vil vi leve med hinanden?

De faglige muligheder og den selvstændighed, som efterskolen giver, er netop et afsæt for at svare på det store spørgsmål – og deltage i det.

Og de truende skyer, som dækker Danmark i øjeblikket er ikke kun vores – vi er en del af en stor fortælling om en verden, der skal forholde sig til vores fælles klima, energi, arbejdsløshed, sult og sygdom i andre lande o.s.v Danmark er på godt og ondt en del af et fællesskab. Derfor skal vi også været et fællesskab.

Og dermed til historien bag min indledende sætning:

”… der er ikke noget, vi ikke kan klare, når bare vi er sammen.”

Udsagnet er konklusionen på Thomas Beskes fortælling om skolens musical sidste år. På en uge skulle elever og lærere lave alt, der skulle bruge til musicalen: De skulle selv nå at lave kulisser, øve musik, lære replikker og dans samt alt andet der nu skal til, for at alt klapper.

Det var en udfordring. Og den blev mødt med tvivl om, det kunne lade sig gøre at få alt til at klappe.

Men det klappede og der blev klappet!

”Heldigvis stod årgangen sammen og gennemførte musicalen med bravour, i en sådan grad, at hele salen gav stående bifald. På trods af det taknemmelige og let overvundne publikum (det var jo vores forældre, bedsteforældre og søskende), gjorde klapsalverne det alle strabadserne værd og følelsen af at have leveret sit al-lerbedste var ubeskrivelig. … det viser, hvad unge mennesker med et utrolig godt sammenhold kan præstere, når de står sammen. …. der er ikke noget, vi ikke kan klare, når bare vi ser sammen.”

- o -

I har gjort et fantastik, urimelig stort stykke arbejde! I har skabt rammerne for en ny skole med en sjælden værdifuld historisk bagage.

Jeg ønsker for jer, at jeres åbne fællesskab mellem voksne, mellem voksne og ele-ver på være præget af, at hverdagen gør værdierne til virkelighed:
- den gensidige respekt
- tilliden
- bevidstheden om hver enkelt menneskes lige værd
- glæden ved at lære på alle måder
- ønsket om at være et fællesskab, både her og i det store fællesskab som samfun-det er og som vores klode er.

Tak for ordet og held og lykke!

Tid til en ny radikal optur

Thu, 01 Jul 2010 09:42:51 GMT

Det er sommer. Folketinget er ligesom resten af Danmark på vej på sommerferie. Møderne i Folketingssalen holder pause til første tirsdag i oktober, der er frihed til at lave mange andre ting - og der bliver også tid til ferie. Hos os bliver ferien for manges vedkommende brugt på politiske rejser: Grønland, Svalbard, Kiruna, Færøerne og Bruxelles får alle besøg af sommeraktive radikale folketingsmedlemmer.

I Radikale Venstre er sommeren i år ikke afslutningen på foråret. For os er sommeren starten på efteråret. Sommeren skal nemlig bruges til forberedelse og den sidste finpudsning af vores landsdækkende ”Tag ansvar”-kampagne.

Kampagnen begynder i midten af august med en landsdækkende annoncekampagne med bl.a. outdoorannoncering fulgt op af internetannoncer på landets største nyhedssites. I september og oktober slutter kampagnen med en række gadeaktioner, som jeg glæder mig til at deltage i rundt om i landet.

Derfor er sommeren begyndelsen på noget nyt og spændende, og forhåbentlig begyndelsen til en periode med stort fokus på Radikale Venstre, vores udmeldinger og vores mærkesager.

Vi arbejder for uddannelse til hjerne og til hjertet, en værdig behandling af udlændinge, et stærkt samarbejde med EU. Og selvfølgelig en stærk økonomi. Det skal danskerne have at vide, og derfor satser vi fra midten af august stort med kampagnen.

Det er også i midten af august, den 17. til 19. august, at vi holder vores vanlige sommergruppemøde på ”Egelund” i Fredensborg. Det bliver startskuddet til efterårets politiske armlægning partierne i mellem. Og den bliver hård. Folketingsvalget skal komme senest 13. november 2011, og hvis Lars Løkke skal bevare et overraskelsesmoment, er han tvunget til valg i efteråret 2010 eller foråret 2011. Med andre ord går vi ind i et valgkampsår, hvor Folketingets partier vil gøre alt for at være synlige. Jeg tror desværre ikke, at det kun bliver diskussioner om politik – skræmmekampagner og personangreb vil stå i kø efter hinanden om opmærksomhed.

Der er ellers nok at diskutere: Hvad skal Danmark leve af? Hvordan vil vi leve med hinanden? Fogh/Løkke har ikke kun soldet det historiske økonomiske opsving op – de har også tæret slemt på Danmarks sociale kapital.

Så der venter nye kampe på økonomi. Det er dystre tider for dansk økonomi, og derfor bliver det radikale finanslovsforslag jo også præget af ”genopretning af regeringens genopretningsplan”. Vi møder den dobbelte udfordring at gøre op med VKO's grimme nedskæringer, og samtidig - via vores reformprogram, omprioriteringer og effektivisering i øvrigt - at leve op til krav om en sund økonomi frem mod 2013 og 2015. Radikale Venstre er klar. Økonomi er vores hjemmebane. For vi lytter. Også til økonomer.

Med vores forslag til finanslov får vi også mulighed for at vise, hvad vi synes er vigtigt – det sociale område, psykiatrien, uddannelse o.s.v. Her skal bygges op!

Efteråret bliver radikalt. Det tør jeg godt love jer. Det bliver sjovt og fedt, og jeg håber, I vil være med til ”Tag ansvar”-kampagnen.

Jeg ønsker jer alle sammen en rigtig dejlig sommer og håber at møde jer efter ferien genopladte og i godt humør. Det er tid til en ny regering. Og det er tid til en ny radikal optur.

Radikale ønsker medvind til møllerne

Sat, 26 Jun 2010 13:00:03 GMT

Det går trægt. Nærmest modvilligt. Her taler jeg om de initiativer, som blev fremlagt i regeringens Vind- og Energihandlingsplan tirsdag i denne uge. En plan uden handling, der mangler den saft og kraft, der ville være med til at skabe mange danske arbejdspladser og gøre klimaet for vores børn og børnebørn bedre.

I tirsdags blev vi i Folketinget enige om at bygge en stor vindmøllepark ved Anholt. I øvrigt en af verdens største vindmølleparker. Et initiativ der kan bringe Danmark et skridt tættere på at være uafhængig af kul, olie og gas i 2050, som er visionen i den samlede opposition.

Vindmøllerne ved Anholdt er et godt eksempel på, at det kan betale sig at investere i klimapolitiske initiativer. For det første kan de være medvirkende til, at klodens opvarmning højst bliver to grader. For det andet så høster vi en sikkerhedspolitisk gevinst ved at blive uafhængige af stater, der producerer olie – eksempelvis Saudi Arabien. Og for det tredje kan vi skabe vækst og arbejdspladser i Danmark – omkring 8.000 arbejdspladser i byggeperioden. Det er med andre ord rigtigt træls, at regeringens handlingsplan for vedvarende energi er så tam.

COP15 var en skuffelse og et tilbageslag. Vi fik ikke den aftale, der kunne skabe håb om, at verdens lande har politiske ledelser, der kan løse verdens problemer. Og virksomhederne fik ikke de stabile, langsigtede rammer for udvikling af klimaløsninger - ny teknologi og ny organisering - der ville give fremdrift.

Vindmølleparken ved Anholt er derfor et lyspunkt. Men vi har meget mere at komme med. Mange kommuner tænker mere vidtrækkende end staten. Og det forstår jeg godt: Dansk Erhverv har lige regnet på, at energirenovering af folkeskoler giver årlige energibesparelser på over 162 mio. kr. Indeklimaet, som renoveringerne forbedrer, giver bedre indlæring for eleverne, og besparelserne giver råd til langt flere lærertimer - faktisk 700 fuldtids lærerstillinger.

Vi har fremlagt en vision for fremtidens klima, hvor de afgørende punkter er, at Danmark skal stoppe for energispildet og udnytte ressourcerne så godt og effektivt som muligt. Danmarks el- og varmeforbrug skal være fri for fossile brændsler i 2035, hele energisystemet i 2050. Og sidst skal omstillingen i vores energisystem skabe nye job og vækst for Danmark.

Energipolitikken er kun en del af en samlet bæredygtig strategi. Virksomheder, kommuner, landbrug, transport - det handler om helheden. Og det handler om at vores samfund er moderne og bæredygtigt. Det er der god økonomi, arbejdspladser og klima i. Og jeg tror også, at vi får bedre løsninger for mennesker: Arbejdsmiljø, samvær, helhedstænkning. Der er i den grad brug for en ny regering!

Det kan betale sig at tænke i klima, når det handler om politiske løsninger. Løsninger som vi i Radikale Venstre kan og vil tage ansvar for.

Nu skal fagbevægelsen være konkret

Thu, 24 Jun 2010 08:44:58 GMT

3F-boss Poul Erik Skov Christensen langer i et indlæg i Politiken 17.6. ud efter Radikale Venstres økonomiske politik for at være ukonkret og urealiserbar.

At vores politik ikke falder i Skov Christensens smag er sådan set fair nok. Men at kritisere os for at være ukonkrete, uden selv at komme med et eneste konkret bud i et ellers meget omfattende indlæg, er ikke imponerende.

Til gengæld er afvisningerne af meget konkrete radikale bud på løsningsforslag mange. Rigtig mange endda. Desværre helt i tråd med den linje, resten af fagbevægelsen hidtil har lagt. Og så er vi tilbage ved kernen i det radikale krav til LO og fagbevægelsen for små to uger siden.

Dengang bad vi LO og fagbevægelsen fortælle, hvordan de konkret har tænkt sig at få danskerne til at arbejde så meget mere, at det giver 15 milliarder kroner til statskassen. Det skylder de deres medlemmer, og det skylder de danskerne.

Vi har stor respekt for, at LO og fagbevægelsen siger, de er klar til at finde 15 milliarder. Men hidtil, Poul Erik Skov Christensen, har I sagt nej, nej, nej. Og nej. Til en efterlønsreform, til en dagpengereform og til en 38-timers arbejdsuge.

Derfor skylder I svar på, hvordan I vil finde 15 (!) milliarder. Og hvordan I mener, der kan skabes et troværdigt alternativ til den nedskæringspolitik, som VK-regeringen fører. Hvordan kan man både afvise regeringens besparelser og Radikale Venstres forslag om at ændre efterlønnen? Frem for at beklage sig over Radikale Venstres reformvillighed og afvise løsningsforslag, synes vi, at Poul Erik Skov Christensen skal gøre sit eget forslag mere konkret. For vi undrer os, når vi igen og igen hører, at fagbevægelsen sandelig ikke kan afsløre sine krav på nuværende tidspunkt, fordi man så ikke har noget at forhandle med, når forhandlingerne starter. Det er jo præcis det, vi ser år efter år op til overenskomstforhandlingerne, hvor det ikke skorter på viljen til at melde ud.

Når vi har åbnet for den debat, som Poul Erik Skov Christensen gerne vil undgå, skyldes det dårlige erfaringer med tabuer i den økonomiske politik.

Seneste eksempel så vi, da regeringen, med LO's eget udtryk, som en tyv om natten lavede meget vidtgående indgreb mod børnefamilierne, forskning, uddannelse og integration. Vi synes ikke, at en ny regering skal starte på samme måde, og derfor synes vi, at debatten skal begynde nu.

Konkret. Og helt åbent. Det har danskerne krav på.

Derfor styrkede det også oppositionens troværdighed markant, da Helle Thorning-Schmidt for nylig erkendte det umulige i en efterlønsgaranti.

For vi kommer ikke uden om en efterlønsreform, hvis vi for alvor skal have løst de enorme problemer med buldrende underskud og stor mangel på arbejdskraft, som en opgivende VK-regering er ved at efterlade sig.

Radikale Venstre står fast på, at der skal ryddes op i økonomien, og at der skal være åbenhed om de reformforslag, som vælgerne skal kunne tage stilling til. Vi lægger vægt på, at der skal være penge til at kunne finansiere den fremtidige velfærd.

Alle erfaringer viser, at det er de sårbare og udsatte grupper, der svigtes, når der skæres ned.

Arbejdet venter, det er bare med at komme i gang, Poul Erik Skov Christensen. Fagbevægelsen skal være med til at sikre en troværdig økonomisk politik.

Indlægget er skrevet sammen med landsformand Klaus Frandsen og bragt i Politiken 23. juni 2010.

Hvad har Gaza og forsvarsforbeholdet med hinanden at gøre?

Thu, 17 Jun 2010 12:34:40 GMT

Svaret på spørgsmålet i overskriften er: Rigtig meget, desværre. For forsvarsforbeholdet betyder, at Danmark er sat uden for indflydelse. Det kommer jeg tilbage til.

Israel meddelte for nylig, at landet nu er parat til at lade en uafhængig, offentlig kommission med to udenlandske observatører undersøge den kommandoaktion, hvor ni tyrkiske aktivister på et nødhjælpsskib på vej til Gaza blev dræbt og 35 såret.

Kommissionens opgave bliver "at undersøge aspekter i forbindelse med foranstaltninger, der er truffet af staten Israel for at forhindre, at fartøjer når kysten i Gaza den 31. maj".

Den beslutning var nødvendig. Og påkrævet. For de israelske sikkerhedsstyrkers angreb i internationalt farvand på et skib med fødevarer, medicin og byggematerialer til Gaza var både brutalt og kynisk. Men løftet om en kommission er ikke nok. Og det er dagens israelske charmeoffensiv med at tillade flere varer til Gaza i øvrigt heller ikke.

Den israelske blokade af Gaza må høre op. Der lever halvanden million palæstinensere i Gaza på et landområde på størrelse med Langeland. De er afskåret fra omverdenen; og forsyninger kan kun komme ind via illegale tunneler fra Egypten og via nødtørftige, israelske leverancer. De fleste palæstinensere i Gaza er uskyldige i de ulykker, der rammer dem. Den hårde kerne af Hamas-folk er langtfra uskyldige, men ser ud til at lukrere på vareknapheden, fordi de kontrollerer importen via tunnellerne.

Blokaden tjener derfor ikke til at svække Hamas; derimod svækker den alvorligt Israels anseelse i hele verden. Under og efter 6-dageskrigen i 1967, hvor Israel stod alene i et militært opgør med sine naboer, var der udbredt sympati for den israelske sag. Det var David mod Goliat-legenden omsat til nutidig virkelighed.

Men angrebet på det tyrkiske aktivist-skib har efterladt Israel i diplomatisk isolation. Det er givet, at skib efter skib nu vil stævne i mod Gaza med forsyninger. Og Israel vil være ude af stand til med blot nogenlunde rimelige midler at standse varestrømmen.

I Paris og London diskuteres planer om, at Frankrig og England kunne sende flådefartøjer til kysten ud for Gaza for at kontrollere, at ladningerne ikke indeholder våben. Herunder især raketter, der kan bruges til beskydning af Israel. Det er den rigtige tankegang. Og det kunne også være en god opgave for EU at løse.

Skulle det blive en EU-opgave, ser vi endnu et eksempel på, at det danske forsvarsforbehold kolliderer både med sund fornuft og med Danmarks interesse i at spille en konstruktiv rolle i det internationale samfund. En rolle hvor vi aktivt kunne bidrage til at hjælpe med at sikre fred og fordragelighed.

Regeringen og Dansk Folkeparti nedstemte for nylig et forslag fra Radikale Venstre og SSF om at afholde en folkeafstemning om afskaffelse af forsvarsforbeholdet. VKO har nemlig lagt sig fast på, at alle forbehold skal til afstemning samtidig. Det vil i virkelighedens verden sige, at afskaffelse af forsvarsforbeholdet er udskudt på ubestemt tid.

Det hænger sammen med, at Danmark for første gang lige nu ikke opfylder kravene til at blive indlemmet i Euro-samarbejdet. Det gør vi formentlig tidligst i 2015. Og derfor har VKO fanget Danmark i en slags moderne catch-22: Regeringen vil gerne af med forbeholdet, når vi opfylder kravene til det forjættede Euro-land - men samtidig sørger de for, at det ikke sker. Mærkværdigt for politikere, der kalder sig Euro-tilhængere.

Jeg forstår godt, at det er uhyre svært for Israel at håndtere situationen i Gaza. Derfor bør andre også hjælpe med at sikre, at der kommer mad og ressourcer til genopbygning af vand- og elforsyning osv. - og at der ikke indføres våben til Gaza. Det er oplagt, at EU tager på sig, at kontrollere importen for våben. Desværre kan Danmark ikke bidrage, for forsvarsforbeholdet betyder, at vi ikke kan - og at det er utroværdigt for Danmark at tage et initiativ. Det ville ellers i den grad være vores interesse. Og det ville være et flot bidrag. Æv.

Gaza og israelerne har brug for verdenssamfundet. Danmark bør bidrage. Det kan vi bare ikke, og derfor er situationen i Gaza på forunderlig vis endnu en grund til at få en ny regering. For en ny regering må finde modet til at afskaffe forbeholdet. Det har den nuværende EU-skeptiske regering ikke.

Den ordførertale jeg netop har holdt onsdag aften kl. 20.23:

Wed, 16 Jun 2010 18:30:42 GMT

Radikale Venstre støtter en harmonisering af optjenings- og genoptjeningskravet i dagpengesystemet.

Både velfærdskommissionen og arbejdsmarkedskommissionen har anbefalet en reform, der ikke bare reducerer dagpen-geperioden, men også harmoniserer optjenings- og genoptje-ningskravet til dagpenge. Og Radikale Venstre lægger afgø-rende vægt på at beskæftigelseseffekten af at øge genoptje-ningskravet fra 26 til 52 uger, er omkring 2.000 personer. Samtidig skaber lovforslaget større gennemsigtighed fordi optjeningskravet bliver 52 uger inden for tre år uanset hvor i dagpengesystemet man befinder sig, og endelig fjerner det en uhensigtsmæssig belønning for forudgående ledighed i dag-pengesystemet.

Radikale Venstre havde imidlertid gerne set en lempeligere indfasning, hvor hensynet til provenuet i 2013 ikke var det afgørende. Man kunne have styrket den enkelte lediges rets-sikkerhed ved at have fulgt arbejdsmarkedskommissionens anbefaling om kun at lade forslaget gælde nyledige dagpen-gemodtagere.

Vi havde også gerne set en anden og mere inddragende pro-ces omkring vedtagelsen af forslaget. For mens Radikale Venstre i årevis har argumenteret for ændringen, kom det ud af VKO-forhandlingslokalet som en trold af en æske, og uden at søge inddragelse af de øvrige partier i Folketinget eller op-bakning fra de faglige organisationer. Beskæftigelsespolitik kan med fordel føres med arbejdsmarkedets parter, ikke imod dem.

Radikale Venstre er med i aftalen om en ekstraordinær indsats for langtidsledige i de kommende år. Her fordeles ½ mia. kr. i de kommende år til at øge basale kompetencer blandt de langtidsledige, som læse, skrive og regne. Til målrettede re-gionale indsatser i samarbejder med parterne i Beskæftigelsesrådene. Og endelig finansieres et løft i jobcentrenes bevil-linger, så der kan føres tættere kontakt med de ledige og tæt-tere kontakt med virksomhederne.

Samtidig foreslår Radikale Venstre et mere individuelt fokus i beskæftigelsesindsatsen. Forsøg viser gode erfaringer med dette en håndholdt samt en fremrykket aktivering. Tiltagene skal være målrettet den ledige og ikke bare styret af en retti-dighed i kommunerne, som mest handler om at få refusion og ikke så meget handler om at få de ledige i arbejde.

Endelig vil Radikale Venstre fortsætte med at arbejde for at det gøres attraktivt at forsikre sig mod ledighed. Vi vil sænke a-kasse-kontingentet, således at vi får en meget lavere selvfi-nansiering af dagpengene. Finansieringen kunne ske ved at øge efterlønsbidraget.

Radikale Venstre mener ikke at reformarbejdet er gjort med dagpengereformen. Vi ønsker at give reformen et eftersyn i samarbejde med arbejdsmarkedets parter – bl.a. for at sikre, at ledige, der har risiko for at blive fanget i en branche uden jobmuligheder får muligheder for uddannelse og får færdigheder mhp. job i en ny branche.

Vi vil fortsætte med at arbejde for en ændring og afvikling af efterlønnen, så vi sikrer at hullet i statskassen lukkes og penge til velfærden sikres. Alternativet kender vi: Regeringens perspektivløse besparelser på uddannelse, forskning, børn og integration.