Indlæg af Morten Østergaard - radikale.net

Historisk aftale om åbne standarder

Fri, 29 Jan 2010 10:40:22 GMT

Radikale Venstres beslutningsforslag fra 2006 om åbne standarder, der efter en sej kamp blev vedtaget bredt i Folketinget, er nu endelig blevet fulgt op af en aftale om indførelse af åbne dokumentformater i det offentlige. Det er en historisk aftale, men der er brug for flere nye initiativer til fremme af åbne standarder.

Konkret har vi aftalt at der, som i Holland, etableres en liste med godkendte åbne formater. Alle myndigheder skal udveksle i den åbne PDF-standarder fra nu af fsva. ikke-redigérbare dokumenter.

Alle statslige myndigheder skal fra 1.4.2011 udveksle redigérbare dokumenter i godkendte åbne formater og tilsvarende kunne modtage åbne formater - herunder ODF.

Det har været en sej kamp, at få regeringen overbevist om en håndfast tilgang til indførelse af åbne dokumentformater i det offentlige. Men det lykkedes, fordi partierne rundt om Venstre og Konservative stod fast.

Det er en monumental beslutning, som er med til at øge presset for mere konkurrence på markedet for kontorsoftware. Det vil givetvis betyde både lavere priser og højere kvalitet.

Der har været en nagelfast alliance - en musketéred - mellem partierne uden for regeringen, som har sikret, at Danmark endnu engang vil komme på det globale videnssamfunds læber, fordi vi ikke bare har trukket hesten til truget, men også overbevist den om at drikke.

Vi skal dog ikke stoppe her. Åbne standarder er mere og andet end dokumenter. Vi vil nu optage forfølgelsen af det andet hovedområde: Grænsefladerne. Skal vi have mere innovation i den offentlige IT-anvendelse, skal vi have en hærskare af leverandører, som uden hindring kan koble løsninger op på eksisterende systemer. Det bliver næste skridt - forhåbentlig vil vi her kunne agere hurtigere, end tilfældet har været på dokumentformater.
En hilsen også til min forgænger Morten Helveg, som må glæde sig over, at den bold han lod trille afsted, nu endelig er kommet over stregen.

Paragrafryttere og vagthunde søges til Økonomi og Erhvervsudvalg

Thu, 28 Jan 2010 20:48:03 GMT

I Folketingets Finansudvalg holder vi øje med, at skattekronerne bliver brugt i overenstemmelse med de bevillinger folketinget har givet. Men det er svært at overskue alle paragraffer på Finansloven.

Derfor har partiets Økonomi- og Erhvervsudvalg besluttet sig for at yde en hjælpende hånd.

Derfor søger udvalg og ordfører nu paragrafryttere/vagthunde, som vil overtage en paragraf på finansloven (det vil sige et ministerområde).

Opgaven er ganske uforpligtende og kræver kun interesse i et konkret område. Du vil ikke blive afkrævet rapporter eller møder, men skal blot sende en mail eller lave et indlæg, hvis du finder anledning til det.

Der er tre hovedspørgsmål, Du kan forholde dig til:

1. Bliver pengene til ministeriet anvendt i tråd med bevillingen?

Ex. kan et projekt løbet over budgettet (hvem sagde IC4...).

- det er noget Finansudvalget interesserer sig for løbende.

2. Er der bevillinger på området, som anvendes uhensigtsmæssigt og derfor bør omprioriteres?

Ex. Lomborgs særlige bevilling...

- det er noget gruppen kan bruge i sit finanslovsudspil

3. Er der områder på ministeriets arbejdsfelt, hvor der er behov for nye tiltag eller flere penge?

Ex. har Lone Dybkjær diskuteret den underprioriterede Kriminalforsorg i salen i dag.

- det kan bådes bruges løbende og i forbindelse med finanslovsudspil

Gi' lud, hvis du ønsker ansvaret for et ministerområde.

Dbh

Morten

Danmark har brug for en økonomisk genopbygningsplan

Thu, 07 Jan 2010 21:20:17 GMT

Folketingsgruppen har lagt rammerne for en radikal genopbygningsplan for dansk økonomi på det netop overståede vintergruppemøde. Planen præsenteres i morgen i Politiken og Danmarks Radio.

Lad mig her fremdrage 3 ting:
1. Vi stiller krav om, at nutidens velfærd ikke skal finansieres af fremtidige generation. Altså ikke øget gældsætning over tid - økonomien skal hønge sammen. Det øger reformbehovet, fordi man altså ikke kan låne sig ud af problemerne.

2. Vi stiller for første gang et konkret mål for den generelle vækst i økonomien. Det gør vi bl.a. for, at kunne skaffe råderum til en realistisk vækst i de offentlige udgifter. Skal vi have råd til velfærden skal vi altså øge velstanden. Væksten skal være 1% højere end nuværende prognoser - dvs. 2,6 pct. Det kræver en politisk indsats, at sikre rammer for dette. Vores reformprogram løser 3/4 af udfordringen, men det sidste skylder vi erhvervspolitiske svar på.

3. Vi vil have et socialt kapitel i en ny økonomisk plan. Når økonomien bliver stram, skal der skaffes rum til at gøre noget for de mest sårbare grupper gennem en omprioritering. Vi har særligt kig på aldersbetingede ydelser, som ikke tager højde for at nogle seniorer er ganske velbeslåede.

Har du lyst til at debattere planen og hvordan vi får den videreudviklet og placeret højt på vælgernes dagsorden, så er den hovedtema på det kommende møde i partiet Økonomi- og erhvervsudvalg.

Temaer til behandling i økonomi- og erhvervsudvalget

Thu, 07 Jan 2010 21:17:32 GMT

Det er aftalt med formandskabet, at vi prøver at lade hvert møde i partiet økonomi- og erhvervsudvalg have et konkret tema med en direkte politisk relevans. Jeg kommer nedenfor med 4 forslag. Udvalget og interesserede er naturligvis også velkommen til at sende forslag.

I januar, hvor mødets tema er økonomisk genopbygningsplan for Danmark, udvælges tre temaer til de kommende møder, hvorefter formen bliver en art mini-konference/workshop med eksterne oplæg, når det er relevant og konkrete mål for resultatet af møderne.

Jeg håber udvalget finder, at formen bringer diskussionerne tættere på den løbende økonomiske politik og erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken. Jeg kan for min part garantere, at et hvilket som helst af de nedenfor beskrevne temaer, vil kunne indgå direkte i mit politiske arbejde som ordfører på udvalgets områder.

1. Markedsføring af Danmark

Hvad skal Danmark være kendt for i verden - og hvordan skal vi blive det?

I forbindelse med udmøntningen af den første globaliseringspulje blev der afsat midler, som skulle rykke Danmark op på ranglisten over de mest velansete lande målt på kultur, mennesker, turisme, immigration og investering, eksport og governance. I stedet er vi dumpet nogle pladser ned. En af de mere kendte tiltag er den berømte video af den enlige mor, som på youtube søger efter sin mand. I foråret skal indsatsen evalueres og der skal træffes beslutning om anvendelse af et ramme beløb for de kommende år på 207 mio. kroner. Det Radikale Venstre var meget aktive i forbindelse med den oprindelige indsats. Men virker det? Og hvor skal vi i givet fald satse i de kommende år? Hvilken linje skal Det Radikale Venstre tage i forhandlingerne og skal vi rykke ud med et konkret udspil?

Mål: Konkrete forslag til radikalt udspil og forhandlingsgrundlag for politisk udmøntning af markedsføringspulje.

2. Virksomheders Social Ansvar - en radikal CSR-politik

Virksomheders sociale ansvar er kommet på "mode". I den radikale sociale 2015-plan taler vi om, at udvikle nye typer social-økonomiske virksomheder og blive bedre til at værdsætte virksomheder, der tager socialt ansvar. Men hvordan skaber vi rammevilkår, så flere virksomheder tager socialt ansvar? Så vi værdsætter dem som gør? Så vi får skabt grundlag for nye virksomhedstyper, der kan skabe mere rummelighed på arbejdsmarkedet?

Mål: Konkrete tiltag til beslutningsforslag om rammevilkår for CSR

3. Bæredygtig Erhvervspolitik

Historien om vindmøllerne kan alle danskere i søvne. Men hvordan skaber vi en erhvervspolitik der danner grundlag for nye forretningssuccesser og øget bæredyghed i den private sektor? Grønne skatter og afgifter er allerede en del af radikal skattepolitik, men hvilke erhvervstiltag kan fremme nye produkter og markedsmodning? Skal vi lave mere produktregulering, som giver grønne produkter bedre markedsvilkår? Skal vi øge de offentlige investeringer i udviklings- og demonstrationsprojekter? Eller skal vi bruge den offentlige sektors købekraft til at fremme og belønne de bæredygtige erhvervsvirksomheder?

Mål: 5 punktsplan for en bæredygtig erhvervspolitik

4. Aktivering der virker

Den aktive arbejdsmarkedspolitik er grundlæggende en succes. Men de stadigt snævrere regel- og incitamentsstyring af beskæftigelsesområdet skaber mere og mere nytteløs aktivering. Hvordan kan vi sikre "aktivering der virker"? Hvorfor virker uddannelsesaktivering ikke i følge analyserne - måske fordi kvaliteten er for ringe? Hvilken rolle kan og skal de private aktører spille? Hvordan virker den nye afregningsmetode med kommunerne på deres incitament til at sikre, at aktivering ikke bliver aktivering for aktiveringens skyld, men derimod kompetenceudviklende for de ledige?

Mål: indspark til udvalgs/samrådsspørgsmål om emnet, der kan sætte gang i en fornyet debat om den aktuelle styringsform på området.

Vel mødt i Nyborg eller med svar på dette indlæg her, hvor de med fordel kan afleveres i god tid inden mødet.

Mvh

Morten Østergaard
Ordfører for finans-, arbejdsmarkeds- og erhvervspolitik, samt IT

Globaliseringsforhandlinger (foreløbigt) brudt sammen...

Wed, 28 Oct 2009 08:00:15 GMT

På et møde i går aftes afbrød finansministeren globaliseringsforhandlingerne.

Det skete som konsekvens af SR's velkendte modstand mod et enkelt af regeringens mange, mange forslag til udmøntning af globaliseringsmilliarderne. Nemlig forslaget om at omdanne børnechecken til et strafferedskab overfor familier, hvis børn ikke følger deres ungdomsuddannelse.

AE-rådet har analyseret gruppen af unge, som i 2008 ikke var i uddannelse eller job.

Det drejer sig om 11.000 unge i alderen 15-17 år.
AE's analyse viser,:"at regeringens forslag om at omlægge børnefamilieydelsen socialt set vil ramme skævt, idet mange af forældrene til de unge, der ikke er i gang med en uddannelse eller i job, hører til de dårligste stillede familier og typisk har en lav tilknytning til arbejdsmarkedet.
Andelen af førtidspensionister blandt forældrene til de unge, der hverken er i gang med en uddannelse eller er i arbejde, er dobbelt så høj som blandt de unge, der er i gang med en uddannelse." (Se analysen her: www.ae.dk/analyse/omlaegning-bornechecken-vil-have-social-slagside)

Vi er helt målløse over at det er vigtigere for Hjorth og regeringen at gennemføre et så socialt skævt forslag, fremfor at blive enige om at udmønte de mange globaliseringsmilliarder til forskning, innovation og uddannelse.

Når det er vigtigt for os at forslaget ikke gennemføres, skyldes det en frygt for at det vil modarbejde målsætningen om at 95% af en årgang får en ungdomsuddannelse. Faktum er, at de unge starter på en uddannelse. Motivationen er der. Men at alt for mange falder fra. Og, som det fremgår af ovenstående, især de, som kommer fra lavindkomstfamilier.

Hvis vi yderligere forstærker det, som tilsyneladende er indikationen på risiko for frafald, nemlig negativ social arv i bred forstand, ved at forringe disse familiers økonomiske vilkår, ja så frygter vi, at de bliver langt sværere at få igennem en uddannelse.

Der er derfor brug for bedre vejledning, større indsats for at holde eleverne igang med deres uddannelse og hjælp til at håndtere de sociale problemer, som ofte er årsagen til frafaldet. Alt det var vi igang med forhandlinger om.

Ligesom vi var igang med at forhandle penge til universiteterne, til proffessionshøjskolerne, til erhvervsskolerne, til innovationsområdet.

Det er derfor ubegribeligt, at udsigten til at et enkelt af regerings forslag ikke kunne nyde fremme, skal blokere for alle de andre gode ting, som falder på et tørt sted i lyset af den økonomiske krise.

Vores opfordring er, at Hjorth og co besinder sig, og kommer tilbage til forhandlingsbordet. Vi venter ved telefonen!

Spændende åbningsuge ved FNs Generalforsamling

Thu, 01 Oct 2009 16:42:51 GMT

Første ge i FN's generalforsamling var et spændende studie i den aktuelle geopolitiske situation.

På første dagen talte fire af sværvægterne - Obama, Brown, Hu Jintao og Medvedev - på mange stræk med fælles linje.

Særlig fokus var på nedrustning og ikke-spredning af atomvåben og den økonomiske krise. I forbindelse med sidstvævnte bekræftede ledernes deres forpligtelse overfor Millenium-målene, som bliver omdrejningspunkt for næste års topmøde.

Klima var naturligvis også et omdrejningspunkt, desværre med Obama lidt på hælene. Han var tilgengæld mere offensiv på Mellemøsten.

Læs hele min analyse af "sværvægternes" optræden i denne uges udgave af Ræson her: issuu.com/raeson.dk/docs/uge300909, fra side 11 og frem.

COP15 Seal the deal -badge

Tue, 22 Sep 2009 16:15:30 GMT

Jeg foreslår et "Copenhagen Seal the deal"-badge, som er et 100 pct. rip-off fra FN, som har et kæmpe banner på sin bygning i New York med netop dette budskab.

Obama's to satsninger - FN's generalforsamling I

Mon, 21 Sep 2009 19:26:28 GMT

Så er jeg havnet i New York, hvor jeg er en del af Folketingsdelegationent til FN's generalforsamling. Jeg har været så heldig at få plads i plenaren på onsdag, hvor mødet indledes af Generalsekretæren efterfulgt af Brasilien og så Obama (!!). Og derefter i øvrigt Gaddafi......

Efter nogle dage med optakt i Washington er jeg sprunget ud, som korrespondent for Clement Kjærsgaards politiske magasin Ræson, som har en ugentlig online udgave, som jeg vil bidrage til undervejs.

Den første analyse hedder "Obamas to satsninger".

Obamas ene store satsning er beslutningen om at skrotte missilskjoldet. Spørgsmålet er, om Rusland – der har protesteret vildt mod skjoldet, så længe som det har været på tegnebrættet - til gengæld vil gå med til at lægge nyt pres på Iran. Den anden satsning: at USA tilsyneladende er parat til at lade de amerikanske soldater i Afghanistan overgå til NATO-kommando. Her er håbet: at de europæiske lande til gengæld vil tage yderligere ejerskab til krigen – og sende flere soldater. Læs hele analysen her www.raeson.dk/moe210909.pdf (og skriv dig da endelig op som elektronisk abonnent. Er gratis og meget relevant)

Imorgen er der klima-topmøde i New York. Statsministeren er en slags medvært, men interessen samler sig om Obama's og den kinesiske præsidents taler. Forhåbentlig kommer der antydning af commitment til en aftale i København.

Jeg er klar med det kritiske øre i morgen kl. 9 lokal tid (kl. 15.00 i DK).

Følg med, når jeg opdaterer

twitter: www.twitter.com/oestergaard

Facebook: www.facebook.com/home.php#/oestergaard

flittigt undervejs eller her på radikale.net, hvor jeg naturligvis er tilbage med nyt ved førstkommende lejlighed.

Klart svar ønskes, Sohn/Sass

Fri, 11 Sep 2009 09:06:37 GMT

Jeg kan forstå, at Ole Sohn's svar på mit spørgsmål i dagens udgave af Politiken om evt. S-SF-O-drømme eller mareridt, er, at jeg må have haft en dårlig dag i går. Hmmm.....

Ikke noget svar der imponerer i sin klarhed....

Sass Larsen er lidt mere klar. S vil samarbejde bredt primært med V og K. Men forestiller de sig, at VK er nemmere at enes med på skattepolitik end os? Trods alt trækker vi jo da samme vej på det grønne og det sunde i skattesystemet, selvom S-SF heller ikke vil gå rigtig "radikalt" til værks på de områder.

Sass siger, at S-ledelsen aldrig har flirtet med DF. Det tyder på svigtende korttidshukommelse. For mit spørgsmål er ikke grebet i den blå luft.

Se fx. hvordan Politiken referede fra S-formandens optræden i TV2 27. august:

"Socialdemokraterne og SF ser desuden muligheder i at samarbejde med Dansk Folkeparti . Det gjorde Helle Thorning-Schmidt klart, da hun onsdag aften præsenterede en del af skatteudspillet i TV 2 Nyhederne. Her sagde hun, at hun kunne forestille sig at skabe et flertal for at give mere til pensionisterne sammen med Dansk Folkeparti." (Politiken, 28. august)

Det er derfor helt rimeligt, at forlange et klart svar fra S-SF.

Fremfor rituelle udfald mod budbringeren, burde de to partier jo kunne svare klart: Er man så ultimativ, at man vil drive skatte- og udlændingepolitik med Dansk Folkeparti? Eller kan S-Sf bekræfte, hvad radikale hidtil havde lagt til grund, nemlig at oppositionens fælels projekt er et opgør med de epoke i dansk politik, hvor pianisterne svingede taktstokken?

Problemerne startede med de ultimative krav fra S-SF. I RV er vi klar til forpligtende, ligeværdigt samarbejde. Men med de ultimative krav er S-SF kommet så højt op i træet, at grenen uværgeligt vil knække - spørgsmålet er bare hvem de helst vil gribes af - os eller Dansk Folkeparti?

Finanslovsudspil - vækst, velfærd gennem reformer og flere penge til skole, miljø og sundhed

Thu, 03 Sep 2009 14:28:08 GMT

Så fik vi sendt vores finanslovsudspil ud i verden.

Fuldt finansieret og uden at hæve en eneste skat, kan vi:

1. Lave en vækstpakke i tråd med Det Økonomisk Råds anbefalinger på 25 mia. med investeringer i klima, folkeskole og ny teknologi og innovation.

2. Fremsætte et reformprogram pba. Arbjdsmarkedskommissionens redegørelse, som finansierer den årlige regning på 10 mia., som regeringen vil efterlade til kommende generation. Og vi finder en dag reformer til yderligere 5 mia., som dermed giver mulighed for at forbedre velfærden - uden at hæve skatten. Tværtimod bidrager "Skat der virker" til holdbarheden.

3. En række omprioriteriner på finansloven med en "skolemilliard", 1,7 mia. til sundhed og forebyggelse og 700 mio. til miljø og trafik. Og meget mere.

Se udspillet her: