Indlæg af Niels Helveg Petersen - radikale.net

For lidt, for sent og for dårligt

Mon, 02 Mar 2009 07:49:16 GMT

Regeringens skatteaftale med Dansk Folkeparti er en politisk svag aftale, der hverken for alvor tilgodeser økonomien, klimaet eller krisen.

Det er for lidt i forhold til både økonomien og klimaet. Aftalen er miljøpolitisk utilstrækkelig. De grønne afgifter vil fortsat blive udhulet i de kommende år, hvilket betyder, at det stadig kan betale sig at forurene. Aftalen er også utilstrækkelig, både når det gælder den nuværende krise og Danmarks økonomi fremover.

Det der skulle have været en historisk skattereform er kikset for regeringen. Det er en politisk svag aftale, hvor regeringen cementerer splittelsen og blokpolitikken i Danmark i en tid, hvor der mere end nogensinde før er brug for at samle kræfterne om at løse den meget alvorlige økonomiske krise, Danmark står midt i.

Det er et trist forlig. Trist for miljøet, trist for økonomien og trist for det politiske samarbejde.

Eet er teori, noget andet praksis

Fri, 14 Dec 2007 13:14:49 GMT

På Folketingets sidste arbejdsdag før jul (fredag den 14. december) demonstrerede regeringen sin fantastiske tvetungethed i energi - og klimaspørgsmål.

På det abstrakte og teoretiske plan kæmper energi- og klimaminister Connie Hedegaaard på FN-konferencen på Bali for, at der skal fastlægges en ambitiøs køreplan for arbejdet frem til klimatopmødet i 2009 i København. Det ser ikke let ud, men den danske linie er klar og progressiv. Danmark lægger sig i selen for at landene skal forpligte sig til at nedbringe co2 udslippet.

På det jordnære, praktiske plan vedtog Folketinget noget helt andet. Regeringen har foreslået, at energiafterne skal reguleres op med 1,8 pct om året i perioden fra 2008-15. Det er med stor sandsynlighed ikke tilstrækkeligt til at sikre, at energiafgifterne værdisikres. De sidste 2 år har stigningen været betydeligt over 1,8 pct.

Regeringens forslag er en opskrift på, at energiafgifterne kommer til at veje mindre og dermed også en opskrift på stigende energiforbrug.
I forvejen har skattestóppet betydet, at vi allerede er 3,6 mia kr. bagud m.h.t. energiafgifter. Radikale Venstre finder det klimapolitisk stærkt kritisabelt at fastlægge stigningen i energiafgifter så lavt og så længe - helt frem til 2015.

Een af Storm P.'s vagabonder udbrød engang: "Hvad er teori? Det er 13 kr. Hvad er praksis? Det er 13 øre."

Sådan også med regeringens klimapolitik. På den internationale scene lyder stærk tale. Herhjemme er politikken svag og frygtsom.

Når Radikale Venstre på trods af disse stærke kritikpunkter alligevel stemte for forslaget, er det fordi forslaget knæsætter det princip, at man kan hente indtægter fra energi- og resourceafgifter og bruge midlerne til nedsættelse af skatten på arbejde. Nøjagtig, hvad Radikale Venstre selv har foreslået. Det princip får vi brug for i arbejdet med den kommende skattereform.

VK er fra nu af afskåret fra at argumentere imod den tankegang, der ligger bag det radikale forslag til en grøn skattereform.

Hvad siger Grundloven?

Tue, 30 Oct 2007 18:19:13 GMT

Spørgsmålet har været rejst, om 60 af Folketingets medlemmer kan udvirke en folkeafstemning om EU-reformtraktaten. Svaret er : Nej.
Den almindelige regel om folkeafstemning i grundloven siger ganske vist, at 6o medlemmer kan forlange folkeafstemning, men der er en række undtagelser ( grl §46,stk 6)

Den undtagelse der er relevant i denne sammenhæng er, at et mindretal ikke kan forlanges folkeafstemning om udenrigspolitiske beslutninger, der gennemføres ved lov. Og det er netop tilfældes med reformtraktaten til sin tid.

Det anføres udtrykkeligt i § 42, at i sådanne tilfælde kan et flertal i folketinget dog sende sagen til folkeafsstemning. Men altså ikke et mindretal på 6o medlemmer.

Udlandsdanskeres stemmeret

Tue, 30 Oct 2007 11:38:33 GMT

Den danske grundlov er som bekendt en bedaget lov. Bl. a. også når det drejer sig om stemmeretten. På det punkt er den ikke alene gammel; den er desværre også gammeldags og ude af takt med internationaliseringen.

Iflg. grundloven er det en klar betingelse for stemmeretten, at vælgeren har bopæl i riget. Lærde jurister har i et stort kommissionsarbejde - der ligger til grund for den gældende lovgivning - fastslået, at en vælger kan bevare stemmeretten i 2 år efter fraflytning. Derefter bortfalder stemmeretten. Det er ikke særlig rimeligt, men juristernes synspunkt er, at man ikke kan bortfortolke grundlovens ord. Og der står så sagen parkeret indtil grundloven moderniseres.

I det udkast til en ny grundlov, jeg udarbejdede i 2003 - på grundlovens 50 års fødselsdag - har jeg helt udeladt bopælskravet. Det indebærer, at man har stemmeret, hvis man er dansk statsborger. En sådan regel er langt mere i takt med en nutidig opfattelse af demokrati.

Hvad vil statsministeren ofre?

Fri, 26 Oct 2007 15:54:15 GMT

Den virkelige begrundelse for valgets udskrivelse fremgår ikke af Statsministerens lille tale til Folketinget. Ja, een af de angivne begrundelser er ligefrem lettere komisk. Når Statsministeren klager over at Folketinget lammes af valgrygter, har man ret til at sige: Selv årsag ! Statsministeren havde planlagt valg allerede for 5 uger siden og da det kiksede på grund af uenigheden mellem V og K om skat, vidste vi alle, at nu var katten af sækken og at et hurtigt valg var uundgåeligt.

Den virkelige grund til valget er uenigheden med landets kommuner om den kommunale økonomi til næste år. Kommunerne og staten indgik på sædvanlig vis i juni en aftale for 2008. Aftalen indebar bl a. at kommunerne fik muliughed for at hæve skatten med 75o mill kr. Den aftale har kommunerne ikke kunnet holde. De har set sig nødsaget til at hæve kommuneskatterne med yderligere 1,4 mia kr - et ganske betragteligt beløb. De kommunale budgetter er nu lagt; det er forbundet med meget store vanskeligheder og med svære besparelser på følsomme områder som f e.s børnepasning og ældrepleje at skære de kommunale budgetter ned.
Det tør regeringen ganske enkelt ikke - på denne side af et folketingsvalg.

Og ud af denne situation vokser regeringens virkelige dilemma.
Hvis den intet foretager sig overfor kommunerne er skattestoppet endegyldigt brudt sammen - i så fald vokser jo de kommunale skatter.
Foretager den sig intet forud for valget bryder regeringen med kontraktpolitikken.

Statsministeren har ustandselig fremhævet, at hans regering forud for valget altid fortæller, hvad den vil gennemføre efter valget - men det har den absolut ikke i sinde i denne sag. Kommunerne og vælgerne aner ikke før valget, hvad regeringen vil gøre efter valget. Statsministeren kunne kun løse dilemmaet ved at udskrive valg - og i denne sammenhæng er den forslidte frase om ,at regeringen er kørt fast, helt på sin plads.

Men Statsministeren skal ikke slippe for at blive forhørt om sine hensigter: Er det skattestoppet ellers kontrakpolitikken, der ofres?

Dejlig bog om borgen

Wed, 10 Oct 2007 09:28:48 GMT

Anmeldele af BORGEN.
En bog om Christianborg
Skrevet af Thomas Larsen og Bjarne Steensbeck
Fotograferet af Bjarke Ørsted

I år er det 100 år siden grundstenen til det nuværende Christiansborg slot blev lagt. Det forrige slot brændte 1884, men på grund af forfatningsstriden ville Folketinget ikke bevilge penge til et nyt. Først efter systemskiftet blev der udskrevet en arkitektkonkurrence, hvorefter opgaven blev tildelt Thorvald Jørgensen.

Og hans slot er det så, vi kender i dag. Smukt? Det synes jeg ikke. Det smukkeste ved Christiansborg er bygningerne omkring Ridebanen, som undgik branden i 1884. Men stort og imposant er det, og slottet har fundet sin plads i byen. Det hører til, også i kraft af det som slottet er: Rammen omkring dansk folkestyre.

Som Dronningen bemærker i et interview i bogen, hænger det ydre og det indre ikke rigtig sammen. Udadtil er Borgen massiv og temmelig utilnærmelig med sine tykke, mørke mure; i det indre er der smukke detaljer og intimitet i mange rum. Det har fotografen Bjarke Ørsted et fint blik for. For os, der arbejder på Borgen til hverdag, er det smukke billeder fra vores hverdag. For dem, der ikke kender dagliglivet på Christiansborg, er det et stærkt og autentisk indtryk af et slot, der også er en travl arbejdsplads med mangfoldige aktiviteter.

Jeg bilder mig ind, at jeg kender Christiansborg temmelig godt. Også for mig er der hjørner, som Bjarke Ørsted har fundet og som jeg aldrig har set før, f.eks.
billeder fra køkkenet ved de kongelige repræsentationslokaler. Billederne fra Borgen er alle pengene værd. De beretter mere end mange ord om Borgens mangfoldighed og særlige stemning. De forbindende tekster, skrevet af Thomas Larsen og Bjarne Steensbesk, følger billederne godt op. Der berettes levende og grundigt om dagligt liv på Borgen, men hvor billederne med sikkerhed vil have almen interesse også om ti, tyve og tredive år, er dele af teksten bundet til den tid og de mennesker, der færdes i dag. Den vil nok forekomme mindre almen og mindre interessant om f.eks. 10 år. Det er ingen bebrejdelse, kun en konstatering af, at billeder kan noget, som tidsbundne tekster ikke kan.

Det er ingen tilfældighed, at der omkring 1. oktober i år er udkommet hele to bøger med Christiansborg som hovedtema. På Gyldendal er også udkommet Marianne Grøndahls smukke, sort-hvide foto-bog " Det danske Folkestyre". Christiansborg står stærkt i det danske mediebillede. Som det udmærket beskrives af Thomas Larsen og Bjarne Steensbeck, er Christiansborg ikke bare hjemsted for de folkevalgte, deres medarbejdere og de ansatte, men også bopæl for de politiske journalister, hvad der er ret enestående. Derfor er Christiansborg altid i billedet. Er der en almindelig nyhedsudsendelse, hvor der ikke er stof og billeder fra Borgen? Det kan ikke være mange.

Borgen er mere end en introduktion. Det er en kærlig og omhyggelig indføring i livet på Borgen, til hverdag og på festdage. Læs værdig også for en som mig, der har haft sin gang på Christiansborg siden 1957, da jeg flyttede til København for at studere, og som har været valgt ved alle valg siden 1966 - med undtagelse af valget i 1975.

Fælles front?

Wed, 10 Oct 2007 09:05:20 GMT

I disse timer sidder FN´s sikkerhedsråd og forsøger at blive enige om en erklæring om militærjuntaen i Burma. Den skal være en reaktion fra FN på juntaens brutale håndtering af de fredelige demonstrationer i landet i forrige uge. Det bliver svært for sikkerhedsrådet at blive enige om en kraftig fordømmelse af militærjuntaen. Lande som Kina og Rusland vil næppe være med til det.

Derfor er det glædeligt, at amerikanerne for i denne sag har været fremme i skoene. De reagerede hurtigt med at indføre klare økonomiske sanktioner mod juntaen. Det blev forbudt for amerikanske statsborgere at handle med 14 medlemmer af Burmas militærjunta, og samtidig indefrøs amerikanerne juntamedlemmernes formuer i amerikanske banker og finansielle institutioner. USA gennemførte også forbud imod investeringer i Burma. En så tydelig og tidlig amerikansk reaktion er værd at bemærke – og glædes over.

Det samme gælder enigheden herhjemme og i EU. For en gangs skyld er både partierne i Folketinget og de andre EU-lande enige: EU skal indføre skærpede sanktioner overfor juntaen i Burma. Forhåbentlig træffer EU´s udenrigsministre den formelle beslutning ved det kommende udenrigsministermøde den 15. oktober.

Selvom det er glædeligt, at USA og Europa har fælles holdning, så ville det være endnu bedre med en entydig kraftig fordømmelse fra FN´s sikkerhedsråd. Det ville klæde Rusland og Kina, at de ikke blokerer for en kraftig fordømmelse af styret i Burma. Og det ville klæde Indien at standse landets våbeneksport til guerillaerne i Burma.