Indlæg af Sofie Carsten Nielsen - radikale.net

Og nu til en europæisk forårspakke

Thu, 04 Mar 2010 08:08:33 GMT

Af Lone Dybkjær og Sofie Carsten Nielsen, kronik i Politiken 4. marts 2010

Der er forårstopmøde i luften. Det lugter af en frisk, grøn start. Lad os håbe det. For de europæiske ledere skal beslutte noget så afgørende som en europæisk vækststrategi. EU2020 hedder den.

Efter lang tids træden vande kan vi endelig sige: Klar, parat, start! Traktaten er på plads. Posterne besat. Europaparlamentarikerne har fundet deres sæder. Kommissærerne er blevet krydsforhørt. Så nu er EU med andre ord klar til at finde politiske løsninger på europæernes udfordringer. Først og fremmest de økonomiske udfordringer.

Krisen har ramt alle europæiske lande hårdt. Grækenlands økonomi er tæt på kollaps. Mange europæere har mistet deres job. 80 mio. lever i fattigdom. Derfor er det godt, at der har været fokus på at genoprette økonomien nu og her. Og på at regulere de finansielle markeder, så vi kan forebygge lignende kriser i fremtiden.

Men der er samtidig behov for at tænke langsigtet. Vi kan ikke være ligeglade med, hvordan det går med reformer, mål og investeringer i vores europæiske nabolande. Vores økonomier hænger uløseligt sammen. Derfor rammer det også os danskere og vores velfærd, når væksten stagnerer og økonomien halter i de andre EU-lande. Det er velfærd og sociale hensyn, der gør, at vi er optaget af en vækststrategi. Når økonomien skranter, rammer det altid de svageste i samfundet hårdest. Hvis vi skal hive de mange europæere ud af fattigdom, er vi nødt til at se langsigtet på den samlede økonomi.

Alle vil gerne have velfærd. Ingen ønsker voldsomme klimaforandringer. Skrækscenariet er, at EU bliver den tunge dreng i klassen, mens Kina, Indien og USA sidder med hænderne i vejret på første række. Vi vil selv i front. Men hvordan? Med andre ord: Hvordan bliver Europas økonomi både konkurrencedygtig, grøn og vidensbaseret?

Problemet er ikke nyt. I 2000 formulerede de europæiske ledere en ambitiøs vision: EU skulle i 2010 være verdens mest konkurrencedygtige økonomi – baseret på viden, bæredygtighed og social inklusion. Er vi så det i dag? Næ. Lissabonstrategien, der skulle realisere målet, indeholdte mange gode planer, reformer og målsætninger. Men vi må desværre se i øjnene, at en del af visionen blev til illusion. Det er imidlertid ikke retfærdigt at udråbe Lissabonstrategien til en klokkeklar fiasko. Visse ting er faktisk lykkedes. Flere kvinder er kommet på arbejdsmarkedet. EU har overhalet USA i brug af mobil og bredbånd. Og EU har sat en reformdagsorden. Der er frem for alt ting, vi kan lære af Lissabonstrategien, når vi nu skal i gang med at formulere en ny strategi for de næste ti år. Det vender vi tilbage til.

Vi mister velfærd
Europa sakker bagud i forhold til Kina, USA og mange andre lande. Sker det, mister vi vores velfærd. Tre spørgsmål trænger sig på: 1) Hvad skal vi europæere leve af i fremtiden? 2) Hvordan sikrer vi en økonomi, der kan klare sig i den globale konkurrence? 3) Hvordan sørger vi for, at vækst ikke sker på bekostning af – men ved hjælp af – klima- og miljøtiltag? Lad os tage dem et for et.

Vi skal leve af viden. Det lyder da godt, ikke? Men vi kan ikke læne os tilbage og sige, at Europa producerer viden og originaler, mens Asien tager sig af industri- og kopiprodukter. Vi er nødt til at forholde os til, at kinesere og indere stormer fremad. Snart har de vindmøllefabrikanter, der giver Vestas baghjul.

Medicinalvirksomheder, der får Novo til at ligne et lokalt værksted fra 50’erne. Europæisk industri – også den højteknologiske og vidensbaserede – sakker bagud i den benhårde konkurrence. Og vi taber ræset, hvis ikke EU kommer ud af starthullerne.

Med andre ord: EU skal i front på viden og innovation. Ikke som et mål i sig selv, men fordi viden er en forudsætning for vækst, som igen er en forudsætning for den velfærd, vi sætter så stor pris på. Det kræver investeringer i forskning og uddannelse.

Vi er nødt til at forholde os til, at kinesere og indere stormer fremad. Snart har de vindmøllefabrikanter, der giver Vestas baghjul.

I dag er der kun fem europæiske universiteter på verdens top-20 liste. Et konkret mål kunne være, at mindst halvdelen af universiteterne på top-20 skal være europæiske. EU halter i den grad bagud på forskningsinvesteringer i forhold til USA, Japan, Sydkorea, mens Kina i disse år hæver sine investeringer så drastisk, at de er et mulehår fra at overhale USA som det land, der totalt investerer flest penge.

Gennemsnitligt er EU-landenes forskningsinvesteringer steget så marginalt, at det er svært at få øje på: fra 1,82 pct. i 2000 til 1,90 pct. i 2008 – trods Lissabonstrategiens målsætning om tre pct. Kun Sverige og Finland ligger på linje med USA og Japan. Det er for sølle. Medlemslandene skal investere langt mere. EU’s forskningsbudget, der udgør under 6 pct. af det samlede budget, skal vokse, for ikke at sige eksplodere. På bekostning af landbrugsstøtten. Der er kort sagt behov for: flere midler, mindre bureaukrati, mere fri forskning, mere risikovillighed.

Det er ikke nok, at universiteterne er i top. Deres viden skal omsættes hos virksomhederne. Lad os f.eks. få en europæisk erhvervs-ph.d.-ordning efter dansk forbillede. Fordi ph.d.erne kan være med til at sikre vidensoverførsel fra universiteter til erhvervsliv.

For at tjene penge på forskernes opfindelser må man have et velfungerende patentsystem. Hvor svært kan det være? Det er en farce, at vi i Europa ikke kan blive enige om et europæisk patent og en patentdomstol. I ti år har lovforslaget ligget på bordet – uden at opnå enighed om en fælles sprogordning. »Jeg er ligeglad, jeg skriver dem gerne på russisk – bare vi kan få en enkel europæisk patentordning«, som direktøren for Danisco sagde for nylig.

Uddannelse modvirker arbejdsløshed
Uddannelse er ikke alene den bedste forsikring mod arbejdsløshed. Det er også bedste bud på at gøre sig gældende i den globale konkurrence. I dag får 78 pct. af europæerne en ungdomsuddannelse og 31 pct. en videregående. Det er ikke godt nok. Derfor bør EU’s vækststrategi indeholde et mål om, at 90 pct. af alle Europas unge i 2020 skal have en ungdomsuddannelse, mens 45 pct. af alle Europas unge skal have en videregående uddannelse. Der er variationer landene i mellem, derfor skal hvert enkelt land forpligte sig på et nationalt mål, som er både ambitiøst og realistisk, og som bidrager til at nå det fælles mål.

Det andet centrale spørgsmål er, hvordan vi sikrer en konkurrencedygtig økonomi. I bund og grund har europæerne altid været købmænd, der lever af at handle. Det er det, EU er bygget op om: et fælles indre marked, som vi nu tager for givet. Men det indre marked er ikke et afsluttet projekt. Krisen frister landene til at sætte barrierer op for at beskytte deres nationale industrier. Det hindrer vækst. Blev alle barrierer for varer fjernet, ville det ifølge beregninger fra DI udløse en velfærdsgevinst på 50 mia. euro hvert år! Læg dertil serviceydelser og personmobilitet. Derfor skal det indre marked boostes. Al eksisterende national lovgivning skal screenes med henblik på at finde og fjerne unødvendige barrierer for den frie bevægelighed.

Samtidig skal vi sørge for en moderne infrastruktur, som er en forudsætning for økonomisk vækst. Bredbånd er f.eks. en vigtig infrastruktur i økonomien. Internet i hjemmet skal være en borgerret, og EU skal tage ansvar for, at 4G bredbånd rulles ud til hele Europa. Det vil fremme e-handel, vidensdeling og konkurrenceevne.

Vi er nødt til at se på de europæiske arbejdsmarkeder. Nu og her har vi arbejdsløshed. Men inden længe står Europa i den modsatte situation. Det er ikke noget, vi ser i clairvoyantens kaffegrums. Det er blot at læse simpel statistik om Europas demografi: Flere ældre, færre unge.

Det nærmer sig floskelniveau, når man siger, at EU’s økonomi skal være grøn, og at der er arbejdspladser i klimavenlig teknologi.

Det er de midaldrende og kvinderne, der har potentialet. Et potentiale, der ikke bliver udnyttet i dag. For det første, fordi 60-årige, der sagtens kunne bidrage på arbejdsmarkedet, alt for ofte trækker sig tilbage. Kun 44 pct. af de 55-64-årige er på arbejdsmarkedet. Hvilket spild!

For det andet, fordi den mest veluddannede del af befolkningen – kvinderne – alt for ofte går derhjemme og opvarter sønner og ægtemænd. Særligt grelt er det i Italien og Grækenland, hvor under halvdelen af kvinderne arbejder. Det er spild af viden og koster både vækst og velfærd.

Vi mener, at EU skal have et fælles EU-mål om en beskæftigelsesrate på 75 pct. for alle i 2020. Samtidig skal kvinders erhvervsfrekvens op på 65 procent, mens midaldrende (55-64-årige) skal op på 60 procent. Det ville bringe os ind i kampen, for i øjeblikket halter vi også på dette punkt bagefter USA og Japan. Det kræver pasningsordninger til børnene og efteruddannelse til de midaldrende, der skal omskoles fra fysisk til andet arbejde. Efterløn og tilsvarende ordninger skal væk.

Når det gælder det tredje spørgsmål – det om klima og miljø – så nærmer det sig floskelniveau, når man siger, at EU’s økonomi skal være grøn, og at der er arbejdspladser i klimavenlig teknologi. Men det er kun floskler, hvis der ikke er politisk vilje til at realisere den grønne økonomi.

De europæiske virksomheder vil om ti år takke politikerne for skrap regulering, fordi det tvinger dem til at tænke alternativt, til at investere i og udvikle den teknologi, som vil føre dem i front globalt. Derfor er bindende, ambitiøse målsætninger vejen frem – også på energieffektivitet. Fordi det giver den forudsigelighed, som er en forudsætning for, at private investorer kaster sig ud i grønne udviklingsprojekter. Udviklingsprojekter, som på bare lidt længere sigt vil give dem konkurrencefordele og nye markeder.

Ren energi til Europa
Energi er en afgørende faktor i forhold til klimaforandringer. Europa har brug for ren energi, som udnyttes langt bedre end i dag. Det kræver, at vi udvikler den vedvarende energi. Men i dag går over halvdelen af EU’s energiforskningsmidler til fision og fusion. Dvs. til atomenergi og til en teknologi, som vi måske får gavn af om 40 år, måske ikke. Vi mener, at mindst halvdelen af alle energiforskningsmidler skal gå til forskning i vedvarende energi. Vi skal nøje overveje, hvordan vi bedre kan udnytte vores ressourcer og skabe vækst uden at drukne i affald. Derfor bør EU fremme vugge til vugge-princippet. Nej, det handler hverken om babysenge eller mødregrupper. Det er et princip om genanvendelse for produktion. Alle varer skal designes, så de kan genbruges.

I dag bliver kvaliteten af materialer dårligere, for hver gang de genbruges. Det nye er, at varer enten skal kunne indgå i det biologiske kredsløb uden at volde skade eller indgå i et industrielt kredsløb som råvarer af mindst samme kvalitet som oprindeligt. Eksempelvis biler: Med den nuværende skrotning bliver stålet af stadig ringere kvalitet, fordi det blandes med andre stoffer. Efter vugge til vugge-princippet kan en bil være en serviceydelse: Man køber brug af bilen i et bestemt tidsrum, derefter får fabrikken den tilbage, demonterer den og lader materialerne indgå i nye biler.

Uanset det konkrete indhold er det helt store spørgsmål, hvordan EU2020 bliver en succes. Når Lissabonstrategiens mål ikke er nået, er det ikke EU’s skyld. Det skyldes ganske enkelt national dovenskab. De enkelte lande har ikke levet op til deres egne mål, og EU har ikke kompetence på områder som arbejdsmarked og uddannelse. Det ansvar ligger nationalt.

Hvis Europa stadig skal være en af de rigeste dele af verden, skal regeringslederne på forårstopmødet vedtage en ny og bedre strategi for de kommende 10 år.
Lissabonstrategien viste, at erfaringsudveksling ikke er tilstrækkeligt til at opnå resultater. Der skal forpligtende mål til. Medlemslandenes arbejdsmarkeder, forskningsinvestering og uddannelsessystemer er forskellige. Det skal de fortsat være. Derfor er det nødvendigt med et begrænset antal fælles EU-målsætninger, som så oversættes nationalt. Og som de enkelte lande vel at mærke forpligter sig på.

De europæiske regeringer har i deres høringssvar om EU2020 foreslået en større rolle til Det Europæiske Råd. Det vil sige til dem selv. Men læren fra Lissabon var netop, at landene ikke levede op til deres egne løfter. Derfor foreslår vi – på linje med vores social-liberale gruppe i parlamentet – en større rolle til kommissionen. Fordi den ikke som de europæiske statsministre tager snævre nationale og kortsigtede hensyn, der blot skal sikre hjemligt genvalg. Men derimod har den samlede europæiske økonomi for øje.

Kommissionen bør have gulerødder og pisk til rådighed. Ved at koble EU2020-strategien tættere til EU’s budget, det vil sige strukturfondsmidler, landbrugsstøtte og forskningsprogrammer, kan man give landene og regionerne incitamenter til at leve op til strategien. Det er gulerødderne. Omvendt skal initiativer, der ikke understøtter strategiens målsætninger, ikke have støtte. Det er pisken.

En anden pisk er kommunikation. EU2020 skal ikke være lige så hemmelig for borgerne, som Lissabon var. Mål, midler og fremskridt skal kommunikeres, så borgerne har mulighed for at straffe deres regeringer for reformsløvhed. Det skal være pinligt at sjuske med målsætninger, reformer og kloge, grønne investeringer. Det skal koste vælgere.

Da man relancerede Lissabonstrategien, talte man om at udpege en hr. / fru Lissabon i hvert land, der havde ansvaret for arbejdet med strategien. Dem har man ikke hørt noget til siden. Og det er en skam. For netop ved at placere ansvaret for arbejdet med de nationale reformprogrammer kan man drive processen fremad. Vi foreslår derfor at placere et nationalt ansvar på en enkelt minister.

Vi skal ikke give op, bare fordi det er besværligt. Det er vigtigt med mål og visioner. Det er nødvendigt med reformer af arbejdsmarkederne, investering i uddannelse og forskning og fokus på bæredygtighed. Hvis Europa stadig skal være en af de rigeste dele af verden, skal regeringslederne på forårstopmødet vedtage en ny og bedre strategi for de kommende 10 år. Det er ikke nok, at det lugter af forår i EU. De europæiske ledere skal også vise os, at det bliver forår.

Komiske Claus øver sig på græsk Zorba

Wed, 10 Feb 2010 07:38:58 GMT

Af Finansordfører Morten Østergaard (MF) og Sofie Carsten Nielsen (folketingskandidat), Radikale Venstre, bragt i Politiken 10.02 2010

Det fører for vidt, at sammenligne Danmarks og Grækenlands økonomiske situation. Men vi påstår alligevel, at regeringen søger græsk inspiration til håndteringen af de udfordringer, som Danmark står overfor. Finansministeren gjorde sig for nylig fortjent til tilnavnet ’Komiske Claus’, da han i Folketingssalen uden omsvøb erklærede Danmarks økonomi for sund. Det kræver sin mand, når man samtidig har modtaget dommen over VKs hidtidige økonomiske politik fra både Nationalbanken og Det Økonomiske Råd. Mens højkonjunkturen rasede, bidrog regeringen til at grave det hul, vi nu er havnet i, dybere. I stedet for at demontere overophedning og boligboble, spenderede man over evne og pustede ekstra luft i boblen. Og nu styrer man mod en massiv gældsopbygning, der truer fundamentet for den velfærd, vi alle har vænnet os til.

Så gode råd er dyre for finansministeren. Men så kan man gøre som grækerne, der også skal i gang med en økonomisk hestekur. Mens grækerne i Bruxelles lobbyer for økonomisk støtte, tørrer man ansvaret for de upopulære løsninger af på EU, når man er tilbage i Athen. Og den type græsk Zorba synes at have inspireret regeringen.
Det er da i hvert fald påfaldende, at regeringen ikke tør sætte tal på de økonomiske udfordringer, før EU forlanger en såkaldt konvergensrapport for dansk økonomi. Så får vi med finansministerens ord: ”et billede af de udfordringer vi står overfor”. Jamen, det er da godt vi skal aflevere den rapport til Kommissionen, for ellers havde regeringen tilsyneladende ikke tilegnet sig et overblik over udfordringerne.

Konvergensrapporten vil vise, at regeringens økonomiske plan er brudt sammen. Og det mest naturlige ville være at komme med en ny. Så man i det mindste vidste, at der var en plan. Men regeringen kommer ikke med en genopbygningsplan for dansk økonomi, før EU forlanger det. Det har både stats- og finansminister allerede varslet. De forventer, at Kommissionen kommer med sine genopretningskrav til Danmark midt i 2010. Behændigt kan EU så få skylden for de upopulære tiltag, som en genopbygningsplan nødvendigvis må indeholde.

Det Radikale Venstre har fremlagt sin genopbygningsplan med reformer for 30 mia. kroner, så vi hverken skal gennemføre dramatiske forringelser af skoler, sygehuse eller omsorg. Og så vi bringer balance i økonomien, så vi kan betale vores egne regninger, frem for at købe velfærd på klods.

Vi står ved vores økonomiske politik og behøver ikke EU som undskyldning for at tage debatten om den nødvendige økonomiske genopbygning. Vi opfordrer regeringen til at komme ud af busken og droppe Zorba-strategien. Den er hverken køn eller ansvarlig.

Radikale bliver hørt i Europa

Wed, 25 Nov 2009 21:45:33 GMT

Her kommer en stemningsrapport fra landsmøde i vores europæiske parti ELDR.

I sidste uge var vi en radikal delegation på fem mennesker af sted til den årlige kongres i moderpartiet ELDR. I år fandt det sted i Barcelona, og værterne var vores søsterparti CDC (Convergència Democràtica de Catalunya). En begivenhed der i den grad minder om det radikale landsmøde med temadiskussioner, oplæg, personvalg (til ELDR’s Bureau) og afstemninger om en lang række resolutioner. Nogle bedre end andre. Nogle der består ikke-testen. Nogle der ikke gør. Fuldstændig som resolutionerne på det radikale landsmøde. Vi havde bidraget med tre resolutioner.

En i samarbejde med de øvrige nordiske søsterpartier, der udtalte støtte til Islands optagelse i EU.

En i samarbejde med vores hollandske søsterparti D66 hvor vi foreslog, at der etableres en suppleantordning i Europa-Parlamentet, sådan at medlemmer af parlamentet f.eks. bliver i stand til at afholde barselsorlov. I dag bliver man blot registreret som fraværende, og risikerer derved at miste både lønmidler og status (ligesom man får store problemer med fremmødestatistikken som medierne derhjemme som bekendt holder øje med!), hvis man skulle være så letsindig at gå hen og få et barn, mens man sidder i Europa-Parlamentet! Ret oldnordisk at det ikke eksisterer i betragtning af, at man i EU for længe siden har vedtaget lovgivning, der sikrer minimum 14 ugers barselsorlov til nybagte forældre i hele EU.

En hvor vi foreslog, at EU tager initiativ til at oprette superhospitaler til behandling af særlige og sjældne sygdomme og til at øge forskningen i disse sygdomme. Det samme forslag som vi præsenterede i Europa-parlamentsvalgkampen.

Alle tre resolutioner blev vedtaget med stort flertal og efter god debat. I betragtning af vores ringe størrelse må man sige, at vi var rigtig godt repræsenteret i debatten. Til sammenligning havde Venstre ikke fremsat en eneste resolution, de deltog stort set ikke i kongresarbejdet – jo jo de var da til receptionerne om aftenen – og deres kandidat til bureauet blev – måske derfor? – heller ikke valgt.

Betyder det så noget at deltage og være aktiv? Nu må vi se. Ligesom man med Radikale Venstres Landsmøde som menigt medlem godt ind imellem kan blive i tvivl om, hvorvidt det rent faktisk betyder noget, at man gjorde et solidt stykke arbejde med at fremsætte resolutioner osv., så er det jo i al fald heller ikke sådan, at fordi ELDR nu har sagt ja til vores forslag, så bliver de til EU-politik i morgen.

Men vi har sået nogle frø. Og vi følger op på dem. Nu er det politik som Europa-Parlamentets 3. største parti går ind for. Det skal de selvfølgelig holdes oppe på. Og det kan vi godt, også selvom vi ikke har en plads i Europa-Parlamentet.

Et er i al fald helt sikkert. Hvis man ikke forsøger at få indflydelse på politikken. Hvis man ikke fremsætter nogle resolutioner og engagerer sig i diskussionerne. Så får man helt sikkert ikke noget igennem.

Dette indlæg bliver i øvrigt trykt i næste nummer af Radikal Dialog, medlemsbladet i DRV Hovedstaden

E-møde i EU-gruppen nu!

Sat, 31 Oct 2009 08:59:11 GMT

Kære alle,

Håber I er med derude som aftalt ;-) Til jer der ikke har været med på de tidligere indlæg, mails osv. kommer her en opsummering af dagsordenens tre punkter i dag:

1. Vores publikation "Europa-løsningen" som blev lanceret under EP-valgkampen har via Politikens fond fået støtte til at udkomme i en ordentlig og "pæn" trykt version. Hvordan sikrer vi, at det får noget presse og opmærksomhed? Weekendavisen skrev om den for nylig, og Lone Dybkjær og jeg har haft en kronik i Berlingske. Men jeg synes stadig der er momentum. Måske kan vi især gøre noget for at forsøge at overbevise S og SF (og særligt S- og SF-vælgere!) om, at det ikke giver mening at holde fast i VKO-politik på dette område? Vi skal have fælles EU-politik! Vi kan skrive flere læserbreve? Måske kan vi få solgt en artikel om publikationen til et fagblad (Djøf-bladet f.eks.)? Andet?

Se publikationen her, hvis I ikke kender den:

http://radikale.dk/sofiecarstennielsen/upload/SCN_Europaloesningen_19-05-2009.pdf

2. Irerne har stemt ja, og Lissabon-traktaten bliver forhåbentlig vedtaget ved årsskiftet. Så vil vi have en afstemning om forbeholdene! Hvordan får vi sat fokus på forbeholdene? Læserbreve, happening, konference?

Zeb Wats er udnævnt til tovholder for denne gruppe. Har du nogle bud på, hvilke aktiviteter, vi kan sætte i gang, Zeb? Statsministeren er i dag i Politiken ude at sige, at vi skal have afstemning om alle forbehold samtidig. Det mener vi vel også eller? Og så siger han, at vi må vente til vi bliver klar til euroen før det overhovedet kan komme på tale? (Tidligere måtte vi vente på SF, kan han bestemme sig?) Må vi det? Er vækst- og stabilitetspagten ikke reelt undermineret af krisen under alle omstændigheder? Og kan man ikke starte en debat og sætte en dato for afstemning alligevel eller?

Vi kan søge penge til dette af partiets EU-oplysningsmidler efter 1.1.10

3. Lissabon-strategien skal revideres samtidig med, at vi befinder os i en økonomisk og finansiel krise, der ser ud til at fortsætte et stykke tid endnu. Hvad er vores bud på, hvor EU skal hen, når det gælder beskæftigelse, imødegåelse af stigende arbejdsløshed, regulering af finanssektor, sikring af uddannelse, efteruddannelse osv. osv.? Politikudvikling, kampagne i foråret ifbm forårstopmødet, konkrete bud, der kan relateres direkte til dansk politik?

Charlotte Behrens er udnævnt til tovholder for denne gruppe. Har du nogle bud på hvad vi gør, Charlotte?

Næste møde i EU-gruppen - vigtige oplysninger

Sun, 18 Oct 2009 17:53:28 GMT

Kære alle der har meldt tilbage på EU-gruppens møde i Radikale Venstre 31. oktober i Nyborg,

Der er kun 7 tilmeldte til mødet, og derfor aflyser vi. Men fortvivl ikke. Der er mange flere der har ytret interesse for at deltage i arbejdet.

Så i stedet for at bruge halvdelen af dagen eller mere på at komme frem og tilbage til Nyborg, så foreslår jeg, at vi holder intensiv brainstormmøde på radikale.net kl. 10-12 samme lørdag i stedet (dvs. alle sætter to timer af til at sidde foran pc'en og være aktive) over de tre temaer, som jeg allerede har meldt ud:
http://www.radikale.net/sofie-carsten-nielsen/indlaeg/2009/10/04/vaer-med-i-det-fremtidige-eu-arbejde

Inden da må der dog meget gerne melde sig to tovholdere til det videre arbejde med
pkt. 2 - Forbeholdene skal afskaffes (Charlotte?) og
pkt. 3 Lissabon-strategien, krise og radikale bud (Zeb? Lasse?)

Pkt. 1 om Europa-Løsningen og fælles rets- og udlændingepolitik kører pt, Ulrik Birk Gotfredsen her fra gruppen har en række debatindlæg på radikale.net (tjek hans indlæg og giv ham feedback: http://www.radikale.net/ulrik-birk/indlaeg ) der forhåbentlig snarest er at finde som læserbreve i diverse aviser. Godt arbejde, Ulrik! Jeg havde også selv en kronik i Berlingske i mandags sammen med Lone Dybkjær om emnet op til topmødet 29.10 (endnu ikke noget link på Berlingskes hjemmeside så den er vedhæftet). Jeg er tovholder på denne.

Når tovholderne er udpegede og vi har haft net-brainstorm d. 31. kl. 10-12 så vil jeg opfordre til, at tovholderne indkalder til enten fysiske møder det sted i landet, hvor det nu passer bedst ifht hvem der vil være aktive i gruppen eller holder møder på nettet for at komme op med konkrete forslag til, hvordan vi kommer videre med emnerne. Der er rejserefusion til op til 4 årlige møder i denne gruppe, så undergrupper vil altså også kunne få refusion.

Jeg skal nok være overordnet tovholder i den forstand, at jeg står for kontakten til sekretariatet, jeg undersøger budget til diverse kampagneaktiviteter (efter 1.1.10 burde der igen være penge at søge i partiet til EU-aktiviteter), jeg kan tage kontakt til øvrige udvalg i partiet, Hovedbestyrelsen, Forretningsudvalget osv. Så har I spm af praktisk eller formel karakter så kom til mig.

Jeg lægger denne besked ud både i EUX-gruppen på radikale.net og på det interne medlemsnetværk i EU-gruppen. Der er et par ikke-medlemmer der har meldt sig til arbejdet (velkommen!!) og dem vil jeg blot bede om, at I opretter en profil på www.radikale.net og melder jer ind i den gruppe, der hedder EUX. Man behøver ikke være medlem for at oprette sig, og det koster ikke noget ;-)

Jeg håber vi får et aktivt og sprudlende arbejde i gruppen - det behøver man som bekendt ikke tage til møder i Nyborg for at gøre.

Bedste hilsner

Sofie

Vær med i det fremtidige EU-arbejde

Sun, 04 Oct 2009 20:01:23 GMT

Kære alle,

Dette er en annonce for EU-arbejdet i Radikale Venstre og samtidig en mødeindkaldelse og dagsorden for næste møde. Jeg tillader mig at poste på forsiden denne gang, for jeg vil gerne rekruttere så mange EU-engagerede som muligt i arbejdet. Det er vigtigt, og det bliver sjovt!

Fremover vil det kun blive annonceret i EUX-gruppen her på siden og via EU-gruppen på det radikale intranet. Så meld jer til I de grupper, hvis I vil være med på EU-bølgen.

Vedhæftet er kommissorium for det fremtidige EU-arbejde i partiet, efter behandling i Udenrigspolitisk Udvalg.

Vi har aftalt et næste møde i EU-gruppen lørdag den 31. oktober på Nyborg Strand. Jeg vil meget gerne have tilbagemeldinger på, hvem der planlægger at komme på sofiecarstennielsen@gmail.com

Mødet afholdes kun, hvis der er mere end 10 deltagere. Alternativt må vi klare den per mail og ved regionale møder.

Jeg har tre forslag til arbejdet i det kommende år, som jeg gerne vil diskutere og planlægge på mødet:

1. Vores publikation "Europa-løsningen" som blev lanceret under EP-valgkampen har via Politikens fond fået støtte til at udkomme i en ordentlig og "pæn" trykt version. Hvordan sikrer vi, at det får noget presse og opmærksomhed? Weekendavisen har netop skrevet om den (se www.weekendavisen.dk - hele avisen kan læses som download). Læserbreve? Kontakt til fagblade (Djøf-bladet f.eks.)? Andet? Dette skal ske NU - oktober, november, december (så hvis I har gode idéer inden 31.10. så send endelig!)Den gældende version, kan downloades her:

http://radikale.dk/sofiecarstennielsen/upload/SCN_Europaloesningen_19-05-2009.pdf

Jeg håber, vi kan finde folk, der vil melde sig til alle tre grupper, sådan at vi fremover kan planlægge arbejdet mere decentralt - grupperne kan koordinere internt, mødes fysisk eller på nettet, og vi holder ikke et uendeligt antal møder i Nyborg.

Jeg glæder mig til at få jeres tilbagemeldinger.

Bedste hilsner

Sofie

EU-arbejdet i Radikale Venstre frem til 2014 - møde lørdag d. 15.8.

Mon, 10 Aug 2009 12:39:15 GMT

Kære alle,

På lørdag er der møde i Udenrigspolitisk Udvalg og samtidig i EU-gruppen. Her skal vi diskutere det fremtidige arbejde med EU i vores parti. Jeg har lavet et oplæg - det er vedhæftet.

Alle kommentarer, idéer, forslag og nyskabelser modtages med kyshånd.

Allermest håber jeg flere af jer har tid og lyst til at komme. Men uanset fremmøde, så sætter vi nu gang i arbejdet. Vi mistede mandatet d. 7. juni, men vi blev markeret som det eneste EU-konstruktive parti i Danmark. Det skal vi holde fast i.

Tak for kampen - og lad os nu se fremad!

Mon, 08 Jun 2009 21:33:27 GMT

De seneste mange måneder har radikale over hele landet ydet en kæmpe indsats for at få mig valgt til Europa-Parlamentet. Mandatet glippede, men med kampagnen beviste vi, at Radikale Venstre lever i bedste velgående, og at vi har masser at byde på. Det er jeg stolt af.

Kære gode radikale,

Først og fremmest vil jeg sige jer en stor tak for jeres støtte og den tillid i har vist mig som spidskandidat for partiet. Det har været en ære at få lov at stå i spidsen for denne kampagne. Tak til de foreløbigt 45.553 der har stemt personligt på mig, og tak til mine med-kandidater og de mange frivillige, der har knoklet og båret stemmer hjem til partiet.

Det er dagen derpå, og valgets resultat giver anledning til blandede følelser. For ingen tvivl om, at Danmarks internationale parti selvfølgelig bør have plads i Europa-Parlamentet. Men samtidig har det været fantastisk at opleve, hvordan partiet har løftet i flok. Overalt i landet har kandidater, frivillige og RU'ere været på gaderne med materiale, og radikale ansigter har prydet landets lygtepæle. Der har været en fantastisk gejst omkring det her valg og den kampagne, vi har ført. Der har været begejstring for Europa og det europæiske projekt.

Jeg har fået utroligt mange tilkendegivelser fra medlemmer af partiet, som har bakket op om linjen. Mange har følt sig kaldet til at yde en ekstra indsats - både af hensyn til partiets chancer for et godt valg og fordi vi med denne kampagne har kunnet samles om et positivt projekt. Det har også bevirket, at folk der normalt ikke stemmer radikalt, har krydset ved liste B denne gang. De kommer både fra de borgerlige partier og fra venstrefløjen - og er det ikke netop det, vi skal kunne som radikale; trække stemmer fra begge sider?

Der er mange gode erfaringer fra denne kampagne, som vi skal tage med videre. Først og fremmest har vi bevist, at Radikale Venstre lever i bedste velgående og har masser at byde på. Vi har bevist, at man kan føre en kampagne med politisk substans, og at man ikke behøver at ty til populisme for at trænge igennem.

Netop vores insisteren på at tale om politisk indhold har også båret frugt i form af mange rosende ord fra politiske modstandere og kommentatorer. Jeg er utroligt stolt af, at selveste Mr. Europa himself, Uffe Ellemann-Jensen, offentligt roste vores europæiske linje, og ikke mindst at Politiken valgte at anbefale vælgerne at stemme på mig på forsiden af søndagens avis. Tak for det!

Nu vandt vi ikke mandatet. Og selvfølgelig er jeg skuffet. For jeg ville virkelig, virkelig gerne have kæmpet for radikale mærkesager i Europa-Parlamentet. Men når det så er sagt, så er jeg rigtig stolt af det, vi har opnået. Jeg synes, at den samhørighed, gejst og optimisme vi har mærket i denne kampagne tegner lyst for det forestående kommunal- og regionsrådsvalg.

Europæiske hilsener

Sofie

P.s. Her et lille udpluk af de mange, mange mails, jeg har fået fra "nye radikale":

"Jeg stemmer normalt list C men er traet af at afdankede politkere skal til EP for at sikre deres otium saa jeg er sikker paa du kan goere det bedre."

"Kære Sofie! Det er i dag første gang jeg stemmer på en radikal politiker, nemlig dig. Ikke fordi du er radikal men fordi du trods ringe taletid i tv får sagt det, det drejer sig om kort og præcist og meget tydeligt. Dygtigt gjort. Du undgik ganske effektivt alt det fnidder, de andre diskuterede om ubetydelige ting"

"Ved dette EP-valg tænkte jeg, du kunne være fornyelsen, uden alle mulige mærkelige forbehold, som eksempelvis socialdemokraterne med grænsekontrollens genindførsel. Jeg håber du fortsat har mod på et politisk liv, der kan friste socialdemokratagtige eksistenser som mig til utroskab"

Min tale på valgaftenen

Sun, 07 Jun 2009 21:37:47 GMT

Kære alle,

Tak for kampen! Her min tale på valgaftenen:

Jeg har to taler med i aften. Den europæiske og den danske.

Nu blev det så den danske, jeg skal holde.

Kære europæere, kære danskere, kære radikale, tak for tilliden!

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg gerne ville have holdt den europæiske tale.

Og jeg gemmer den ikke ret langt væk.

For jeg er stolt af denne her valgkamp.

Jeg er stolt af, at vi sammen satte Europa på den danske dagsorden.

Jeg er stolt af, at Det Radikale Venstre ikke undsagde de fantastiske resultater, der er kommet ud af, at 27 lande i Europa er holdt op med at slås og er begyndt at samarbejde.

Jeg er stolt af, at vi ikke satte grænsebomme op, hegnspæle i og trak gardinerne for.

Jeg er sikker på, at det vi står for, den kampagne vi har kørt, er fremtiden. For Europa går ikke væk. Danmark putter måske med sig selv 5 år mere i Europa-Parlamentet uden en radikal stemme, men så kommer vi igen! Det blev ikke denne gang. Men det bliver det næste gang.

Indtil da gælder det om at holde gryden i kog, komme videre med denne her debat og den linje – det gennembrud – vi har fået med denne her valgkamp. Jeg kommer ikke til at sætte mig ned bagerst i klassen. Jeg holder ikke op med at mene, hvad jeg mener og fremsætte mine visioner for Europa, blot fordi valget er overstået! Jeg holder fast.

Jeg er ærgerlig. Ja. For jeg ville så gerne have haft den plads i Europa-Parlamentet. Men jeg er ikke hverken færdig med politik eller med Europa. Jeg bliver aldrig færdig med Europa.

Jeg skylder en tak. Særligt vil jeg takke min kampagneleder, Lisa – du har slidt om muligt endnu hårdere end mig, vores fælles læringskurve har været meget stejl, men vi står her endnu – og du er blevet endnu sejere, endnu dygtigere og endnu stærkere af denne her valgkamp. Jeg vil også gerne takke Lotte og resten af PØ – du er så sindsygt dygtig, Lotte! Henrik og Anna – I er dybt professionelle, og I har lært mig så meget på så kort tid. Din evne til at time et boost til selvtilliden eller en ekstra skærpelse af indsatsen med konstruktiv kritik er enestående, Henrik. Vi holdt fast også i stormvejr – det betaler sig.

Tak til Radikal Ungdom, der har bakket op og været på gaden, tak til sekretariatet og til folketingsgruppen. Særlig tak til Margrethe, Morten og Lone – I har troet på mig hele vejen, støttet mig og ageret bolværk. Tak til alle de entusiastiske europæere i hele Det Radikale Venstre og tak til mit fantastiske bagland i Det Radikale Venstre i København, som altid er til at regne med.

Jeg vil også sige tak til mine små drenge, der har været englebørn, min mand, der har båret med og båret over, min søster, der både har ageret taleskriver, spindoctor og babysitter, min familie, der har båret baby Villads og alle mine gode venner, der har bakket op.

Nu fortsætter vi valgkampen her fra Danmark de næste 5 år, og så beviser vi, at EU og Europa er en del af vores hverdag – i Folketinget, i regionerne, i byrådene. Det er min radikale mission. Den starter efter ferien.

Stem for mere Europa!

Sun, 07 Jun 2009 11:23:56 GMT

Så er det din tur. Stem for asylbørns ret, mere ligestilling, bedre sundhed. Stem på mig og Europa!

Se hvorfor på sofiecarstennielsen.dk og i Polikens leder i dag:

Leder: De egnede

"FLERE PARTIER nøjes desværre stadig med det gamle udbud af udtjente cirkusheste, lykkeriddere og charlataner. Men heldigvis stiller andre partier denne gang med unge energiske spidskandidater, der giver vælgerne et positivt valg.

Valgkampen har særlig sat to unge politiske talenter i scene: Socialdemokraternes Dan Jørgensen og Det Radikale Venstres Sofie Carsten Nielsen har skilt sig markant ud.

Med konkrete visioner, begavelse og europæiske engagement er 33-årige Dan Jørgensen og 34-årige Sofie Carsten Nielsen trådt i karakter som to af de dygtigste kandidater, der bedst vil kunne være med til at gøre en positiv forskel for Europa."

Jeg er enig :)