Afbureaukratisering af universiteterne
08-12-2007 13:07:39
-
4 kommentarer
Som institutadministrator ved Institut for Statskundskab på KU er jeg jo ansat/beskæftiget i universitetets administrative søjle og jeg kan derfor på egen krop dagligt mærke effekten af regeringens og Socialdemokraternes forfejlede universitetspolitik.
Der er ingen tvivl om at regel- og detailstyringen er tiltaget og det drastisk i de senere år. Men det er den jo overalt i samfundet..
Når det er sagt, så lad os vende blikket mod universitetsverdenen og for systematikkens skyld tror jeg det er vigtigt at sondre mellem de forskellige søjler på universiteterne, dvs.
- undervisningssøjlen,
- forskningssøjlen,
- formidlingssøjlen og så
- den administrative søjle.
Sidstnævnte skal jo understøtte de øvrige søjler og lige præcis her er det min klare holdning, at universitetsloven faktisk har betydet en forbedring, idet der nu er kommet fokus på ledelse, medarbejderudvikling samt effektivisering af de administrative processer. Alt dette har været meget tiltrængt, for ansatte ledere er jo forhåbentlig ansat som ledere fordi de har lyst og evner til ledelse og kan derfor også planlægge meget mere langsigtet end en valgt leder, der måske efter 3 korte år skal tilbage og være en del af det kollegiale fællesskab. Og tro mig, denne model har ikke været befordrende for udøvelse af god og moderne ledelse mange universitetsinstitutter.
Dette forsvar for ansatte ledere betyder dog ikke, at jeg er tilhænger af den gældende universitetslov.
Universitetsloven er i dag propfyldt med indsnævrende bestemmelser og et utal af ministerbemyndigelser. Hvortil kommer detailregulering af uddannelser, eksamensformer og jeg skal komme efter jer på et utal af områder.
Det Radikale Venstre skal derfor fortsat gøre alt for at oplyse og eksemplificere universitetslovens centraliseringstyranni. Målet må være at sætte universiteterne fri og give bestyrelserne den reelle magt tilbage. Så kan lovgiverne måle universiteterne på nogle aftale resultater og evt. indbygge incitamentstrukturer i sådanne resultatkontrakter.
Men der skal sandelig være sammenhæng i de opstillede mål. Det virker jo absurd, når et universitet i samme kontrakt bliver målt på kortere gennemførselstider, sikre at flere studerende kommer i praktik og/eller får et relevant studenterjob og medvirke til at færdige studerende kommer hurtigt i arbejde efter end eksamen.
Hver for sig er alle disse mål jo relevante og alment accepterede. Men det er jo ganske umuligt at have en høj målopfyldelse på alle felter. Vi ved således at relevant erhvervsarbejde er stærkt medvirkende til at en færdiguddannet kandidat hurtigt kommer i arbejde. Men vi ved også, at erhvervsarbejde forlænger studietiden!!
Et andet forhold på uddannelsessiden, der er værd at kommentere er de nye specialeregler, med 3 tidsmæssigt afgrænsede forsøg pr. studerende. Dette vil medføre en ekstrem bureaukratisering med kontrol, dispensationsansøgninger, klagesager etc.
Og på forskningssiden betyder de stærkt øgede konkurrenceudsatte midler, at alle universiteter kommer til at bruge langt flere ressourcer på at udarbejde ansøgninger til disse midler. Og i sagens natur vil langt de fleste ansøgninger jo ikke give gevinst. Og hvis en forsker er heldig/dygtig nok til at få del i disse midler, så skal alt jo afrapporteres og evalueres osv. Bureaukratiet går en strålende fremtid i møde. Og så er der ikke nævnt et ord om forskningsfriheden eller indskrænkningen deraf
Det Radikale Venstre bør derfor fortsætte og forstærke kampen for flere basismidler, som universiteterne selv kan fordele.
Jeg deltager gerne i denne kamp.
Flemming Juelsholt
Institutadministrator på Institut for Statskundskab
Københavns Universitet