19-09-2008 15:16:35 - 6 kommentarer Ny R-plan vil hente 14.000 udlændinge Så løftes sløret for hvad den virkelige debat bliver i pressen. Så bliver det ikke pressen eller Simon Emil der sætter dagsordenen. http://www.berlingske.dk/article/20080919/politik/809190387/
Ny R-plan vil hente 14.000 udlændinge Så løftes sløret for hvad den virkelige debat bliver i pressen.
Så bliver det ikke pressen eller Simon Emil der sætter dagsordenen. http://www.berlingske.dk/article/20080919/politik/809190387/
Peter Martinus Sauer , Danskstuderende, Uddannelsesordfører for Radikal Ungdom , 19-09-2008 15:25:41
og hvor er det uendelig meget mere interessant! nå, jeg vil til at pakke og komme af sted - husk at besøge RUs bod i løbet af landsmødet. jeg garanterer at den vil være fyldt med de spændendeste unge mennesker, landet er i stand til at producere.
Bent Rold Andersen , pensionist , 21-09-2008 12:29:20
Om solidaritet indenfor grænserne - og henover dem.
Er RV et humant og socialt parti? - Javist! Når det gælder sociale holdninger til danske medborgere, er der ingen vaklen: vi er solidarisk med småkårsfolk, med dem, som er svage på grund af sygdom, handicap, alderdom. Blot de er danske! Det manglede bare! Men hvordan er vores solidaritet, når de syge og handicappede er polakker, rumænere, kurdere? Så går RV in for, at Danmark med tegnedrengen åben går på rov hos dem efter de læger, ingeniører og andre veluddannede, som vi mangler, men som de mangler endnu mere hjemme, hvor de kommer fra. Resultat: for hver syg eller handicappet, der reddes i Danmark af de importerede fagpersoner, er der mindst én i deres hjemland, som går glip af hjælpen. For hver vej eller togspor, der bliver anlagt, hvert kraftværk, der bliver opført, fremmers udviklingen hos os. Men den sinkes Polen, Rumænien og Kurdistan. Som Lars Løkke siger: "Vi vil ikke have analfabeterne, men vi vil gerne åbne Danmark for de veluddannede og stærke".
Var der nogen, som sagde "social ansvarlighed".
Bent
Flemming Nakinge Nielsen , folkeskolen, ingen uddannelse, sømand, skærsliber, bums, pensionist, i den rækkefølge. tænk hvis der blev krig og ingen mødte op? , 21-09-2008 13:06:44
Ja det er underligt på den måde du stiller det op.
Det er som jeg ser det et spørgsmål om udbud og efterspørgsel, altså markedskræfterne, et sammenstød mellem vores to modpoler liberalisme og socialisme, det er et interessant spørgsmål, som jeg håber andre kan besvare mere fyldestgørende end jeg.
Bent Rold Andersen , pensionist , 23-09-2008 14:26:17
Kære Flemming
Jeg ser det ikke som et sammenstød mellem nogen "ismer", men som et alvorligt samvittighedsproblem for samtlige danske partier, og ganske særligt for Det radikale Venstre, dit og mit parti.
Vi har gennem de sidste 10 år haft vinden på ryggen, økonomisk set. I den periode har vi nedbragt arbejdsløsheden fra over 400.000 til 45.000. Vi har forøget realnationalproduktet, dvs vores materielle levestandard med 27 pct. Vi har overskud i samhandelen med udlandet. Vi klarer os fremragende under globaliseringen, først og fremmest i kraft af en formidabel kollektiv omstillingsparathed og vi har formået at holdt fast i Danmark som et af de lande med størst lighed og bedst offentlig service. Netop i kraft af denne succes har vi bragt arbejdsløsheden så langt ned, at virksomhederne ikke længere kan vælge og vrage mellem højt kvaklificerede som de kunne før i tiden. Det er et rigdomstegn!
Men vi brugte rigdommen forkert. Til flotte
Velf
Og så tillader vi os at uddele greencards og andre sukkermadder til akademikere og andre med efterspurgt faglig kompetence fra langt ringere stillede lande, som ikke har råd til at byde dem på sukkermadder.
Flemming Nakinge Nielsen , folkeskolen, ingen uddannelse, sømand, skærsliber, bums, pensionist, i den rækkefølge. tænk hvis der blev krig og ingen mødte op? , 23-09-2008 14:59:04
Kære Bent
Jeg er enig med dig i det forkastelige i det, men penge er magt, jeg har svært ved, at se hvad der kan gøres anderledes, da de omtalte højt uddannede blot vil søge andre steder hen, der kan måske kompenseres hvis der i FN blev stillet et krav om, at for hver højtuddannet vi importere til den rige verden skulle vi uddanne 2 andre for egen regning, der så forpligter sig til et antal år under hjemlig himmelstrøg som en del af aftalen.
Bent Rold Andersen , pensionist , 23-09-2008 15:03:59
Fortsættelse:
På en eller anden måde kunne jeg ikke komme til at fuldføre ovenstående. Her er det, der mangler:
Vi brugte ikke rigdommen til at udbygge vores sundhedssystem, vores folkeskole, vore læreanstalter, vores transportsystemer, vores integration, vores ældreomsorg, osv. - I stedet brugte vi den til unyttige friværdibaserede prestigesymboler. Derfor står vi nu med en forsømt offentlig sektor med formidable rekrutteringsproblemer.
Men det er mangel på proportionssans at påstå at velfærdsstaten er i en sådan fare, at vi tvinges til at importere kvalificeret arbejdskraft fra lande, som er langt vanskeligere stillet end os., og som mangler dem endnu mere end vi gør.
Vores forsøg på at trække dem over til os, væk fra de arbejdspladser i hjemlandet, hvor der er mest brug for dem, er i strid konflikt med de humane værdier, som vi ellers tillægger os selv her i Danmark, og ikke mindst i det radikale venstre.
Jeg ville ønske, at mit nye parti ikke havde stillet forslag om at trække 14.000 personer hertil for at afhjælpe den meget begrænsede mangel på arbejdskraft her i landet. Jo - jeg ser gerne at der kommer nogen nye danskere til via familiesammenføring, men i den forbindelse glæder jeg mig mere over den menneskelige side end over arbejdskraften. Men at trække folk til via greencards eller andre skattebegunstigelser og privilegier - det falder langt udenfor de værdisæt, som jeg ellers glæder mig over i RV.