Landsforeningen Frie Bønder – Levende Land har udsendt følgende pressemeddelelse:
NYTÅRSUDTALELSE FRA FRIE BØNDER – LEVENDE LAND:
Statsministeren ved det måske ikke, men først i det nye år træffes en beslutning, som sandsynligvis vil afgøre, om hun fortsat vil være statsminister efter næste valg. Det drejer sig om sammensætningen af den kommission, som skal udrede grundlaget for en ny landbrugslov, som de nuværende regeringspartier tilbage i foråret 2010 gav hinanden håndslag på skulle vedtages snarest muligt. Allerede med nedsættelsen af kommissionen vil retningslinjerne for den kommende lovgivning være udstukket. Kort sagt kan regeringen vælge imellem to fundamentalt forskellige veje at gå:
Enten sammensætter man kommissionen snævert og domineret af repræsentanter for landbrugsindustrien. En sådan sammensætning vil lægge op til en fortsat katastrofekurs, med yderligere industrialisering, yderligere statsstøtte også til produktion af agrobrændstof og til industri-økologi, samt koncentration af jordejendom på færre og færre ejere. Dette vil være et rent taber-scenarie for regeringen: De få industriarbejdspladser, som vil vindes ved statsstøttet agroenergi, vil ikke kaste mange stemmer af sig til den rød-grønne side, men den fortsatte ødelæggelse af miljø og kultur i udkantsområderne vil med sikkerhed skubbe disses befolkning – og vi taler stadig om ca. en mio. mennesker – over til blå blok. Storlandbrugets insolvens-problemer vil fortsætte, og vi vil blot kunne håbe på, at internationale kreditgivere ikke får øje på denne fortsat tikkende bombe under den danske samfundsøkonomi.
Alternativt griber statsministeren den historiske chance, som ligger lige for, og gør kommissionen til en landdistriktskommission, der får til opgave at rette det skæve Danmark op og gøre landet til et mønstereksempel på, hvordan postindustrielle samfund kan transformere forarmede udkantsområder til succesfulde rammer for økologisk kvalitetsproduktion, oplevelsesøkonomi og social genopretning.
En første forudsætning for at dette kan lykkes er, at den rød-grønne regering sætter en stopper for overførslen af skatteydernes midler til at dække pengeinstitutternes tab på insolvente industrilandbrug. Disse skal i stedet overtages af staten og derefter videresælges på favorable vilkår, under den udtrykkelige forudsætning, at driften herefter foregår på en miljømæssigt og socialt bæredygtig facon. En hovedopgave for kommissionen bør derfor blive at opstille modeller for driftsmåder, herunder andelsbaserede, som indebærer en så radikal forbedring af livskvaliteten i og omkring produktionen, at veluddannede og initiativrige mennesker igen vil søge til de områder af landet, som i det seneste halve århundrede desværre er blevet udsat for en naturmæssig og kulturel vandalisering af næsten ufatteligt omfang.
Det siger sig selv, at et projekt med disse ambitioner kræver forsøgsvirksomhed og eksperimenter, og at det vil tage tid. Derfor bør regeringen straks genindføre bopælspligt og loft over bedriftsstørrelser, så fortsat handlefrihed sikres.
En genoplivning af landdistrikterne rummer mulighed for én gang for alle at gøre op med den sociale udstødning: Et etisk og miljømæssigt forsvarligt landbrug kræver simpel omsorg for dyr og planter, og dér kan næsten alle være med. De senere tiårs erfaringer med ”social farming” bekræfter, at med det skånsomme jordbrug kan endog en meget stor del af de, som ikke har kunnet stå distancen på det rå arbejdsmarked, finde en sund og meningsfuld beskæftigelse. Kan en socialistisk-socialliberal regering lade denne chance for at skabe større lighed gå fra sig?
Overgangen fra industrilandbrug til håndværksmæssig kvalitetsproduktion rummer vældige muligheder for at brande Danmark og dansk erhvervsliv: Den internationale trend udvikler sig stabilt i retning af lokalt producerede varer med en god (sand!) historie knyttet til sig. Her vil en række historier omsætte sig i kølige kontanter: - Historien om hvordan Danmark effektivt imødegik klimaproblemerne ved at gå efter kulstofbinding i højskov og hegn, kombineret med stævningsskov til energiformål, men med langtidsbinding af kulstof og høj grad af biodiversitet. - Historien om det lille land, hvor man for hvert århundrede har været i stand til ved fælles samtale og anstrengelse at reformere sit landbrug (Bondereformerne, husmandslovene, og nu den øko-sociale renæssance).- Historien om landet, hvis turisterhverv igen fik vind i sejlene, vel at mærke fordi man dér som turist fra andre velstående lande igennem positive oplevelser kunne inspireres til at løse sine problemer hjemme. - Historien om landet, der igennem sit eget eksempel var i stand til massivt at påvirke udformningen af EU's ny landbrugspolitik, der vedtoges i 2013..
Valget burde ikke være så svært: Skal man fortsætte Rasmussen-regeringernes bevidstløse eftergivenhed over for et agroindustrielt kompleks, der systematisk afpresser befolkningen, herunder flertallet af landmænd, mens landet tømmes for mennesker og dækkes af grønne ørkener, overhældt med gift og kemikalier? Eller skal man tro på sig selv som en social og økologisk ansvarlig regering og gå i gang med et reformværk, som virkelig flytter noget, herunder stemmer ved næste valg?
Godt nytår!
Yderligere oplysninger:
Ole Kjærulff Davidsen
Formand for Frie Bønder – Levende Land /Via Campesina Denmark
Ravnsøvej 24
8680 Ry
Tlf.: 96289090 / 26849090
Henrik K. Schou
Pressesekretær
23 80 50 45