Hanne Jakobsen

Hanne Jakobsen

Cand. scient., fhv. lektor, medlem af hovedbestyrelsen og forretningsudvalget

Antal relationer 28
Anbefalet af 10
Medlem

Fremtidens udfordringer - hvilke er vigtigst?

28-06-2009 11:44:26 - 7 kommentarer

Medlemmerne har her på radikale.net stillet forslag til, hvad der er fremtidens vigtigste politiske udfordringer. Nu skal forslagene prioriteres. Hvilke er vigtigst? Det kan du være med til at afgøre ved at besvare dette spørgeskema:

http://www.espub.net/rds/survey.aspx?ID=484202e3af862569c8692410624db9c8

Det bliver spændende at se resultatet. Man kan svare frem til medio august, men vi laver en foreløbig opgørelse inden midten af juli. Arbejdet er et led i partiets organisationsudvikling under Forretningsudvalget.
 

Kommentarer
Flemming     Nakinge Nielsen
Medlem

Flemming Nakinge Nielsen , folkeskolen, ingen uddannelse, sømand, skærsliber, pensionist, i den rækkefølge. Hvem kan føre solen bag lyset? , 28-06-2009 14:32:51


Direkte lings til den spændende undersøgelse.

http://www.espub.net/rds/survey.aspx?ID=484202e3af862569c8692410624db9c8


Charlotte Jennifer Amdi Burgess
Medlem

Charlotte Jennifer Amdi Burgess , Formand for Radikale Venstre på Østerbro , 30-06-2009 16:10:48

Sjov undersøgelse - håber mine og andres svar bliver brugt konstruktivt :-)


Rune Heiberg Hansen
Int.

Rune Heiberg Hansen , Chefkonsulent i Danske Universiteter , 01-07-2009 14:00:23

Øh - man kan så vidt jeg kan se svare flere gange - og også selvom man ikke er medlem...


Hanne Jakobsen
Medlem

Hanne Jakobsen , Cand. scient., fhv. lektor, medlem af hovedbestyrelsen og forretningsudvalget , 01-07-2009 17:32:54

Angående at svare flere gange:  det er vistnok muligt, så jeg kan bare appellere til, at man ikke gør det. 

Det er så også en del af baggrunden for det, som står i indledningen til spørgeskemaerne:

'Resultatet af besvarelserne er ikke forpligtende for folketingsgruppen eller landsforbundet, men må betragtes som en pejling af, hvad medlemmerne lægger vægt på.'
 

Og hvad kan resultaterne så (måske) bruges til?  Efter min opfattelse kunne de danne baggrund for forslag landsmøderesolutioner eller de kunne være inspiration for arbejdet i de sektorpolitiske udvalg.   Begge disse muligheder er forbeholdt medlemmer, og den demokratiske legitimitet kan derfor sikres 'i anden omgang'.

 


ebbe hansen
Medlem

ebbe hansen , Mon vandet kommer? , 04-07-2009 00:47:14

Jeg modtog et link til spørgeskemaundersøgelsen. Jeg har svaret, men .....

 

Hvis undersøgelsen er udtryk for, hvordan niveauet af konkret radikal politik opleves, så forstår jeg godt de ringe tal fra meningsmålingerne.

Jeg bringer lidt klip.... valgmulighederne i kursiv

 

 

En politik for landdistrikterne. Hvad er vigtigst?

Afgiftsfritagelse for miljørigtige biler  
Bedre offentlig adgang til skove og strande  
Offentlig jordbank/statshusmandsbrug  
Større sammenhængende naturarealer (mod erstatning)  
Udbygning af vejnet  

For mig at se mangler der et væsentligt element. Infrastruktur udover vejnettet (kommunikation, indkøb, offentlig service mv).

Den offentlige jordbank kunne blive et ok grundlag for hele landbruget, men den tid er forbi, hvor små landbrug kan være et selvstændigt livsgrundlag.

Og så må vi se at blive enige med os selv, om landdistrikterne skal blive en ting mellem frilandsmuseum og naturpark. Eller om det skal være et sted, hvor mennesker faktisk skaber sig en tilværelse.

 

Skat. Hvad er vigtigst?

Lavere moms på frugt og økologi  
Tilskud til energibesparende tiltag  
Væk med topskat  
Øget skat på forurening  

Også en liste med imho væsentlige mangler, og hvad har lige skat med tilskud at gøre?
Jeg savner en stillingtagen til erhvervsbeskartning. En overordnet holdning til progressivitet i personbeskatningen. Og ikke mindst glimrer fradragsmulighederne med deres fravær.
Og lavere moms på frugt og økologi??? er det ikke sundhedspolitik?

 

Rettigheder. Hvad er vigtigst hvis vi vil give hinanden flere rettigheder?

Boligrettigheder  
Børnerettigheder  
Forbrugerrettigheder  
Forsørgelsesrettigheder  
Patientrettigheder  
Ret til et kvalitetsfyldt liv  
Uddannelsesrettigheder  

 

Hvad med elementer som ophavsrettigheder og patentrettigheder.
Og hvis den enkelte skal have flere rettigheder, hvor i systemet forsvinder så de samme rettigheder/den samme indflydelse?

Og til sidst:
 

Erhvervspolitik:

Implementere vugge til vugge-princippet
Markant og attraktiv - uanset virksomhedsstørrelse
Oplevelsesøkonomi - større satsning


Mindre ambitiøst og mere erhvervsfjernt kan det vel ikke blive.

 

 

Som sagt. Hvis det er sådan – eller blot med de emner – radikal politik skal præsenteres. Så er vi selv skyld i 'vælgerflugt' eller hvad vi foretrækker at kalde det.


Hans Peter Lorenzen
Medlem

Hans Peter Lorenzen , biolog , 07-07-2009 12:12:05

@ Ebbe:

Hanne har sorteret de indkomne idéer under nogle brede overskrifter. Det betyder så, at de tre bidrag, som rubriceres under 'Erhvervspolitik' har relevans for denne, men ikke kan tages som udtryk for, at det er, hvad RV forestiller sig som partiets erhvervspolitik. Tilsvarende med de øvrige ideer. Derfor er det ikke rimeligt at skyde på idebuketten, som du gør. Start i stedet en selvstændig debat om enkelte punkter.


Hanne Jakobsen
Medlem

Hanne Jakobsen , Cand. scient., fhv. lektor, medlem af hovedbestyrelsen og forretningsudvalget , 13-07-2009 11:41:40

En midtvejsopgørelse af de hidtil indkomne svar er nu lagt i denne tråd - af tekniske grunde som vedhæftet fil til det oprindelige indlæg, idet man ikke kan vedhæfte filer til kommentarer.   Det ligger som et regneark (xls-format), som jeg håber er læseligt - ellers sig til/fra.

 

Venlig hilsen

Hanne


Du skal være logget ind for at anbefale. Log ind
Du skal være logget ind for at oprette relationer. Log ind
Du skal være logget ind for at skrive beskeder. Log ind
Charlotte Jennifer Amdi Burgess
Medlem
Charlotte Jennifer Amdi Burgess Formand for Radikale Venstre på Østerbro
Tonny Lacomble Nielsen
Medlem
Tonny Lacomble Nielsen Formand for Radikale Venstre, Fredensborg Kommune