Rune Heiberg Hansen , Folketingskandidat i Hovedstaden , 09-03-2008 00:17:51

På dagens møde i uddannelsesudvalget blev Aarhus Universitets plan om at uddanne lærerer drøftet.

Et argument mod var, at AU dermed kortslutter den politiske proces, da den danske læreruddannelse i meget høj grad er politisk fastlagt. Med AU's læreruddannelse fastlægger en offentlig institution indholdet, mens en anden institution, Akkrediteringsrådet, godkender. Politikerne bliver ikke spurgt.

Naturligvis er det altid træls at miste hævdvunden indflydelse, men hvis vi tror på, at politikere skal holde sig til at fastsætte overordnede mål og udstikke generelle rammer, og hvis vi har tillid til kompetente aktører, så må vi også anerkende, at aktørerne handler indenfor disse rammer og mål. Aarhus Universitet udbyder en uddannelse, hvis kvalitet er godkendt af Akkrediteringsrådet. Når de første kandidater springer ud får vi se, om de kompetente skoleledelser vil ansætte dem.

Måske Aarhus Universitets initiativ er anledning til, at gør op med den detailstyring, der hersker særligt på folkeskoleuddannelsen. Politikerne bør ikke blande sig i indholdet af en uddannelse, men derimod bekymre sig om, hvaf folkeskolen skal. Så må folkeskolen og andre aktører finde de bedste måder at nå disse mål på. Jeg troede faktisk det var det tillidsreformen gik ud på?

Christian Knudsen , Storkredsformand - Københavns Omegn , 09-03-2008 12:02:02

Nu kom Rune mig i forkøbet, men på vej hjem kom jeg i tanke om netop tillidsreformen :) Den kan tilføjes til listen over tiltag der gør det her til et selvforskyldt problem. Hvis altså det er et problem.

Århus Universitet har fusioneret med Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Man kunne vel argumentere for at arvtageren til Danmarks Lærerhøjskole skulle have de pædagogiske og didaktiske kompetencer til at uddanne kvalificerede lærere.

Sat på spidsen er et argumenterne mod den akademiske folkeskolelærer, at Århus vil tage deres gymnasielærerprodukt og sætte en folkeskoleetiket på. Det vil åbenbart føre til onde skolelærere der kun fokuserer på faglighed (hvad det så end er), og ikke har indsigt i elevernes udvikling. For det første tror jeg ikke det er det der kommer ud af uddannelsen. For det andet lugter det lidt af at der er en modsætning mellem at lære eleverne at læse og skrive, og gøre dem til gode demokratiske samfundsborgere.

Jeg er ikke overbevist om at der en modsætning. Nærmest tværtimod. Når der klages over manglende faglighed i folkeskolen, skal vi ikke tage en lang diskussion af hvad faglighed er, men spørge hvad der menes med manglende faglighed. Den bekymring jeg hører udtrykt omkring manglende faglighed er meget enkel. Lærer ungerne at læse, skrive og regne? Det handler ikke om langhårede overvejelser om faglighed, men om ganske jordbundne bekymringer.

Er vores svar på den bekymring, at det er meget vigtigere at eleverne er glade for at gå i skole og bliver gode demokrater? Eller kunne det være at vi skal sikre os at de faktisk lærer at læse og skrive - samtidig med at de er glade for at gå i skole!