Danmarks omdømme

13-11-2007 00:28:37

Danmarks omdømme – en gyser for en nybagt mor

Jeg sidder her på min lille ø, som nybagt mor og betragter valgkampens små bølger til den ene og den anden side. Valgkamp, som nybagt mor. Ja, ikke at jeg overhovedet stiller op, men jeg følger med afmægtigt ammende og bøvsende og nærmest aldrig i stand til at sætte mig ned, endsige følge med fra denne udkantsposition, hvis det ikke lige var for internettet.

Med den globale tidsalders åbne vindue til Verden er alverdens information altid tilgængelig – og dét gør en forskel. Med sådan en lille nyfødt ø-pige i armene flyver tankerne vidt omkring – her midt i en valgkamp. Jeg er en af dem der gerne vil vælte regeringen. Og det er ikke fordi, at jeg er sådan en, som ikke ualmindeligt gerne så et samarbejde hen over midten i dansk politik, når det gælder de store spørgsmål. Men når jeg tænker på hvordan fremtiden vil tegne sig for min lille pige tegner der sig - med den politik VK har ført – et billede af noget jeg synes er meget bekymrende. Jeg vil prøve at forklare hvordan jeg tænker.

Danmark er jo ikke en ø eller en nation alene, men er til og defineres i samspillet med omverdenen. I en globaliseret tidsalder er jeg nok bekymret for hvordan folkeskole- og børnepasningssituationen ser ud i landet og ikke mindst her på øen, hvilke videre uddannelsesmuligheder der er og hvordan vi behandler hinanden i Danmark. Den overskyggende bekymring er dog hvordan summen af flere ting og sager har ændret omverdenens syn på Danmark. Vi var vel kendt som frisindede, demokratiske, folkelige, humanistiske og i ”den gule førertrøje” når det gjaldt om udvikling, humanitær hjælp og demokratiopbyggelse i verdens fattigste lande. Vi var vel nærmest at betragte som en slags forgangsland for alt muligt der er godt – i hvert fald, hvis man var demokrat?

Med VK ved roret har vi oplevet at være i krig for demokrati uden et FN mandat, involveringen i brud på menneskerettighederne ved de amerikanske fangeoverførsler, hele Muhammedtegningsagen med afbrænding af vores flag og ambassader, terrorsagerne her i landet og det virker ærlig talt som om, at alt dette end ikke har affødt det mindste tegne på eftertænksomhed hos V og K, som bærer det overordnede ansvar for Danmarks omdømme i Verden. Per Stig Møller sagde for nogle dage siden i Go’morgen Danmark, at udenrigspolitiske spørgsmål ikke er relevante i valgkampen, da den udenrigspolitiske situation skaber rammen om de indenrigspolitiske ting der diskuteres. Ligeledes sagde han, at udenrigspolitiske spørgsmål ikke er på banen i valgkampe nogen steder. Kan det virkelig være rigtigt? For mig at se er udenrigspolitikken mere central end nogensinde. Jeg mener, alle anerkender jo globaliseringen. Og globaliseringen betyder vel også, at vi alle i højere og højere grad må anse os selv som verdensborgere – og ikke kun danskere. Ikke mindst de som sidder ved magten bør tage et ansvar for, at Danmark så at sige ”opfører sig pænt”, så vi alle sammen kan være stolte af at være danskere. Det er det, som det har knebet ret meget med, synes jeg.

Udlændingedebatten har under Dansk Folkepartis årelange indflydelse fået en mere og mere umenneskelig tone. Og regeringen har ufortrødent lagt al indflydelse på udlændingepolitikken hos DF. Hvordan mon andre end os i Danmark opfatter sagen om asylbørnene? For mig at se er det nærmest uhyggeligt, at den danske stat ikke behandler børn som landet har i sin varetægt ordentligt. Når jeg kigger på den lille ø-pige jeg har fået i min varetægt, skærer det alvorligt i mit moderhjerte at tænke på. Hvordan kan venstrefolk og konservative opretholde deres selvopfattelse som anstændige borgerlige uden at de på et eller andet tidspunkt erkender, at det simpelthen ikke går at behandle mennesker - uanset hvem de er og hvor de kommer fra - på den måde? Et er at V nu er åbne for nyt for asylbørnene, men vil V forpligte sig til en politik uafhængig af DF? Ellers er det for mig at se overhovedet ikke godt nok! Hvorfor siger Birthe Rønn Hornbeck, at SR’s forslag om at få folk ud af asylcentrene er en bombe? For mig at se er effekten af den førte VKO politik en tikkende (terror)bombe under Danmark (og danskheden om man vil). Hvordan vil vi i et verdenshistorisk perspektiv nogensinde kunne forsvare at behandle børn i den danske stats varetægt på den måde vi har gjort? Set fra et ø-perspektiv må vi hellere begynde at undskylde overfor verdenssamfundet straks!

Nu er stort set alle blevet enige om at klima er et ualmindeligt vigtigt emne. Og, at der må gøres noget. Godt så. Men alle er vel også enige om at klimaforandringerne i høj grad vil ramme verdens fattigste? Regeringen har skåret i procentsatsen hvad angår udviklingsbistand – og det står vel ikke til at ændre, hvis de beholder regeringsmagten? Dét er uansvarlig politik i et land der er så forbandet (ja, undskyld mig, men…) rigt i et globalt perspektiv!

Udviklingsbistand og fattigdomsbekæmpelse i 3.verden er langt, langt væk for V og K. Og hvordan og hvorledes har V og K det egentlig med social ulighed herhjemme og i hele verden? Er det ikke noget med, at nogen mener det skaber social dynamik? Jeg mener, at social ulighed er meget lidt fordrende for demokratiet. Og demokratiet, dét kan vi vel nærmest alle sammen blive enige om, er værd at værne om og kæmpe for herhjemme og i den vide verden? Vi skulle måske til at overveje hvordan vi på fredelig vis kan være med til at skabe demokrati, vækst og velfærd herhjemme – og ikke mindst de steder i verden, hvor begreber som demokrati, vækst og velfærd er eksotiske ord fra en anden verden?

Jeg er født i 1967 og har i 70’ernes folkeskole lært at være ualmindelig stolt af at være dansk. Det værste der er sket siden VK kom til magten er for mig at se, at man ikke mere med samme stolthed i stemmen kan sige, at man kommer fra Danmark! Og dét er faktisk skræmmende, hvis man tænker lidt nærmere over perspektiverne i det. Et lille land som Danmark gør sig ikke så godt i den vide verden, hvis vi først og fremmest udadtil fremstår som aggressive, arrogante, umenneskelige og konservative på den kedelige måde. Vi gjorde os til gengæld godt som forkæmpere for demokrati (vi hjalp Mandela!) og ved at være førende i forhold til udviklingsbistand og fattigdomsbekæmpelse.

Det har taget hele valgkampen at få skrevet dette indlæg (– og nu er det nærmest for sent at sende det). Mellem amning og bleskift og valgudsendelser og skriveri og alt muligt andet, så jeg også en tv udsendelse fra Cape Town, hvor en hvid sydafrikansk kvinde blev interviewet. Hun fortalte, at på trods af fattigdom, aids og alle mulige andre problemer i Sydafrika som ikke er blevet bedre siden apartheidens fald, er det en hel anden fornemmelse at være sydafrikaner i dag. Man kan med stolthed sige, at man kommer fra Sydafrika. Og det skabte for denne kvinde en positiv tro på Sydafrikas fremtid.

Jeg håber så inderligt, at vi vinder valget og vælter regeringen. Dét ville være et fantastisk signal at sende ud i den vide verden her fra Danmark, hvor verdenspressen er troppet talrigt op, at vi havde fået ikke blot en kvindelig statsminister, men en kvindelig alliance mellem socialdemokraterne og de radikale og at der fra nu af vil blive ført en politik som ligger i tråd med og udvikler den politik Danmark har gjort sig så godt med tidligere.

Hvis vi virkelig gerne vil give vores egne små danske poder et godt liv er det vigtigt at vores eget samfund er godt at vokse op i, at vi kæmper for børnehaver og skoler. At vi som samfund tager os af de svageste og kontinuerligt arbejder for at mindske den sociale ulighed. Men vores børn vokser jo op lige nu og her og verden kommer tættere og tættere på - og det på alle mulige og umulige (tror vi indtil ”ulykken” er sket) måder. Globaliseringen har mange konsekvenser og fordrer måske en hel ny form for international solidaritet og/eller global etik, en ny oplysningstid udi kompleksitetens verden, eller hvad man nu kan kalde den ubeskrivelige virkelighed der udspiller sig for vores øjne. Hvis vi virkelig i den vestlige verden vil noget med alle vores smukke hensigtserklæringer mod en bedre verden, kræves der i hvert fald at nogen snart for alvor går foran med en radikalt anderledes både national og ikke mindst global demokratisk ansvarsfuld politik!

Vælt regeringen!

NB! Det var tredje gang jeg forsøgte at lægge dette indlæg ud (forsøgte første gang ved 19-tiden), så nu er det valgkampsforældet, men indholdet bliver jo ikke mindre relevant af den grund – håber jeg…  Og nu er det så blevet dagen for valget. Godt valg til os alle!