Henrik Larsen

Henrik Larsen

Byrådsmedlem, Kolding, Fmd. KL's Børne- og Kulturudvalg

Antal relationer 18
Anbefalet af 0
Medlem

Jelved til EU

08-04-2008 20:17:15 - 10 kommentarer

Meningsmålingerne er bestemt ikke behagelig læsning i øjeblikket. Valgresultatet har desværre bidt sig fast, og hverken indflydelsen eller fremgangen ser ud til at være lige om hjørnet.
Derfor bør vi tænke alternativt. Vi må ud af dødvandet, og vi må forsøge at skabe det vendepunkt, der kan få sagligheden og seriøsiteten (os!) tilbage i dansk politik. For mig at se vil det kommende valg til Europa Parlamentet være en oplagt mulighed for at skabe et sådant vendepunkt. Et valg, hvor vi næsten på forhånd er dømt ude, og hvor det kræver et markant bedre valgresultat end det i november, hvis vi skal bevare vores radikale plads i Europa.
Men vi har trumfkortet, der kan skabe det resultat: Marianne Jelved. Marianne vil være en fantastisk kandidat for os. En kandidat med ubestridelig stor viden om det europæiske arbejde. En kandidat der vil have stor gennemslagskraft i valgkampen. En respekteret kandidat, der vil tiltrække stemmer fra begge fløje, og en kandidat der vil kunne genskabe optimismen i vores parti.
Marianne Jelved kan med andre ord få os på banen igen. Jelved til EU.

Kommentarer
Martin K.I. Christensen
Medlem

Martin K.I. Christensen , Medlem af Hovedbestyrelsen, formand for ILGA-Europe , 08-04-2008 20:59:23

Marianne Jelved skal også være overborgmester i København. Hun har rigtig mange gode kvaliteter. Men er hun virkelig det eneste svar vi har? I København, EU, eller hvad med byrådet i Kolding? Hun kar klart givet udtryk for at hun ikke er interesseret, og så meget har hun jo heller ikke beskæftiget sig med EU siden hun stoppede som økonomiminister.


Hvad med at satse på noget fremadrettet i stedet? Måske kan det lykkes for os at tænke alternativt og ikke hive de stakkes gmale "cirkusheste" frem (undskyld Marianne :-)). Der er flere som gerne VIL vælges til EU-parlamentet. Måske virker det?


Henrik Larsen
Medlem

Henrik Larsen , Byrådsmedlem, Kolding, Fmd. KL's Børne- og Kulturudvalg , 08-04-2008 21:14:52

Et gammelt ord siger, at den der har evnen også har pligten. Jeg er ikke

i tvivl om, at vi har en række gode kandidater. Men valget til EU handler

altså om at trænge i genemmen "mediemuren", og det vil Marianne kun-

ne.

Samtidig er der en klar tendens til, at vælgerne siger tak for lang og tro

tjeneste til dygtigere og respekterede politikkere. Lone har tidligere høstet

et stort stemmetal for os. To tidligere statsministre er andre eksempler.

Vi har i den grad brug for en succesoplevelse - et løft i meningsmålingerne.

Derfor skal Marianne til EU og ikke til Kolding.


Karsten Kristoffersen
Medlem

Karsten Kristoffersen , Cand. polit., formand for Det Radikale Venstre på Frederiksberg , 08-04-2008 21:25:52

Jeg foreslår, at Jelved stiller op som Radikal spidskandidat til regionsrådsvalget i Region Hovedstaden.

 

Hvorfor er jeg dog den eneste i Det Radikale Venstre, der får geniale idéer?


Sander Jensen
Medlem

Sander Jensen , Formand for Radikale Venstre i Århus, selvstændig, kommunikationsrådgiver, journalist. , 08-04-2008 22:39:05

EU valget er så døduinteressant for den normale vælger, at der skal et kendt og godt navn til at trække stemmer til R. Sidste gang red vi jo på radicool-bølgen og resultatet blev desværre et parlamentsmedlem, der aldrig blev et godt radikalt forbillede. (Anders Samuelsen, red.)

 

PS Marianne er også hjertens velkommen til byrådsvalget i Århus Kommune. Jeg vil personligt hjælpe med flytningen! :-)


Carsten Hallqvist Jensen
Medlem

Carsten Hallqvist Jensen , Rettigheder har kun den, der tør forsvare dem. , 09-04-2008 00:06:52

Principelt synes jeg det er en uskik, at personer der befinder sig godt med deres valgte virke skal sættes i spil til andre poster af hensyn til stemmefiskeri. Det er bedre at udmeldningen kommer fra en engageret person med noget på hjertet.

Og så længe Marianne befinder sig godt i FT, så skal hun engagere sig i det og kæmpe værdikampen - den vigtigeste politiske kamp for det danske samfund nu og i fremtiden. En kamp hvor der er brug for alle gode krafter.

Der er også andre der gør en indsats på EU-området, og de personer skal have en chance for at lave et stykke benarbejde, så de kan blive  seriøs kandidat.

 

Skulle man endelig forslå en kendis til EU må det blive Niels Helveg Petersen, som netop har bekendtgjort hans exit af FT, grundet dåbsattesten.

Med NHP´s politiske erfaring og udenrigspolitiske virke vil han være i stand til at gøre en forskel i EU, både mediemæssigt og i korridorerne.

 


Karsten Kristoffersen
Medlem

Karsten Kristoffersen , Cand. polit., formand for Det Radikale Venstre på Frederiksberg , 09-04-2008 00:25:52

@Carsten

 

Nu er Niels Helveg Petersen jo bosiddende i Frederiksberg Kommune, og såvidt jeg ved, afholdes der valg til Frederiksberg Ældreråd i marts 2011.

 

Som formand for Det Radikale Venstre på Frederiksberg, vil jeg hermed gerne love at arbejde for, at Niels Helveg Petersen her vil blive opstillet som Radikal spidskandidat.


Carsten Hallqvist Jensen
Medlem

Carsten Hallqvist Jensen , Rettigheder har kun den, der tør forsvare dem. , 09-04-2008 00:41:18

@Karsten

Tak for din støtte - jeg er sikker på at der store udfordringer i frederiksberg ældreråd, som NHP vil kunne bidrage til at løse.

Held og lykke med opstillingen, så kan EU sejle deres egen sø.


Søren Harbo
Medlem

Søren Harbo , Politifuldmægtig og formand for DRV Vesterbro/Valby og Kgs. Enghave , 09-04-2008 00:47:39

Jeg synes Jelved er en fremragende social- og uddannelsespolitisk ordfører, og for min skyld må hun fortsætte i Folketinget de næste 40 år. Hun er fortsat min partipolitiske åndelige leder...om jeg så må sige. Til gengæld tager jeg hatten af i respekt for Helveg, der netop har bekendtgjort at han træder tilbage i forbindelse med næste valg. Stor stor respekt for mange års fantastisk politisk indsats.

Tomas Bech Madsen
Medlem

Tomas Bech Madsen , Radikal med liv og sjæl - og medlem af Hovedbestyrelsen og Forretningsudvalget , 09-04-2008 07:48:03

Jeg er en stor Jelved-fan, men jeg vil helst have at Marianne gør den radikale sag gavn og ære i Folketinget - gerne i mange år endnu. Vi har faktisk allerede et par engagerede og kvalificerede spidskandidat-kandidater, og jeg synes vi bør vælge en af dem på landsmødet. 


Stefan Seidler
Medlem

Stefan Seidler , Folketingskandidat i Sydjylland, Europa-Parlamentskandidat , 09-04-2008 09:17:39

Kære Henrik.

Vi er da også nogle her i partiet, der har tænkt samme tanke som dig. Og derfor har vi også spurgt Marianne desangående. Hun vil sikkert foretrække at svare for sig selv. Men jeg kan da alligevel oplyse at hun i sin tid svarede hun meget bestemt, at hun ikke har overskud til at spille denne dobbeltrolle - som det vil være for hende - at side i EP. Jeg tror også hun vil skuffe dig, Henrik.

Men jeg er meget enig i din betragtning at EP-valget vil kunne være et vendepunkt!

@Sander - EU er ikke dødsuninteressant. Men det er noget nogle politikere gør det til ved bl.a. hele tiden at gentage at EU er dødsuniteresant. Bare vent indtil Fogh springer ud som EU-præsidentkandidat - så vil hans hold nok sørge for at gøre EU interessant. Hvis ikke, så har de ingen grund til at gøre EU mere interessant, fordi regeringen godt ved, at de får smæk til et EP-valg (som af mange vælgere også opfattes som en halvvejsevaluering). Derfor er der en vis strategi i fra regeringens side at holde EU så langt nede på dagsordenen som muligt, så medierne ikke kan lade regeringen stå frem som den store taber. Det ville nemlig skade dem til næste FT-valg. Du får mit speciale når det er færdig til maj, Sander. Det handler lidt om dette...

Og så til alle andre – inkl. Henrik: Lad os hellere nu koncentrere på dem vi har som spidskandidater. (Jeg har som bekendt trukket mig for denne gang som mulig spidskandidat aht. min familie – men fortsætter naturligvis som alm. Kandidat, der gerne vil meget langt op på listen. De to andre, der nu er på banen, anser jeg som meget kompetent. Lige nu har vi en hel banehalvdel for os selv at spille på - og den hedder EU. Lad os udnytte det og køre vores kvalificerede kandidater i stilling.


Du skal være logget ind for at anbefale. Log ind
Du skal være logget ind for at oprette relationer. Log ind
Du skal være logget ind for at skrive beskeder. Log ind
Om indlægget

Henrik har tagget med:

jelved , eu , valg

Der er ingen personer på denne liste endnu.