De udsatte børn er ikke svære at identificere

17-08-2008 23:42:38 - 2 kommentarer

For nylig har en dansk juraprofessor slået fast, at man ikke bliver bedre menneske af straf og forfølgelse. Det får mig til at tænke på vores socialrådmand, Gert Bjerregård, som i flere tilfælde har været parat til at bruge alle midler for at straffe de unge ballademagere i vestbyen. Heldigvis fandt han hurtigt ud af, at det er lettere sagt end gjort. Nu retter rådmanden opmærksomheden mod forældrene. Han vil fratage dem børnechecken, hvis de, i forbindelse med hans forældreforståelse, ikke er gode nok som forældre. Men er der nogen, der tror, at moderen til de to brødre, der var med til at slå det 16-årige avisbud ihjel, ville have magtet sine drenge, hvis børnechecken var blevet taget fra hende? Selvfølgelig ikke. Når vi har at gøre med familier, der ikke har evnen, kræfterne eller mulighederne til at hjælpe deres børn godt gennem barndommen og ungdommen, så er straf ikke svaret.

Desuden for etiske grunde bør straf og støtte ikke direkte sammenblandes. Hvis vi vælger og fokusere på for meget straf, må vi samtidig ikke forvente, at vores betinget støtte vil føre til positive resultater.

75-80 % af de, der har været igennem et forløb på en lukket ungdomsinstitution, falder tilbage til kriminalitet igen. Når børnene først er blevet kriminelle, er vi ikke særlig gode til at gøre andet end at straffe.

De udsatte børn er ikke svære at identificere, men hvis de gode intentioner skal blive til mere end ord, må vi også være villige til at investere i dem.

Den sociale arv skal brydes

Hvis vi skal nå målet med at bryde den sociale arv, betyder det at vi som samfund skal være klare til at træde forældrene til undsætning med henblik på at løse en del af opdragelsesopgaven, så snart faglige folk vurdere, der er behov for det. Det gælder især i dysfunktionelle familier og i familier, der af andre grunde ikke magter opgaven.

Vi kan som samfund ikke stiltiende se til at børn bliver ofre for forældrenes manglende evne til at drage omsorg. Straf og for straffens skyld har aldrig ført til noget godt. Der er heller ikke noget, der tyder på at fængsling af mennesker i sig selv resulterer bedre og fornuftige mennesker. Vi skal selvfølge straffe dem, der forbryder sig mod loven, og som vi ikke kan nå social og pædagogisk. Men at fængsle unge og straffe deres forældre, som aldrig har kendt til andet end straf og forfølgelse, vil i sig selv ikke føre til noget godt

Vi er nød til at bruge andre midler til at påvirke og ændre de unges adfærd og optræden. Konkret vil jeg forslå, at vi indgår ligeværdige dialog og kontrakt med forældrene, foreninger, medarbejdere og ressource personer i området. Det er et samfundsopgave, som vi kun på langsigt kan løse ved at samarbejde og anerkende hinanden på alle niveauer. Vores forvirret rådmands forslag vil kun forhindre eller forsinke os i at nå vores målsætning.


Ibrahim Gøkhan
Byrådsmedlem RV
medlem af social og besk.udv