Carsten Hallqvist Jensen , Rettigheder har kun den, der tør forsvare dem. , 07-08-2008 18:35:11

Projektet kløvermarken  i København?

Er det ikke lige præcis et eksempel på ovenstående politik?

Eller er der noget jeg har misforstået?

Lars Vestergaard , , 07-08-2008 20:20:52

prøv at læse mine indlæg om Kløvermarken og Markedssituationen.

Kløvermarken er ikke planlagt til alment boligbyggeri, men ejer og andelsboliger, som der er et enormt overskud af.

Idag står der 13.358 boliger til salg inden for det gamle Kbh. amt.

For at sætte det i perspektiv så er Københavns Kommune kun en lille del af det gamle amt, som, hvis det var blevet kommunesammelagt havde været den 31.  kommune målt på areal.

Området er ikke særlig stort og der er masser at ejerboliger til salg.

Skal der bygges almene boliger og det bør der, så bør man finde lidt billigere byggegrunde, og det er nok ikke lige i storbyens hjerte.

I København er boligmængden fra jan. 2005 til 31. dec. 2007 steget med 8.200 til 293.836,  antallet af beboede boliger er kun øget med 2.789 til 276.062 mens tomgangen er øget med 5.411 til 17.774.
Det betyder at 66 % af periodens københavnske nybyggeri er gået til tomgang.

Carsten Hallqvist Jensen , Rettigheder har kun den, der tør forsvare dem. , 07-08-2008 23:16:25

Når man læser om projektet kløvermarken og de såkaldte "billigboliger", hvor en 85 kvm bolig til 2.040.000 kr. , dvs. brutto 16.000 / netto 11.500 ca., bliver man godt nok i tvivl om det økonomiske bæredygtige i projektet som et socialt tiltag, der vil kunne imødekomme de boligløse behov for et fast tag over hovedet.

Hvorfor Billigboligerne løber op i de umenneskelige prisniveau, ved jeg ikke - er det byggesummen eller er det grundværdien.

såfremt man virkelig mener det med billigboliger til alm. indkomster og mindre indkomster - burde en del af projektet laves om til alment byggeri, hvor evt. grundværdien trækkes fra og lejen fastsættes udfra byggomkostningerne - hvis stedet og projektet er det rigtige at gennemføre.

det virker ikke som et byggeri, der imødekommer sociale bæredygtighed.

Indvandrer og folk på kanten af arbejdsmarkedet, folkepensionister, førtidspensionister og andre folk uden økonomiske midler vil være udelukket fra at kunne bosætte sig i det fremtidige Kløverparken.

Så det må vist siges at være en "OMMER" for Ritt Bjerregård og Klaus Bondam.

Det kan da hverken være socialdemokrtisk boligpolitik eller Radikal boligpolitik.

Men hvor i Hovedstaden finder man grunde, hvor der kan bygges socialt og økonomisk bærdygtige boliger?

Uden at ejendomsrettens ukrænkelighed brydes.

Problemet med de mange tomme boliger, mens folk står på ventelister til at få opnåelige /betalige boliger kan vel ikke løses uden regulering eller en eller anden form for pres på ejendomsbesidererne.

EVT. en regel om at boliger, der har stået tomme i 2-3 år, skulle stilles til   rådighed for udlejning til en lejepris på byggeprisen minus grundværdien.

Det ville medføre billigere lejeboliger i stedet for tomme og unyttige bygninger.

Det ville også gøre ejere af ejendomme mere interesseret i at få afsat boligerne til en mindre pris/ mindre profit.

Boligerne der bliver lejet ud pga. tomgang i mere end 3 år, kan lejeren få en forkøbsret til, i tilfælde af salg af boligen, for at sikre folk at kunne fastholde deres bolig, såfremt de formår det og ønsker det.

Jan Brøns , Formand i Ballerup DRV , 08-08-2008 10:54:39

Carsten det er 2 helt forskellige ting. Mit indlæg er et forsøg på at vi i det radikale venstre har en politik på området og at vi lægger det ind på vores net. Vi har politikker på andre områder men ikke boligpolitiken . Hvis du som ikke medlem er iteresseret kan du ikke læse om det på nettet.

Lars Vestergaard , , 08-08-2008 20:31:06

Carsten
Dit regnestykke om ”BilligBoligerne” holder ikke.
Konceptet er bl.a. baseret på at andelsboligejerne ikke betaler afdrag, men låner til renterne, dermed nedbringes den månedlige betaling og gælden vokser, samtidig med at man ser bort fra vedligeholdelsen.
Det er ikke økonomisk sundt. Ej heller moralsk.

Den nuværende ubalance mellem udbud og efterspørgsel skyldes at der er bygget flere boliger end der efterspørges.
Der er flere boliger end der er husstande og voksne med ønske om egen bolig.

Du kan ikke regulere dig fra at der ikke er boligsøgende til det enorme overskud af boliger.
Det vil tage år før de opvoksende årgange vil efterspørge de nuværende overskydende boliger.

Der er 180.000 ubeboede helårsboliger, og der er ikke 180.000 hjemløse!

Der er ca. 8-10.000 mennesker, som i løbet af et år aflægger kortere eller længere besøg på husvilde herbergerne, helt ned til bare en enkelt nat og op til flere år.
Til det formål har der været afsat 18 millioner DKK årligt til opførelse af ”skæve boliger til skæve eksistenser”, men kommunerne vil ikke have dem.
Her er et ægte boligproblem, som Ritt Bjerregaard ikke vil løse, og som ”BilligBoligerne” som er andelsboliger ikke kan løse.

Når ovenstående er skrevet skal det huskes at der altid vil være mennesker, der ønsker at flytte fra deres nuværende bolig til en anden til den halve udgift.
Det er ret elementært, og de almene boligselskaber har derfor lange ventelister til de ældre almene afdelinger.
Tilsvarende er der rift om de ældre private lejeboliger, der er regulerede efter reglerne om omkostningsbestemt leje, men denne efterspørgsel er ikke nødvendigvis udtryk for boligmangel.

Der er næppe behov for regulering af det frie ejerboligmarked.
Det giver vel sig selv at de færreste husstande har råd til at have flere helårsboliger stående tomme i årevis uden en form for indtægt?
Dermed vil ejernes økonomiske interesser før eller siden tvinge salgspriserne ned således at de bliver økonomisk overkommelige for nye ejere, og når vi kommer der til vil markedet udlignes, men det kan tage nogle år.

Så er der de enlige med lave indkomster og usikker beskæftigelse, eller pension, eller en registrering i RKI Ribers, som aldrig vil kunne købe andels eller ejerboliger, og der kan være et problem. Der findes næppe noget samlet billede. De kloge bliver opnoteret i et eller flere almene boligselskaber som unge, og kan så håbe på en overkommelig bolig efter nogen ventetid, som alt efter tid og sted kan variere fra et øjeblik til mange år.

For at få bedre overblik over den periodiske og stedvise boligmangel og efterspørgslens art og omfang vedtog det radikale landsmøde for nogle år siden at vi ville have en fælles ventelisteportal for hele den almene boligsektor. Portalen er under opbygning, men ventelisterne bliver hverken sammenlagt eller sammenkørt, så overblikket er stadig ikke mulig.
Der er nogen der har kvajet sig, og der er nogle boligselskaber, der ikke vil samarbejde, måske fordi de tjener på ventelisterne og ikke ønsker at nogen finde ud af hvor store eller små ventelisterne i virkeligheden er.

For at komplettere
Jeg har i dag fået oplyst at en stor byggevirksomhed har bygget og solgt boliger til rundt regnet 15.000 kr. /m2 i 2004 i Ballerup, Frederikssund og Hillerød, mens man regner med at byggeri på Kløvermarken i gennemsnit vil koste 26.000 kr. /m2.
Læren må være at hvis man vil bygge og sælge billigt så skal det være uden for hovedstaden og ikke inde i det inderste. Der går som bekendt S-tog til Ballerup Frederikssund og Hillerød.

Hele debatten om billigboliger ville næppe være opstået hvis Folketinget havde ladet kommunalreformen omfatte det lille område kaldet Københavns Amt, København og Frederiksberg.
Efter areal ville det være blevet landets 31. kommune, men på indbyggertal den største, og det turde man ikke.
En kommunesammenlægning ville have sikret den nødvendige skatteudligning og den ønskede boligsociale fordeling. Begge dele forhindres nu af kommunegrænserne.
Ritts Bjerregaards ønske var at de der fik løn af kommunen også skulle aflevere skatten til kommunen.