Med Helle Thornings nyeste udspil, der i forlængelse af Lars Olsens tidligere udsagn postulerer at den øgede fokus på selvstændig tænkning og projektarbejde i folkeskolen er til skade for de svageste grupper, finder jeg det relevant at uddannelsesudvalget hurtigst muligt diskuterer projektarbejdets lyksaligheder og/eller mangel på samme. I denne forbindelse er det vel relevant 1) At finde ud af hvad der oprindelig var hensigten med indførslen af projektarbejde i folkeskolen, og 2) får nogle relevante erfaringer eller undersøgelser på bordet: Kan det virkelig dokumenteres at projektundervisning taber de svageste??
hvad siger de der arbejder med det i det daglige??
Jeg foreslår at vi inviterer nogle af de forskere på pædagogik på RUC, der i sin tid var bannerførere for indførsel af projektarbejde i Danmark, F.eks. Knud Illeris eller nogle af hans kolleger fra RUC til at holde et oplæg om projektarbejde og svage elever. Måske kan det endda nås til mødet den 24/5 ??
jeg kan i øvrigt anbefale Knud Illeris bog: "Grundbog i projektarbejde", der omhandler projektarbejde fra folkeskole til universitet. Min version er fra 1985, men jeg mener at der er flere udgaver.
Illeris nævner som noget centralt for projektarbejdet princippet om Dobbeltkvalificering: Altså kvalificering til på én gang at kvalificere sig til at fungere i og klare sig i et moderne samfund, med dets krav om læse-, skrive og regnefærdigheder, samarbejdsevne, omstillingsparathed, kreativ tænkning og evnen til at tilegne sig ny viden, og på den anden side at kunne gennemskue dette samfund og medvirke til at ændre det som borger i et demokrati.
Glemmes det sidste, uanset om der tages udgangspunkt i et moderne faglighedsbegreb, der rummer alt det jeg opremser ovenfor, eller i et snævert gammeldags faglighedsbegreb som kun handler om læsning, regning, skrivning og paratviden, så mister samfundet evnen til at forny sig, og dermed til at kunne udvikle sig i takt med globalisering og demokratisk udvikling.