Den 13.2 holder uddannelsesudvalget møde på Nyborg strand.
Et af punkterne er den fremtidige strukturering af udvalgets arbejde.
Nedenstående er mine tanker i den anledning.
Føl jer frie til at give inputs til debatten;-)
Oplæg til UDDU’s arbejde 2010:
I den kommende periode har UDDU fået bevilget udgiftsdækning til 4 møder:
Af disse er foreløbigt 13/2, 17/4 (Fælles), samt 13/11 (fælles) allerede planlagt.
Vi kan holde de møder vi vil, men vi får af økonomiske årsager kun støtte til 4 møder på Nyborg strand.
Det er muligt at der kan søges penge til en konference eller lignende hvis vi har en god idé, men med partiets nuværende økonomi, er det bestemt ikke noget vi kan regne med.
Der foregår pt. en debat i partiet om udvalgenes rolle, og vi har derfor en vigtig opgave med at finde en form, der rent faktisk er levedygtig og givtig for partiet (og for os). Som det ser ud pt. lægger HB op til at udvalgsstrukturen fremover skal besluttes løbende af HB, og at det derfor ikke længere er vedtægtsbestemt at der er et uddannelsespolitisk udvalg. Samtidig lægges der op til at politisk udvalg nedlægges. Der bør derfor findes andre måder at koordinere udvalgenes arbejde på.
Målsætninger for udvalgets arbejde:
Man kan efter min opfattelse opstille 3 målsætninger for uddannelsesudvalget:
1) Et netværk hvor medlemmer der interesserer sig for uddannelses- og forskningspolitik på landspolitisk niveau kan engagere sig, og i et vist omfang også føle at de får partiet (primært ledelse og ordfører?) i tale.
2) Et sted hvor ordføreren (og kommunalpolitikere?) kan få feed back på politiske synspunkter og reaktioner på eksterne initiativer, samt kontakt til eksperter, professionelle eller brugere, der har direkte berøring med politikområdet. Vi bør være dem i partiet der har kontakterne (hvis vi ikke er kontakterne).
3) Tænketank for politikudvikling og viderudvikling af radikale uddannelsessynspunkter. (Nytænkning)
----------------
Kritikken har ofte lydt at de politiske udvalg ikke er slagkraftige nok i forhold til punkt 3), og at den nuværende udvalgsstruktur ikke fremmer dette.
Mit synspunkt er at punkt 1) og 2) skal være på plads først, og at man først derefter kan fokusere på punkt 3). Desuden kræver 3) at der findes ildsjæle som vil engagere sig i specifikke mærkesager, og at disse har en vis garanti for at arbejdet bliver fulgt op af folketingsgruppen. Udvalgets brede portefølje gør også at det er svært at løfte denne opgave, da medlemmer og interessenter kan have meget forskellig baggrund og interesser. Mit forslag er derfor at ovenstående 3 punkter samtidig er udtryk for en prioriteringsrækkefølge for udvalget. Dog bør vi bestræbe os på at levere politiske inputs til HB og landsmødet i form af hhv. debatoplæg og resolutionsforslag.
Samtidig bør det være meget klart hvor man går hen, hvis man ønsker at lave et stykke konkret arbejde, og derved få direkte medindflydelse på politiske udspil (hvordan bliver man ”prikket” til ad Hoc arbejdsgrupperne?). Dette betyder ikke at vi skal opgive 3), Men at vi skal opstille meget konkrete og realistiske målsætninger for dette arbejde, med ansvarlige personer og deadlines. Desuden skal udvalget bruges som rekrutteringspool til de arbejdsgrupper som folketingsgruppen og HB nedsætter. Der bør ikke nedsættes grupper, eller laves udspil på det uddannelsespolitiske område, uden at udvalgets medlemmer har fået et tilbud om at være med. Vi bør være partiets uddannelsespolitiske Hub. Det centrale er ikke at vi godkender alt, men at vi inddrages i alt.
I forhold til punkt 1) er det helt centralt at udvalget skal være et spændende sted at være, hvor spændende emner diskuteres. Jeg foreslår derfor en model med (evt. interne) oplægsholdere og forberedte debatoplæg.
Vi bør derfor aftale en række politiske debatoplæg, som navngivne udvalgsmedlemmer får til opgave at arrangere. Vi skal være på det rene med at disse oplæg ikke nødvendigvis fører politiske udspil med sig, men blot gør os klogere og tiltrækker videbegærlige medlemmer. Vi bør desuden levere et eller flere debatoplæg til HB i det kommende år.
I forhold til punkt 2) deler jeg ikke frygten for eksperterne. Tværtimod bør vi søge at engagere alle ressourcepersoner i partiet, der på nogen måde har viden om uddannelse og forskning. Vi bør være netværk for radikale forskere, lærere, forældre, skoleledere og kommunalpolitikere, som kan få ideer og inputs af hinanden, give modspil/indspil til ordføreren, og højne kvaliteten af debatterne.
Vi bør derfor overveje hvordan udvalget tiltrækker og holder kontakt til disse. Et bud kunne være at kontakte dem og spørge direkte om vi må sætte dem på en mailingliste. Vi bør også have dialog med lærernes, forskernes, elevernes, de studerendes og forældrenes organisationer (og ledernes) og evt. lave arrangementer i fællesskab med dem. Vi bør opsøge alle de eksempler på ”best practice” vi kan finde, og forsøge at lære af dem.
Organisering:
For at sikre en optimal forberedelse af møderne, bør vi nedsætte et ”koordinationsudvalg”, som har ansvaret for at det organisatoriske kører, og følge op på at ansvarlige overholder deadlines. Der er formentlig ikke penge til at disse kan mødes på partiets regning, så enten må det foregå virtuelt, eller for egen regning.
Vi bør erkende at udvalget er opsplittet i forskellige områder/interesser. Vi bør derfor udnævne en kontaktperson på hvert område:
F.eks. Forskning/universiteter, Folkeskoler, professionshøjskoler (eller hvad de nu har skiftet navn til), ungdomsuddannelser (opdelt på gymnasier/erhvervsskoler?), friskoler, voksenuddannelse, osv. kontaktpersonerne må gerne danne undergrupper, som kommer med mere eller mindre færdige udspil til udvalget.
Det er dog efter min opfattelse også vigtigt at huske, at der er områder der går på tværs: Uddannelsessyn, dannelse, pædagogisk tænkning osv. Som radikal lægger man f.eks. vægt på udvikling af kreative og menneskelige kompetencer uanset hvor i uddannelsessystemet man befinder sig.
Som minimum bør vi have som mål at lave en landsmøderesolution på hvert af disse udvalgte områder (Men vi kan sagtens have større ambitioner, hvis nogen vil påtage sig opgaven). Derudover bør vi vælge 2-3 emner, som vi vil lave et politikpapir/debatoplæg til HB på.
Af økonomiske og politiske årsager, ville det være oplagt at søge samarbejder med andre partiers uddannelsesudvalg, og diverse interesseorganisationer om at lave debatmøder eller lignende sammen. Tilsvarende kunne man trække på vores egne lokalforeninger. Man kunne f.eks. lave en geografisk rotationsordning, eller lave fælles debatmøder med eksterne parter.
Da en stor del af folkeskolepolitikken foregår i byrådene, bør vi forsøge at inddrage de radikale skoleudvalgsmedlemmer i udvalgets arbejde i videst muligt omfang.
Emnebrainstorm (debat):
Dannelse (vs. Uddannelse?)
Forskningsbaseret vs. Professionsbaseret uddannelse
Kreative fag og innovative kompetencer.
Universitetsloven og forskningspolitikken.
Løkkes vs. Vores mål for folkeskolen
Frafald og ungdomsuddannelser
Erhvervsuddannelserne
Forholdet mellem Kirke og skole
Uddannelse og integration
Fleksibel voksenuddannelse
Ny version af den fri ungdomsuddannelse
Lissabon/Bolognaprocessen
Regeringens tendens til øget markedsstyring i uddannelsessystemet
Udspil:
Universitetsloven?