Jette Fischer

Jette Fischer

Uddannelsesvejleder

Antal relationer 4
Anbefalet af 2
Medlem

Solrun on the run

08-02-2010 18:58:03 - 5 kommentarer

Mens politiske kommentatorer, Venstres 'egne rækker' og også borgerlige medier flokkes om at efterlyse en 'markering' fra Lars Løkke - som modvægt til den kritik, der a la Tenerifes regnvejr hagler ned over statsministeren - kan man nu se frem til, at fru Solrun træder i karakter i aftenens 'Go'aften Danmark', angiveligt for at fortælle sin historie om, hvordan det 'er at være gift med en mand, der er udsat for så megen kritik'.

http://www.bt.dk/politik/lars-loekkes-kone-gaar-paa-tv-i-aften

 

Lars Løkke selv er i flyverskjul, mens hans kone så til gengæld - efter annonceringen at dømme - skal 'forklare' det mere følelsesfulde aspekt i statsministerens liv og levned - og prioriteringer.

I skrivende stund kan ingen af os vide, hvad mon dog fruen har på hjerte. Men programmets kontekst taget i betragtning tør jeg godt vædde en saltstegt sild på, at følgende spørgsmål dukker op; "Hvad føler du ved, at din mand udsættes for så megen kritik?" Mon ikke vi får et svar og et 'interview', der skal få os til at 'føle' med både Lars og Solrun i denne svære tid???

(Fri mig for disse følelsesjournalister!)

En anke er desuden, at der vælges en 'promotor' og en udsendelsestype, der i den grad forsøger at fravriste fokus fra de politiske realiteter, der gør, at Lars Løkkes politik  - eller mangel på samme - er angribelig!

Kunne hun dog ikke bare stille op i Vild med dans??

Tror man virkelig, at vælgerne er SÅ dumme?

 

Kommentarer
Flemming     Nakinge Nielsen
Medlem

Flemming Nakinge Nielsen , folkeskolen, ingen uddannelse, sømand, skærsliber, pensionist, i den rækkefølge. Hvem kan føre solen bag lyset? , 08-02-2010 19:45:23

LLR kom hjem ignorerede pressen gemte sig, ignorerede pressen på vej på arbejde. LLR er sur på pressen, det er vi alle, men vi taler med Journalisterne, da de er vælgerenes repræsentanter

LLR fortsætter hvor han slap før ferien, så lad os sende ham og VKO på permanent ferie. 

LLR har knap ½ år til at gøre sig populær, så er vi fremme ved sommerferien derefter går valkampen rigtig i gang med valg til foråret, der er jeg enig med Engel. 

Gad ikke se tv udsendelsen, da du har ret det er bare en nu skal mor hjælpe dig LLR.


Søren Ellebæk Laursen
Medlem

Søren Ellebæk Laursen , Bæredygtig fremtid - handler det stadig om?! , 08-02-2010 19:54:36

Hvis LLR smider håndklædet i morgen til det ugentlige pressemøde, skal jeg være blandt de første til at juble!

 

Men VK-krisen p.t. minder mig om en anden midtvejskrise – i 2003 – da VK også stod dårligt i meningsmålingerne, skændtes indbyrdes, og vi alle vejrede morgenluft….

 

Men VK sidder der stadigt…

 

Uanset hvad, kræver det hårdt politisk benarbejde, at sende VKO ned på de menige MF sæder igen….

 

Hilsen

 

Søren
 


Flemming     Nakinge Nielsen
Medlem

Flemming Nakinge Nielsen , folkeskolen, ingen uddannelse, sømand, skærsliber, pensionist, i den rækkefølge. Hvem kan føre solen bag lyset? , 08-02-2010 20:11:46

Der er ingen tvivl om hvem der er statsminister!

http://www.berlingske.dk/politik/solrun-loekke-min-mand-er-ingen-maskine


Boye J. Haure
Medlem

Boye J. Haure , Nationaløkonom, cand. polit, exam. psych., far, onkel & grandonkel , 09-02-2010 09:56:13

Jeg synes faktisk at hun klarede interviewet ret godt. Men om det betyder noget særligt, tør jeg ikke bedømme. Det ændrer imidlertid ikke ved, at jeg er fuldstændig enig med Jette, Flemming og Søren.

 

Vi fik en forvarsel om de mange afbud til vores nytårstævne, hvor han meldte afbud i sídste øjeblik uden grund.

 

Iøvrigt synes jeg, at det værste var, at han meldte afbud til mødet med de 80 ambassadører. Der var ellers en chance for at reparere nogle ting ovenpå det af ham dårligt ledede klimatopmøde. Gad vide hvad de har meldt tilbage til deres regeringer.

 

Det virker som om, at han er langt mere interesseret i indenrigsadministration end i international politik.


Jette Fischer
Medlem

Jette Fischer , Uddannelsesvejleder , 09-02-2010 22:01:22

Tja, jeg har egentlig også - sådan helt privat og ud fra vores egen 'følelsessituation' - reflekteret lidt over, at MIN mand, som har egen virksomhed og for hvem finanskrisen har trukket søm ud - faktisk IKKE har tilladt sig at holde ferie/børns sygedage mv. i snart et år (bortset fra jul og øvrige søn- og helligdage) netop fordi jobbet har krævet, at han var PÅ og med og overalt og proaktiv og hvad-som-helst, fordi biksen skulle køre og medarbejderne skulle sikres beskæftigelse. Hav ikke ondt af os af den grund... for sådan er betingelserne nu engang. Men ud fra dette perspektiv skurrer det fælt i mine ører, når jeg skal forstå, at landets statsminister har 'ret' til at agere som om han ikke har det ansvar, han nu engang har....

 

Sagt med andre ord: Finanskrisen og de deraf følgende konsekvenser for både familier, lønmodtager, arbejdsgivere og alskens andre gode folk giver ikke umiddelbar sympati for en statsminister, der forbeholder sig 'ret' til at slippe roret pga. datterens forstuvede fod, mens 80 ambassadører venter forgæves.....


Du skal være logget ind for at anbefale. Log ind
Du skal være logget ind for at oprette relationer. Log ind
Du skal være logget ind for at skrive beskeder. Log ind
Om indlægget

Der er ingen personer på denne liste endnu.