Det radikale oplæg til en grøn biltrafik er en glædelig oplevelse.
Jeg har kritiseret, at Miljøudvalget i alt for ringe omfang blev inddraget i udarbejdelsen.
Og det finder jeg stadig meget uheldigt.
Men resultatet ser rigtig overbevisende ud.
Det er et godt indlæg i debatten.
Det bør dog ikke føre til at vi indstiller debatten om GPS-baserede trafikafgifter (Road Pricing).
Det store spørgsmål har for mig været, om det var bedst at sigte direkte på den højteknologiske Road Pricing, eller om Danmark bør afvente at andre, f.eks. Holland gør de nødvendige erfaringer.
Men når Regeringen løber fra sit løfte om at fremme en RP-løsning, er der jo ikke andet at gøre end at foreslå en midlertidig lavteknologisk løsning.
Jeg deltog i mandags i den store konference i Ingeniørforeningen, hvor RP var et vigtigt emne. Her var der vidt forskellige meningerom, hvorvidt RP-teknologien er klar.
Det er rigtigt, at hollændernes tidsplan er udsat. Men man fik mere indtryk af, at det er de politiske overvejelser og mindre de tekniske problemer, som er årsagen.
Harry Lahrmann, Aalborg Universitet, har gennemført forsøg med hastighedsbegrænsning med en meget tilsvarende teknologi. Forsøget omfattede flere hundrede biler.
Han mener, at teknologien til RP kan være på plads på ca. tre år efter at beslutningen er truffet.
Den radikale trafikordfører, Johs. Poulsen, og en flok nordjyske radikale besøgte i onsdags Aalborg Universitet. Her blev det demonstreret for os, at RP-projektet har to dimensioner: den tekniske og den politiske.
Og at det er den politiske dimension, som er det største problem.
For RP er ikke bare RP.
Før den kan indføres, må der politisk træffes beslutning om:
1: Overvågning
2: Retfærdighed
3: Kontrol
4: Brugergrænseflader.
Nogle eksempler:
- Skal der betales for at køre på alle eller udvalgte vejstrækninger? Eller skal der betales for at bilen befinder sig i eller kører i bestemte zoner?
- Hvilke geografiske og sociale hensyn skal der tages?
- Hvilke hensyn til bilernes miljø-data?
- Skal systemet også dække P-afgifter?
- Skal der være forskellige takster på forskellige tidspunkter, og skal det være dyrere at køre med end mod myldre-retningen?
- Hvor retfærdig/præcis skal afgiften være? Hvor små zoner? Hvor stor nøjagtighed? ( De nuværende registreringsafgifter har jo kun et trin - enten betaler man eller også gør man ikke! I London: enten kører man i zonen en bestemt dag, eller også gør man ikke.)
- Hvor stort snyd skal der accepteres? (I busser og tog accepteres jo et ret betydeligt snyd)
- Skal systemet gøre det umuligt at kortlægge den enkelte bilists færden? Eller skal det tvært imod kunne bruges til at afsløre biltyverier og følge firmabilers færden ? Eller skal den enkelte bilist selv kunne vælge?
- Hvem skal have adgang til hvilke oplysninger og hvor længe?
- Beslægtet hermed: I hvilket omfang skal det være muligt at dokumentere opkrævninger af kørselsafgiften?
- Skal systemet kobles på køretøjet eller på føreren?
- Hvordan håndteres bilister fra udlandet?
- Skal systemet kobles med en form for fartkontrol?
Alle disse og mange flere "politiske" spørgsmål skal besvares, før teknikken kan lægges fast.
I praksis må det foregå i et ping-pong-spil: hvad ønsker politikerne - hvad kan teknisk lade sig gøre og med hvilke økonomiske og sociale omkostninger?
Ved debatten i Ingeniørforeningen var der nogen der talte for, at vi skulle lade hollænderne tage alle udviklingsomkostningerne og vente med at engagere os til udstyret er i masseproduktion og priserne i bund.
Andre undrestregede, at vi må med i udviklingen, hvis vi vil have indflydelse på de politiske krav. Og hvis vi vil give danske virksomheder mulighed for at komme ind på det store marked, som vil åbne sig.
Foreløbig må vi fortsætte debatten i det radikale miljøudvalg og i dette debatforum.