Hele EU til folkeafstemning?
14-06-2008 15:51:16
-
11 kommentarer
Ideen til en utopi i lyset af et irske nej?
Jamen det er da godt træls, at der blev stemt nej i Irland.
Muligheden for en reform af arbejdsgangen i EU og støre indflydelse til de nationale parlamenter og til Europaparlamentet blev sat foreløbig i stå ved en folkeafstemning, hvor 42 % af Irland befolkning deltog. Det betyder, at ca. 0,4 procent af Europas befolkning får en helt afgørende indflydelse. Begge tal er tankevækkende. Jeg respekterer selvfølgelig de aktuelle spilleregler, flere lande kunne jo have valgt at holde afstemning, men tænk nu, hvis alle andre landes befolkninger i et sådant tilfælde havde stemt klart ja, så ville et irsk nej stadig være afgørende! Spørgsmålet er, om spillereglerne er de rigtige.
Hvis vi ser bort fra den aktuelle situation, som jeg ikke på nuværende tidspunkt har nogle kommentarer til, før vi har set den irske regerings fortolkning af afstemningen, så vil jeg godt præsentere en ide, jeg før har leget med.
Vi forestiller os, at EU får sammenskrevet en fornuftig og sammenhængende forfatningstraktat, som den der faldt ved folkeafstemningerne i i Holland og Frankrig for nogle år siden. Lissabontraktaten var jo slet ikke den rene vare! Når der så var enighed om denne tekst i Ministerråd og Europa-Parlament, hvad ville så være mere naturligt end holde en folkeafstemning i hele EU ? Det skulle så ikke være afgørende, hvilke lande, der fik et ja, men hvordan udfaldet ville blive hos EU's samlede befolkning! På den måde ville alle EUborgere få mulighed for at stemme og en fremtidig forfatningstraktats skæbne ville ikke være afhængig af nogle enkelte landes resultat, men af holdningen hos alle EU's borgere. Tænk 350 millioner jastemmer?
Det er en utopi i dag og den vil støde imod en masse forfatningsmæssige problemer i EU's medlemslande Men det ville være en demokratisk måde at afgøre sagen på. En sådan afstemning ville også være en manifestation af, at vi som europæere har et fælles projekt og en fælles fremtid, som vi alle har ansvaret for, og at vi med det ansvar må sætte os ud over snævre nationale interesser. Men jeg gad nok vide, hvor mange regeringsledere der tør foreslå en sådan model?